Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.03.2011 15:54
Isis slangede sig fremad i sin normale skikkelse som havfolk, hun skulle til at nå havet, da hun var på lang for 3. dag i træk, hvilket betød, at hun havde omkring to døgn før hun ville begynde at tørre ud, ikke en følelse der var videre rar at opleve, og af samme grund undgik hun den helst. Hun fulgte roligt flodens kant, da hun vidste at den førte ud til sumpen, og derfra kunne hun finde havet så let som ingenting, hun syntes dog at have bevæget sig længe uden videre resultat nu. Et øjeblik skævede hun mistænksomt til flodens røde vand, hun kunne gøre det meget lettere for sig selv, ved bare at hoppe i, men hun havde efterhånden hørt så lange rygter om den flod, at hun dårligt havde lyst til at dyppe fingerspidserne.
Til sidst stoppede hun op, solen var på vej ned mellem de mange træer, hvilket farvede himlen og skyerne i fantastiske rød-orage farver, hun gave et lille suk fra sig, på trods af, at hun på overfladen ikke ligefrem var blevet behandlet pænt grundet hendes udseende, var synet heroppe det hele værd, måtte hun nok indrømme. Hun så sig omkring, de gule øjne var skabe til at se igennem det mørkeste mørke, hvilket gav hende en god fordel på overfladen, især når hun befandt sig steder som dette, hvor hun kunne blive trampet ihjel af heste, hjorte og den slags, hvis hun var uopmærksom.
Det var på tide med et velfortjent hvil, hun rullede halen sammen, og lænede sig bagover for at betragte himlen, det kunne hun snildt bruge timer på, især på dage som disse.

~*~Dybhavsfolk~*~

Keidron Izukari

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 23 år

Højde / 532 cm

KeiKei 25.03.2011 16:12
Keidron havde for længst fundet en solbeskinnet plet mellem trækronerne, hvor han havde lagt sig for at opsuge varmen fra forårssolen, mens han fordøjede den halve hjort, der nu lå tungt i hans mave. Han var mæt. Stopmæt. Han havde sågar sprunget en lille pelset snack over, som var løbet forbi. Noget yderst usædvanligt for den stadig unge Lamiae.
I solen var han dog faldet i søvn, og vågnede før da træerne skyggede for strålerne. Det var blevet sent og det var snart tid til at gå på jagt. Maven var dog stadig fuld, men han fortrød alligevel han havde ladet haren løbe bort.
Kroppen steg til vejrs og hovedet rejste sig utallige meter op i luften, før han gled ned og opnåede en almindelig menneskehøjde. De røde lokker blev samlet bag hovedet i en hestehale inden han lod et suk undslippe læberne. Han kunne sagtens have sovet videre, men han måtte se at vende tilbage inden resten af flokken blev bekymret. Det ville dog ikke blive aktuelt forløbigt, men han brød sig ikke om at lade dem vente. Det var et usmart træk.
Med den smidige underkrop gled han henover det tørre græs imod floden. Han ville lige smide lidt vand, eller hvad det end var, i hovedet før han drog tilbage. Måske også tage lidt at drikke? Han stoppede dog inden han nåede tæt på vandet. En fremmed lugt blandede sig med floden og træerne. En duft han ikke havde mødt før. Det undrede ham så han kiggede sig omkring og indsnusede atter lugten. Det mindede om en blanding mellem krystalianer og en fisk. En fisker måske? Hans tænder løb så småt i vand. Krystalianer, det havde han ikke fået længe. Det var sjældent de bevægede sig så dybt ind i skoven, så han kunne ikke lade muligheden slippe forbi.
Ubesværet og nærmest lydløst gled han gennem underskoven imod floden, mens han stadig prøvede at præcisere duften.
Da han brød frem fra træerne blev den stærkere. Den kom længere nede fra floden, så han satte kurs opad. Mørket var allerede ved at tage overtaget i skoven, men hans øjne havde strukket sig ud og fået et gulligt skær, der bedst kunne sammenlignes med slangernes dræbende blik. Hans tænder var begyndt at blive spidse, men han holdt dem tilbage. Det var endnu ikke tid og det var endnu ikke sikkert det var en krystalianer.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.03.2011 16:35
Solens sidste stråler strakte sig hjælpeløst over trætoppende, og den halvfulde måne var sllerede til at se, den så næsten gennemsigtig ud i dette skær, det optog havfolket hun havde aldrig overværet et forår på overfladen, men hun vidste at det betød at det blev varmere, og at hun derfor kunne opholde sig knap så meget på jorden, hun var født på en bemærkelsesværdig dybte i havet, og var af samme grund til at leve i kolde grader, det var af samme grund, at hun ikke bar tøj i sin oprindelige form, det blev for varmt, og for ulideligt.
Til sidst gav hun et lille suk fra sig og rejste sig så op, det var på tide at få et fuldt overblik over hvor hun var henne, hun foldede de nederste 30 cm af halen til en lille cirkel, og rejste sig så op i en højde af to meter, hvor hun skævede rundt, hun havde aldrig nogensinde været her før, det var sikkert, irriteret gav hun et lille bask med vingerne, inden en lyd fangede hendes opmærksomhed. Hun stivnede kort og skævede igennem halvmørket, umiddelbart var der ikke noget at se, men heroppe var der så mange dyr der kunne lave underlige lyde, den første uge hun havde været på landjorden havde hun været mere eller mindre kronisk i panik grundet de fremmede lyde og dufte, det vardog så småt ved at aftage nu, og hun blev af samme grund enig med sig selv om, at det nok ikke var noget der var værd at skænke meget opmærksomhed.
Hun sænkede sig en smule, og begyndte igen at slange sig fremad, det var ikke særligt velanset blandt hendes folk at bevæge sig sådan, men efter utallige sammenstød med bueskytter turde hun ikke rigtigt andet end at bevæge sig på jordniveau da hun dér var en anelse mere sikker dernede, mente hun i hvert fald selv!

~*~Dybhavsfolk~*~

Keidron Izukari

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 23 år

Højde / 532 cm

KeiKei 25.03.2011 16:47
Han så hende. Hun rakte spejdende i luften på en måde der mest af alt mindede om Lamiaernes opførsel. Han stoppede op og betragtede. Tænderne trak sig tilbage og blev almindelige, men dog stadig spidse nok til at gennembore hud og kød.
Han stoppede op. Hendes udseende mindede om hans, men dog anderledes. Hendes hud bar et anderledes skær og på ryggen havde hun vinger. Han havde aldrig set en lamiae med vinger samtidighed med hun ikke duftede som en. Hvad var hun.
Han gled roligt frem, men lagde sig tæt til jorden, så det røde græs, der frodigt voksede omkring floden, steg op over hans skikkelse.
Hænderne blev sat imod jorden, så han halvt kravlede frem imod sit mål.
Han lyttede og fornærmede hvordan han nærmede sig i takt med at lyden af hendes åndedræt blandede sig med vinden. Hans hjerte begyndte at hamre, mens han spændt trak et par tag nærmere. Havde det været dag ville han være indenfor en krystallianers synsvidde nu og tog derfor handling.
Med et ryk skød han op. rejste sig højt fra græsset og tårnede imod himlen. Den lange hale strakte sig ud, og selv om en meter blev på jorden for at holde ham stabil, så var der ingen tvivl om at denne skikkelse var enorm.
Han sagde intet, men blev hængede foran hende. Afstanden var mellem 10 og 20 meter så der var plads til flugtforsøg og han var for tung i livet til at kunne sætte en ægte jagt i gang. Han ønskede blot at lære mere om denne skabning.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.03.2011 12:20
Isis snoede sig fortsat fremad, det var dog tydeligt at hun havde opdaget at alt nok ikke rigtigt var som det skulle være. Den ubehagelige følelse af at der var nogen der holdt øje med hende havde ramt hende, og hun spejdede derfor rundt oftere end hun ellers ville have gjort, men takket være det rødlige græs, og Keidrons evne til at bevæge sig lydløst opdagede hun ham ikke, eller rettere sagt, ikke før en skikkelse hævede sig fra jorden, omkring de 15 meter fra hende, en kæmpeskikkelse. Havfolket spærrede øjnene op, og slog næsten en baglæne kolbøtte, dog gjorde hun intet flugtforsøg, hendes dyriske instinkt skreg at hun skulle væk, og det skulle hun nu, men hendes menneskelige nysgerrighed fæstnede hende til jorden som tunge jernkæder.
Han var så lig hende, og alligevel ikke, bortset fra, at han ikke var udstyret med horn på hele kroppen, havde menneskelig farve og ikke havde hår til at kamuflere sig i havet, så mindede han om hende. Han var ligeledes væsentligt større, Isis var omkring 280 cm i sin fulde længde, mens han næsten kunne måle det dobbelte.
Hun rejste sig langsomt efter sit lille stunt, med de store gule øjne fæstnet på ham, hun vidste ikke hvordan hun skulle opføre sig, hvad var han overhovedet? Hun havde aldrig set noget lignende på land!
Stille bevægede hun sig et par meter tættere på ham, men ganske langsomt i tilfælde af, at hun kom til at skræmme ham (hah!), som hun havde skræmt de fleste almindelige mennesker, hvis hun bevægede sig hurtigt.
"Jeg har aldrig set en som dig før!" konstanterede hun så kort, og lagde hovedet en anelse på skrå, hendes stemme var blød og let syngende, det var den som regel, med mindre hun var bange eller hidsig "Hvad er du overhovedet?"
Han var væsentligt mere muskuløs end et almindeligt menneske, eller, end de fleste mennesker, hun havde oplevet store stærke mennesker på land og gøs ved tanken, den type var aldrig den slags hun havde lyst til at rende ind i! Hun stoppede da hun var omkring 4 meter fra ham, hun skulle ikke for tæt på, i tilfælde af, at han ikke var hendes kop te, eller havde andet i tankerne end Isis havde

~*~Dybhavsfolk~*~

Keidron Izukari

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 23 år

Højde / 532 cm

KeiKei 26.03.2011 14:37
Keidron faldt ned i almindelig størrelse og var nu på højde med en almindelig voksen mand. Han slog roligt noget af den bløde jord af hænderne inden han igen vendte fokus imod den fremmede. Hun var ikke løbet? Interessant. Hun trådte, eller nærmere gled, frem imod ham. En modig tøs måtte han indrømme, normalt satte folk 180 grader rundt og løb. Ikke at det altid hjalp, men det var da bedre end ikke at gøre noget.
Hendes spørgsmål fik ham til at tænke. Skulle han, som altid, lyve og lokke hende nærmere, eller skulle han være ærlig i håb om at høre samme ærlighed fra hende.
"Men præsenterer altid sig selv først" Hans stemme var nænsom og tillokkende, den brutale attitude han før havde fremvist var fejet bort, druknet i det røde vand. "Du ligner intet andet i denne skov og dog bærer du velkendte træk." Forsatte han. Var hun en slægtning? En ny klan der prøvede at bosætte sig i skoven? Det var svært at vide, men det så ikke ud til at de var store nok til at tage kampen op. Godt nok var Keidron blandt de stærkeste i hans klan, men kun børnene var begrænset til hendes længde.
"Men måske vigtigere. Hvad laver du i mit territorium?"
Hans stemme var forsat blød. Han ville ikke længere skræmme hende væk, men på den anden side. På den her afstand ville han blot være et kraftigt træk fra at gribe hende. Gad vide hvordan hun smagte? Hendes hud virkede blød, men han kunne ikke rigtig komme på noget der ville minde om hende. Nysgerrigheden voksede stadig.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.03.2011 15:39
Isis åndede en smule lettet op da væsenet talte til hende, han havde ikke sprunget direkte i kødet på hende, men på den anden var det de færreste der havde lyst til det. Isis skænkede ham selvfølgelig ikke tanken, at han var typen der kunne finde på at æde hende, da mennesker som regel ikke åd folk som hende, og de færreste som havde lyst til at prøve. Isis krop var designet til at kunne modstå angreb fra større dyr som hajer, det var af samme grund at hun havde de mange horn, de hårde skæl og på underarmene et materiale der mest af alt mindede om udsmykning, men fast sad det i hendes originale form, og fysisk virkede det som en rustning de færreste kunne bide igennem. Selvfølgelig havde hun steder hvor et tandsæt let kunne glide igennem, som området omkring hendes hals, steder på hendes overarme og hænder, da hun sådan set var beregnet til at kunne undslippe store dyr, og hverken bid fra lamiaer, vampyrer, varulve eller hvad overfladen nu engang bød på.
Det var af ligeledes takket være hendes uvidenhed at hun endnu ikke havde stukket af, havde hun haft så meget som en fornemmelse af hvad hun stod overfor, havde hun taget halen på nakken. "Jeg hedder Isis.." startede hun, og kneb øjenbrynene sammen, da han nævnte at det var hans territorium "Jeg beklager hvis jeg fik vadet ind på dit område, men jeg skal til sumpen og videre til havet!" sagde hun så, og sendte ham et lille smil, der afslørrede 4 spidse hjørnetænder, han var ikke den eneste der kunne bide fra sig, hvis det blev nødvendigt, dog havde hun ikke den nervelammende gift i sig, som Lamiaen.
Hun lod blikket glide ned over ham med en vurderende mine, han var enorm, større end det største dybhavsfolk hun nogensinde havde set, og de var ikke så små igen. "Så, hvad er du helt præcist, jeg har aldrig set noget lignende!" sagde hun så, og gav et lille spjæt med vingerne, dybhavsfolk var ærlige folk, de sagde hvad de mente og tænkte, og det var så sand som det var sagt, at Isis aldrig havde set en som Keidron før

~*~Dybhavsfolk~*~

Keidron Izukari

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 23 år

Højde / 532 cm

KeiKei 26.03.2011 16:00
Keidron nikkede. Hvis hun skulle ud til havet gav det lidt mere mening. Det fik hvertfald hednes kropsbygning til at falde bedre til rette og det samme med hendes farve.
"De kalder os Lamiaer" Sagde Keidron roligt i et forsøg på at besvare hendes spørgsmål. "Men det er blot et navn vi er blevet givet. Vi er her for at holde krystallianerne fra at ødelægge skovene og for at beskytte dets indbyggere"
Et arbejde, som slet ikke skulle tages så højtidligt som det lød. De boede blot i skoven og foragtede krystallianerne. At dræbe dem var deres største glæde, men man kunne vel lige så godt smøre tykt på nu hvor man fik muligheden.
"Men hvis du søger havet vil dine rute føre dig på en lang omvej. Kryds i stedet direkte gennem skoven" Han pegede ind mellem træerne. "Når du når en stor lysning drej i retning af det største træ du ser. Følg den ligeud og du vil nå ud af skoven. Herfra burde du være i stand til at skimte havet."
Hans anvisninger var ægte nok, men det ville ikke hjælpe. At vandre igennem skoven vil blot få hende til at gå i cirkler og med himlen dækket af ved hjælp af træernes krone vil stjernerne ikke guide hende. Keidron vidste det udmærket, men det bekymrede ham ikke. Han prøvede blot at vinde tillid så hun ville fortælle mere. Mere om sig selv og dem som hende.
"Du bør dog tage dig i agt. Det er ikke klogt at bevæge sig gennem mørketskoven om natten. Månen bringer de farligste af væsnerne frem." En advarsel som endnu engang skulle underbygge at han ikke mente hende det ondt. Tillid var hans fremgangsmåde. Kunne han sikre sig de stolede på ham, så behøvede han ikke fange dem, men kunne blot lede dem direkte til flokken, hvor måltidet vil være serveret. Som når grisen selv går til slagteren.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.03.2011 16:23
Isis tankeaktivitet steg voldsomt da han nævnte hans race, der var noget hos hende der dæmrede, hun havde hørt det før, men hvor anede hun ikke, hun kunne ikke engang sætte fingeren på om det var over eller under vand hun havde hørt folk omtale disse. "Men det er da ikke alle mennesker der er ude på at skade skoven?" sagde hun så tøvende, og lyttede til hans anvisninger ind gennem skoven, hun tænkte så det knagede, hun havde ret svært ved at stole på fremmede, men på den anden side, så lignede de da hinanden, om ikke andet bare en lille smule.
Hun pustede en blålilla hårlok væk fra ansigtet og skævede så langs det røde vand, "Men, jeg har aldrig brudt mig om skoven, desuden er der sikkert ting derinde der er langt farligere end hvad man kan finde i vandet der!" sagde hun så, og pegede i retning af Lamiaens anvisning.
Isis havde virkelig aldrig brudt sig om skoven, sidst hun havde bevæget sig derind var hun nær blevet trampet ned af en flok hjorte på flugt "Desuden ved jeg jo ikke hvilket træ der er det største!" hun hævede øjenbrynene mod væsenet foran hende, det var nemt nok for ham at sige, han levede der jo til dagligt, det var i hvert fald hvad hun kunne udrede af hans forklaring, og når man kendte skoven ud og ind anede man nok hvilket træ der var stort, og hvilket der ikke var, for Isis var de fleste træer store, de de eneste planter hun rigtigt var vant til var tangplanter og den slags.
Hun kløede sig kort på den ene skulder, hun brød sig desuden ikke om at bevæge sig væk fra 'vandet' på trods af at det var rødt havde hun stadig kontrol over det, og så var det let at forsvare sig og angribe med, det var væsentligt svære at fremmane vandet først, men hun kunne godt hvis det blev yderst nødvendigt. Desuden var der ét meget vigtigt punkt der fik hende til at overveje skoven, da hun kun havde 2 døgn maks til at nå havet, og hun endnu ikke anede hvor langt der var til sumpen, og når man først var i sumpen var der i hvert fald ét døgns vandring til havet.

~*~Dybhavsfolk~*~

Keidron Izukari

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 23 år

Højde / 532 cm

KeiKei 14.04.2011 22:20
Keidron lod et blik falde på det røde vand. Ja ganske sandt levede der ikke mange væsner i vandet, men det gjorde det ikke sikkert at bade i.
"Sandt. Der er farligere væsner i skovens indre end ved floden." Svarede han og løftede blikket igen. "Men tror ikke at floden er sikker af den grund"
Det sidste blev understreget af en alvorlig tone.
"Floden er den eneste kilde til væske her i nærheden, altså kommer ethvert dyr der skal drikke forbi floden fra tid til anden. Dette gælder også rovdyr, i hvert fald hovedparten." Det sidste blev tilføjet som en lille bisætning. Nogle af dyrene levede trodsalt udelukkende af deres bytte. Kød som føde og blod som væske. Disse skulle man ikke lege tagfat med.

"Angående menneskerne, så er det svært at sige hvad de har tænkt sig. Nogle jager for føde, mens andre blot udforsker, men en ting er sikkert. Kommer en og glæde oplevelse, så kommer der flere til. Og blandt disse vil der uden tvivl være folk, der ødelægger skovene. Vi har ikke råd til at tage chancer." Keidron var alvorlig, som omtalte han en hellig pligt, han, ene og alene, skulle overholde.
"Så vi jager dem væk, minder dem om at de ikke ejer denne skov, i et forsøg på at bibeholde et fristed, for væsner som os. Væsner der ikke hører til i deres verden."
Med disse ord tav han inde. Han havde sagt hvad han ville og håbede blot at dette kunne skabe et bånd af forståelse mellem dem. Med dette bånd ville det blive en smal sag at føre hende til klanens midte.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 17.04.2011 13:33
Isis lyttede interesseret til hans ord, han virkede lidt som om han holdt lige så meget af skoven som hun gjorde af havet, hvilket var ganske forståeligt, skoven var flot og fantastisk, men Isis havde let ved at fare vild derinde, og hun kendte ikke så godt til skovstier og den slags.
"Du minder mig lidt som lavvandsfolkene, mange af dem kæmper også for at holde fiskerene væk fra vandet, men det berører også deres dagligdag, for en som mig, som bor på bunden er det ligemeget, deres net når aldrig så dybt ned, og desuden er det let for en med så mange horn at komme ud af!" sagde hun så og grinede kort, det var så sandt som det var sagt, det var virkelig de færreste dybhavfolk der tog sig af menneskelig aktivitet på havet, ganske vidst fangede de fiskene, men de skulle bruge dem for at overleve, og når alt kom til alt, mindede Isis jo selv om et menneske, hun spiste også fisk og jagede når der var brug for det.
Igen skævede hun imod skoven, hvis vejen var så meget hurtigere var det sikkert det værd, og hvis det gik helt galt, kunne hun nok kravle op i et træ og finde ud af hvilken vej havet lå, det var sjældent til at tage fejl af, slet ikke med hendes evner, der mere eller mindre kaldte på havet.
"Jeg vil ikke være til for meget besvær, men hvis du har mulighed for det, og skal samme vej. Kan du måske vise mig hvor jeg skal dreje af?" spurgte hun så, og sendte Keidron et spørgende blik, hun ville aldrig nogensinde finde træet uden hans hjælp, og hvis han pludselig skulle vise sig ikke at være så venlig igen, kunne hun jo kravle op i et træ, eller flyve væk, forhåbentlig i hvert fald.
Hun lod igen blikket glide ned ad elementalens krop, han var stærk, det ville kun en idiot benægte, og med samme form som Isis kunne han vel også komme op i træerne, kunne han ikke? Hun slog tanken ud af hovedet, hun ville vel egentlig bare gerne hjem, og måske var det ikke alle i landet der var ude på at myrde hende

~*~Dybhavsfolk~*~
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 4