Zera 02.01.2019 12:49
Ved sidste fest (Halloween festen) besluttede jeg mig jo for at komme tilbage til KL. Desværre har der været sket nogle ting, så det ikke har kunne ladet sig gøre før.Nu er jeg dog tilbage, men kan ikke rigtig overskue alt det der er sket det år jeg har været væk (I know, I suck). Så jeg søger en masse nye plots til mine karakterer, som er følgende:
Amara.
Amara befinder sig lige nu i Elverly og de omkringliggende skove, men jeg kunne godt tænke mig hun kom til at opleve noget andet også - måske med en rejsekammerat?
Amaras liv og personlighed er formet efter hendes evne. Før hendes evne viste sig (for små halvtreds år siden) var hun festens midtpunkt. Hun havde massere af venner, holdt af at sidde ude under stjernerne og være festens midtpunkt. Hun var udadvendt og nysgerrig, og havde en god portion mod, der drev hende ud i lettere farlige situationer. Hun havde drømme om at rejse, om at møde en sød elvermand og om at bidrage til at gøre elversamfundet endnu stærkere end det allerede var.
Nu drømmer hun bare om at bo for sig selv i udkanten af Elverly uden kontakt til andre og selvom hun er enormt ensom ved hun, at det er den eneste måde at skærme andre fra hendes magi.
Hun er stadig venlig og imødekommende, men modet hun førhen havde massere af er forsvundet, og ligeledes er hendes drømme om en familie smuldret. For hvem ville frivilligt være sammen med en, der stjæler andres livsenergi og omdanner den til ren energi?
Saga:
er 19 år og oprindeligt fra Tusmørkedalen. Født med en eventyrers hjerte har hun forladt sit hjem (Tusmørkekroen) for at se verden og opleve forskellige racer og kulturer. Hun har en drøm om engang at blive en af Lysets Krigere, men ikke før hun har fået set hvad verden har at byde på.
Temperamentsfuld, stædig og let til smil - og med en god kendskab til alle de sjofle viser.
Abel:
Er alkymist og virker udadtil til at være den gode adelsmand, med det store hjerte og smag for at kæmpe de svages kamp. Virkeligheden er dog lidt en anden, for virkeligheden er dog lidt en anden, for i virkeligheden kunne Abel ikke være mere ligeglad med andre. Den eneste han arbejder for at fremme er sig selv, og det betyder tilfældigvis, at han har været nødt til at oparbejde et ry som en god mand. For hvem kunne finde på at afhøre Abel, den stakkels adelsmand med det ødelagte ansigt, når endnu en ung mand forsvinder, eller når lige af en ung kvinde uden fingre bliver fundet i nærheden af hans gods? Han er jo bare en sølle stakkel, og ikke en koldblodig morder. Abels evne er en blanding af alkymisme og morderne lægevidenskab, og gennem magi og forsøg har han fundet ud af, hvordan han kan skifte sine lemmer ud, når de bliver gamle og ikke kan bruges længere. I praksis betyder det, at han stjæler andres krops dele (gerne når de er i live og dermed friskest) og overføre dem til sig selv. Og som 1620 årig har han en hel del blod på hænderne.