Geill lænede hovedet tilbage og grinede af Voo's teorier om, hvor ost og brød kom og ikke kom fra.
"Månen ligner en ost. Men indtil nogen har været der oppe og taget en bid af den, er der ingen der kan vide, hvad den er lavet er, er der? Og det gule græs kaldes korn. Mere gider jeg ikke at fortælle dig nu," sagde hun og rejste sig langsomt. Stående kunne hun næsten være der, med sine vinger. Hun blev kun nødt til at sænke dem en anelse, men sænkede dem lige lidt mere for at sikre sig, at hun ikke stødte på noget. De var jo følsomme.
Da Voo begyndte at tale, kneb hun det ene øje sammen ved lyden af Caines navn. Hun brød sig ikke om ham. Og derefter gik der lidt tid, før hun fandt ud af, at ham ikke var Caine hun snakkede om længere, men en anden. Hvem? Hvem var ham? Geill var et spørgsmåltegn. (So am I, jeg fatter nada xD) Men hun valgte ikke at spørge. Det var nemmere bare at få det er se selv.
"Ah, jeg havde skam heller ikke tænk mig at flyve dig..! Jeg har aldrig prøvet at have en medpassager. Jeg har ingen anelse om, hvordan det må være. Hårdt, formoder jeg." sagde hun så og tog sin kappe, da den blev rakt imod hende. "Det er ligemeget. Jeg holder varmen. Kom så." Og med de ord tog hun Voo ledende om håndledet og luntede ud i den fugtige men friske luft og væk fra hulen.

(Så, nu vil jeg i seng xD Godnat n_n)

Voo stirrede forvirret på hende. "Jamen månen er jo uopnåelig. Hvordan skal man så kunne tage en bid af den? Så skal man sørme have en lang hals!"
Hun så op i himlen, da hun havde forladt hulen. En MEGET lang hals. Hun så på Geill men bemærkede ikke forvirringen i hendes ansigt da hun talte om ham. Hun var vel for vant til ham og de andre. Da Geill tog hendes hånd, fulgte hun lydigt med. Hun skulle jo vise vej.

Og så var de væk...

( godnat 8D )

Qeos svømmede friskt igennem vandet. Han tog hårde tag hver gang, og lod til at være en erfaren svømmer. Han bar sin kildt som flød efter ham i de høje bølger. Det var formiddag i krystallandet og der var en del vind i området nær hullerne. Pludselig stoppede Qeos med at svømme og begyndte at tampe i vande, kikkende ned i det klare vand. Han så utrolig ud, og pludselig sprang en stor skildpade op af vandet og den fløj op i luften. Han nåede lige at gribe fat om dens skjold med et smil på læben. Skildpaden, som dog ikke så helt normal ud, var hans. Den var stor, flere gange større end en normal skildpade, og dens arme og ben havde klør og var mere muskuløse. Dyret i sig selv var meget mere atletisk og stærkere end den race den stammede fra, nemlig skildpadden. Den landede fladt på vandet, og imens at vandet blev slynget ind over dem, genvandt Qeos balancen på denne krydsning af en skildpade og ja.... Han vidste enelig ikke hvad dens race hed, den mindede lidt om en drage fra et eventyr han engang havde læst, alser dens hoved og lemmer gjorde. Den havde selvfølgelig ikke vinger. Hans spyd hang trofast ned langs ryggen, godt spændt fast seler. Han lo højlydt imens han trænnede med dette store dyr. " Nomas!" Kommanderede han med en høj, munter stemme, hvorefter af han sprang af dens ryg og begyndte at tage hurtige tag ind imod groten så hurtigt han kunne. Derinde lå hans rustning, og alle hans andre sager. Det var et perfekt sted at holde til midlertidigt, og kulden havde ikke endnu ramt området, tværtimod. Skildpaden han havde valgt at kalde Neo, fordi at den besad hurtigheden fra en gladiator han en gang havde kæmpet imod, med samme navn. Den gladiator havde evnen til at bevæge sig uhyrer hurtigt, derfor var det det perfekte navn til hans kløgtige ven. Den brøllede højt som en sel før at den forsvandt fra hans synsvinkel. Hurtigt overhælede den ham og svømmede ind i grotten. Qeos fulgte efter men manglede stadig et stykke endnu. Han var stædig, og pressede sig til det yderste for at nå ind til hans tilholdsted så hurtigt som muligt.

Lige foran snuden på Qeos kom en lang hale til syne besat med en lang række horn på bagsiden, hvad væsnet ellers var var svært at sige, for Isis selv var det ikke manden hun var blevet opmærksom på, men skildpadden, sådan en havde hun godt nok ikke set før, og hun fulgte stødt efter den, Isis var enormt hurtig grundet hendes vinger var hun i stand til at skyde ekstremt hurtigt gennem vandet, hurtigere end det traditionelle havfolk, hvad Isis ikke vidste var at hun var det eneste at dybhavsfolkene der endnu havde vist sig for menneskefolket.
Til sidst nåede hun grotten hun ligeledes svømmede ind i, stadig uden at bemærke Qeos, dog stoppede hun straks op idet hun nåede lidt ind i grotten, hvor hun fandt noget af Qeos udstyr, interesseret tog hun henholdsvis hans armskinner og skjold op og nærstuderede det. Det kunne kun være mennesketing, sådan noget var der da intet havfolk der gik med, på den anden side troede hun ikke at menneskene vovede sig ned i grotterne slet ikke på denne årstid.

Det var ikke for ingenting at han havde begivet sig ind i grotterne. De mange rygter om skatte og monstre havde bare gjort ham alt for spændt til at han måtte undersøge dem. Den første nat i grotterne havde forløbet uden andet end enkelte krapper, men det var også det. Han stoppede chokket op da den hornede hale stak op foran ham. I refleks greb han sit spyd som dog var alt for godt spændt fat til bare at kunne løsnes. Hurtigt søgte halen dog ned i vandet igen itakt med at Isis satte farten op. Hende havde han dog overhoved ikke nået at se, men grundet det klare vand kunne han se en skikkelse begynde at bevæge sig imod grotten. Neo som kom efter Isis styrtede op imod hende, aggresiv og brølende, den ville beskytte teritorie og Qeos. Qeos var dog hurtigt efter og da han mærkede grund under sig i vandet, 15 meter fra Isis og Neo, hoppede han op på land som kun bestod af hulens hårde, sorte sten. Han trak spydet af sig da han fik fat om selens spænde, og holdte det truende hævet, klar til kamp idé at han råbte en ordre til den angribende skildpadde som i samme øjeblik styrtede op imod hende. " Skjold" Skildpaden stoppede pludseligt og stik imod dens naturlige adfærd kastede den sig med det samme ned og sank ind i sit skjold få meter fra hende. Qeos stod med et skarpt blik og så dette udyr an, ikke just noget han kendte til. Han viste arrigt tænder inde bag hjelmen, med spydet pegende stuende imod hende. Hans kilt hang tæt imod hans ben, gennemblødt ligesom resten af han. Vanddråberne løb ned af hans spyd og dryppede i det han anså som en spændt situation. Neo var godt som usårlig inde i sit skjold, som den lå i vandkanten som var den en sten. Han var spids på sanser og kunne på ingen måde realetere Isis som værende havfolk ,som han dog havde hørt om. Han troede selvfølgelig heller ikke at hun kunne snakke, et monster snakke, den ville være ny. Den eneste grund til hans agresive adfærd var en blanding af overraskelse, mildes talt. Han kendte intet til Isis, som han anså for at ligne et monster, han havde trodsalt ikke set hende rigtigt an, og hendes tilstedeværelse havde kommet så pludseligt. Man kunne se at dømme efter hans brystkasse der i galloperende tempo slog frem og tilbage, at han var godt forpustet inde under hans lette hjelm, som han sjælent tog af. Heldigvis var hjelmen så åben at hans hoved fik masser af luft.

Isis nåede kun grottens indgang før hun opdagede at skilpadden direkte var aggresiv mod hende, hun vendte sig direkte om mod skildpadden og hvæsede umenneskeligt af den, mens hun slog ud ned halen efter den, hun frugtede ikke dyr der havde lidt klør, og slet ikke en afart af skildpadden, men pludseliv trak den sig tilbage og foldede sig ind i skjoldet. Irriteret fnøs hun og systede på hovedet kuldrede dyr, så kunne det være at den kunne lære at holde sig væk, da Isis var i troen om at det var hende der havde jaget den væk.
Hurtigt vendte hun sig om og stirrede stift ind i en spydspids, derefter så hun op på Qeos som holdt spydet rettet mod hende "Har du et problem?" knurrede hun hidsigt mod ham og lagde hovedet faretruende på skrå mens hun slog med halen, og trak sig lidt længere ud mod vandet hvor hun var på hjemmebane, hun kunne godt forvandle sig til menneske nu, men hendes koncentration befandt sig et helt andet sted, nemlig på Qeos spyd der pegede direkte mod hende

Qeos ansigtsudtryk ændrede sig markant da hun talte. Han spidsede hans syn ind på hende og så hende an, hun så meget.. Menneskelig ud på en måde, med hendes former og ansigt, men ikke at dømme efter resten. Han sparkede til spydets nederste ende og svang den lodret om og satte den i hjorden. " Hvad er du for en?" Spurgte han med sin livlige men hærdede stemme, efter mange års råben i Arenaen. Han rettede sig op og ændrede sin fodstilling til noget lidt mere afslappet. Hans brystkasse begyndte at bevæge sig mere roligt, i takt med at han blev mere rolig men langtfra afslappet. Han lagde hovedet på skrå. Hvad var hun for en skabning. Han skælnede Neo et blik som lydigt lå inde i sit skjold og prustede utroligt ud igennem åbningen, den var ikke tilfreds med dens ordre men var trænet nok til at adlyde med det samme, uden brug af Qeos evner. Han så imod hans udstyr der lå nede under hendes... Hale.
Selerne strammede han hurtigt med hans ene hånd, men med fokus rettet fuldt ud koncentreret på hende. Hun havde mange horn, et godt forsvar og angrebs redskab, men intet der blev anset for en trudsel. Qeos var altid giret til en kamp, men.. Var hun ikke en kvinde? han så på hende meget indgående og scannede hende fra tot til tå og han havde ret. Hun var en kvinde. Det var imod alle hans præmisser at kæmpe imod en kvinde, aldrig ville han byde sig selv det, om det så var en skabning som hende. Han blev dog ikke mindre fokuseret, han ville selvfælgelig stadig forsvare sig overfor alle angreb hun havde at komme med. Han anså stadig situationen som værende spændt.

Isis stirrede på ham med de store gule øjne indtil han sænkede spydet hvor hun straks slappede mere af. Langsomt foldede hun vingerne ind til ryggen, men parat til at slå dem ud i hvilket som helst tilfælde det skulle være. "Jeg er havfolk, og jeg kunne spåørge dig om det samme med den mondering du render rundt med!" knurrede hun stadig fornærmet over måden han havde mødt hende på, nok var hun ikke et menneske, men hun forventede at blive mødt med samme respekt som et.
Hurtigt så hun mod den store skildpadde der stift lå inde i sit skjold, tydeligvis ikke tilfreds, nok var hun ike eksperi i dyr, men dens signaler var tydelige for alle "Er det din?" sagde hun og nikkede ned mod den birte skildpadde og så derefter ned mod hans udstyr på mere eller mindre sad på "Og er det dit?" fortsatte hun og nikkede ned mod hans ting. Med den opførsel skulle han bare ikke forvente at hun flyttede sig, ikke forløbig i hvert fald, nok var Isis normalt meget venligt stemt over for menneskeracen, men hun havde også sine principper ligesom mange mennesker havde

Qeos trak et smil frem, hun lod ikke til at være fjentlig stemt. Han lod sit spyd hænge vandret i hans hånd, idé at han hoppede ned fra afsatsen han stod på og ned i vandet. Det gav et højlydt plask men intet mere. " Menneske selvfølgelig, forvekslede du mig med en hjort? Det sker at folk tager fejl, bebrejt hjelmen " Sagde han sarkastisk med en livlig stemme og lo inde bag hjelmen. Vejret påvirkede ham noget så positivt, og med hans lange træning der have kørt på siden solen stod op, orkede han verken kamp eller diskution, han var så udmattet som man kunne være, men det kunne ikke ses, hans kondi fejlede bestemt ikke noget med 17 år i arena. Han knækkede med nakken, som ikke havde det så fantastisk godt. " Ja Neo er med mig og ja det er mit udstyr, og for den sags skyld min frokost du sidder i, men nu tror jeg ikke at du er typen der hader lugten af fisk " Sagde han kækt, men ikke personligt ment og gik med rolige skridt imod hende. Spydet vejende intet og dinglede derfor lidt op og ned i hans håndflade. Han var ikke så varsom længere, da hun lod til at være til at komme på bølgelængte med, og i øvrigt, havde hun ikke angrebet Neo da hun havde chancen, det var allerede der et godt tegn.

" Er det her din grotte, for så må du meget undskylde ulejligheden, jeg bliver her højst en måned eller to mere " Sagde han leende og tog sig overvejende til nakken, han havde været meget på farten siden at han havde fået sin frihed fra Arenaen, han var ikke just en med hæmninger. Han gjorde præcis hvad han lystede, det var også derfor at han befandt sig der hvor han gjorde nu, og han nød godt af det. Han stak hans halv fillerede fisk et sultent blik, som lå lige ved siden af hende, men nærede ikke at be hende flytte sig, han havde allerede opført sig fjentligt nok. En undskyldning var vel på sin plads, men det magtede han ikke, ikke i det gode humør han var i.

Isis så mærkeligt på ham "Jeg ved ikke hvad en hjort er, men du ligner ikke et menneske!" sagde hun bestemt og pillede et stykke tang ud af håret normalt gik hun meget op i personlig hygiejne hvilket ikke var så svært når hun boede i havet, og brød sig derfor ikke rigtigt om at blive anklaget for at lugte af fisk, selvom det nu snarre var fisken han hentydede til "Nej, jeg foretrækker faktisk selv at spise dem!" sagde hun bestemt og så ned på fisken ved hendes side, hun var vant til at spise fisk, hun ås dem dog rå, da man ikke rigtigt kunne andet under vand.
Spurgte man isis udgjorde Qeos ingen trussel, hun kunne trods altid bare fryse ham ind i en stor isblok hvis det blev noget pjat med ham, og desuden havde hun endnu ikke fået sin undskyldning og blev pænt siddene, selvom hun godt kunne fornemme at han gerne ville have sine ting.
"Nej da, jeg bor på bunden af havet, ellers havde jeg nok ikke haft dém her!" sagde hun hurtigt og pegede på hendes horn "Lavvandt folket kan godt finde på at søge op i grotterne, men jeg er først kommet op til overfladen for nyligt!" sagde hun bestemt og så ind mod grotten, hendes folk og lavvandsfolkene havde aldrig rigtigt brudt sig om hinanden, dybhavsfolkene mente at lavvandsfolkene var nogle lallande fjolser uden en bekymring i livet, indtil de svømmede ind i en stor haj, og omvendt mente lavvandsfolket at dem fra det dybe hav var voldsomme og krigeriske, men sådanne stridigheder var der jo overalt, selv på land

Qeos lo bare men blev mere fattet, da han kunne mærke at hun ikke var i lige så godt humør som ham. Han gik op af vandet, 4 meter fra hende og satte sig på hug, det var uhøfligt at snakke ned til folk havde han fået fortalt. Qeos var ikke dum men ligesom Isis havde han ikke set meget af verdenen men hun havde i det mindste haft mere social kontakt med omverdenen end ham selv. " Så er vi to, jeg er forresten ved at dø at sult. " Sagde han smilende. Kun hans øjne og mund var synlig, men udfra hans varme øjne kunne man tydeligt læse at han ikke ønskede at gøre hende skade, han ville aldrig kunne finde på at skade en uskyldig eller for den sags skyld kvinde. Pludselig kom han i tanke om kampen imod hende hestekvinden, men hun var nok også mere hest end kvinde, tænkte han for ikke at såre sit kodex.
" Velkommen til overfladen så " Sagde han smilende og rakte åbent hånden imod hende, for at give hende en vennelig gestus " Jeg er Qeos " Tonen var venligstedt og langtfra fjentlig.

Qeos var meget rolig af natur, siden at han var sluppet fri, så han så sjælendt det dårlige i folk, ivertifald ikke længere.
Hans hånd havde to ar, den ene krydsede tværs igennem håndfladen og den anden langs langefingerknoeren og langt op af armen. Hans krop var ved nærmere syn helt dækket af ar, men grundet de trænede muskler, var de ikke så iøjefaldende ved første blik.

Isis så ham roligt an før hun snoede halen sammen til en cirkel og rejste overkroppen, hendes hale var ekstremt stærk da hun hele tiden brugte alle musklerne i den, kunne hun sagtens brække knogler ved at slå med den. "Ja du får da ikke meget mad med den hovedbeklædning! sagde hun bestemt og kastede fisken over til ham, da hun ganske rigtigt forstod en hentydning.
Isis ønskede heller ingen kamp, men havde stadig sin stolthed og blev stædige siddene på hans udstyr til hun fik en undskyldning, og hun var bestemt ikke til at flytte rundt på i sin normale havform, deæ,lvist fordi hun var ret tung, og delvist fordi man lat kom tilskade med alle hendes horn, hun var forberedt på lidt af hvert. "Jo tak!" sagde hun bestemt og tog et fast greb i hans hånd da han rakte hende den "Jeg hedder Isis!" sagde hun bestemt og så ned på skildpadden der endnu å i sit skjold, hun havde lyst til at give den et ordentligt dask med halen, men gjorde det ikke idet den tilhørte Qeos, og hun ikke ville gøre sig upopulær med menneskene hvis hun skulle til at omgås mere med dem end som sådan.

Qeos greb fisken hurtigt i reflex, der var udover det selvanlige. Han så den an og smilede så til hende, rystende på hovedet " Sandt, men så fortrækker jeg at have den på til at du går, jeg kan beherske min sult " Sagde han, han ville aldrig vise sit ansigt overfor hende, en vidt fremmed, aldrig i livet. Hans hjelm var som hans nærmeste skjold, man kunne ikke overleve uden et hoved. Disuden gemte hjelmen også for et grimt ar der stødte de fleste hvis man ikke var vant til sådanne krigskader. Han vægtede fisken i hånden og så ned imod Neo og sagde blidt " Nam nam " og med det samme krøb Neo ud af skjoldet, så truende imod Isis, men lundrede tungt op ved siden af Qeos med langt udstragt hals og åben mund, da han holdte fisken højt, og droppede den så ned i munden på den efterfuldt af et lille klap på hovedet. Hans bjørn, ørn og skildpade var hans tre næreste venner, og nok de eneste han virkelig holdte af som person. Han køede den blidt på panden med spydet i den anden hånd og blikket rettet imod hende. " Jeg undskylder Neos opførsel, han er ligesom jeg selv ikke vant til andre racer end mennesker og dyr, i øvrigt, troede jeg at jeg var alene her, så du overraskede mig i den grad. " Sagde han med et charmerende smil som blev afspejlet i hans lysende øjne. Neo spindede som stor tiger eller lign, og vendte og drejede hovedet kælent, og havde tilsyneladende glemt alt om havfolkinden bag den. Qeos kunne ikke lade værre med at små glo på hende med et par øjne der udtrålede facination og beundring af hendes udseende. Det var i det mindste et flottere syn end hende hesten, som kun havde haft i sinde at dræbe ham og stjæle hans udstyr. Han var guderne taknemmelige for at han havde fået dem igen.

Isis lagde hovedet på skrå, hvorfor ville han ikke spise foran hende, det var da noget underligt noget, hun brød sig desuden ikke om ikke at kunne se hvem hun snakkede med "Jeg vil gerne se dig uden den fjollede hovedbeklædning!" sagde hun ærligt og bestemt, hun syntes i dén grad ikke at ban burde dække sig til som Qeos gjorde, selv havde hun intet tøj på, ikke engang til at dække hendes bryster, det havde havfolk jo normalt ikke, og hun havde endnu ikke forstået hvorfor menneskene var så opsatte på at dække sig til, og især Qeos som heller ikke ville vise sit ansigt.
Ligeledes sendte hun et stædigt blik til skildpadden idet den luntede over til dens ejer, hun brød sig bestemt heller ikke om den, det var sikkert "Havde du forventet at være alene i havet?" spurgte hun overrasket, ikke at det ligefrem vrimlede med havfolk, men der var da et par stykker af dem "Jeg er heller ikke vant til jer fjollede mennesker, men jeg ved da at i er der hvis man tager til overfladen!" sagde hun bestemt og strøg de viltre krøller tilbage, mens hun lod fingrene læbe over det ene horn hun havde på hovedet, menneskerne fandt det sikkert underligt, men ifølge Isis så det underligt ud at de slet ikke havde nogle horn i hovedet

Qeos rystede igen på hovedet, han ville ikke vise sit ansigt, han havde før gjort det, og uden succes. " Og jeg fortrækker at se på ben istedenfor hale. Jeg fortrækker at have min hjelm på, der er en grund til at den er der " sagde han smilende og satte sig på Neos skjold som var den en stol. Det så måske voldsomt ud men Neo fortsatte blot med at spinde velfornøjet imens den vendte og drejede hovedet legende, den led ingen overlast af Qeos vægt, hvis den gjorde det kunne Qeos aldrig være bekendt at gøre det. Han krydsede benene og lagde spydet ovenpå dem " Jeg forventede kun at møde dyr, jeg kommer fra en Arena hvis du ved hvad sådan en er, jeg er duelist, har været det i hele mit liv, så jeg har levet indenfor fire vægge, med et våben i hånden, i kamp for mit liv, så nej, jeg forventede ikke at se andre smukke fenomerer borset fra de dejlige bølger og den varme sol, det var derfor at jeg blev nået så overrasket " Sagde han med en varm tone og trak lidt ned i sin kildt som havde trukket sig en smule forhøjt op.
Han prøvede ikke at beherske sig, når han bevidst beskuede hende, det var både fordi at han fandt hendes udseende mystisk men også uhyrre tiltrækkende at han gloede som han gjorde. Gloede kunne man nu aligevel ikke kalde det, han gjorde det meget diskret, men stadig. " Jeg forventede ikke at finde den store selvskab herude " Hans sult var behersket nu, så den trak ikke, og efter så langt tids træning, var musklerne godt spændte men var ligeså ved at slappe af. Det gav en lettende følelse, som kunne sammenlignes med det sejrige suk man drog lige efter at man havde vundet en kamp i Arenaen.

Isis løftede småfornærmet øjenbrynene da hun hørte hans første sætning "Hmf, du kunne da bare sige at du havde et problem med folk der ikke er som dig!" småknurrede hun, før hun bestemt så ned på sin lange hale, der langsomt men sikkert begyndte at dele sig i to, og lidt efter lidt forme sig til menneskeben, dog forandrede det ikke det faktum at hun stadig havde horn på det meste af kroppen, og hendes vinger forsvandt heller ikke, så forsomsfulde menneskene var!
Hun sendte skildpadden et frydene blik da Qeos satte sig på den, det kunne godt være at den ikke led overlast, men det forandrede ikke at den nu ikke kunne bevæge sig, hvilket hun mest af alt morede sig over.
"Nej, jeg har ikke hørt om spdan et erhverv, men jeg kunne godt forestille mig det, vi har også kampe til døden på dybt vand, men det er hvis der er tale om en form for forbrydelse!" sagde hun bestemt og så sig tænkende om.
"Så.. du har faktisk aldrig hørt om havfolket?" sagde hun med et spørgende udtryk der klart understøttedes af forundren, Isis havde længe levet io troen om at menneskene levede lige så vel oplyst om havfolkets eksistens, som havfolket var bevidst om menneskenes.
Isis lod ikke til at bemærke han beskuede hende, i realiteten gjorde det hende ikke noget, hun levede under vand og var vant til at folk kiggede på hinanden, mest af alt fordi de ikke havde tøj på, og af samme årsag var hun ikke spor blufærdig, overhovedet

Qeos øjne blev væsenligt større da hun pludselig forvandlede sin hale til ben. Det var daa pokkers tænkte han. Han syntes selv at han havde været lidt opfarende, men lige præcis med hans hjelm kunne han ikke lade værre, han fandt den næsten ligeså værdifuld som hans dyr. Han lyttede interesseret som hun snakkede og det var tydeligt at se, han lyttede ikke bare for selv at kunne sige noget. Et smil kom der også hist og her, han havde ikke regnet med at sidde og føre en samtale midt ude i huler som denne. Han første hånden langtsomt op af spydets skafte, som var fantasisk pyntet, men havde en virvl lige før bladet, og det var der nok en grund til, på den måde ville spydet lettere kunne trænge ind i dens offers bryst. Han så ned på Neo da den næsten krævende brølede kælent om at blive aet, hvor en kat miavede, men han sendte den bare et hårdt blik for at sætte den på plads, det var nok nu. Han vendte hans blik imod isis og det blev straks mere køligt. " Nej aldrig, desværre... Lever i overalt i havet? " Spurgte han nysgerrigt og så spørgende på hende, men ikke for indgående, han var ikke så desperat, han tog ting meget køligt. Men han var selvfølgelig meget forundret over at der fandtes skabninger som hende. Hans iagttagelse stoppede ikke, selv om at han godt havde fanget sig selv i det, kun lod upåvirket. Hun havde sikkert den effekt på mange mænd, hun var vel vandt til det, tænkte han smilende. Han kunne godt mærke hvordan fugt begyndte at samle sin inde i hjelmen, det plejede at gøre ham lidt tung i hovedet men det skulle han nu nok klare. Den kunne ikke ruste, det var jo en fordel, så den var altid skindene og ren, så hyggiegnisk var det forsvarligt nok at have den på. " Og hvor langt tid har du iagttaget mig?" Spurgte han ligeså nysgerrig men med et smil, langtfra anklagende men han var sikker på at hun havde iagttagede ham, siden at hun pludselig var dukket op ud af det blå, han skelnede overhoved ikke en tanke til at hun måske havde befundet sig under ham og ikke havde set ham.

Isis betragtede roligt hendes ben, hun havde bestemt ikke vendet sig til dem, de var klodsede i hendes øjne, men fra et menneskes synsvinkel var det ganske nydelige lange ben. Hun så kort over på Qeos det irriterede hende at hun ikke kunne se vedkommende hun snakkede med, men hvis det var sådan han ville have det var det sådan han skulle få det, selvom hun ikke var et sekund i tvivl om at hvis det havde været ham selv der havde siddet overfor en med maske ville han også blive irriteret på vedkommende.
Betragtende så hun på hans spyd, sådanne genstande brugte de heller ikke under vandet, fisk var til at fange med hænderne, og takket være Isis' dybvandsblod havde hun noget næsr klør, ikke klør som tigere eller løver, bare ekstremt skarpe negle, som næsten var umulige at knække. Men menneskene på overfladen avr tilsyneladene meget glade for disse våben, som spyd og sværd, fjollet var det vel egentligt, men sikkert ganske effektivt.
"Tjo det kan man godt sige!" sagde hun og skævede til den irriterende opmærksomhedskrævende skildpadde "Der er lavvandsfoketm som klart er det mest udbredte, det er dem med de store halefinner!" sagde hun og gjorde en simulerende armbevægelse "Og så er der dybhavsfolket, som mig!" sagde hun med et smil og lagde hovedet på sned mod Qeos, hvor lang tid hun havde betragtet ham? Han var lige til, faktisk som ISis selv, gik hun lige til sagerne og lagde bestemt ikke fingrene imellem "Jeg havde ikke set sig, men fulgte efter din padde!" hun slog ud med hånden i retning af Neo, at følge efter den havde været en fejl, nu kunne hun slet ikke engang lide den!

Qeos løftede øjenbrynet men nikkede så anerkendende " Meget vel, jeg havde bare fået opfattelsen af du havde iagttagede mig, som du pludselig var kommet ud af det blå, men vi har vel krydset hinanden så " Sagde han smilende og så ind i hendes øjne. Hun lod ikke til at være af den bløde, varsomme type, og det nød han godt af, han hadede folk der ikke bare kunne udtrykke sig klart. Han kløede sig på halsen og smagte på hendes ord, det gav pludselig mening at hun havde horn over det hele, noget af et forsvarsmiddel i vand, måtte man sige. Han studerede hendes smukke ben, der ligesom resten af hendes krop var dækket af den blå hud, men det gjorde dem ikke mindre pæne at se på. Han så ned på Neo og så igen på hende " Neo er skam ikke en padde, jeg ved faktisk ikke helt hvad han er, men han er meget ung er jeg sikker på " Sagde han bevidst og lagde hånden beroligende på dyrets store hoved, da han bemærkede at den ikke passede hende. Hvorfor vidste han ikke, han kunne ikke følge hende, han syntes at Neo var den sjoveste lille fætter han havde.
" Hvad kan i havfolk så ellers, nu hvor du har skiftet hale til ben? " Spurgte han ligeså nysgerrig, og nikkede imod hendes ben, hun kendte intet til hendes race, så hun havde allerede imponeret en del. Han pillede selerne af hans bryst og kastede dem over ved siden af hende, de irreterede kun og gjorde kun nytte når han svømmede. Under normale omstændigheder var han blevet aggresiv hvis nogle sad på hans udstyr, men det var han alt for facineret til, i øvrigt gjorde hun ingen skade. Han sad altid bedst i skrædderstilling, sådan havde man altid ret ryg, og så blev man altid undervuderet, jo mindre man gjorde sig.

Isis nikkede bestemt "Jeg er lige kommet op fra dubere vand, så jeg har nok været lige under dig!" sagde hun og trak på skuldrene i realiteten var det vel det der var sket, hun lagde hovedet på sned og betragtede ham han var ret muskuløs, ligesom mange havmænd var, men det havde også noget at gøre med at de konstant var i vandet, og på den måde fik trænet sine muskler.
"Han ligner altså en padde, og har form som en, og skjold for den sags skyld, at han så bliver fornærmet er en ny ting normale padder ikke bliver!" sagde hun og skævede ned til det store bæst. Isis besluttede hurtigt at Qeos ikke var nogen eventuel trudsel og lukkede kort øjnene før hendes horn overalt på kroppen forsvandt, på nær dem hun havde på hovedet, ligeledes groede hendes vinger ind i ryggen på hende, og hun lagde sig afslappet op ad en klippeblok hun sad ganske få centimeter fra "Det her er det tætteste jeg kommer på menneskeskikkelse forløbig!" sagde hun med et lille smil, ret stolt over det selv, af og til kiksede hendes forvandling totalt, men på det sidste havde hun fået bedre styr på det hele "Ellers er havfolkets ever spredt vidt forskelligt, jeg selv kan kontrollere vandet og alle former af det, min bror er mentalist, det skifter ret meget!" forklarrede hun og strøg en tot hår om bag det ene øre.
"Hvad kan i mennesker overhovedet?" spurgte hun så med en smugle skæpsis i stennem, kunne de overhovedet noget andet end at rende og slå hinanden ihjel, Isis vidste godt at nogle af dem besad evner, men hvilke former for evner var hun slet ikke klar over !