han må bryde kysset..
"Du.. må ikke kysse mig Satira.." hans stemme ryster.. han holder begge hænder på hendes skuldre nu.. ser ned.
"... Jeg ber dig... Lad være... Jeg... Ender med at blive forelsket i dig igen.." hans stemme ryster fortsat... Han forklarer sig så; "Og det vil jeg ikke.. for jeg vil ikke udsætte dig for psykiske smerter..." han ser op på hendes ansigt.. ganske bedrøvet inden han træder lidt frem, kysser hendes pande ganske stille.
"undskyld... Satira.." han stryger en blid hånd over hendes kind, inden han med et sørgmodigt blik i ansigtet, forlader kælderlokalet i en hastig fart.. væk
//out
__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__