Marion smilte roligt.
"jeg ved heller ikke hvad der gik galt, når jeg kommer til at tænke på hvor meget du egentlig har gjort mod mig!" hun himlede let med øjnene.
Der var blandt andet dengang hvor Kyo fik hendes mave skåret op, men heldigvis kom der en eller anden fremmed lige bagefter, som vidst var fulgt efter Kyo, for at holde øje med ham. Og der havde hun så helbredt Marion, og flyttede rundt på nogle lemmer inden i hende - hvilket hun kunne huske ikke var særlig behageligt.
"De slaver der ikke er mennesker, er alligevel personer! Alt med sjæl! Om det så er dæmoner som du.., Men dog skal de nok lige have lidt hjerne, så de ikke er dyr, som ulve, ræve og sådan. Men dæmoner, mennesker, vampyrer, dværge, nymfer, havfolk, varulve... Tjaah.. Så længe de tror at de er slave til nogen, jamen så
er de da en slave, og har en herre et eller andet sted... Forstår du?" Marion så nu en smule undrende på ham.
"Hvorfor spørger du så meget til det? Du sætter vel ikke dine egne slaver fri, af den grund?" Det ville i hvertfald undre Marion i den grad, så hun ville tro at han fejlede en uhelbredelig sygdom, eller noget lignende.
//Nova//[/size]

Tegning er lavet af mig.