Mirale hævede let begge øjenbryn af ham, da han placerede sig i enden af sengen. Et bæst, havde sat sig for enden at hendes seng. Hun gjorde en bevægelse med hånden, idet hun kneb øjnene sammen, for at få ham til at fjerne sig derfra. Han ville nok bare rive betrækket i stykker, eller hvad han nu ellers fandt på. Hun havde ikke været specielt heldig..
,,Jeg er aldeles ikke blød!" Vrissede hun irriteret af ham. Selvom hun havde tænkt over det, så ville hun ikke indrømme det. Hun ville aldrig nogensinde være blød igen,
aldrig. Hun sprang elegant ud af sengen, og pressede sig op imod væggen bag hende, men lod ikke blikket vige fra ham. Hun holdt øje med ham, hele tiden.
,,Og se så at komme ud herfra!"
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.