Marion skævede til ham.
"Du er vel nok heldig..," mumlede hun bare.
"Du har hørt historien, så hvorfor spilde din tid med at du får det at vide igen?"
Hun så lidt i den retning Sala var forsvundet i.
"Og.. kan du bare styre hende der, som lige var her?" Marion undrede sig lidt.
Det ville hun selv aldrig nogensinde finde sig i. Det var hun for stædig til.
Hun så tilbage på ham, og opdagede først nu hvor mange smykker han egentlig havde på, og hvor flot han egentlig var.
Hun så lettere spørgende på ham, og kunne ikke lade være med at smile lettere fjoget af ham.
"Du.. du!" mere når hun ikke at sige, før hun lader sine hænder komme op foran sin mund.
Hun kiggede lidt væk, for ikke at begynde at grine, selvom hendes humør godt nok kunne have godt af det.
//Nova//[/size]

Tegning er lavet af mig.