“Jeg har været alt for spændt på at komme afsted med dem! Jeg tror skam også jeg har overpakket. Det er kun lige, at der er plads til alle tingene,” svarede hun ærligt og refererede til sin taske om var fyldt til randen med alverdens ting. Også ting Faust ikke havde nævnt, men hun havde taget med - bare for at være sikker! Hun blev en anelse overrasket over Fausts spørgsmål. “Jeg sagde farvel, vi ses om en uge,” svarede hun. Måske lidt en fordrejning af virkeligheden. Hvad hun havde gjort var at efterlade et langt brev, hvor hun fortalte om sin rejse og om hun nok skulle komme tilbage. Nu var hun på vej afsted, så der var trods alt ikke meget de kunne gøre ved det. “Hvad sagde de til deres forældre?” spurgte hun ham som en spøg. Hun vidste ikke hans præcise alder, men hun vidste godt, at han var nået den alder, hvor forældrene ikke havde noget at skulle have sagt.
Mee 14.09.2022 21:20
Hun nikkede til hans udtalelse. Hun var mere end klar! Dette var det eneste hun havde tænkt på siden deres sidste møde. “Er jeg virkelig så sent på den?” spurfte hun en anelse chokeret. Hun håbede da ikke på, at han havde ventet alt for lang tid. “Men ja, mit indre ur svigtede mig i dag. Og jeg som troede, at jeg var god til at vågne på det rigtige tidspunkt. Men nu er jeg her. Bedre set end aldrig,” kvidrede hun muntert mens hun fulgte Faust med hastige skridt. Hun vidste at de havde en lang rejse forude så man kunne lige så godt have det raske ben foran sig. Vejret var fantastisk, på grænsen til at være for varmt til sådan en rejse, men stadig langt bedre end hvis de skulle gå i regnvejr. Utroligt at september kunne have disse temperature, men de måtte have opført sig ekstra godt siden Isari belønnede dem med det gode vejr.“Jeg har været alt for spændt på at komme afsted med dem! Jeg tror skam også jeg har overpakket. Det er kun lige, at der er plads til alle tingene,” svarede hun ærligt og refererede til sin taske om var fyldt til randen med alverdens ting. Også ting Faust ikke havde nævnt, men hun havde taget med - bare for at være sikker! Hun blev en anelse overrasket over Fausts spørgsmål. “Jeg sagde farvel, vi ses om en uge,” svarede hun. Måske lidt en fordrejning af virkeligheden. Hvad hun havde gjort var at efterlade et langt brev, hvor hun fortalte om sin rejse og om hun nok skulle komme tilbage. Nu var hun på vej afsted, så der var trods alt ikke meget de kunne gøre ved det. “Hvad sagde de til deres forældre?” spurgte hun ham som en spøg. Hun vidste ikke hans præcise alder, men hun vidste godt, at han var nået den alder, hvor forældrene ikke havde noget at skulle have sagt.
Leviathan 15.09.2022 06:24
"Så sent er det heller ikke, har kun venter i nogen timer, men vi havde så heller ikke aftale noget tidspunkt af mødes på" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, de gik rolig videre mens han lytte på det næste hun snakke om og nikke kort til det, "det kan sker at det gør det men som de selv sige, bedre set inden aldrig" sagde han og smiler rolig til hende.Han lo kort af det næste hun sagde, det kom enlig ikke bag på ham at hun havde det, "men lærer med ting at pakke bedre og hvilke ting man ikke behøver på ens rejse" sagde han og kiggede kort på hende hvad hun have for meget med af vidste han ikke, men ikke han fandt ud af det på deres rejse, de havde jo otte dage foran sig, kun med hinanden selskab.
Han nikke kort til det næste hun sagde, det var ikke meget hun havde sagt til hendes forældre men hvis hun er vokset, kan de jo heller ikke rigtig gør noget ved det, hendes næste spørgsmål kom på en måde bag på hende, han tænke sig kort om for at kun giv hende et rigtig svar på det, "i min mors familie/stamme, rejse vi meget rundt i Nordlandet for af overlever, de har nok hørt om Normand, så det har altid ligger til mig at rejse og hos min far var men bare afsted i flere dag af gang for af jage, så der har jeg også været på fart, så sagde hvis noget med at jeg vil tager ud og oplever verden og de nok skulle høre fra mig på en eller anden måde, har svært ved rigtig at huske det, da det er så.manhe år side" sagde han og kiggede på hende og håber hun kun bruge hans svar til noget
Mee 15.09.2022 13:11
Oh ‘et par timer’. For hende lød det som evigheder, da hun mente tiden altid gik langsommere hvis man ventede på noget eller nogen. Hun håbede dog på, at han havde fundet noget at underholde sig selv med. Faust virkede dog ikke som en der havde travlt, men rettere tog tingene som de kom. Meget roligere end hendes utålmodige selv. Hun lyttede til hvad hav havde at sige. “Jeg fortrød at jeg ikke havde skrevet en liste med alle ting jeg skulle medbringe. Det er hvad jeg vil investerer tid i næste gang jeg tager på farten,” sagde hun. Så kunne hun skrive alle sine erfaringer ind, sådan hun kunne huske alt. Faust var så rejsevant at den liste lå i hovedet på ham, men hende, ja det var ikke samme historie.Hun lyttede til den lange forklaring om hans familierelationer. Hun blev bekræftet i hun havde valgt den rigtige rejsepartner. “De får det til at lyde som om, at de har været på farten i over hundrede år,” sagde hun med et smil. “Men hvis deres forældre også altid er på farten, hvordan finder i hinanden og hvordan holder I kontakt? Man kan vel ikke sende et brev til en person uden en adresse?” Spurgte hun ham nysgerrigt mens de fortsatte med at vandre ud fra byens mure.
Leviathan 15.09.2022 20:48
Han lytte til det hun sagde og smiler svagt, "det er hvis en typisk begynde fejl, jeg har sikker også selv laver den de første gang jeg rejse ud alene" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, han gik rolig videre sammen med hende, de var noget et lille stykke ude for bys sikker murere og port, han kiggede over på hende for af ser hvordan hun tog det, at være ud for by, ikke fordi han regne med at det var hendes første gang ude for by, han nød selv at kom ud for bys sikker murer, port og dens larme der også var ind for murer, han var så mere et natur menneske inden by menneske, men nu var han også opvokser i nordlandet fri natur og brugt rigtig mange år der.Han lo kort af det næste hun sagde og smiler svagt, "jeg har også rejse rundt i mere inden hundrede år, hvor gammel tror du enlig jeg er" spurgte han og kiggede på hende, han gik rolig videre og lod hende få en mulighed for af svar på hans spørgsmål, "min mor er nem nok, der besøger jeg hendes gravsted og min far har vi et bestem sted, vi sende vores breve til" sagde han og kiggede på hende, men nej uden en rigtig adresse var det svært at sende breve til hende, der var altid magi men det var dyrt og men skulle finde den rigtig som kun det, så var det bare bedre at have et sted men kun sende til, hvor man kun hente når det passer ind.
Mee 15.09.2022 22:52
Det føltes helt tomt at være væk fra byens gader, hvor der altid var en summen af lyd. Når man gik forbi standene og de andre byboere hørte man dele fra folks samtaler. Venner som talte om deres liv, standejere som prøvede at sælge folk alverdens af genstande og børn som rendte og lavede ballede. Dette fandt man ikke udenfor byens grænser. Utroligt hvor få som faktisk bevægede sig herud. Måske var grunden, at mange generelt ikke havde nogen grund til at forlade den sikre by. Lysets by blev Dianthos ofte refereret som. Hvem vidste hvilket mørke der ulmede udenfor. Lilac gjorde ikke, måske var det derfor, at hun ikke var spor bekymret. Lilac tabte kæben da han sagde, at han havde rejst i mere end hundrede år. “Hvordan har de stadig hår?” Røg det ud af hende, som om det var der største mysterie ved han var ældre end et normalt menneske burde være. Han var nok ikke engang et menneske. Huh. “Uh oh, lad mig lave om på den sætning. Hvordan er de fysisk stadig så ung?” Spurgte hun. “Er det efter deres nærdødsoplevelse med bjørnen som gjorde deres krop lod være med at blive ældre, fordi den allerede regnede med de var død?” Jokede hun og kiggede op på ham. Hun indså hun ikke havde besvaret hans spørgsmål. “Jeg troede ikke de var flere hundrede år gammel. I hvert fald det halve, mindre end det endda,” det måtte være det tætteste på hun ville komme på et tal.
Hun fik en smule dårlig samvittighed over, at hun havde fået ham til at tale om sin afdøde moder. Selvom hun ofte var træt af sine forældre, så vidste hun, at hun ikke kunne klare sig uden dem. Derfor var det da en sørgelig tanke, at Faust kun havde sin far tilbage. “Hvor ofte der de deres far så?” spurgte hun så og undgik bevidst at spørge ind til hans mor. Hun brød sig ikke om at tale om døden, da hun så ville indse, hvor kort livet var - for nogle da.
Leviathan 16.09.2022 06:26
Han kun ikke lad være med at grine af hende sætning, om hvor længe han havde rejse rundt, det vigtig for hende var hvis håret side hun spurgte om der, "det er nem nok at svært på, jeg har mine gener fra min far også derfor jeg holder mig ung og stadig har hår på hovedet" sagde han og kiggede på hende, han smiler svagt af det næste hun sagde, hun havde hvis ikke gæt at han ikke var rent menneske, side hun er ind på det med bjørn."Nej det har ikke noget med bjørn af gør for det sket for under to år side og der så jeg også ud som jeg gør nu" sagde han og kiggede kort på hende, hun havde ikke gætte hans race i nu ud fra hvor gammel hun tror at han er, han måtte nok heller side til hende eller giv nogen hint, "tak det er mange år side at jeg var på den alder" sagde han og rette kort på sit hår, så hun kun ser hans øre, der var lette spide dog ikke lige så meget som en elv men der imellem var hans, for det ligner ikke menneske ører.
Han kun godt høre på hende at hun udgik at snakke mere om hans mor, det gik ham ikke på, det var rigtig mange år side at hun gik bort, "ham ser jeg max to gang på et år, han holder sig i Nordlandet i bjergene, og det er ikke altid at jeg kommer den vej forbi" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, så måtte han ser om hun kun gætte hvilke racer han er.
Mee 16.09.2022 14:34
Så det var generne som gjorde det! De små krabater som man ikke engang selv kunne vælge, de var der ligesom bare. Puha, hun håbede også hun havde nogle gode gener og ville se sådan ud i hendes gamle dage. Heldigvis skulle hun ikke bekymre sig om hun stadig havde hår. Det var kun mænd som skulle tænke på det - håbede hun da. Hun kunne ikke forestille sig at miste sine blonde lokker. Hun havde det allerede svært ved tanken om at blive gråhåret! “Hm okay, første teori er ude,” sagde hun undrende og tænkte sig godt om. Det virkede til han opdagede hvor dyb i forundring hun var, da han valgte at flashe sit øre til hende. Det havde hun aldrig lagt mærke til. Hvis hun skulle finde ti forskelle ved et billede ville hun fejle dratisk. Ironisk når hun selv var kunstner og burde gå op i detaljerne.“Okay det er lyst og de spiser mad. De er ikke en vampyr, vel?” spurgte hun, men hun tvivlede på det. Havde de overhovedet spidse ører. Hvad mon det rigtige svar var? Hun havde brug for flere hints end nogle spidse ører. “Ellers har de fundet evighedens kilde og som straf måtte du ofre deres ører,” jokede hun, da hun reelt var på bar’ bund. Da han nævnte mere om sin far slog det hende som et lyn. “Er de en elver? De har spidse ører, ikke?” Spurgte hun så. Hun vidste ikke meget om dem. Intet udover at der levede nogen i det område. Landkortet havde hun trods alt kigget på og drømt sig væk om, hvor hun ville hen.
Leviathan 16.09.2022 20:08
Han kun ser på hende at hun tænke noget over hvad der så kun være oversag til at han holdt sig så ung, han smiler svagt af det hun sagde og nikke svagt til det, "ja det må man sige at den er" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, hvorefter han gad hende rolig til at tænke i, så måtte han ser om hans hint med hans øre hjælp hende eller det bare gjorte hende mere forvirre, han vil sige hvorfor han holdt sig ung hvis hun ikke kun gæt det og samtid vil han heller ikke køre den for langt ud, det vil være søn for hende at han gjorte det.Han lo af det næste hun sagde, vampyr havde han mødet men ikke nogle som kun gå rundt i sollys eller ikke hvad han ved af, "nej er ikke vampyr" sagde han og smiler til hende, så hun kun ser at han ikke havde nogen hugtænder, "nej den har jeg heller ikke fundet, hvis jeg havde det vil jeg har tilbudt min mor den, hvis det var mens hun levet" sagde han og kiggede på hende, han vidste godt at hun ikke rigtig vil snakke om hans afdød mor, alle ved af på et eller andet tidspunkt vil men miste nogle i sit liv, men hvis man kun udgå det med evighedens kilde, så de ikke død af alderdom, vil da være en god ting, udover de måske vil bliver for mange i verden.
Han smiler da hun gætte rigtig, eller så tæt på man nu kun kommer på det, "er kun halv elver, min mor var af norderfolk og min far er bjerg elver, så derfor holder jeg mig ung og lang meget længere inden normal menneske før" sagde han og kiggede på hende, han gik rolig videre, så måtte han ser hvor langt de når før hun bliver træt i ben, de skulle også holde en kort pause på et eller andet tidspunkt for af få noget af spise, "noget helt andet, er det første gang at de er ude for byens murer" spurgte han og kiggede på hende.
Mee 17.09.2022 22:36
Hun vidste ikke hvorfor, at hun hadede at snakke om døden. Sandheden var nok at den skræmte hende fra vid og sans. Tanken om man en dag ikke eksisterede mere lå ikke godt i hendes mave og tanken om at mennesker man holdt af pludselig forsvandt var endnu værre. Det var nok derfor, at Lilac altid holdte tingene ved et overfladisk niveau, da virkeligheden ofte ramte hende hårdt og slog pusten ud af hende. Hun holdte dog stadig humøret højt og hovedet oppe, da han kom med endnu en kommentar om sin mor. Det virkede ikke til, at det påvirkede ham særlig meget mere. Pudsigt, men man kunne vel ikke sørge resten af livet. “Er det så frækt at spørge hvad deres reelle alder er? Eller stopper man med at tælle efter en hvis alder?” Spurgte hun mens hun traskede afsted. De var nået et godt stykke væk fra muren nu, men hun følte sig endnu ikke træt. Det var nok spændingen om at de skulle på et helt nyt eventyr der holdte hende i gang. Hun håbede på gejsten ville holde hende oppe hele turen, fordi hun følte virkelig at hun kunne gå uden en pause lige nu. Mon ikke det ville ændre sig med tiden.
“Øh ja. Mine forældre bryder sig ikke rigtig om at være uden for byen. De tror mørket lurer bag hvert gadehjørne udenfor,” svarede hun. Hvad vidste hendes forældre lige om det da! De havde aldrig været væk fra Dianthos, så de kunne ikke udtale sig om, hvordan verden udenfor var. Nu ville hun selv - sammen med Faust - finde ud af det. Så kunne de høre fra hende, hvordan tingene reelt set stod til!
Leviathan 18.09.2022 11:10
Han smiler svagt af hendes spørgsmål, "om det er frækt af spørge om, det er vel an på om det er forbi du vil gå i seng med mig eller ej ud fra min alder' sagde han drille og han vidste godt at det ikke var derfor hun spurgte om det men fordi hun var nysgerrig for at vide det, "nej det er ikke frækt af spørge om, og nogle stoppe med af tælle på et eller andet tidspunkt, måske gør jeg også på et tidspunkt men er 230år" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser hvad hun siger til det, der var ingen menneske der bliver så gammel ude det er noget magiske inde over det Han lo kort af det næste hun sagde, "så er fordel herude at der ingen gadehjørne er, så der kan mørke ikke gennem sig bag dem, men trist at de ikke har været ude for byen for nu, jeg tror at jeg var blevet sindssyg hvis det havde været mig" sagde han og smiler til hende, han vidste godt at han havde dårlig humor men heller det ind ingen humor.
"Er de så enebarn" spurgte han og kiggede på hende, bare for af snakke om et ellers andet, han var selv enebarn, hans mor fik kun ham og indtil videre havde hans far og kun ham, eller hvad han ved af, men ellers har hans far stadig mulighed for af få flere, da han har alder med sig, men så var det nu at være elver.
Mee 18.09.2022 23:42
Hun gav ham en albue efter hans svar. “Nej jeg har desværre en regel om at aldersgrænsen går til 229 år. Desværre,” jokede hun siden han selv var begyndt at gå ned af den rute. Hun kunne pludselig mærke hvor ung hun var i forhold til ham. Hun havde trods alt forventet at han var ældre end hende. En del ældre endda, men med en del ældre mente hun ikke over 200 år. Hun måtte være et lille barn i forhold til ham. Gad vide om han så hende sådan? Tænk at han overhovedet nød hendes selvskab nok til at invitere hende med ud på sine rejser.Hun smilte af hans kommentar og indså nu, hvordan han havde lidt af en tør humor. Hun havde dog intet imod den, men det var noget man skulle vænne sig til. Hun havde trods alt flere dage til at gøre det nu. “Det kan de have ret i,” svarede hun muntert nok. “Måske er jeg allerede en smule skør, men de har ikke været nok sammen med mig til at opdage det. Så er det heldigt at de har taget den gode beslutning ved at invitere mig med på tur,” svarede hun med et smørret smil og traskede videre. Han skulle ikke være den eneste som kom med nogle spøjse kommentarer.
“Ja, mine forældre havde allerede svært nok ved at få mig, så efter det sagde de stop. Hvad med dem? Har de nogen børn?” spurgte hun og drejede atter hovedet mod ham. Hvis han havde nogen børn, gad vide hvor gamle de ville være. Det ville ikke undre hende, hvis de var et par årtier ældre end hende selv.
Leviathan 19.09.2022 06:36
Han smiler bare af det hun sagde, da han godt kun hører at hun jokede med ham, "ja så kan jeg godt hører at jeg ingen chance har når jeg nu er et år for gammel" sagde han jokede tilbage til hende, han gik rolig videre og kiggede sig kort rundt ingen han kiggede kort på hende, hun ligner en som tænker over et eller andet, hun vil nok sige det højt hvis det er vigtig.Han smiler svagt af det næste hun sagde, at han havde ret i det han havde sagt, han havde ikke mere til det emme men rettede sig opmærksomhed på hende, da hun snakke, han smiler svagt af det, "det kan godt være at de er det, og det er der heller ikke noget galt i at være og ja det må man sige var heldig" sagde han og smiler til hende, de vil nok ser en masse ting som hun ikke havde set før eller hørt om for den sagt skyld.
Han lytte på det næste hun sagde, "ja okay, har godt hørt at nogle har sværere ved at få børn ingen andre har, og nej har ikke selv nogle børn, for rejse for meget og vil have svært ved ikke at være der, hvis jeg havde barn/børn" sagde han og kiggede på hende, han vidste det enlig ikke om han havde et barn eller børn, ude i verden, det var jo ikke fordi han ikke nyder en kvinde selskabet, de havde efterhånden været på fart i nogen timer, man kun stadig ser Dianthos svagt bag dem, det er jo en store by.
Mee 19.09.2022 15:58
“Ja desværre. Når man er en smuk kvinde som jeg må man sætte sine grænser,” sagde hun og spillede videre på hans leg. Hun syntes det var morsomt nok. Normalt var hun forfærdelig til at sætte grænser og sige nej. Heldigvis var det ikke aktuelt med Faust da han ikke virkede interesseret i hende. Det gjorde hende glad, at hun havde fundet en rigtig ven hun kunne være sig selv med. Hun havde altid været god i sociale sammenhænge og stod aldrig alene i er hjørne. Hun var ofte aldrig til at finde, da hun havde folk som talte til hende fra nær og fjern. Det var en fordel ved at bo i den samme by hele livet - hun kendte mange af dem på sin egen alder. Derfor var hun ofte aldrig alene.“Jeg er sikker på at de nok har set værre end mig i løber af de 230 år,” sagde hun og blinkede til ham. Så slem mente hun alligevel ikke hun var. Det var kun når hun blev sur, at hun kunne blive til et mareridt. Hun kunne dog ikke se, hvad hun skulle blive sur over. Hun lyttede til hvad han sagde om, at han ikke havde børn. Det gav god mening, men hun kunne ikke forestille sig at leve så mange år alene. Han havde trods alt ikke nogen anden person med ham, så hun regnede ikke med han havde nogen der ventede på ham derhjemme. Hvor hjemme overhovedet var for ham. “Vil de gerne slå sig ned på et tidspunkt eller nyder de livet på farten?” spurgte hun og opdagede i samme sekund hvor træt hun var af at gå så langt. Puha, hvor lang tid var der lige gået?
Leviathan 19.09.2022 20:11
Han smiler bare af det hun sagde, "ja det må i jo, der har vi ikke så køn ikke en chance, der må vi tager hvad vi kan" sagde han for at jokede videre, på det de var i gang med, de gik videre i stillehed, da han ikke rigtig havde noget af sige, før hun sagde noget mere med deres jokede eller den var døde ud der, det kun den også godt, ude nogle vil bliver sur over det, han lod kort af det næste hun sagde, "jo det har jeg da, har de nogensinde set en trold, man kan ikke ser forskelle på om det er en mand eller en kvinde, eller jeg kan ikke" sagde han og kiggede på hende, hun havde nok ikke set en, msåke i en bog men ikke virkelighed havde hun nok ikke, ikke fordi han havde den store erfaring med dem, han plejer at rejse ude om de område man har hørt at de holder til.Han smiler af hendes næste spørgsmål, "på et eller andet tidspunkt slå jeg mig nok ned et sted, hvor ved jeg dog ikke men ellers nyder jeg mit liv på farte, holder af, at rejse rundt, hvad med dem, vil de begynde af rejse rundt, hvis det sige dem noget efter denne her rejse" spurgte han og kiggede på hende, han behøver jo ikke af slå sig ned her og nu, han havde mange god år tilbage i sig, eller det håber han at han har, men kun jo aldrig vide og hvis man kan, om man har lyst til at vide det, han havde ikke hvis han fik mulighed for det.
Mee 19.09.2022 21:43
Hun rystede på hovedet af hvad han sagde. “Jeg er sikker på at de kunne få en sød kvinde, hvis de altså blev det samme sted i lang nok tid,” sagde hun med en mere seriøs stemme. Det ville sikkert være svært at møde en, hvis man altid var på farten. Så ville det hurtigt blive en stik ind, stik ud, stik af situation. Det vidste hun selvfølglig ikke om han var til, og hun havde heller ikke tænkt sig at spørge. Lige pli havde hun da godt nok. Hun fik store øjne af hvad det næste han sagde. “Trold?! De har virkelig levet livet på kanten. Hvordan ser de ud i levende live?” Spurgte hun nysgerrigt og lyttede godt efter, da han begyndte at fortælle om sine erfaringer med den. Spøjse væsner, dem håbede hun ikke på at støde ind i i sin livstid. Kun hvis de var i en sikker afstand, selvfølglig.“Hvis denne rejse giver mig blod på tanden, kunne det sagtens være at jeg gjorde ligesom dem og levede livet på farten i nogle få år. Jeg tror dog jeg ville savne Dianthos for meget i længden, lige meget hvor træt af den by jeg nu og engang er. Det er mit hjem og jeg tænker at jeg en dag bliver gammel der,” svarede hun med et lille suk. Hun prøvede at leve i nuet frem for at tænke for langt frem. Hvis hun begyndte på det ville bekymringerne blot poppe op.
Leviathan 20.09.2022 06:33
Han smiler svagt af det hun sagde, han havde mødet mange kvinde han godt kun ser sig selv slå sig ned med, men problem var bare at han ikke var klar til at slå sig ned og at han samtid nok også heller ikke søger noget fat, "det vil jeg sikker, ikke rigtig noget som jeg tænke over, det kommer hvis det kommer" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, da han fik nævnt det med trold vågne lidt mere op igen, "det ved jeg ikke om jeg har, men trold ligner meget godt det men ser i bøger, de er dog ikke så farlig som de skrive, nogle af dem har det med at drille de forbi rejse" sagde han og kiggede på hende."Det ved man aldrig om den gør, og ja selvfølgelig er Dianthos for hjem, det er også derfor jeg rejse mere rundt i Nordlandet inden nogen andre steder, men hvis de få lyst til at rejse her efter, kan de altid rejse korte tur, og ikke lige som mig som rejse flere uger afgang" sagde han og kiggede på hende, nu kun han også bedre forsvar sig selv inden hun kun og han kun også finde ud af jæger, så det var nemmere for ham angår mad, udover det vidste han også godt hvilke vild bær man måtte spise og hvilke man ikke måtte, der var jo ingen grund til af bliver syg over at spise det forkert eller død, hvis det gå hele galt.
Mee 20.09.2022 14:18
Lilac var udmattet. Hendes fødder var varme og hun var sikker på, at hun havde fået et par vabler. Det reflekterede nok hendes gang, da tempoet ikke længere var lige så hurtigt. Hun lyttede dog stadig interesseret efter, da Faust begyndte sin fortælling om trolden. “Drille! Hvordan?” spurgte hun en anelse forvirret og løftede øjenbrynene op. Han havde altså mange gode historier at fortælle, men det ville trods alt også være sørgeligt at leve i over 200 år uden nogen spændende begivenheder. Hun havde da også selv indsamlet nogle historier i løbet af sine 18 år. Gad vide hvor mange hun ville have, hvis hun nåede samme alder?“Ja det har de ret i, men de steder jeg vil besøge er langt væk fra Dianthos. Hvis jeg skulle gå derhen ville de tage flere uger. Derfor bliver man vel nødt til at sætte lidt tid af til det. Hm, medmindre man rejser på hest, men der kender jeg ikke rejsetiderne,” svarede hun en anelse undrende. “Men nok om det. Jeg synes vi burde holde dagens første pause. Mine ben er ved at forsvinde under mig,” klagede hun og prøvede at kigge efter et sted hvor de kunne slå sig ned.
Leviathan 20.09.2022 17:45
Han havde godt lagt mærke til at hun ikke gik lige så hurtig mere, hun havde også haft et godt tempo på, i forholdet til hendes størrelse og hun nok heller ikke var vant til at gå i så langt tid, de havde gået i nogle timer, han smiler svagt af det hun sagde, "hvad jeg har fået af vide, for har ikke selv prøvet det, og det er hvis også kun skovtrold som gør det men de få en til at gå den forkerte vej, og andre ufarlig ring" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han lytte til det næste, hun havde hvis også boet rejse gen i sig "Der er også mange flotte og spændende område langt fra Dianthos og at rejse på hest ryg, vil rejsetid være halv af hvis man gik, fx vil den her rejse vi er på nu, som vil tager 8 dage vil kun tage 4 med hest" sagde han og kiggede på hende og gik rolig videre.
Han lo kort af det næste hun, "det går ikke at de gør det, der kommer et bedre hvile sted længe frem, der kan vi holde en pause og få noget vand og lidt mad" sagde han og kiggede på hende, han håber på at hun kun klar det sidste stykke vej, de gik nok i ca 10min før de kom til en cirkel af sten, i forskellige størrelser, hvor han tog plads på den en af dem og tog sin rygsæk af og fandt lidt mad til dem begge to, hvor han rakte noget til hende og et vandskind, så hun også kun få en tår vand, han begynde selv af spise, mad bestod af lidt brød og pålæg, ikke det vilde men det kun holder sig i lang tid
Mee 20.09.2022 22:28
Hun lo af hvad han fortalte. “Jeg havde troet de ville tage fat i fødderne på en og kigge på dem, mens man hang med fødderne nedad,” grinte hun, da hvad han havde fortalt ikke var nært så markabert. Hun havde virkelig forventet det værste, men selv trolde kunne overraske hende i ny og næ. Hun nikkede af den næste forklaring han gav. Okay, matematik. Det havde hun aldrig været et geni til - hun var trods alt et kreativt individ, hvilket ikke gik hånd i hånd med den logiske hjernehalvdel. En halvering af et tal kunne hun dog sagtens gennemføre. Eksempelvis hvis rejsen til fods ville tage 33 dage, så ville dem til hest tage… glem den tanke. Det ville hun finde ud af, hvis det var relevant.Lilac kom med et træt udbrud der bestod af et “urgh!”, da Faust fortalte, at der var endnu et stykke vej at gå. Kunne han ikke se, at benene næsten rystede under hende? Hun fulgte dog stadig med ham og slog sig ned på en stor sten. Hun lod fødderne dingle og lod overkroppen falde bagover, sådan hun lå på ryggen. Hun åndede ud, men gik ikke lang tid før hun måtte sætte sig ordenligt op igen, sådan hun kunne få noget mad indenbords. Det var som et usagt ritual mellem dem, at man tiede stille under maden og bare nåd måltidet, også selvom det blot bestod af en rugbrødsmad.
Leviathan 20.09.2022 22:59
Han grine sammen med hende, efter det hun sagde, "det kun de sikker også godt finde på, som sagt har jeg ikke mødet dem rigtig dem" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, hvis de kun finde på det, krave det sikker også at de kun løfte person, de vil nok havde problem med at gør det med ham, det ser ud til at hun tænke over noget men hun sagde det nok hvis hun vil dele det med ham.Han smiler bare af det udbrud hun kom med over at de ikke kun holde en pause lige nu men de lige skulle gå lidt i nu, han fik del mad og vand imellem dem, "hvordan har fødder og ben det" spurgte han efter de havde spist, han havde det fint men nu var han igang vant til at rejse og samtid gik han også i et mere tempo inden han plejer af gør, så hun kun følge med ham, nu hvor de rejse sammen.
Han pakke tinge væk efter de havde spist færdig, de havde stadig noget rejse tid tilbage før de vil slå lejr for natten, hvis han kun bestemme det, men det var nu også op til hende og hendes fødder, hvor meget længe hun kun rejse før hun bliver nød til at stoppe for i dag.
Chatboks
IC-chat▽