Liv tog imod Valkars hånd, mens hun satte sig op, men hun slap den igen med det samme, da hun lod sig glide ned fra bordet. Egentlig burde hun vel ligge med benene i vejret en times tid, bare for at være helt sikker, men Liv var allerede helt sikker på, at det havde virket efter hensigten.
Hun smilede kort til Valkar, mens hun samlede sin kjole op fra gulvet og blidt børstede den af, selvom den stadig var så kridhvid, som den altid havde været. Hendes vinger forsvandt, inden hun påførte sig kjolen, og kort tid efter så hun ud, som om hun netop var trådt ind ad døren.
"Hvor her dog ser ud," kommenterede hun med en mild latter. "Jeg håber, du har nogen, der kan ryddet det op."