Amora havde ikke mødt en som den elver der lige nu stod foran hende. På meget kort tid, havde han forandret sig til det stik modsatte af, hvad han havde været til at starte med. Det var i hvert fald kort tid i hendes hoved.
Hun var stadig forvirret. HUn kunne ikke helt forstå hvad der foregik. Hun vidste ikke om han gjorde alt det, for at skade hende endnu mere, eller for at være venlig. Det gav ikke mening for hende.
Hun kiggede på ham og bed sig let i underlæben.
"Det ville være rart at vide hvem du er. Så ja, det spiller en rolle," sagde hun og sendte ham et venligt smil.
Hun havde sådan set også fortalt hvem hun var, så det var vel kun fair at han fortalte hvem han var, var det ikke? Det syntes hun i hvert fald
"Jeg vil meget gerne vide det, ja." sagde hun så.

han smilte lidt til hende " hvem jeg er kan beskrives på mange måder, men hvilken rolle det gør kan jeg ikke se, måske er det bedst at du måske bare glemmer mig" ser han med et lille smil på læben.
han ser på hendes arm der er lam "hmm" han rækker hånden om bag ryggen og tager en lille flaske frem hvor han dybber hånden ned i flasken og ser så på hende, " stå stille det vil nok brænde lidt.
han tager den hånd med væsken på og smøre hende lige der hvor nålen sad.
" om 5 - 10 min vil du kunne mæke din arm igen og om 1 time kan du bruge den som før".
hhan vidste ikke hvordan hun vil tag det hele, han gik 2 skridt tilbage vende sig om for at smører noget salve på hans mange sår han havde fået på kroppen.

Amora kiggede undrende på ham, da han sagde at det var bedst bare at glemme ham.
"Så det du siger, er, at jeg skal glemme dig. jeg skal glemme at du gjorde hvad du kunne for at skade mig, og derefter går hen og kysser mig og er venlig? Det kan jeg da godt se er nemt," sagde hun tørt.
"Jeg synes i stedet at du skal fortælle mig hvem du er." sagde hun så med et smil.
Hun behøvede jo ikke at vide andet end hans navn. Og så ville hun gerne vide hvorfor han egentlig var kommet til paradisskoven. Hun havde ikke set ham før der. Der var selvfølgelig mange, men hun var født og opvokset der, så hun vidste godt, hvis hun havde set en person før.
Hun kiggede undrende på det han gjorde, da han sagde at det nok ville brænde en smule. Hvad ville han dog gøre?
Hendes øjne fulgte hendes hånd, da han tog fat i den. HUn kunne ikke mærke noget, da den stadig var helt lam. Det var en underlig følelse, en hun bestemt ikke brød sig om.
Hun kiggede på det han smurte på, og hun var lidt skeptisk. Hvad han lavede anede hun ikke, og hun havde aldrig oplevet det før.
"Tak.." sagde hun så, da hun fandt ud af hvad det var til. Det ville være rart at kunne bruge armen igen. Der gik dog heller ikke lang tid, før hun kunne begynde at mærke salve. Hun bed sig let i læben.
Hun kiggede lidt på sine skuldre. Det var primært der hun var blevet ramt, men det var ikke dybe skrammer. De blødte heller ikke mere.
Hun bukkede sig ned og samlede sværdet op med den anden hånd. Hun gjorde dog ikke mine til at ville bruge det. Hun ville bare ikke have det til at ligge og flyde på den måde.

han lytter blot til det hun siger da han ståre og smøre salve på hans sår, han står med ryggen til hende " jeg er en mørkelver som lever af at tilfreds stille onde mennesker jeg er en lejemorder som lever for at dræbe eller skade folk." han smilte lidt om tanken om hvad han var.
han vende sig som om og gik tæt på hende og stod og så hende i øjne igen.
" du vil vide hvorfor jeg på det ene tidspunkt er ond og på det andet er god, hmm nu skal du hører jeg er nød til at være ond overfor folk sådan er jeg, men da jeg møde dig kunne jeg ikke modstå dine træk, du var rapkæftet også synes jeg dit røde hår er, ja." han rørte ved hendes hår med hans ene hånd, hvor efter han med den anden tog stille fat om hendes hage og kyssede hende blidt på munden.
kravenoh vidste det måske ikke lige var det bedste at gør men nu havde han lyst til det, og han gjord hvad han lyster

Amora fandt hans levemåde underlig. Hvorfor gad han overhovedet leve af sådan noget? Kunne man ikke bare lade andre være. Det var ikke nødvendigt at skade andre mennesker.
Hun løftede dog bare det ene øjenbryn. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til det. Det var alligevel ikke noget hun skulle blande sig i. Hun forstod bare ikke, at nogen kunne lide den levemåde.
Hendes blik mødte hans igen, og hun blev nødt til at kigge op ad, fordi han var højere end hende.
Hun ville gerne vide hvorfor han havde skiftet.. humør på den måde, så derfor lyttede hun gerne til det han sagde.
"Det at være ond, er et valg du træffer, så det er ikke noget du er nødt til," sagde hun med et skævt smil.
Det kom bag på hende, at han kunne lide at hun var rapkæftet. Det havde hun aldrig fået af vide før. Hun havde altid fået af vide at det var en dårlig vane, noget hun skulle vænne sig af med. Hendes forældre hadede det, og derfor gjorde hun hvad hun kunne, for ikke at være rapkæftet i deres selskab. Men det var hendes bror der havde lært hende det. Han havde altid sagt, at hun skulle lære at sige hvad hun mente og hun skulle lære at sige fra. Og det var det hun gjorde. Det hjalp ikke, hvis man altid var høflig.
Endnu engang blev hun en smule overrasket, da han kyssede hende. Men hun var dog en smule mere forberedt end før.
Endnu engang gjorde hun intet for at stoppe det, for hun kunne egentlig godt lide det.
Hun kunne godt se at det måske ikke var helt smart, at stå og kysse med en fremmed, men de tanker skubbede hun væk.

kravenoh havde på en eller anden måde regnet med at hun vil blive sur over kysset, men det blev hun åbenbart ikke, kravenoh slap selv kysset og så på hende " sig mig hvordan kan det være du lader mig gør det her."
sagde han undrene, men alligevel synes han om det .
kravenoh smilede lidt " nej desværre ikke for mig jeg er født af ren ondskab, mine gode ting der kommer frem i mig kommer fordi jeg ikke dræber så mange mennesker mere ".
han smilede kort " men sig mig " sagde han og placede hånden på kind " hvordan kan du kysse mig efter alt det jeg har gjord imod dig ". han så hende dybt i øjne og smilede, " du behøver ikke at svare hvis du ikke har lyst".

Amora var nu ikke typen der gik og kyssede fremmede folk. Hun vidste heller ikke helt hvad der gik af hende. Hun valgte dog at lade være med at tænke over det, da det egentlig var meget nemmere.
"Betyder det noget?" spurgte hun med et skævt smil, da han spurgte hvorfor hun lod ham gøre det. Vel egentlig bare for at bruge hans egne ord mod ham selv. Men hun kunne også godt lide det. Ellers ville hun slet ikke have ladet ham gøre det. Så var hun trådt væk fra ham. Hun gjorde jo kun ting hun kunne lide.
"Der er ikke ren ondskab i nogen personer. En persons liv kan ses.. som to kæmpende ulve. Den ene er alt det, det onde står for, og den anden er alt det, det gode står for. Den der vinder, er den man fodre," sagde hun med et skævt smil. Sådan havde hun altid fået det fortalt af sin bedstemor. Da hun var lille, havde hun syntes at det var underligt, at nogen var onde og andre goder, og derfor havde hun spurgte hvorfor. Og hver gang havde hun fået forklaringen om de kæmpende ulve. Men det gav jo også mening. Hun troede ikke på hans forklaring om at han var født ondt. Det virkede alt for underligt.
Hun kiggede kort ned mod hans hånd, da han lagde den på hendes kind. Derefter kiggede hun op igen og mødte endnu engang hans øjne.
"Hmm.. Jeg kan godt lide det.. og du gør ikke skade på mig mere," sagde hun efter lidt tid, da han havde spurgte hvorfor hun kunne kysse ham efter det han havde gjort.
Det var vel den eneste forklaring der var. Hun var heller ikke vred på ham mere.

kravenoh smilede lidt til hende " nej det betyder vel ikke rigtig noget smilte han blidt og så på hende satdig med hans blik i hendes " men synes du ikke det er dumt at kysse mig når jeg har prøvet på at skade dig"
kravenoh ville gerne ha at hun ikke synes om at kysse ham for så vil han helt klart kysse hende, det var som om han hun bare lige sådan gik med til det han gjord, måske var det en fælde af en slags eller så kunne hun virkelig lide at han gjord det ved hende.
Han smilte kort " okay " han så på den sikkerhedsnål som holde den ene side oppe han tog en kniv og skar den af i et hurtigt ryk, så hvis hun skulle forhindre det krævede det at hun vidste han vil gør det, hvilke nok var svært at vide på forhånd.

Et smil sad fast på hendes læber. Hun var glad for at han ikke bad hende om at forklare nærmere, for hun ville ikke vide hvad hun skulle sige.
"Tjoh, det er det vel. Men nu tager jeg ikke ligefrem altid de bedste valg. Og det må jeg jo tage konsekvensen af,"sagde hun med et lille smil til ham. Amora tænkte sig da tit om når hun tog beslutninger, men på trods af det, var de altså ikke altid lige gode. Hvis de var det, ville hun ikke gå og planlægge hvordan hun skulle slå en anden mand ihjel. Hun ville ikke træne med sværdet hver dag, og hun ville være ærlig overfor sine forældre. Men alt det hun gjorde, tog hun også konsekvensen af. Hun benægtede aldrig hvad hun havde gjort. Hun ville ikke skamme sig over de ting hun gjorde. Derfor gjorde hun kun ting hun godt kunne lide. Hun ville kunne være sine egne handlinger bekendt senere i livet. Den eneste handling hun ville skamme sig over senere, var at hun på et tidspunkt ville slå en anden mand ihjel. Men det kunne ikke være anderledes. Hun havde lovet at hævne sin bror. Desuden gjorde hun det også for sin egen skyld. Først når manden var død, ville hun kunne lægge det hele bag sig.
Amora havde ikke lagt nogen fælde for ham. Hun havde ikke engang tænkt over det. Hun kunne stadig ikke bruge sin arm særligt godt. Hun kunne nu bevæge fingrene, men det var langt fra nok til at kunne forsvare sig selv. Det var hendes sværd arm der var blevet lammet, så hvis hun prøvede at forsvare sig selv med sværdet, ville det bare blive klodset og ikke særligt godt.
Amora havde ikke forudset det han gjorde. Derfor blev hun lidt overrasket, da han skar sikkerhedsnålen over på den måde. Hun blev nødt til at slippe sværdet, og selvom det skar hende i hjertet, blev hun nødt til det. Ellers ville kjolen falde ned i den side. Derfor slap hun sværdet og med en hurtig bevægelse fik hun fat i kjolen så den ikke ville falde ned.
"Hvad skulle det nu til for?!" spurgte hun undrende og gik et halvt skridt væk fra ham.

han smilede til hende " du har ret " denne kvinde var ikke ligesom de andre elver han havde slået ihjel eller mødt på hans vej, hun var mere ja han kunne ikke lige finde det ord.
da hun holder for den strop som han løsner kigger han blot på hende " tja det må du jo finde ud af " og det skridt hun gik væk fra ham, gik han imod hende med da han kom helt hen til hende så han direkte i øjne " slip bare din hånd " smilede han lidt inden han tog hende tæt ind til hans krop og kyssede hende på munden.
kravenoh vidste godt at på et eller andet tidspunkt vil hun giv efter også vil han kunne gør med hende hvad han vil stortset. han kunne mærke hvordan hans hjerte begynde at bløde op jo mere tid han var sammen med hende.

Det kom ikke bag på hende at hun havde ret. Selvfølgelig havde hun det. Hun sagde ikke ting, medmindre hun var ret. og hun skulle nok få ret. Amora var utroligt stædig, og man skulle bare give hende ret. Ellers blev hun gal, hvilket var en af hendes mindre gode sider. Hun ville have ret. Hun hadede når hun ikke havde ret, og derfor blev hun også gal. Det vidste de mennesker der kendte hende. De vidste at de ikke skulle begynde at modsige hende, med mindre de ville have et par på hovedet.
Det var selvfølgelig en dårlig vane, og hun havde virkelig prøvet at arbejde med det, men det gik altid galt. Hun blev altid gal. Det tog dog lidt længere tid end førhen, men hun kunne ikke undgå det.
Hun vidste godt at hun ikke var som andre elvere. Det havde hun flere gange fået af vide, men hun anede ikke om det var godt eller skidt. Et eller andet sted ville hun heller ikke vide det.
Hun løftede det ene øjenbryn, da han sagde at hun måtte finde ud af det. Hun følte sig ikke helt sikker ved det.
Hun kiggede op på ham da han gik tættere på.
Hun skulle til at åbne munden da han sagde, at hun godt kunne slippe med hånden der holdte kjolen oppe. Men han kom hende i forkøbet og kyssede hende.
Hun gjorde ingen indvendinger og kyssede med. En smule tøvende slap hun kjolen der hvor hun holdte fast i den. Hun vidste at den ikke ville falde helt så meget når den anden stop stadig sad fast. Hun brød sig bare ikke rigtigt om det.

han nød bare at hun gengælde det samme som ham, og da hun så slap hånden gjord bare at han følte at hun endnu mere følte hans ord, det eneste kravenoh måtte vide det var ja hendes følser.
han slap kysset og så på hende " er du sikker på du vil forsætte det her, eller er jeg bare en tilfældig person du lige har besluttede dig at springe på? " spurgte han tøvende og så på hende.
kravenoh vidste jo ikke hvad denne elver følte eller hvad hun vil føle, han var jo en dræber som havde drabt en masse af hendes slags og han vidste ikke om det betød noget.
da han gik et skridt tilbage tog han en sikkerhedsnål og satte hendes strop op og smilte til hende " tak "

Amora vidste ikke helt hvorfor hun slap kjolen. Hun havde jo allerede sat sig i hovedet, at hun ikke ville. Men i sidste ende kunne hun ikke lade være. Det irriterede hende en smule, da hun så det som et svaghedstegn ved sig selv. Hun ville dog ikke sige noget om det. Hun prøvede bare at tænke på noget andet.
Automatisk lukkede hun øjnene og åbnede dem først, da kysset stoppede. Hun kiggede lidt på ham.
Hun lyttede til hans ord, og de fik hende til at tænke.
"Jeg finder ikke tilfældige personer og springer på dem.." sagde hun med et skævt smil. Hun var ikke typen der bare fandt en tilfældig mand, der var dum nok til at falde for hendes kvindelist. Men hun havde jo heller ikke brugt kvindelist mod ham. Der var noget over hende.
Hun bed sig i underlæben mens hun tænkte. Det gjorde hun egentlig ret tit. Det var blevet en vane. Nogle gange kunne man også fange hende i at sno en tot hår omkring fingeren, når hun tænkte. Det gjorde hun dog ikke denne gang.
"Hvad indebærer det, hvis jeg siger ja til at fortsætte?" spurgte hun så efter lidt tid. Hun ville ikke sige ja til noget hun ikke kendte til. Hun ville ikke fortryde sine handlinger.
Hun fulgte hans hånd, da han igen satte hendes strop fast.
"Tak." sagde hun og sendte ham et smil.

kravenoh blev ikke overrasket men tænkte stadig over det, han så på hende " jamen hvis du vil ha det skal forsætte vil jeg vide hvor langt du vil gå og hvorfor du vil forsætte " smilte han selvsikkert og så på hende som han nu var begyndt at gør hele tiden.
" du skal vide hvis du beslutter dig for at stoppe det her så vil jeg forlade dig for nu men næste gang vi skulle mødes vil jeg slå dig ihjel, og ikke visse nogen nåde " kravenoh vidste godt at det måske lød lidt hårdt men sådan var fakta lige nu, men som sagt bestemmte hun selv hvad der skulle ske.
kravenoh ventede blot på hvad hun vil for han vidste hvad han vil.

Amora måtte igen tænke sig om før hun sagde noget. Hun ville ikke sige noget dumt, og hun ville ikke sige noget der kunne blive brugt imod hende. Det havde hun prøvet før, hvilket hun bestemt ikke ville prøve igen. Hun havde hørt for det i flere uger, og det havde ikke ligefrem gjorde hende glad.
"Jeg.. vil gerne fortsætte. Jeg kan ikke fortælle dig hvor langt jeg vil gå, for jeg ved det endnu ikke. Jeg ser ingen grund til at stoppe det nu. Medmindre du vil prøve at gøre skade på mig igen. Så vil jeg stoppe det, også selvom det ville betyde at du skulle gå." sagde hun så. Det var hendes beslutning. Hun var ikke god til følelser. Hun hadede dem. De kunne vise hvor svag man var. Det brød hun sig ikke om. Hun hadede sin egen svaghed mere end noget andet, næsten. Derfor snakkede hun aldrig om følelser. Hun anede ikke hvordan hun skulle forklare dem, og hun følte sig forsvarsløs når hun endelig skulle snakke om dem. Som om hendes skjold var taget væk. Det var hvem hun var, der var intet at gemme sig bag. Hun hadede det virkelig.

det eneste kravenoh fik ud af det svar var at han blev mere forvirret, han så på hende " hører her, du skal på ingen måde holde dig tilbage overfor mig, du skal vide at hvis det skal forsætte må det blive en hemmelighed fordi vores racer ikke er bestemt for hinanden " han så kort ned i jorden og derefter på hende " men skidt pyt " han tog fat om hende og støde hende op af et træ der var der hvor efter han kyssede hende groft og intenst på munden, hvis hun følte efter vil hun kunne mærke at for første gang puttede kravenoh følser i kysset.

Amora holdte sig ikke tilbage. Det var bare fordi hun var utroligt dårlig til at forklare sine følelser. Det burde hun måske arbejde på engang når hun fik tid og blev færdig med alle de andre ting hun skal ændre på.
Hun lyttede da han sagde at det skulle være hemmeligt. Selvfølgelig skulle det da være det. Ikke kun på grund af deres racer. Hun var en ugift kvinde, og hendes forældre ville skamme sig over hende, hvis de fandt ud af at hun gik og... hyggede sig med en på den måde. Hun skulle forloves med en eller anden de nok skulle finde på et eller andet tidspunkt. Hun ville blive svære at gifte væk, hvis det kom ud hvad hun gik og lavede. Så derfor var hun fuldkommen enig i at det skulle holdes hemmeligt, men det nåede hun bare ikke at sige.
Pludselig tog han fat i hende og pludselig stod hun oppe af et træ og kyssede med ham. Mere intenst end før, men igen, det gjorde hende ikke noget. Igen kunne hun godt lide det.
Hun lukkede automatisk øjnene og gengældte kyssede med samme ivrighed. Hun opdagede også at hun kunne bruge armen igen, for hun lagde begge sine arme omkring ham.

da han mærkede hendes læber på samme måde som hans, stoppede han kort " kan se dine arme er kommet til sig selv skønt og ja sorry for dine skader " det var første gang han nogensinde havde sagt undskyld til nogen over at have skadet dem. han træder få skridt tilbage og betragter hende og ser på hendes kjole " gad vide hvad der skete hvis de der sikkerhedsnåle kom af " sagde han drillene, for kravenoh vidste at hvis de skulle af så skulle hun selv gør det.
han stod længe og betragtede hende da han godt kunne lide hvad han så " kom så dit træk " sagde han og viftede med den ene finger som signalerede at hun skulle komme til ham.

Et eller andet sted, blev Amora en smule skuffet, da kysset blev stoppet. Hun havde vel ønsket at det varede ved i længere tid.
Et lille smil kom dog frem på hendes læber, da han sagde undskyld.
"Det gør ikke noget. Jeg har fået skrammer før og jeg har flere kjoler derhjemme,"sagde hun med et skævt smil. Det eneste der virkelig havde taget skade, var hendes stolthed. Men det ville hun ikke fortælle ham. Hendes stolthed var noget hun tog meget seriøst, og det havde virkelig skadet den, at hun havde tabt på den måde.
"Men jeg er nu ret glad for at min arm fungerer igen" sagde hun med et smil. Dog virkede den ikke perfekt. Den var stadig en smule stiv i det, men det ville forhåbentligt hurtigt gå over. Det var bare rart at den ikke længere hang død ned fra hendes skulder. Aldrig ville hun prøve det igen. Det var ubehageligt ikke at kunne bruge armen. Det var forkert. Desuden mente hun, at det var et fejt trick. Men det sagde hun heller ikke noget om.
"Det der sker hvis sikkerhedsnålene falder af, er at min kjole falder ned. Men det kommer ikke til at ske,"sagde hun så. Det var tydeligt at hun mente det. Et smil sad dog på hendes læber. Hun kunne godt lide at smile. Det hele behøvede ikke at være så alvorligt, og desuden skulle hun nok fortælle når hun var alvorlig. Man kunne også sagtens høre det på hende.
Smilet blev dog større, da han sagde at det var hendes træk. Hun stod lidt og kiggede på ham. Hun gik de få skridt hen til ham, og lagde sine arme omkring hans nakke. Hun gik roligt til værks. Det gjorde hun nu næsten altid.
Hun låste sit blik fast i hans før hun lod sine læber mødes med hans. Selvom hun startede roligt, gik der dog ikke lang tid før kysset blev intenst og mere krævende. Hendes øjne blev igen lukket.

han hørte hendes ord " det var godt vil ellers godt betale en ny " kravenoh havde masser af penge han vidste bare ikke det frem eller noget, han så på hendes arm " den bliver snart helt klar igen " han så på hendes kjole " okay fair du bestemmer men hvis det var mig der bestemmete, så uhh" smilte han og slikkede sig kort om munden.
da hun gik stille hen til ham og lagde hendes arme om hans hals smilte han inden han blev mødt af et kys som hurtig blev til et mere intenst kys, han gengælde hvert et kys som hun gav.
der gik ikke længe før han løftede hende op med hans hænder placeret på hendes røv.
han blev ved med at kysse hende, og jo mere de kyssede jo mere blev han glad for hende.