Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Marion kigger over på Niko med et lille smil som hilsen, men kigger så tilbage på Adrastos igen.
"jeg kan stort set lide alle dyr, men der er et eller andet med mig og kat" hun smiler skævt.
"hvad er Deres interesse, eller interesser, hvis De har flere?" hun ser lidt nysgerrigt på ham.
((Niko- nej.. du må godt være her.. du skal ikke tro at du skal smutte uden at have sagt noget XP *tvang til at blive... hvis du vil* XP))
Marion smiler lidt.
"jeg har aldrig haft nogle dyr, selvom jeg altid var vilde med dem" hun smiler skævt af tanken.
Marion løfter det ene øjenbryn.
"tja... jeg... prøver at finde på løsninger, til alle de ting jeg har rodet mig ind i" hun fortryder det hun siger, men vælger at komme ind på en af de andre ting hun ellers laver.
"ellers... er jeg for det meste i kroen, og så snakker jeg også lidt med nogle andre mennesker, eller væsner, men mest mennesker" hun smiler skævt.
"det synes jeg ja... men der er da undtagelser til visse personer... også nogle af de lidt mere... voldlige personer" hun smiler skævt ved tanken, af både Kyo og Khaoz.
Marion griner lidt.
"Jah... sikke en balade der kunne blive" siger hun smilende.
Hun rejser sig. Hun gad overhovedet ikke at sidde mere. Hun havde glemt at hun havde kjole på her til aften, så hun var lige ved at falde i den, da hun tog et skridt væk fra stolen. Der skulle ske noget synes hun.
"uf" siger hun da hun bliver grebet.
Hun ser op på ham.
"tja.. jeg har vidst lige præssenteret mig og min klodshed for Dem" hun stor smiler, og kommer på benene.
Marion kunne ikke lade være med at grine lidt, men stoppede hurtigt igen.
"det er helt okay" sagde hun smilende.
"jeg må også se at komme vidre" siger hun og smiler skævt.
Marion smiler venligt til ham.
"og De må passe på Dem selv til næste gang vi mødes. Det var rigtig hyggeligt" siger hun og begynder at gå.
På vejen ud vinker hun til ham, men holder også øje med hendes kjole, så hun ikke falder i den, igen.
Hun forsvinder ud.