Krystallandet
Laiza 10.06.2019 10:54
Hendes svar var ikke ligefrem opmuntrende og det var måske medvirkende til, at han ikke sov særligt godt i løbet af natten. Han vågnede flere gange og det var ikke mere end lige begyndt at lysne i horisonten, inden han gav op og satte sig op, mens han gabte inderligt. Klatøjet tog han støvlerne og smykkerne på igen, mens han så over mod bordet og manden derovre. Han kunne ikke umiddelbart se Rosalind nogen steder og rejste sig for selv at se til Smithy, mens han overvejede, om hun mon alligevel skulle have lagt sig uden at ulejlige sig med at vække ham. 
Angie 10.06.2019 13:19
Rosalind havde ikke sovet meget, men blundet til og fra det sidste af natten. Hun havde siddet udenfor på bænken lige udenfor køkkendøren og set horisonten begynde at lyse op, da hun hørte livstegn indefra. Hun rejste sig og skubbede døren, der stadig stod på klem, op igen "Godmorgen." hun satte en kurv med æg fra sig på bordet langs væggen og kastede et blik på den stadig sovende mand på bordet "Han hænger på endnu." meddelte hun mens hun bandt et forklæde over kjolen og gik hen for at lægge frisk brænde på ilden "Jeg ville vække ham når du vågnede." Laiza 10.06.2019 13:50
Han så op, da der lød støj udefra. Han nikkede en enkelt gang til hendes 'godmorgen' og vendte så igen blikket mod Smithy. Han nåede lige at se hans bryst hæve og sænke sig, inden hun gav ham den samme beroligende besked. "Ja, det kan jeg se," istemte han og følte sig lidt lettere om hjertet. Hun havde sagt, at hans chancer så bedre ud, hvis han kunne klare sig gennem natten. "Er du sikker på, det er en god idé at vække ham? Måske er det bedre at lade ham sove?" Søvn var sommetider den bedste medicin, vidste han. Angie 10.06.2019 20:05
Rosaling rettede sig op og drejede hovedet imod ham med et hævet øjenbryn og et splitsekunds trods i blikket. Så nikkede hun "Ellers ville jeg ikke sige det." hun tørrede hænderne i forklædet "Hans søvn ligenu, er en jeg lagde ham i. Jeg har brug for at tale med ham selv. Han er den eneste der kan føle sin egen krop." fortsatte hun og smøgede ærmerne op, mens hun fyldte et krus med det afkog mod smerter og infektion hun havde lavet tidligere "Jeg skal uanset have skiftet den forbinding og det er noget lettere hvis han selv kan hjælpe til." hun var endt ved siden af ham ved bordet og så nu afventende op på ham. Laiza 10.06.2019 22:23
Hendes reaktion fik ham til at rynke lidt på brynene igen, men da hun gav sig til at tage beslutninger igen, så lod han hende gøre det. Det var trods alt hende, som havde erfaring som helbreder og han havde hele tiden været hensat til at stole på, at hun vidste, hvad hun havde med at gøre. Men at hun var en bestemt kvinde, det var der vist ingen tvivl om længere. Han sagde dog heller ikke noget. Efter sådan en svada, hvad var der så egentlig at sige? I stedet blev han stående ved Smithy's side og fokuserede på at sikre sig, at han gjorde hvad han kunne, når han vågnede om lidt. Angie 11.06.2019 17:57
Rosalind tog mentalt en dyb indånding. Måske var det den minimale søvn hun havde fået, blandet med den usikkerhed hun stadig følte over at have ham i huset. Selvom det havde været ganske stille og roligt, var det uvant og de år hun havde boet i byen, havde flere gange lært hende på den hårde måde, ikke at stole blindt på nogen "Vil du være klar hvis han nu bliver lidt forvirret over det hele når han vågner?" hun så op over hans massive figur med et afventende, lidt mildere blik. Det var ikke uhørt at nogen personer gik en smule i panik ved at vågne op et fremmed sted, når det sidste de måske huskede, var et traume.Først da hun fik hans accept, lagde hun en hånd på den sovende mands pande, lukkede øjnene og kaldte sin magi frem fra dybt inde. Der gik nogle lange sekunder før hans øjenlåg begyndte at sitre og han begyndte at røre svagt på sig.
Laiza 11.06.2019 21:10
Amos nikkede og lænede sig let ind over bordet, så Smithy ville kunne se ham, når han vågnede. De sitrende øjenlåg var kun et forudgående varsel for, at øjnene rent faktisk gik helt op og den sårede mand blev belønnet med ét af Amos' helt sjældne smil. "Din store idiot," var dog ikke nødvendigvis ord, som normalt hørte sammen med et smil, men for dem som kendte Amos godt, var det ikke ligefrem en overraskelse. "Hvad... Hvor er jeg...?" Stemmen var spag og tør og Amos gik de to skridt hen til, hvor han kunne skænke et krus vand. "Du er hos helbrederen Rosalind," svarede han og førte bægeret til hans læber. "Hun har taget sig kærligt af dig." Angie 11.06.2019 22:51
Rosalind åbnede selv øjnene igen sekunder efter den sårede mand og trak hånden mod hans pande til sig. Hun sendte ham et beroligende smil før hun trådte et skridt til siden og lod Amos føre ordet, mens hun selv observerede - både hans generelle tilstand, og den forandring der skete med kaptajnens ellers lidt tilknappede udtryk.Hun betragtede de to mænd tavst mens Amos gav sin ven noget at drikke og trådte frem igen "Jeg ved du sikkert har ondt nu, men jeg har noget der kan hjælpe på det. Jeg vil dog gerne lige undersøge dig først." hun havde lagt en hånd beroligende på hans skulder og smilet på hendes læber var roligt.. selvsikkert "Det kræver dog vi får dig op at sidde." hun vendte blikket mod Amos igen med et lille nik.
Laiza 18.06.2019 13:28
Nu hvor Smithy var vågen og tilsyneladende havde det bedre end aftenen før, sivede nervøsiteten langsomt ud af Amos, hvilket medførte at han generelt var lidt løsere i sine bevægelser og at skuldrene langsomt sank ned til en mindre akavet position. Han lod dog Rosalind om at klare paragrafferne igen nu, da det trods alt var hendes felt og han gik omgående hen til Smithy's hoved og lirkede forsigtigt hans skuldre og dernæst hele hans overkrop op fra bordet. Det var ikke ligefrem svært at bære mandens vægt for ham og Smithy lod til at være glad for hjælpen. Angie 19.06.2019 11:32
Rosalind arbejdede hurtigt og effektivt, og det tog ikke længe før hun hæftede den friske forbinding og rakte Smithy det krus hun allerede havde gjort klar "Det skulle hjælpe på smerten." hun tørrede hænderne i forklædet og hævede et øjenbryn mens han nippede til drikken og skar ansigt "Og det hele skal væk. Hold vejret og få det overstået." beordrede hun, men der var et spøgefuldt glimt i de lyse øjne.En rest af det sad endnu da hun vendte et spørgende blik mod Amos "Han kan ikke gå tilbage til havnen. Har du andre muligheder?"
Laiza 19.06.2019 20:43
Amos fulgte tavst med i, hvad der skete omkring ham og han blev mere og mere tilfreds med den behandling, Rosalind havde givet Smithy. Det var tydeligt, at manden var i bedring og Amos blev gradvist gladere og gladere. Så da hun talte til ham igen, var han ikke nær så tilknappet, som han havde været tidligere. Taknemmeligheden begyndte så småt at skinne igennem det bryske ydre. "Jeg kan få fat i en kærre," svarede han roligt og så på Smithy som vendte det hvide ud af øjnene. Det var ikke første gang, han havde taget turen i sådan én. "Lad være med at brokke dig," fortsatte Amos derfor og slog kammeratligt ud efter Smithy's hånd. "Du kan bare lade være med at komme til skade mere, så skal jeg lade kærrerne stå fremover." Angie 19.06.2019 22:43
Rosalind kunne ikke helt lade være at trække på smilebåndet over de venskabelige drillerier de to mænd i mellem, som hun tavst fulgte mens hun holdt øje med at kruset blev tømt og derefter fyldte kruset med rent vand så han kunne skylle den beske smag væk. Hun nikkede en enkelt gang til Amos "Det ville være det bedste. Jeg er bange for stingene går op hvis I går tilbage." hun hentede en lille pose hun havde pakket mens begge mændene stadig sov "Jeg har pakket det her til dig.." hun rakte den til Smithy og fortsatte "Der er en salve du skal smøre med som du føler behov for og posen med pulveret er en skefuld rørt ud i varmt vand morgen og aften de næste syv dage. Så tager vi forhåbentligt mulige infektioner i opløbet. Jeg så gerne du fik skiftet forbindingen hver dag den næste uge også, men mindst hver anden i hvert fald." hun vendte blikket spørgende mod Amos igen "Din kaptajn har vist sig ganske habil til at hjælpe i den henseende. Hvis I ikke har rene forbindinger ombord, kan jeg give jer nogen med." Laiza 20.06.2019 10:19
Amos hørte lige så intenst efter, som Smithy gjorde - måske endda mere, fordi han ikke var sikker på, at Smithy ville kunne huske helbrederens instruktioner. Derfor var det også med et overrasket glimt i øjnene, at han mødte hendes blik, da hun pludselig henvendte sig til direkte til ham. Han var pludselig usikker på, om hendes bemærkning var ment som et drilleri til ham. Og hvis det var, så følte han sig ikke helt sikker på, hvordan han burde reagere på det. Derfor nikkede han bare let og rettede sig mere op. "Rene forbindinger vil vi gerne have med," svarede han, uden at behøve at tænke over det. Selv hvis de mod forventning skulle ligge inde med et par stykker, så var det ingen skade til at få flere. Det havde de desværre altid brug for som pirater. Og eftersom hun blot havde forlangt en modtjeneste som pris for sin hjælp, så var det jo nærmest det samme, som at få noget gratis. Han tvivlede stærkt på, at hun havde tænkt sig at gøre tjenesten sværere, blot fordi de fik nogle forbindinger. Angie 21.06.2019 01:08
Rosalinds blik holdt Amos's fast et øjeblik eller to, uden tegn på andet end at have ment hvad hun sagde. Så nikkede hun da han svarede på spørgsmålet "Jeg pakker nogen sammen til jer." lovede hun og sendte blikket mod manden på bordet igen "Hvordan har appetitten det? Jeg ville have det bedre, hvis jeg vidste jeg sendte dig afsted med lidt at stå imod med." hun tav et øjeblik før hun vendte ansigtet mod Amos og tilføjede "Der er nok til jer begge to." Laiza 30.06.2019 22:30
Amos sukkede tilfreds, da Smithy sagde 'ja tak' til mad. Det var et godt tegn - endnu et godt tegn - og Amos var også så småt sulten igen, så han nikkede også til tak. Meget kunne man sige om hende, men uanset hvor utilfreds hun havde været over, at de var kommet til hendes dør midt om natten, så gjorde hun virkelig, hvad hun kunne, for at de skulle føle sig godt tilpas. Hun havde måske en form for forpligtelse i forhold til Smithy, fordi han var hendes patient, men hun havde ingen af den slags forpligtelser mod Amos og han var voksen nok til at genkende venlighed, når han mødte den. Så da de lidt efter sad omkring Smithy og de alle tre havde fået en tallerkenfuld mad foran sig, ville han gerne gengælde lidt af hendes venlighed. Han anede bare ikke hvordan. I stedet stak han lidt til sin mad, inden han fik sagt noget om, at hun egentlig havde et pænt hjem. Noget som fik Smithy til at få maden galt i halsen, da han kom til at sprutte af grin og Amos sendte ham et surt blik. Angie 01.07.2019 15:36
Stemningen var en smule mere afslappet da de sad ved bordet for at spise nogen af de frisklagte æg med hjemmebagt brød og en smule skinke. Smithy havde humor og trods situationen, var det et godt tegn at den kom til syne og hun var ikke så bekymret for at sende ham afsted. Hun vidste dog ikke helt hvordan hun skulle reagere på Amos's kompliment til sit hjem og det trak afslørende lidt i hendes mundvige, da Smithy ikke havde nogen skrupler ved at slå en latter op "Tak.." hun lagde hovedet lidt på sned med et lille smil "Du slog mig ikke som en der gik op i boligindretning, men man kan altid blive overrasket." spøgte hun med et glimt i blikket før hun fortsatte uden at køre mere i det "Hvor længe har du tænkt dig I bliver i havn?" begyndte hun og fortsatte "Trådene skal fjernes om en uge." forklarede hun med et sideblik til den anden sømand.
Laiza 10.07.2019 09:36
Amos så lidt fåret på Rosalind, som heller ikke kunne holde sin morskab tilbage. Han kunne dog sagtens se det morsomme i situationen, selvom han selv var genstand for morsomheden, så han trak på skuldrene og lod det fare, uden at gøre mere ud af det, end det var. "Vi er først lige kommet i land. Der går mindst et par uger, inden drengene har fået brugt alle deres penge og er klar til at komme ud og tjene nogle flere." Der var også et par stykker, som gerne ville nå at tilbringe lidt tid med deres familier, inden de igen skulle se den blå horisont til alle sider. "Så jeg sørger for, han kommer herop igen om en uge." Angie 14.07.2019 13:17
Rosalind lagrede de nye informationer mentalt. Det var aldrig til at sige om man kunne få brug for dem. Om ikke andet var det godt at holde lidt øje med nogen der skyldte en tjeneste. Stak de først til søs igen, var det ikke til at sige om hun nogensinde fik fat i Amos igen "Perfekt." hun smilede let og tog en mundfuld te før hun kom på noget andet og rettede blikket mod kaptajnen igen "Når du kommer tilbage med kærren kan jeg måske få et lift ind til byen?" Laiza 14.07.2019 20:57
Amos brummede et eller andet uforståeligt og spiste lidt mere, inden hendes forespørgsel fik ham til at se op igen. Så trak han let på skuldrene. "Hvorfor ikke?" svarede han i noget, som han selv mente var en ligegyldig tone. Rent faktisk var han ikke helt sikker på, om han brød sig om at være kusk for hende... Men på den anden side, så var der ikke rigtigt nogen grund til at sige nej. Hvis han nu var smart, så fik han både en kærre og en kusk til at køre den. Så slap han for at være alt for meget stik-i-rend-dreng for hende. Lidt værdighed skulle man vel have som kaptajn? Angie 14.07.2019 22:34
Rosalind var mange ting, også et menneske med fejl og mangler som alle andre, men hun var glimrende til at læse mennesker og Amos's lette skepsis, gik ikke hendes næse forbi. Hun sagde dog ikke noget, men nikkede blot let i hans retning mens hun tømte sig krus "Tak. Hvis mine fornemmelser holder stik, føder smedens kone indenfor den næste uge og hvis jeg kan få ting ned til hende på forhånd, ville det være dejligt."Hun rejste sig og begyndte at rydde af bordet. Kort efter var Amos ude ad døren og hun fordrev tiden med at pakke sine ting sammen og tale med sømanden der var blevet tilbage. Da lyden af hjul der knasede i gruset på vejen nåede ind gennem det åbne vindue, var hun en smule klogere på livet ombord på Natravnen og måske også på dets kaptajn.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1