Hun kunne se at hun ramte en nerve, et ØMT punkt i Ra, hvilket blot fik adrenalinen til at pumpe i hendes krop og en form for lykke, spredte sig i hende. Hun havde opnået hvad hun ville, nemlig at nå hans grænse og endda overtræde den, at se hvad der ville tigger ham, hvad der ville få ham til at vride sig. Hun mærkede grebet om sin hånd og fandt sig selv læggende hen over bordet, med røven mod ham og brysterne presset mod overfladen, mens kanten pressede ind mod hendes slanke mave. Hans ord lød næsten desperate, som søgte han en mening, en mening til hans egen handlinger.. det var i hvert fald hvad hun fik ud af hans ord, hvilket blot fik et endnu større smil frem hen over hendes læber. " Det lige netop det. Jeg tror næppe, at en kvinde har fået dig til at føle sådan i lang tid.. måske nogensinde ".

" Måske er det fordi, at jeg netop ikke er speciel, eller var det.. ". Hans hånende ord nåede hende dog ikke, fordi hun følte allerede, at ved at han også handlede nu, så gjorde han præcis hvad hun ville have ham til, at handle. " Selv nu følger du mine ord.. kan du nogensinde gør noget, uden at vide, at det ikke er hvad jeg vil ha du gør ". Hun grinte kort, i det hun mærkede hans hånd mod sin hals og blev trukket op. Hun bed tænderne sammen og modstod smerten så godt hun kunne, før hun gav et lille klagende støn af smerte fra sig, da det var han tog hende til til jernet. Hun så ham samle jernet op og smide det ind i ilden, før hans ord var efterfulgt af at han samlede jernet op igen.

Hun ville ikke brændes... men hun mærkede også hans greb, dog ville hun ikke give så let op. Hun havde stadig sine arme at bruge, så da jernet kom nær hende, rakte hun ud og tog hurtigt om gløderne med sin hånd " Arrrhh! ", før hun drejede sig og kastede dem mod ansigtet af Ra. Vis det virkede, ville hun gør alt for at rive sig løs af hans greb og tage fat i kjolens nederste del, før hun ville sætte i løb ud af lokalet. 

Måske var denne kvinde kommet ind på huden af ham, men en ting var sikkert hun vil virkelig fortryde det i sidste ende, for lige nu gjord alt det man ikke gjord når man var i en klan, men alligevel så prøvede hun at tag chance, og gå imod Ra ord og det falde ikke i god jord, og måske Ra blot skulle have ladet hende dø da han fandt hende, som han skulle til at forsætte med snakke, hørte han en lyd fra hende og han havde ikke opdaget hun havde taget fat om nogle af gløderne, hvor efter hun kastede den imod Ra, og selvfølgelig blev Ra brændt og han slap grebet om hende, for at tag sig hovedet hvor efter han skimtede hende løbe ud af lokalet.

Ra lukkede øjne kort og åbnede dem igen, fint nok hun ville væk der fra det skulle hun komme til, Ra gik roligt ned mod spise salen hvor han åbnede døren ind til salen, han gik ind og satte sig på sin trone, hvor efter han kalde på hans vagter “ find hende og bring hende til mig “ sagde han bestemt, hvor efter han bare sad og ventede på hun skulle dukke op.

Denne kvinde måtte straffes for sine handling eller nærmere bare straffes, Ra havde ikke brug for en kriger i klanen som hende, som man ikke kunne styrer.

Hun så sit snit til at stikke af, da det var hun kastede gløderne mod ham, og heldigt for hende, at hun stadig havde læder remmen om sin hånd, så gløderne havde ikke gjort den helt store skade på hende, men så igen, man kunne godt se begyndende brændsår. Hun løb alt hun kunne, før hun skyndte sig at gemme sig et sted. Her sad hun i en halv time og hørte folk løbe rundt omkring. * hvorfor gjorde jeg det.. *. Et sted var hun rasende for hans ord fra tidligere, de sårende ord.. havde han slået dem ihjel?. Hun knugede sin brændte hånd og gav et svagt jag af smerte fra sig, der kunne læses over hendes ansigt, før hun tittede frem og kiggede rundt. Hun listede hen mod sit værelse og fandt sine sværd frem, dog nåede hun ikke særlig langt, før hun hørte døren gå op og mærkede nogle arme der tog fat i hende. 

Hun sparkede med hendes fødder og rev den ene hen over sig, før hun bed den anden i ansigtet og slog den 3. De tog dog fat i hende igen og slog hende, samt holde hende nede, før hun ikke rigtig mere kunne rør sig, fra slagene, der havde flækket det nederste af den fyldige læbe. Hun så udmattet op mod dem, før hun mærkede sin krop blive løftet op. Hun mærkede reb om sine håndled og mærkede armene blive ført bag sin ryg, inden de slæbte hende til Ra. 

Synet der mødte hende, fik det til at skælve svagt igennem hendes krop. Hun vidste ikke om hun skulle hade ham, eller begær ham. Mændene løftede hendes hoved, ved at tag fat i håret af hende og trække bagud. Hun sagde dog intet, eftersom hun regnede med at han ville slå hende ihjel nu. Døden var vel bedre end tortur, men så igen, døden var den lette løsning. Hun var stærk og hårdfør som sine forældre, men hun havde dog mærket nogle få knæk mens hun havde været her. Hun nød ikke smerte, men fysisk smerte var til at forholde sig til.. det at han stod tæt på hende, rørte hende.. ord. Alt det psykiske.. det var dog nok til at få hende til at blive hylet en smule ud af den. " Du fik mig.. hvad vil du så gøre nu.. dræbe mig? ". Et smil formede sig over hendes læber, som hånede hun ham denne gang, som at han aldrig ville knække hende, som at hun aldrig ville tilhøre ham eller denne klan. 

Som ventetiden skred frem overvejede han om han skulle lade hende leve, men lige nu så han ingen grund til det, og der gik ikke længe før hans tanker blev afbrudt af vagterne og hende som kom ind af porten, Ra rørte ikke på sig han kiggede blot på hende med hans helt sorte øjne, der gik lidt tid før han åbnede munden “ slå dig ihjel nej det ville jeg ikke, men jeg vil give dig en fair chance, jeg kan se du ikke er en dæmon der kan acceptere denne klan, mig som din herre så du for en mulighed, eller nærmere du har ikke noget valg, du skulle kæmpe i arenaen om nogle dage, den dag er idag jeg vil ikke holde på dig,” sagde han og rejste sig op fra stolen, hvor efter porten ud til arenaen gik op, og en mest kold vind trak igennem rummet, Ra smed frakken sådan han stod i bar overkrop foran hende, inden han gik ud af porten og ud i arenaen.

Vagterne tog hende med ud i arenaen hvor de slap hende og går hende fri til at kunne kæmpe, Ra selv så på hende med et smil “ normalt var det seks mennesker du skulle kæmpe imod, men jeg har lavet om i de regler så det er mig du skal kæmpe imod” sagde han hvor efter han gik hen for at tage sit sværd, han vende blikket på hende og afventede hende “ så vælg dit våben “ sagde han med en meget bestemt tone, Ra var træt af denne dæmon og derfor skulle hun aflives, for hun skulle virkelig gør meget for at vinde hans tillid, og sådan som hun var nu, vandt hun ingen tillid af.

“ bare ikke skrig som dine forældre gjord når jeg slår dig ihjel,” sagde han arrogant, det var tydeligt at Ra var træt af denne kvinde

Hun så lidt overrasket op mod ham, da det var han sagde at han ville give hende en mulighed og at hun skulle kæmpe idag, ikke om seks dage. Hun fulgte ham med blikket, som han smed frakken, mens han stod i overkrop foran hende, inden han gik ud af porten og ud til arenaen, hvor hun kunne skimte sneen. Hun gav nogle utilfredse lyde fra sig, da de begyndte at slæbe hende ud til arenaen, hvor de så slap hende. Hun mærkede den iskolde sne under sig, mens den sølvgrå kjole, hang ned fra den ene skulder og om benene på hende. Det var iskoldt udenfor og hun følte allerede sin underlæbe dirre en smule.

Forsigtigt rejste hun sig op, men det tog dog lidt kræfter for hende, eftersom de havde gået hårdt til den mod hende. Hun tog sig forsigtigt til armen og førte sin hånd op og rettede på kjolens strop, før hun så bestemt mod Ra, med had i sit blik. Hans smil fik blot blodet til at koge og adrenalinen til at pumpe i hendes krop. " Så hvor er de ". Hun så kort rundt efter dem hun skulle kæmpe med, dog løb det hende koldt ned af ryggen, da han sagde hvem hun skulle kæmpe mod.

" Nej.. NEJ!... det ikke FAIR! ". Hun bed tænderne sammen og så vredt på Ra, i det hun mærkede et spark mod ryggen, der sendte hende i knæ. " uff! ". Hun så vredt mod vagterne og derefter mod Ra " Fint.. vis du vinder over mig, så gir jeg mig selv til dig.. mit liv er dit.. og min krop ligeså ". Hun håbede at vis det kom til det, at så ville han skåne hende, som hun så skulle være hans personlige concubine.. eller slave, fordi efter alt dette, fik hun næppe en høj status i klanen, vis han valgte at skåne hende, for hendes tilbud. Der var intet mere ydmygende for hende, mere pinefuld, end at give sin krop, sin første gang, samt sit liv, til denne mand... især vis han havde dræbt hendes forældre. 


I det han sagde hun skulle vælge sit våben. Hun var klar til at kæmpe, i det hun hørte hans sidste ord. " SÅ DET VAR DIG! ". Hun så vredt på ham, i det hun rejste sig op og rev kjolen i stykker, ved at træde ned på den, så den fik en flænge hen over hendes knæ, før hun nærmest løb i bar tær, hen til rækken af våben. Hun tog to sværd og løb derefter mod Ra, prøvede at ignorer smerten i sine fødder, men det var let for hende, efter de ord han havde sagt. Vis han svang ud efter hende, ville hun svinge sit ben, i takt med at hun ville prøve at blokerer for sværdet, med begge sine. Han var stærker end hende, men de to sværd var med vilje. Hun havde større mulighed for at stoppe hans angreb, så længe hun kunne holde ud. Hendes krop gjorde ondt og hendes fødder føltes som om de var ved at falde af.

Ra var altid sikker i forhold til kamp, han var aldrig blivet slået i en kamp så at kæmpe imod hende ville være ham en fornøjelse, som han stod der og lyttede til hendes omkring det ene ikke var fair osv, det gav han ikke en skid for “ fair eller aj denne kamp vil finde sted, dig imod mig “ sagde han roligt hvor efter han lyttede til hendes forlags omkring hvis han vandt, at hun vil blive hans både på den ene og den anden måde, det var ham lige meget han vil ikke udnytte hendes krop for hans egne fordel.

Ide hun i raseri løb imod våbene og nærmest med det samme løb imod ham, som en løve der nærmest gik direkte efter sit bytte, problemet var bare han var ikke byttet det var hende der var, hun vidste det bare ikke men det ville hun finde ud af, dog var han imponeret over valget af hendes våben, to sværd meget smart hvis man på en måde var hurtig på fødderne eller andet, mest af alt blev to sværd brugt til hurtig kamp, som hun kom tæt på ham fokuserede han kun på, at blokere hendes slag for han vidste hun ikke var vand til den kulde der var her ude, og det kun var et spørgsmål om tid før hun blev træt, Ra selv havde trænet i denne arena længe, så han var vand til kulden og vinden “ ja det var mig, men de ville forlade klanen og som du selv ved er der kun en måde “ sagde inden han slog med hård kraft ud efter hendes ene sværd, for at afmontere det fra hendes hånd.

Sværdet fløj ud af hendes venstre hånd, før hun trak sig bagud og pegede deg mod ham, med udstrukte arme mod jorden og sværdets spids rettet mod ham. " DE VAR FORELSKET!. Ville du ha, at de skulle opfostre et barn, her!.. i denne klan!. Den eneste forbrydelse de begik mod dig, var at ville opfostre mig normalt og ikke aom slave for dig! "..

Hun vidste at hun ikke kunne stå tilbage og vente på ham, fordi kulden var til hans fordel. Hendes læber var så småt ved at blive blå og hun kunne mærke sine hænder ryste. Hun trådte lidt frem men det var som at træde på nåle.

Hun faldt inden hun nåede hen til ham. Med sin tæskede og forfrysende krop. Hun næsten gispede efter vejret, mens sveden gled ned af hende. Hun anstrengte sig så meget. Hun sad på knæ, stadig med sværdet klar. " Angrib mig!... dræb mig!.. din kujon! ". . Hvis han angreb hende, ville hun slippe sværdet i sidste øjeblik, lige inden hans slag mod hende. Vis hun skulle dø, ville det blive på hendes egen termer... ikke hans. Han havde ikke tænkt sig at skåne hende.. det var hun sikker på og noget i hende, ønskede heller ikke at han gjorde.

Et nederlag til Ra var ingen skam, hvis man fjord et forsøg men denne kvinde skuffede virkelig Ra, han havde regnet med at hun ville kæmpe for sit liv, tænkt at skulle blive slave for Ra i stedet for en kriger, tænkt at skulle leve under manden der slog hendes forældre ihjel uden at have gjord noget for at hævne dem, Ra smilte kort som hun faldt ned på hendes knæ han gik hen til hende hvor efter han kiggede på hende “ dine forældres død havde ikke meget at sige angående dig, og ærligt lovede jeg din far, at hvis han efterkom en dag skulle banke på min dør ville jeg tage imod drengen eller pigen, og ikke blot dræbe personen.” sagde han bestemt, og så hvordan hun smed våbnet fra sig.

Ra satte sig på hug foran hende, hvor efter han tog fat i hendes hage og løftede hendes blik imod hans “ du er ikke en værdig modstander hvis du bare gir op, og jeg slår ikke en ubevæbnet person ihjel,” sagde han og rejste sig op og gik mod udgangen af arenaen, og ind til spise salen “ du kan komme og få mad og drikke når du føler du kan leve med At du tilhøre mig, ellers død her ude selv det er op til dig” sagde han iskoldt og gik inden for, tog sin frakke på og satte sig for at spise noget med og drikke noget væske, for ja det var koldt og Ra frøs også men det var bare svært at læse på ham grund af hans øjne.

Hans ord skar igennem marv og ben, men mest af alt, føltes det som om at hendes hjerte var i hans hånd og for hvert ord, klemte han mere og mere til.. Indtil det var som om hun ikke kunne trække vejret. Da han trådte forbi, så hun kort mod sværdet, men hendes hånd rystede for meget og hun kunne knap rejse sig. Hun lukkede sine øjne, i det hun gav et skærende skrig fra sig, af smerte og ydmygelse. " UUURRAAAAGHHH!!! ".

Tårerne flød ned af hendes kinder, i det hun skreg op mod himlen, af afmagt, af ydmygelse.. hendes stolthed var knækket, hun var knækket. Han havde vundet.

Hun fik sig rejst op kort efter, før hun slæbte sig indenfor og faldt i åbningen, mens hendes ben rystede. Vagterne kom og tog fat i hende og slæbte hende ind på væreldet, gav hende et bad i et kar og opvarmede hendes krop, før hun fik skiftet sin ødelagte stive frosne kjole, til en mere tæt siddende.. den grå hun havde haft på i starten. De satte derefter hendes hår en smule op og fulgte hende derefter tilbage, skønt hun knap kunne gå, grundet udmattelsen og kulden der havde sat sig.

Hun satte sig et godt stykke fra Ra, mens hendes blik så tomt ud. Hun skænkede ham ikke et eneste blik, hun stirrede blot ned mod maden, uden at rør den. Hun rejste sig svagt op med rystende ben, før hun vendte sig mod Ra, i det hun bukkede svagt og med sænket hoved. " Tak for maden.. Herre ". Stemmen var tom og næsten livsløs..

Som det hele nærmest var overstået, og han blot sad og nød hans mad, kom hun tilbage fra hendes bad af hvor efter hun satte sig, han kiggede en gang over på hende og kunne se hun var fortabt, der var en glæde ingen gnist i denne kvinde det var tydeligt at hun var knækket, og selvom Ra var ligeglad med det kunne han heller ikke blot se på, for selvom hun havde været flabet osv så var Ra en god leder, som hun gik hen forbi ham og sagde tak for mad herre, nikkede han til hende og stoppede selv med at spise.

Ra rejste sig og gik over og stillede sig bag ved hende, hvor efter han lagde hans hænder på hendes skulder, “ gå ned og slap af i dine gemakker “ sagde han roligt inden han fjernede hænderne og gik ud af porten fra spise salen, og gik ned til hans egne gemakker.

Da han kom ind satte han sig igen foran den store kemin, hvor efter han igen sad med et glad whiskey og kiggede ind i flammerne, denne dæmon var forandret hun havde mistet sin gnist, men det var lidt hendes egen skyld.

Hun hørte stolen glide hen over gulvet, som den blev trukket ud, før skridt nærmere sig hende. Hun løftede dog ikke blikket en eneste gang. Hun havde givet op, vanæret sin families navn og knækket sin egen stolthed. Var dette her virkelig hendes liv nu?, var det sådan hun skulle leve.. indtil hun døde?!. Hun bed sig en smule i underlæben, anstrengte sig, før hun gav et sæt fra sig af forskrækkelse, da hans hænder berørte hende. Hun lyttede til hans ord og nikkede kort, før hun underdanig svarede " Som de ønsker Herre.. ".

Hun gik da hun hørte hans trin forsvinde, før hun befandte sig på sit værelse. Hun kiggede en smule rundt, inden hun fandt sin halv færdige daggert frem og gik på knæ. Hun holde den mod sit bryst og pressede forsigtigt, så bladets spids gennemtrængte hendes hud, dog stoppede hun efter der var gået hul, inden hun smed den fra sig og skreg. Hun begyndte at tag alting og smed om det med sig, samt rev ting i stykker, før hun lagde sig grædende på gulvet.

Hun havde aldrig haft en chance!, det havde ikke været en fair kamp!. Hun slog sine hænder mod gulvet, så de begyndte at bløde fra knoerne, mens hun forstillede sig Ra's ansigt.. den måde han smilede og hånede hende.. mens han sagde ordene.. han havde dræbt dem eller fået dem dræbt. Hun skammede sig dog mest af alt, over sig selv. Hvis han ikke kom og forstyrrede hende, ville hun begynde at rydde op efter sig, før hun ville prøve at indstille sig på et liv, hvor han var herren og hun var hans. Hvilket også mindede hende om. Hun tog sig en lille smule til brystet i venstre side, i det at det gik op for hende, at hun endnu ikke havde fået sit mærke.. hun fandt blæk frem og en nål, som hun bandt til et lille stykke træ, fra en ramme, som hun havde kastet med.. før hun begyndte at prikke hans klans mærke ind i huden.. som en tatovering på venstre side af brystet, under kravebenet.
Hun rejste sig derefter og iførte sig en let påklædt kjole, der dog dækkede hendes mærke, før hun sad og afventede hvad der skulle ske.. vis han ikke kom for at få hendes krop, så ville hun lægge sig til at sove, inden en ny dag ville gry.

Ra havde sætte i noget tid og stirret ind i ilden, og havde også fået en del at drikke så han var blivet træt, hele dagen havde sat sine mærker på ham, og for første gang var han træt så han rejste sig op fra stolen, og tog sin frakke af hvor efter han lagde sig i sengen, hvor efter han lå og tænkte på hende inden hans øjne lukkede i.

Ras værelse var aldrig beskyttet med vagter, kun når Ra ikke var på hans værelse, for alle her i klanen stolede han på og han regnede ikke med at der var nogen der kunne finde på at dolke ham i ryggen, måske kun hende som han kunne komme i tanke om der kunne finde på det, men han tog gerne chancen med hende, ellers havde han ikke skånet hendes liv.

For selvfølgelig søgte hun en hævn inderst inde, men Ra gad ikke ligge med den ene øje åben for hendes skyld, men han håbede at hendes væremåde ville ændre sig og at hun ville lyse mere op, ellers måtte han selv få hende til det hvis han kunne, at han havde vundet hende og hendes krop tænkte Ra ikke på, Ra dyrkede kun sex med dem som selv ville Ra, så han ville aldrig bede hende ligge krop til hvis hun ikke ville selv.


// du går bare lidt frem i tid og sted hvis det er ;)

Minutter gik, timer, dage og før hun vidste af det, var der gået en uge til to. Hun havde trænet hver eneste dag i arenaen, både holde kulden, men også med forskellige våben, samt hun havde skabt smukke nye daggerts, samt sværd og også special lavet pile spidser.

Hun havde sjældent sagt andet end tak for mad herre og sådan i den stil, samt hun havde gjort alt for at undgå Ra, og oven i det, havde hun også gemt mærket, så det lignede at hun ikke havde haft et. Hun havde dog ventet, dag for dag.. husket hans ord.. opdaget der ikke var vagter foran hans rum. Hun gav et smil fra sig en nat, i det hun satte sit hår op, iførte sig en tæt siddende rød kjole, der viste ben i siderne og dækkede kun lige foran og bagved, samt den viste mave en smule og viste rigtig dyb kavalergang. Hun prøvede at få det til at ligne, at hun ville have ham, gjorde sig så sexet som muligt, før hun trådte ud af sit værelse, med en skjult daggert sat fast i kjolens stof. Hun hilste på vagterne og gik hen til Ra's værelse.. før hun åbnede døren langsomt.

Forhåbentligt for hende, så sov han. Vis han lå og sov, ville hun snige sig indenfor og lukke døren, før hun ville trække daggerten og gå hen mod ham og kravle op i sengen, hen over ham, før hun ville sidde over hans lem, for derefter at hæve daggerten og være klar til at stikke den i ham.. men.. hun tøvede...

Som natten var faldt på lå Ra i sine dybeste søvn, og havde derfor ikke hørt at døren gik op ind til hans gemakker, normalt ville han faktisk have hørt det men der var virkelig sket en del på det sidste, plus han havde også drukket en masse whiskey der gjord det nemmere at sove længe, og bare sove i det hele taget, som hun satte sig på ham gik der ikke længe før han vågnede, men hvis nogen skulle vække så skulle det være hende, Ra åbnede blot sine øjne stille og rolig, og så til hans store overraskelse at det var hende.

“ hvad laver du her “ sagde han roligt, for selvom hun havde en daggert i hånden var han ikke bange for at dø, Ra tog hans ene hånd op til hendes hånd hvor hun havde daggerten i, hvor efter han tog den ned foran hans hals “ så gør det hvis du vil, eller fortæl hvad du virkelig vil” sagde han hvor efter han ned den anden hånd placerede den på siden af hendes lår.

Denne kvinde havde virkeligt tænkt over hendes påklædning, og hvilken påklædning der frem hævede alle hendes fordele ved hendes former.

Hendes hænder føltes svedige, som hun sad med benene smedigt ud til siden, tårnende hen over ham og med den spidse side af daggerten, pegende direkte mod hvor hans hjerte burde være. Hun kunne mærke musklerne spænde og hvordan hendes krop begyndte at blive næsten helt stiv af skræk men også forventning, som gjorde hun sig klar til modstand.
Hun skulle til at presse hånden ned over daggerten, men inden spidsen rørte ham.. stoppede hun. Hun så chokeret på ham, ikke fordi han åbnede øjnene men... fordi hun tøvede. * HAN ER LIGE DER HELL!.. DRÆB HAM!.... hvorfor TØVER du!?! *. Hendes indre skreg og hun kunne ikke samle tankerne, mens hun sad der og stirrede ham intenst ind i øjnene, mens lyset svagt flakkede bag hende.

Da hans stemme brød stilheden, bed hun tænderne sammen og sagde " Jeg er kommet for at hævne mig ". Hun fjernede ikke blikket fra hans øjne, dog klemte hun hårdere om daggerten, da han førte sin hånd op mod den.. før hun mærkede hans hånd over hendes og så spidsen blive ført hen til hans hals. Hun pressede sine læber sammen og kneb sine øjne ligeså, før hun gjorde an, som om hun ville presse de ned, dog da han placerede sin hånd mod hendes lår, mærkede hun en næsten elektrisk følelse igennem sin krop. Hun rødmede svagt og kunne mærke grebet blive ustabil. Hans ord skar igennem hende, før hun så tøvende på ham.

Håret gled ud i dens opsætning, før de lange sorte bølgende krøller, gled ned over de smalle skulder, inden kjolen gav sig en lille smule og viste et tegn på en tatovering, men ikke som de andre hun bar. Hun bed tænderne sammen, i det hun smed daggerten fra sig på gulvet, så den klirrede, før hun så uforstående på ham, inden hun lænede sig frem mod ham og lod sin krop nærmest dale ned over ham, i det hun gik efter hans læber med sine.

Om hun ende hans liv var op til hende, man kunne sige Ra ville selv være uden om det, for han havde dræbt hendes forældre så alt andet end hævn ville være oplagt, ide hun nærmest ikke kunne få sig selv til at tage sin hævn, og i stedet ende med at smide kniven fra sig, holde han blikket på hende indtil hun kaster sig ned over ham, hendes kys blev gengældt samtidig med at Ra førte sin hånd op langs hendes lår, samtidig med han kørte kjolen af nede fra og op, sådan det var hendes røv der kom fri fra kjolen først, han tog godt fat i hendes røv med hans hænder.

Måske Ra blot skulle have modstået fristelsen, men hun var meget forførende, og hendes røde kjole gjord det bestemt ikke nemmere for ham at lade være, han slap kort kysset og kiggede på hende, dog var hans hænder stadig på hendes røv, “ hvad er det du vil “ spurgte han undrene, for den ene øjeblik vil hun dræbe ham, og det andet øjeblik vil hun have ham, denne kvinde var virkelig sværd at blive klog på.

men noget sagde Ra at han blot skulle forsætte det han havde gang i med denne kvinde, og til sidst vil hun nok give efter for det hun allermest ville have.

Det sitrede i hendes krop, da hun mærkede hans hånd vandre op af hende, før hun fandt sig selv gengældende i et hedt kys, der førte hendes fyldige silkebløde læber mod hans ru læber, ifølge hende. Da han tog godt fast i hendes røv, svajede hun let i sin ryg og gav et svagt støn af nydelse fra sig. Dette var en helt ny følelse, et territorium hun slet ikke var van til.

Da han slap kysset og spurgte hvad hun ville, så hun lettere chokeret på ham. Hvad ville hun egentlig med ham. Hun havde opført sig så pænt den seneste stykke tid. Hun havde aldrig kendt hendes forældre takket være ham.. men så igen, hvem sagde at de var gode.. vis de havde været en del af sådan en klan.. og hun var slet ikke nær god. " jeg vil ha, at du skal være den første.. ". Hun håbede at han forstod hentydningen, i det hun lænede sig frem igen, for at fange hans læber i protest over han fjernede dem.

Som de lå der og nød hinanden på hver deres måde, og han lidt ventede på at høre hvad hun havde at sige, i forhold til hvad hun ville med ham, af alle de ord hun kunne sige havde Ra nærmest et svar til, men at han skulle være hendes første det var noget nyt, og han havde slet ikke regnede med at hun aldrig havde været sammen med nogen, hun var jo dæmon og havde levet i mange år så en måtte hun da have været sammen med, selv for Ra var hun ikke den første heller ikke femte eller tiende, for Ra havde lagt med en del kvinder så at hun ikke havde prøvet noget var virkelig en overraskelse for ham, ikke at det gjord noget for Ra ordnede hende gerne til hver en tid der måtte komme, han smilte kort inden hun kyssede ham igen, den passion hun måtte have for ham var gengælden fra ham, han nød denne dæmon hende former hendes krop hende væremåde, dog slap han kysset for at svare på hendes ønske “ med glæde “ sagde han inden han kørte videre med hans hånd op imod hendes skulder hvor efter han med et hurtigt ryk, fik vendt hende om på ryggen så det var ham der lå øverst, han begynde igen at kærtegne hende med at køre hans hånd op under hendes kjole, hvor han kørte op af hendes lår og op af siden på hende, Ra kunne være blid men igen ville han have hende, så det blev på hans måde ikke hendes, han førte hånden ud fra kjolen af og op til hals kraven af kjolen, hvor efter han med begge hænder flåede kjolen op, sådan hendes front blev blottet for ham, han så tilfreds på denne helt unikke dæmon krop, og han kunne ikke dy sig “ waw “ lød det fra ham hvor efter han slikkede sig om munden, inden han lænede sig ned over hende og kyssede intenst, og lod sin tunge massere hendes tunge, samtidig med hans tog fat om hendes bryster.

Da hun mærkede hans hånd vandre, havde hun aldrig set det komme, nemlig det hurtige ryk, der sendte hende drejende om sig selv og før hun vidste af det, befandt hun sig på ryggen med ham læggende over sig og et lettere overrasket udtryk var malet over det kønne ansigt. Hun følte at hun mistede alt kontrollen og små gisp undslap også hendes læber, som han flåede hendes kjole op, efter at ha kærtegnet hendes krop så nænsomt.

Hans intense blik og den måde han sagde waw, fik hende til kort at vige sit blik væk fra hans, af flovhed over sin nu blottet nøgne front. En svag rødmen viste sig i hendes kinder, som hun lå der under hans maskuline front og forsigtigt strakte hun sine arme op mod hans nakke og lod dem vlidt glide rundt, inden hun tog imod hans læber igen med sine.

Hun mærkede hans intense kys og hvordan hendes krop brændte af begær, samtidig med et kort ryk og støn udløste sig i hendes krop, da han berørte hendes bryst. " i-ikke så hårdt.. ". Hun så sårbart på ham og så flovt væk igen. Dette var så urealistisk så... syret. Hun følte at hun nærmest drømte.

// lukker den her tråd som aftalt