Men hendes øjne retter sig hurtigt, til at være en smule koldere. Vel som et forsvar, hun griner lidt da han siger hun skal passe på. Hun kan vel passe på sig selv.. eller kan hun? Hun ser igen en smule nervøst på søen, men ignorerer den så. Hun rejser sig op da han siger sit navn. Det lyd bekendt.. Hun nejer yndefuldt og hendes hår falder ned foran ansigtet.
,,Mit navn er Samia. Jeg ville ønske jeg kunne give dem mit efternavn, men kan jeg desværre ikke. Er ikke selv bekendt med det" siger hun en smule skamfuldt. Hendes hukomelse var kun lige ved at komme tilbage, og hun kan kun huske få ting om sig selv. Dog er hun igen begyndt at blive mere og mere arogant, og snoppet. Hun rejser sig igen og ser ham i øjnene med et smil, både flirtende og afvisende. ,,De siger de er her for at tænke.. over hvad dog? Kærligheds kvaler?" siger hun faktisk en smule betænksomt.
Krystallandet





