Han aer hendes knæ medfølende.
"Det har været en lang dag i alt fald," indrømmer han uden at ville sige noget om hvor træt og brugt han egentligt er. "Og jeg bekymrer mig for dig, Maki, fordi jeg elsker dig ... Måske ikke som du ønsker det af mig, men du har virkelig den første plads i mit hjerte. JEg ville ønske, jeg kunne være alt det, du har brug for og ønsker dig, men jeg er kun et menneske." Han sukker udmattet og ved, ahn må fortælle hende det. AT hun kommer først over dem alle sammen, men han kan bare ikke love hende det ikke vil ændre sig. "Det sidste jeg vil er at såre dig, min smukke, og alligevel ender jeg gang på gang med at gøre det." Et forpint udtryk gled over hans ansigt, og han er glad for, hun ikke kan se det.
"Jeg kan godt huske hvordan det er med gravide kvinder," lo han stille, "Det var også derfor, jeg blev så nervøs. Man ved aldrig helt hvad, I kan finde på." Hans tone var halvt drillende, halvt alvorlig, og han havde tydeligvis nogle dårlige minder om en gravid.
Krystallandet
