"Jeg forstår hvad De mener." Hun nikker lidt, enigt. Selv ville hun ikke ty til at gå ind som kriger ved nogle af hærene, dels fordi at hun ikke ville vælge side, dels fordi at.. Ja. Hun ville ikke binde sig unødvendigt.
Hans blide smil får hende til at smile, og gengælde det, og hun kvæler sin refleks om at trække hånden til sig, da han rører den. Det får hende dog til at rødme lidt igen. Det af hans minder hun ville se, lykkedes det hende med nød og næppe at ignorere. "På nogle punkter, lader det i hvert fald til det." svarer hun, og tilter hovedet på skrå ved hans udsagn. ".. Ja, det giver ganske god mening. Især hvis De ville gøre det, iklædt det tøj De er i nu." Siger hun lidt drillende, "Det er nu heller ikke noget jeg ville anbefale nogen at gøre alene. Er man med selskab, på den anden side. Så er det ikke nær så slemt." siger hun så, stadig med et smil, hun selv har trods alt en rakkalaph og en hest ved hendes side. Hvis ikke den ene vågner af fremmede tilnærmelser, så gør den anden.
Hans tanker om hvordan han ville vågne, får hende til at fnise lidt. Jovist, var det ikke et særligt sjovt scenarie når det skete, men tale om det i sjov, kan man jo godt.
"Det... Ja." Hun kan ikke lige komme på et passende ord at bruge, "Det ville i hvert fald være nogle glade personer der efterlod Dem."