Hvor længe havde hun sovet? Hun anede det ikke. Hun satte sig langsomt op hovedet gjorde lige ondt, men hun kunne tænke lidt mere klart. Hun kørte en hånd gennem hendes løse hår og prøvede at vænne sig til lyset i rummet. Der gik lidt tid før hun kunne se ting nogenlunde og da fik hun øje på det døde dådyr. Hun sad bare og stirrede tomt på det døde dyr og opdagede slet ikke vampyren. Hun undrede sig over hvordan det dyr var kommet herned. Hvis det da var en krypt ville da være højst usandsynligt at det selv var kommet herned.
Cathrine Green 22.04.2009 18:56
Cathrine vågnede da lyden af noget tungt ramte det hårde sten gulv. Det gav et lille sæt i hende og hun åbnede øjnene. Et øjeblik kunne slet ingen ting huske, men du hun så ned af sig selv, på sit tøj og op mod loftet huskede hun hvor hun var. I den her krypt? Hun forstod stadig ikke hvordan hun var kommet så meget til skade på en gang og hvorfor hun så var her.Hvor længe havde hun sovet? Hun anede det ikke. Hun satte sig langsomt op hovedet gjorde lige ondt, men hun kunne tænke lidt mere klart. Hun kørte en hånd gennem hendes løse hår og prøvede at vænne sig til lyset i rummet. Der gik lidt tid før hun kunne se ting nogenlunde og da fik hun øje på det døde dådyr. Hun sad bare og stirrede tomt på det døde dyr og opdagede slet ikke vampyren. Hun undrede sig over hvordan det dyr var kommet herned. Hvis det da var en krypt ville da være højst usandsynligt at det selv var kommet herned.
Derag 22.04.2009 19:14
Med lydløse skridt bevægede han sig om bagved hende. Egentligt stillede han sig bare bag ved sofaen der hvor hun sad, men det var lige godt det samme. ”Din mad,” sagde han med en rolig og neutral tone, da han kunne forestille sig hendes forviring ved at se det døde dyr. ”Jeg har måske ikke megen forstand på hvordan et sådan dyr skal tilbredes, men det er sikker på at du kan finde ud af.” Efter at havde kigget hende i øjnene et kort stykke tid – da hun udentvivl vendte sig om for at se på ham da han begyndte at tale – gik han over og satte sig i en stol, der vendte mod ilden. Det var en meget flot stol, der både var polstert og broderet med tråde af sølv. Han havde neglet den sammen med sofaen, så logiskt nok passede de meget godt sammen. Stolen vedte delvist væk fra sofaen, da de begge pejede mod ilden. Den eneste forskel var at stolen stod lidt længere til venstre, mens sofaen stod lige overfor kaminen. Hans ansigt var halvt skjult, men han var jo lige glad, så hvorfor skulle hun ikke være det? Han kiggede betænksomt ind i flammerne, hvilket egentligt smertede hans øjne. En god smerte. Den slags smerte der bekræfter at man lever, bekræftede han med sig selv. Eller i hans tilfælde, det modsatte. ”Jeg er sikker på at De har mange spørgsmål, og frøkenen skal endeligt ikke holde sig tilbage af høflighed.” Han havde haft tid til at tænke tingende igennem, og at han brugte en blanding af du'er og de'er gav hans talemåde en meget kølig afstandstagning.
When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 19:23
Cathrine kikkede stadig på dyret. Hun vidste nogenlunde hvordan man gjorde jo, men da hun tog sig til siden kunne hun ikke finde sin kniv.”Jeg har ikke nogen redskaber til det.” svarede hun stille. Hun havde stadig afsindig ondt i hovedet. Hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle spørge om nu. Hun havde så mange spørgsmål, men vidste ikke hvad hun skulle begynde med og var egentlig også meget, meget sulten. Hun svang med besvær benene over senge kanten og blev nød til at skære tænder. Det havde ikke været en behagelig oplevelse med alle de skader hun havde. Hun håbede på at han havde nogle redskaber, for hun kunne ikke tilberede dyret uden og hun var virkelig sulten. Hun vidste ikke hvor lang tid hun havde været her, og om hun havde sovet hele tiden. Det var noget hun havde tænkt sig at spørge ham om. Hun havde en underlig fornemmelse om at han ikke ville lade hende gå, men det var nok bare det med at være i en krypt der fik hende til at føle det sådan. Her var jo ellers pænt. Rent, flotte møbler, men hun brød sig stadig ikke helt om det. Måske var det bare fordi hun ikke vidste hvor hun var at hun havde det sådan.
((Jeg skal til en koncert på skolen.. Kommer først på igen sent, nå vi har gjort rent og skal være på værelset. Hvis du er der der, skriver jeg gerne med dig^^))
Derag 22.04.2009 19:36
(Er jeg måske ;) )Han havde ikke tænkt på at hun skulle bruge redskaber. Hvor var mennesker dog besværlige, tænkte han stille til sig selv. Han rejste sig og forsvandet ind i det dunkle mørke, der lagde sig omkring ilden som en kuppel. Snarligt kom han tilbage og kastede kniven ned på gulvet ved siden af dyret. En anden ting han ikke havde tænkt på var at der nok ville blive en masse blod fra dyret. Blod var ikke noget problem at få af, det havde han gjort så mange gange før, men da han allerede havde drukket den aften ville det ikke blive noget problem for hans kontrol. Han lod sig falde ned i stolen igen, og ventede på at hun ville gå i gang med et eller andet. Et andet problem med mennesker, var at var så svage til at tage beslutninger. Hvis de endelig lavede en beslutning, skal der aldrig meget til før at de enten ændre deres meninger eller glemmer sagen.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 21:26
Cathrine kikkede misfornøjet på kniven. Den var anderledes end den kniv hun normalt brugte og tydeligvis ikke beregnet til jobbet. Hun rejste sig langsom, hvilket var en smertefuld proces og det kunne ses på hende, og gik hen til dyret. Hun fald nærmest ned på knæene, men bed tænderne sammen og sagde ikke en lyd overhovedet. Hun skulle til at partere dyret da hun kom til at kikke ned af sig selv. Hun havde ikke sit ejet tøj på og selvom hun af en eller anden grund ikke brød sig om denne fremmede, så var det vist hans tøj. Hun havde ikke tænkt over det før nu, og gyste lidt over hvordan hun havde fået det på.”Ville det ærgre Dem overordentligt meget hvis der kom blod på deres skjorte. Jeg går ud fra det der det jeg har på?” sagde hun bare. Hun havde egentlig bestemt sig for bare at skære dyret alligevel, men følte det uhøfligt ikke at spørge. Hun kikkede på gulvet og vidste også at det ville blive godt blodigt, men det var nemmere at fjerne blod fra gulv, end fra silke.
Hun havde selvfølgelig tænkt sig at få så lidt blod på tøjet som muligt, men det kunne vist ikke undgås at der kom til.
Derag 22.04.2009 21:42
Alzeid trak på skuldrende som et tegn på ligegladhed. Det morede ham at se hvordan hun kæmpede for at holde ansigt, hvilket han anså som en meget påskønnet kvalitet i mennesker han endte med at dræbe på et eller andet tidspunkt. Efter at havde analyseret den sidste sætning i sit hoved et par gange, kunne han godt se at det var doublemoralsk, og det var endnu en grund til at han trak på skuldrene. ”Det i orden, der kommer blod på dem så ofte,” Han kiggede til sin højre side, hvor der stod et lavt kaffebord. På bordet lå der en bog, som han rigtigt nok havde læst igennem flere gange, men nu var gået i gang med de sidste dage mens Cathrine havde været ubevidst. Han bladrede op på den side han mente han var nået til, og begyndte at læse. ”Jeg har efterhånden lært hvordan man får det af igen.” For ham var det noget af det mest naturlige af sige. Han kunne ikke forestille sig en verden anderledes end den han levede, så han gik bare ud fra at det for normalen. Nu var det jo heller ikke så ofte han fik mulighed for at snakke med overfladefolk.Efter en tid med stille som han tilbragte sammen med sin bog, sagde han i en næsten munter tone; ”hmm..” Dette var naturligvis henvendt til bogen, men forunderligt nok svarede bogen ikke. Han trak endnu en gang på skuldrene. Den havde selvfølgelig aldrig før svaret på hans undertrykte lyde, så hvorfor skulle den pludseligt gøre det nu?

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 21:54
Cathrine smurte ærmerne op tog kniven. Hun tog automatisk kniven i venstre hånd, og tænkte først over det bagefter. Hun håbede ikke at denne fremmede tænkte for meget over sådan noget, men egentlig var hun helt ligeglad med hvad han tænkte. Da hun havde smurt ærmerne kunne man se det brede kridhvide ar hele vejen op af hendes arm. Det næsten glimtede i det svage lys, men hun tænkte heller ikke på dette. Det havde hun jo haft relativt længe. Op af armene kunne man også se en hel del andre mindre hvide ar.Hun begyndte at partere dyret systematisk og lægge det uspiselige fra, skære det værste fedt væk og fjerne senerne. Der var ikke meget blod der spildes på hans fine silketrøje hun havde på, men lidt blev det til. Han havde virket ligeglad så det var hun egentlig også. Hun måtte stoppe op engang imellem og trække vejret dybt selvom der gjorde ondt. Hun kørte hånden der ikke holdt kniven op gennem håret og man kunne lige hurtigt skimte et andet helt hvidt ar ved hårgrænsen.
Derag 22.04.2009 22:03
Naturligvis kunne han ikke fokusere på sin bog når det var så meget mere interessant at kigge på et menneske gøre noget han ikke havde set før. Tilberedning af et dyr. En bizar proces, der indebar at fravælge bestemte dele af sidstnævnte kreatur til fordel for andre – ligeså uspiselige – dele. Alligevel så det hele meget indøvet ud.En anden naturlighed var at han ikke tog notits af hverken hendes venstrehåndethed eller arene på hendes arm(e). Han havde jo oplevet hvordan hun brugte sin venstre hånd, live oven i købet. Selvom smerten for længst var forsvundet, kunne han stadig huske det. Av. Arene var ikke kommet som nogen overraskelse, men han undrede sig bare over hvor de var fra. Han havde set dem da han så høfligt skiftede hendes tøj, da man ikke kunne påstå at de ikke var i øjenfaldende. Uden at tænkte meget over det spurgte han med en høflig stemme. ”Hvor har du fået de ar fra?” Naturligvis (naturen spiller åbenbart en stor rolle i dette indlæg) var det kun hans stemme der var høflig, for ordene der forlod hans mund, havde i sig selv ikke meget høflighed skjult i sig.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 22:18
Cathrine stoppede op og kikkede på sin venstre arm. Det var klart han havde lagt mærke til dette tænkte hun. Hun kunne jo ikke vide at han havde set dem ved en helt anden lejlighed. ”Det på min arm?” Spurgte hun, men forventede ikke et svar for hun fortsatte ” En ridder der havde forrådt sine løfter og opført sig uforskammet æreløst gav mig det.” Svarede hun bare. Hun ville helst ikke komme i detaljer omkring det. Han ganske rigtigt ikke været ærefuld eller respektable, men en god ridder i færdigheder var han dog. Det havde været meget meget pinefuldt. Især fordi arret blev betændt i starten. Hun sagde heller ikke mere, for hun ønskede for alt i verden at dette ikke ville lyde som pral. Hun afskyede folk der pralede afsig selv og havde i den grad ikke lyst til at gøre det selv.
Cathrine vidste ikke om han havde henvist til flere ar, så hun ville ikke fortælle om flere. Til gengæld var der nogen hun gerne ville vide hvor var fra. Hun havde end ikke opdaget dem på sin hals, men der var massere af blå mærke og vist også nogle ret bøjede ribben . Hun sagde dog ikke noget og efter en kort pause begyndte hun at arbejde videre på dyret.
Derag 22.04.2009 22:29
Han trak på skuldrene, selvom han på ingen måde fandt svaret tilfredsstilende. Det var jo næppe et svar overhovedet. Ære var sådan en overvurderet og yderst tåbelig ideologi han bestemt aldrig ville kunne få sig selv til at tro på. Man overlevede, eller også døde man. Så måtte det være op til andre om man gjorde det rigtigt eller forkert, men det kunne i øvrigt være lige meget, for alle de folk der kunne havde en mening om hvad der skete, måtte nødvendigvis være tilstedet mens det skete, hvilket betød at de var de næste der skulle dø. På den måde ville alle være døde og der ville ikke komme nogen fordomme om æreløshed, hvad det så end måtte være. Han måtte virkelig finde en ordbog, og slå ’ære’ op en eller anden dag, besluttede han for sig selv og kiggede tilbage på det parterende menneske.Han mistede hurtigt interessen i hendes arbejde, da der ikke var noget nyt i det. Hun skar bare forskellige dele af dyret fra, hvilket i det store hele var dét. Han vendte sin opmærksomhed tilbage mod bogen, hvori en modig skolopender var ved at erobre toppen af et græsstrå, hvorefter det blev eftertrykkeligt trampet på så historien kunne gå ordentligt i gang.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 22:38
Cathrine lagde kniven fra sig. Den klirrede let på stengulvet da hun lagde den. Hun var færdig. Selvom hun havde hadet det dengang, var hun glad for nu at smeden også havde lært hende dette. Ellers var der mange måltider hun var gået glip af eller havde måttet betale for.’”Hvad skal jeg gøre med dette sagde hun og pegede kort på den bunke uspiselige kød der lå. ”Det kan ikke spises…” Hun vidste ikke hvad hun skulle med det. Hun havde kun set dette rum og vidste ikke om han overhovedet havde et sted til skrald. Normalt plejede hun bare at grave det ned i jorden, men nu var hun jo under jorden så? Hun havde en del blod på hænderne og lidt op af armene, men faktisk næsten intet på trøjen. Det var flot gjort da det havde sprøjtet en del. Gulvet havde hun ikke kunne gøre noget ved. Så det var nu ret blodigt og hun vidste det ville være svært at vaske af, selvom det var nemmere end på tøj. Hun havde også lidt en idé om at hun nok selv skulle vaske det væk igen.
Derag 22.04.2009 22:48
Han kiggede overvejende på resterne. Endnu en upraktisk ting ved menneskene, de var utroligt kræsne. Naturligvis var vampyrer langt mere kræsne, men det var i øvrigt også irrelevant. Med en let bevægelse klappede han bogen sammen, lagde den på kaffebordet, rejste sig og gik over mod kødet. ”Jeg skal nok tage mig af det.” Sagde han neutralt, og tog det hele i en favnfuld. Tydeligvis fandt han hverken råt kød ubehageligt eller vammelt, hvilket nok var meget heldigt, hans status taget i betragtning. Han bar det ind i mørket og stoppede først ved døren ud, hvor han låste op og forsvandt op af trappen. 10 minutter senere kom han tilbage med ikke så lidt blod på sit tøj. Heller ej dette så ud til at gå ham på nerverne. Og han satte sig ned med sin bog igen. Selvfølgelig havde han også lige lukket døren. Næsten før han gik i gang med sin bog, kom han i tanke om at mennesker ikke så godt i mørke, så han gjorde det til sin opgave at gå rundt og tænde de mange fakler der var spredt rundt omkring på væggene. Kun armeret med sit fyrtøj, blev der kastet mere og mere lys i det indelukkede rum, så hun kunne se alle bøgerne. Meget andet var der ikke, udover 3 døre spredt i forskellige ender af rummet.Da han var færdig med lysene, begyndte han at lede efter den ordbog han havde tænkt på tidligere.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 22.04.2009 23:00
Cathrine tog det resterende kød og gik hen til kaminen. Hun havde ikke tænkt sig at riste kødet med sin egen ild. Det ville nok være selvmord i den givne situation, hun ville i hvert fald miste alt for meget energi på det. Han gad og orkede simpelthen ikke at spørge om hun måtte riste kødet på kniven i kamin ilden. Han måtte jo sige noget til det hvis han ikke ville have det.Nu da rummet blev mere belyst kunne hun se væggene hvor der stod store reoler med tonsvis af bøger på dem alle. Cathrine fandt ikke bøger så utroligt spændende og hun kunne, men var dårlig til at læse. Hun gad ikke bruge sin tid på at side og glo med næsen i en bog. De eneste bøger hun havde læst færdigt, var bøger om kamp og våbenbrug, som hun jo trods alt var meget interesseret i. Hun kunne ikke se den fremmede ordentligt som han sad der og læste i sin stol, men kunne dog se mere end hans omrids. Nu hun så ham mindes hun at hun havde set ham før, men vidste ikke hvorhenne.
En duft af stegt kød spredte sig i rummet. Selv for et menneske duftede det ikke specielt delikat, men det var mad og når man var så sulten som Cathrine, med god grund, var, duftede det helt fantastisk. Hun begyndte at spise det første stykke kød lige så stille og passede på ikke at brænde sig på tungen.
”De svarede mig aldrig” Hun sank en klump kød ” Hvem er De?”
Derag 22.04.2009 23:14
Alzeid rettede ikke blikket op fra sin bog, men kunne høre hende sætte tænderne i kødet. Han kunne høre hvordan spyttet blev produceret i hendes mund og blandet med hvad hun skulle fortære. Hans ære lavede en svag bevægelse, som det gjorde hver gang han genkendte lyde han ikke havde hørt i længere perioder, og hans mave snørede sig sammen i afsky. Bare tanken om at spise fast føde gjorde ham dårlig, og han kunne virkelig ikke se hvorfor mennesker anså det så højt. Han tænkte så koncentreret på at afsky mad at han næsten overhørte hvad hun sagde. Nu ville det for ham blive bedre at snakke mere formelt, da det gav kraftig følelsesmæssig afstand.”Jeg er en gammel bekendt af frøkenens familie,” hans stemme var klar og tydelig, som den altid var, da dette var det bedste værn med pludselig usikkerhed. Hvis hans stemme altid var falsk, og han altid bar en maske ville ingen kunne se hans sande ansigt, og derfor aldrig sammenligne. Dette ville gøre masken til ansigtet og fiktion til virkelighed. Han burde skrive en bog, tænkte han langsomt, hvorefter han kom i tanke om at ingen nogensinde ville købe en bog fra en person, der ikke kunne gå ud og sælge den.
((Jeg smutter i seng nu, så jeg sætter den bare på frys ;D))
//frys

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 23.04.2009 15:33
Cathrine tænkte lidt over det. Det lød sådan set fornuftigt nok. Det kunne være grunden til at hun syntes hun havde set ham før, men der var stadig noget ved ham hun ikke syntes passede. Som om han fordrejede sandheden. Hun havde ikke haft øjn kontakt med ham, men det ville hun havde fra nu af, for at være sikker på at han talte sandheden. ”De sagde at jeg kom til skade… Ved De hvordan?” spurgte hun og prøvede at få øjenkontakt med ham. Hun spiste stadigvæk og kunne mærke hvordan hun fik det bedre for hver bid. Hun følte sig ikke nær så svag som hun havde gjort, men smerterne var der selvfølgelig stadig.
Hun havde tænkt meget på hvordan hun kunne være kommet til skade, og den eneste forklaring hun kunne finde på det, måtte være at hun have været i kamp, men det var virkelig sjældent at hun var kommet så meget til skade i en kamp. Hun havde ikke haft tid til at se hvordan skaderne var, hvad for nogen hun egentlig havde, eller hvordan hun så ud. Hun vidste ikke om hun havde store blodige sår rundt omkring der burde renses eller noget som det. Hun vidste bare at hun havde ondt ret mange steder. Hun tog et nyt stykke kød ,satte det på kniven og begyndte at stege det.
Derag 23.04.2009 16:15
Han smilte skævt imens han kiggede på en bog han havde fundet. Det var den ordbog han havde ledt efter, men desværre havde den ingen tilfredsstilende viden om hvad ære var. Derfor satte han den tilbage i reolen, og havde først da tid til at svare hende på hendes spørgsmål. Han kiggede hurtigt på hende.”De slog Deres hovede og blødte en del,” han gav hende et høfligt smil, da det gik op for ham at hun også kiggede på ham. Intet af det han sagde, var løgn. Hun havde slået hovedet, ret hårdt endda, og hun havde i den grad også blødt. Han vendte blikket tilbage på reolen, og hev en ny bog ned. Også denne satte han utilfredsstilet op igen.
Han var ikke vant til at snakke så meget, og sagde derfor heller ikke mere. Han havde vænnet sig til at klare sig i stilhed så længe at han også regnede med at det var sådan levende gjorde. ”Smager maden Dem?” spurgte han uden at kigge op fra gulvet hvor han havde set en bog ligge.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 23.04.2009 18:51
”Det smager fint…”Cathrine kikkede mistroisk på ham. Hun havde ikke været sikker om det var sandt, da hun ikke havde kunnet få øjenkontakt, men det lød også ret sandsynligt. Alligevel var der noget galt. Noget der ikke passede.
”Det har De nok ret i, men det er ikke alt. Mit hoved er ikke det eneste der lader til at have fået nogle ordentlige slag.” Hun ville vide det. Der var noget galt. Hun blev enig med sig selv om, at når hun nogenlunde kom til kræfter igen, ville hun tage af sted. Hun brød sig ikke om at være her i denne krypt, med en fremmet mand hun ikke vidste helt hvem var. Hun gik selvfølgelig ud fra at hun ikke var fanget og at hun bare kunne gå når hun kom til kræfter igen. Hun kunne stadig ikke huske hvem han var, og hvad der var sket, men det var som om noget af det begyndte at simre, selvom det kun var meget lidt han havde afsløret gav det hende nogle hints til hvad der var sket. Cathrine var ret sikker på der havde været en slags kamp, men hun var langt fra sikker, og i sær usikker på med hvem. Hun kunne også se på de steder hun havde ondt at kamp var sandsynlig. Ribben, håndled, hoved, knæ… Hals..? Hun nåede frem til at man nemt kunne få gjort noget dumt med nakken, så det måtte nok være den der gjorde ondt. Hun gned den frie hånd op af halsen og ramte lige netop ikke de store, nu skorpede, sår på halsen.
Derag 23.04.2009 19:08
Han samlede bogen på gulvet op og kiggede den hurtigt igennem. Mens han stod og læste hørte han knapt nok hvad hun sagde, og var så lige glad som noget kunne være i forhold til noget andet. Hvis man f.eks. tog en sten, og satte den foran et træ, var en af de ting man kunne regne med stenen ikke tænkte på var hvilken bark træet var lavet af eller hvornår den skulle blive kvast til småsten. Det var et glimrende eksempel på hvor lige glad Alzeid var i netop det øjeblik. "Det siger De ikke." Sagde han uinterasseret.En anden irriterende faktor var at han endnu engang var blevet usikker på hvad han skulle gøre med hende. Før havde han været overbevidst om at han på et eller andet tidspunkt skulle slå hende ihjel når hun vågnede op, men nu hvor hun var vågnet op vidste han ikke hvad han skulle gøre. De 3 dage hun havde sovet havde bestemt heller ikke hjulpet, da hendes stille tilstedeværelse var blevet et selvfølge og han havde vænnet sig til at hun var der. Det ødelagde på det nærmeste hans had overfor hendes familie, og erstattede hans følelser overfor hende med en gammel svamp, der ligegyldigt hvad bare ville lægge og tag til sig, med garanti uden nogensinde at opnå noget som helst med sin ynkelige lige tilværelse.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Cathrine Green 23.04.2009 19:22
Cathrine sukkede… Hun kunne tydeligt se at han ikke havde tænkt sig at svare og holdt selv mund. Hun blev enig med sig selv om, at jo hurtigere hun kunne komme væk, desto bedre. Han ville ikke sige noget, fint, så fandt hun selv ud af det. Der var bare en ting hun blev nød til at spørge om først.”Hvor er vi?” sagde hun ligeud og klart. Hun talte højere end ør og hun burde høre hende. Hvis hun skulle væk, blev hun i hvert fald nød til at vide hvor hun var henne. Hvor langt væk fra hjemme var hun mon? Hun anede det ærligtalt ikke. Hun syntes bare her var koldt og mørkt og hun savnede solen inderligt. Solen var hendes kilde til kraft. Med sol kunne hun klare næsten alt. Her var kun faklerne og kaminen, hvilket ikke på nogen måde kunne gå op for en sol. Det havde hjulpet lidt at spise på den kraftesløshed hun havde følt, men følte stadig at hun var svag. Han havde helt klart ret i at hun havde mistet en del blod, uanset hvordan hun så havde mistet det.
Derag 23.04.2009 19:33
Han klappede larmende bogen sammen, og stillede den tilfældigt tilbage i reolen. Han kiggede ikke på hende selvom hun talte, og vendte sig om mod reolen der var bag ham. Den reol var fyldt med tykke ens bøger, der alle var indbundet i brunt læder. Der stod ingenting på ryggen af bøgerne, men han trak vidende en ud, tog et lille blækhus og en fjerpen frem fra den nederste hylde og bevægede sig tilbage mod stolen, han i mandsminde havde forladt.”Det troede jeg allerede at jeg havde fortalt dig?” Han var ved at blive træt af høfligheder, så han holdt bare op med at bruge dem, ”vi er i en krypt.” Han kiggede ikke på hende så meget som et splitsekund, og skænkede hende ærligtalt ikke en tanke. Uden at trække en mine åbnede han bogen op på midterste side, trak proppen ud af blækhuset, dyppede fjerpennen i den mørke væske og begyndte at skrive. Hans håndskrift var skæv og let læselig, fyldt med kunstneriske buer og fine detaljer.

When we look into the night sky, we see light engulfed in devouring darkness.
A soul is like the night hours; the cold grip of reality, encasing warm specks of emotion -
However, whether you rest your gaze in the nightly void is your choice.
If you close your eyes you see no darkness, you see no light,
if you close your heart you feel no warm, and you feel no cold
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
