Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Luften i minen virkede pludselig tyk, og Frederik følte at væggene var kommet tættere på, så minen var mindre.
Der skete et eller andet i deres forhold nu, og var ikke sikker på ham kunne lide det. Blikket forblev væk fra Leon, men flyttede sig hen på bålet, og kiggede på flammerne kæmpe sig lidt med at holde sig i gang. Det var ved at være længe siden han havde puttet noget brænde på.
Lidt modsat deres forhold - eh venskab!
Frederik pressede læberne sammen, med en lidt ærgrende følelse voksende i maven, da Leon sagde
aldrig. Selvom han var enig, havde han jo nydt det. Det havde været som at tage hul på et helt nyt, fantastisk univers, som Frederik ikke helt kunne stoppe med at tænke på.
Han så frem til næste gang, men hvis det aldrig var sket, ville det nok ikke ske igen. Frederik så stadig ikke på vennen, blikket havde flyttet sig fra den døende ild til jorden, men fingeren gled over bogen sider og fik dem til at sige en lyd.
"
Jeg ved ikke hvad du snakker om.. " Frederiks måde at gøre sig enig.
De var ikke til mænd. De havde ikke gjort det utænkelige. Det var ikke sket.
Det næste der blev sagt var lidt som et slag i maven. Brynene rynkede sig lidt som et hav af blandede følelser brusede frem i Frederik.
Hvad var det lige Leon prøvde at sige helt præcist? Frederik var selvfølgelig enig - selvom det bare var venskabeligt hjælp, vidste han jo godt det var forkert.
Han havde bare ikke rigtig lyst til at stoppe, men det kunne han jo ikke sige. Hvad signaler ville det ikke sende? Frederik fnøs, og smed bogen fra sig i sammen bevægelse som han rejste sig.
"
Jeg har stadig tænkt mig at komme i minen. " Blev hans ord. Leon kunne ikke bestemme hvad Frederik lavede. Hænderne hang ned af siden, hvor de knyttede sig og slappede af gentagende gange. Han følte sig bitter og såret. Som om Leon ikke rigtig værdsatte deres venskab. Frederik sparkede til det døende bål så gløder, aske og kul spredte sig lidt ud over gulvet.
"
Hvis vores venskab er så underligt kan du bare skride.. " Der var en kølighed over Frederiks ord, der gav han selv ondt i maven.
Han ønskede ikke at miste sit venskab, men han vidste ikke hvad ellers han skulle sige. Hellere han smed Leon ud end at blive smidt ud.
Krystallandet
