
Leon August
Plantagemedarbejde på Svennings Gård
Charmander 06.06.2023 00:23
Kvinder var et element Leon selv gjorde sit for at undgå og ikke berøre, Leah havde fra tidlig alder lært den dengang hormonfyldte Leon, at han ikke var til de væsner. Trauma der ikke kunne sammenlignes med det Ludvik havde været udsat for. Det betød dog ikke, at han ikke 'tog en for holdet', det var forventeligt at han som mand lod sig reproducere og sørgede for familiens næste generation.
Handlingerne afspejlede sig i hvad der foregik hos Ludvik, det var ukontrolleret fra hans side af. Jakke af, håndklæde på træbænk. Nogle mønstre fulgte blot trop uden den helt store forklaring fra sig. Men Leon havde dog taget sig tid til at anskue omgivelserne de befandt sig i. Renovation, men alligevel faldefærdigt og utiltalende (set med andre erfaringer af badehuse). Alene, noget som de ikke havde været i evigheder og formentlig heller ikke ville blive igen i den næste lange periode. Men som han selv gav sig i kast med at få trøjen af, blev han opmærksom på det eleverende blik som fulgte ham fra tå til top. Hvorfor han nåede at få trøjen af og blotte overkroppen for den anden, vidste han ikke. Men han blev ganske selvbevidst omkring situationen, og lod sit blik sænke sig, som han ikke følte sig tilstrækkelig for Ludvik.
Hvorfor skulle han overhovedet være tilstrækkelig? De var intet til hinanden, blot spøgelser bagerst i klædeskabet.
Deres nøgenhed var ikke nyt mellem dem, det var blot tæt på et årti siden sidst. Dengang de havde været noget som kun en af dem nok ville stå ved og erkende. Kærlighed var uretfærdig og grim, men alligevel formåede den altid at fange en igen.
Alligevel observeret de observante øjne det som blev forsøgt skjult. "
Det ser jeg" kommenteret han lidt ligegyldigt. Lang og hård nat, det kunne man vel godt kalde det.
Klæderne kom af og den selvbevidsthed som havde ramt Leon hang endnu ved, hvorfor han semi diskret holdte håndklædet for sit underliv, uden at det virkede som et naturlig ståmønster for ham. "
Jeg troede ikke at .. vi.. du legede med stearin mere" et fortids glimt tittede frem i de blå øjne og et skævt optræk på den ene mundvig, som han stod klar til at de kunne gå videre, men han havde lige behovet for at se reaktionen fra den anden. Var det ikke
deres ting eller havde Ludvik fundet andre at udfolde sig selv med.
Det nagede ham dog an kendelse mere end han ville erkende. At Ludvik - Frederik(!) - havde været så løssluppen, nærmest gik og flashede med hans nat. Ville han virkelig gerne høre Leon fortælle ham, at han endnu
savnede elskede ham?