
Manuel
Alpha for en mindre flok ulve - Tidligere slave
Manuel havde det dårligt med hun måtte udsætte sig selv for det hun havde gjort, men hun havde gjort det for at overleve, så han ville ikke kunne skælde hende ud for det. Han følte med hende, var ked af det på hendes vegne og bebrejdede sig selv en smule for ikke at have været der for hende, på trods af hun havde været bange. Han trak svagt på smilebåndet som hun talte
"Regnede heller ikke med jeg var på din hade liste. Vi havde trods alt nok ikke stået sådan her hvis det var sådan." sagde han med et blidt smil. Han vidste godt hvad hun mente da hun sagde han havde knækket hende, for han forstod hvorfor hun hadede mænd... Første gang de havde mødtes måtte han rede hende fra en gruppe unge mænd.
Han trak svagt på skuldrene som hun nævnte æren, men havde alligevel et svagt smil på læberne ved tanken om den lille spilopmager
"Det var egentlig ikke planen at jeg ville have børn. Mest grundet min rang som Alpha. Jeg ville ikke være i stand til at tilgive mig selv, hvis der skete noget med mit barn eller de andre for den sags skyld." sagde han og sukkede svagt. Tanken om jægerne kunne komme når som helst, hvilken som helst tid på døgnet var stressende og gjorde at han ikke fik ret meget søvn. Han rystede på hovedet over hendes spørgsmål
"Ikke længere nej, men hun er stadig med i flokken og er min højre hånd, eller beta som vi kalder det." sagde han med et skævt smil på læberne. Hvordan ville Feli have det med at Aliana var i flokken? At hans ekskæreste og mor til hans barn var i lejeren? Han håbede blot hun kunne acceptere det.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.