
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Kaotisk God
Race / Menneske
Den lettede følelse var dog en kort fornøjelse da kælenavnet ingen blev sendt i hans retning. Brummen der forlod ham gjorde det tydeligt det ikke var noget han var tilfreds med det og et sammenbidt og rettende Frederik blev sendt mumlende efter ham. Hånden der gled op af hans ben og op til låret hvor det fik et klem, fik ham til at stivne lidt. Trods alt svimmelheden og hovedpinen fik det alligevel hele hans krop til at sitre ved berøringen.
Selvom Vektor var stille med at flytte stolen, hørte Frederik det selvfølgelig, og for at se om han faktisk havde lukket lyset ude igen - og det havde han! Puden blev derfor flyttet ned under hovedet, og Frederik lagde i stedet armen lidt hen over øjnene.
Og så kom bekræftelsen på at han var en eller anden form for barnepige for ham. Noget der fik en et brum fra ham og næsen til at rynke. Han forstod det ikke. Kunne ikke se hvorfor det var nødvendigt. Eskorten til kroen gav mening, men at blive holdt øje med, mens han kom sig over teleporterings-tømmermændene, virkede unødvendigt.
Det var egentlig ikke helt meningen at Frederik ville falde i søvn. Han fandt det lidt underligt med den nærmest fremmede mand ved hans side, der mere eller mindre bare sad og kiggede på ham. Udmattelsen tog dog over ham, og efter en halvtimes tid blev hans vejrtrækning tungt, og kroppen slappede mere af. Han havde ikke fået taget sig sammen til at løfte fødderne op i sengen, så benene var stadig ud over kanten, med fødderne på gulvet.
Frederik vågnede først omkring 5 timer senere. Med et let klagende grynt gned han ansigtet lidt, inden han strakte sig lidt. Hovedet dunkede stadig, og kroppen virkede stadig små dvask, men det var langt fra ligeså slemt som da han havde lagt sig i sengen. En times tid eller halvanden, og han ville være helt på toppen. Alligevel satte han sig langsomt op, og havde for nu glemt alt om hans lille barnepige.

Krystallandet
