Et smil krusede Amelias læber, idet hun så det hoverende fjæs falme til fordel for et ansigt, der var ved at miste besindelsen. I næste øjeblik stoppede adelssøn og hingst op lige foran hende, og Athelstan løftede hånden …
Amelia fór automatisk sammen i sadlen, men han stoppede bevægelsen i sidste øjeblik, så knytnæven svævede tæt på hendes ansigt. Hun kunne se knoerne, blodårerne og fingrene, hvoraf ringfingeren, lige dér, en dag ville bære vielsesringen fra deres bryllup...

I et par sekunder gloede hun chokeret på ham. Han havde rent faktisk løftet hånden mod hende! I hele hendes liv, lige meget hvilke anfald hun kastede, havde ingen nogensinde løftet hånden mod hende. Og hvis en barnepige eller et anden lavtstående væsen havde gjort det, ville hun have fået skåret hånden af dem.

”Gør det,” opfordrede hun med lynende øjne og løftede hagen en smule. Hun vidste godt, hun var fandens øretæveindbydende, men han fortjente det. ”Slå mig, sæt et mærke og vis mine forældre hvilken mand, Athelstan af Erneyll er!”

I kort øjeblik syntes Amelias rendyrkede chok, som prydede hendes ansigt, til at dulme den eksploderende vrede, som var skudt ud af det hurtigt bankende hjerte. Så mødte Athelstan af Erneyll de lynende øjne –
”Din – Din.. Arg!” Vreden brændte ordene op inden sætningen kunne blive fuldført og efterlod adelsønnen med en rasende lyd i halsen i stedet.
Øjnene borede sig ind Amelia. Han vidste, ligesom hun gjorde, at han aldrig ville kunne få mulighed for at efterlade nogle mærker på sin kommende brud, før efter at vielsen havde fundet sted. I hvert fald ikke hvis han ønskede at holde sit ry intakt og ikke give Amelias forældre en mulighed for at trække aftalen tilbage – Moder havde understreget, hvor vigtigt det var ikke at miste besindelsen inden den store dag.

”Bare vent.. Jeg lover dig, at du kommer til at betale for det her,” hvæsede han mellem sammenbidte tænder. Og førte dermed - med negleaftryk i håndfladen og dirrende næsebor - hingsten bort. Kursen blev sat mod borgen i let trav. Hun skulle nok komme til at fortryde det.