Gabriel havde stor respekt for Zens arbejde, så han lagde faktisk ikke så meget i det, at hun havde tænkt sig at dissekere en satyr, hvis hun fik muligheden for det. Det ville trods alt være en vigtig undersøgelse for, at hun kunne gøre sit arbejde så perfekt som overhovedet muligt. Han skulle da også være den sidste til at klage, når hun troligt blev ved med at forsyne ham.

Det var endnu et vidne om Zens evne til at lave beholdere til Gabriel, at han ikke følte sig videre påvirket af rommen, da han havde tømt kruset. Han havde absolut intet imod, at de snakkede frem og tilbage, han var bare ikke altid lige god til at finde på emner. En ulempe der kom, når man var vant til, at det hele handlede om strategier og taktik på fronten. Det gjorde dog kun afbrækket at besøge Zen så meget bedre, og han priste sig uendeligt heldig for, at hun sådan tog imod ham. Det var da også først, da det var ved at blive lyst, at han rejste sig for at gå. Han ville gerne blive, men han kunne ikke. Han havde stadig sine pligter at vende tilbage til.
Inden han var helt ude, havde Gabriel dog vendt sig mod Zen. "Tak for denne gang. Jeg lover, at jeg skal gøre mit bedste for at få tid til at besøge dig en anden gang" og med de ord havde han forladt hulen.