Hun var slået bagover. Hun ville så gerne være sød og rar, men samtid skammede hun sig et eller andet sted. Hun havde forvoldt skade på den der betød mest for hende. Hun havde altid haft en drøm om at finde sammen med Manuel igen, og nu var det ikke sket. Det kunne ikke ske, ikke efter at Evander var kommet ind i billedet. Ikke at manuel aldrig ville betyde noget for hende mere for det ville han. Det var bare ikke helt det samme længere. Nu havde de et ansvar over for nogen, det var ikke noget de bare kunne smide fra sig. De var knyttet til hinanden uanset om de kunne sammen som forældre eller ej. De ville altid være en del af hinandens liv, uanset om Evander ville kunne lide det eller ej. 

Hun følte sig som en idiot lige nu, uanset hvad manuel sagde til hende. Hun havde været i den tro at manuel aldrig ville have haft noget at gøre med hende, og alligevel vidste hun at han havde sendt folk ud for at lede efter hende. Hun vidste at manuel kunne lugte Evander på hende, også,selvom de ikke engang havde været intime endnu. Men hun kunne ikke skærmes væk fra omverden og alle mænd, det var sådan hun havde haft det med manuel da hun kunne lugte Feli i første omgang. Hun havde set bort fra det, og først nu var det gået op for hende at Feli’s lugt i virkeligheden var en lugt hun havde haft før. Hun havde ikke svaret ham på noget tidspunkt, måske var det fordi hun i virkeligheden skammede sig mere end noget andet. Noget hun faktisk ikke havde gjort i årevis. “Okey...” kom det svagt fra hende som han forklarede om Feli. Hun havde været en sød pige, men det gjorde stadigvæk ondt at tænke på manuel var lige sp meget på vej væk fra hende som hun var på vej væk fra ham. Skammen stod malet i ansigtet på hende som hun ikke engang ville kigge på ham. Hun stod blot og kiggede blankt ned på det lille barn uden så meget som at sige en hel sætning.

Manuel ville sikkert aldrig blive i stand til at give helt slip på Aliana, slet ikke nu hvor de havde en datter de skulle tage sig af. Ganske vidst havde han flere gange sagt at få børn ville være farligt, for de ville blive sikre mål for menneskerne, da det ville give dem mulighed for at få alfaen, Manuel, til at miste forstanden og gøre sig selv et nemt mål. Han var stadig bange for hvordan dette ville komme til at gå, men han var ikke et sekund i tvivl om, at Aliana ville blive en vidunderlig mor, specielt når hun havde ønsket sig et barn så længe.

I og for sig havde Manuel ikke ret meget at skulle have sagt om, det med at dufte af andre. Aliana ville sikkert også kunne dufte Feli på ham. De havde det sikkert lige så dårligt, trods det virkede som om hun var mere ødelagt end han var. Han var uendeligt lykkelig over at se hende igen, om hun havde været sammen med en anden eller ej, for han havde jo ikke første ret som han havde en gang. Manuel så på Aliana og rakte ud og lå en finger under hendes hage og fik hende til at se på ham ”Ali… Du er altid velkommen her… Og han er også velkommen. Du behøver ikke at skamme dig” sagde han og lænede sig ind for at placere et kys mod hendes pande, hvis hun tillod det.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Manuel,havde så stort et hjerte ved at lade hende komme tilbage efter så lang tid. Bevares hun var vigtig for flokken, eller havde været det. Hun håbede blot at hun kunne yde den samme rolle igen. I hvert fald hvis manuel tillod det skulle ske. Hun vidste hvor meget han havde ledt efter hende, men hun havde altid gemt sig når se kom for tæt på. Hun havde aldrig haft samme fært som Manuel og hun ville aldrig få de samme lytte evner, men manuel var også noget for sig selv. Måske havde han endda allerede lugtede hende da hun kom ind i lejeren dømmes en lille ny, med mindre den nye duft havde dækket formuendes egen?

Hun liggede lidt på ham og smilte et svagt smil. Hun var taknemlig format hun måtte blive og kalde det et hjem igen, men om Evander ville blive her sammen med hende... det vidste hun ikke om han kunne acceptere. Kunne manuel overhovedet acceptere det i sidste  ende? Hun bed sig kort i læben inden hun svarede. “Jeg kan ikke acceptere på hans vegne, men jeg ville elske at dette blev mit hjem igen sammen med lille Jamie” hun var rolig i sin stemme, måske en smule grådkvalt, men det var vel stadig bare lidt hormoner. “Jeg ved du bil,acceptere os Manuel, men ville du kunne avåcceptere ham?” Hun kiggede på ham med halv væde øjne.