Krystallandet
Laiza 03.06.2019 22:51
Amos så op ved hendes svar, men accepterede det så uden videre og trak bare en stol hen ved siden af bordet, så han kunne sidde og holde øje med Smithy uden risiko for at falde i søvn. "Selvfølgelig," svarede han derfor også bare og satte sig ned og satte den ene albue på bordkanten, så han kunne hvile kinden i sin hånd. "Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre." Hans fokus var tydeligvis ikke på hende mere. I stedet gjorde han sig mentalt klar til at våge natten igennem. Han var god til at vente og han kunne sagtens gøre det uden at have underholdning.
Angie 03.06.2019 23:12
Bryn trak sig sammen mens hun ud ad øjenkrogen holdt øje med ham - og de to andre mænd der stadig stod i hendes køkken. Mentalt sukkede hun over at være nødt til at skære ting ud i egetræ, men stemmen var rolig da hun talte igen "Jeg overvejer, om jeg er så stor en trussel at det er nødvendigt det halve af dit mandskab skal tilbringe natten i mit køkken?" begge bryn var nu hævet afventende og selv i natkjole og forklæde, formåede hun at udstråle en hvis autoritet. Laiza 03.06.2019 23:30
Han havde vel nærmest forventet, at hun også fandt sig en vågeplads nu og han blev derfor rimeligt overrasket, da hun talte om ham og hans mænd, som om de var en trussel. Kortvarigt så han hen på Luke og Moss og så tilbage på Rosalind med hævede øjenbryn, som syntes at spørge, hvad truende, der dog kunne være i dem. Men så trak han alligevel på skuldrene og henvendte sig til de to mænd. "Kan I ikke gå tilbage til skibet og fortælle de andre, hvad der er sket? Vi skal alligevel have gjort... Forberedelser." Det sidste blev sagt i en ladet tone og ingen i rummet var i tvivl om, at han talte om hævn. Moss nikkede og trak af med Luke, som egentlig så ud til helst at ville blive, og døren lukkede sig efter dem, inden Amos sank tilbage i sin afventende positur. Angie 04.06.2019 00:48
Rosalinds blik var ikke uvenligt da det fulgte de to af mændene ud ad døren, men hun var på vagt, nu der ikke var noget aktivt at gøre. Instinktivt trak hun sjalet tættere sammen om skuldrene og bandt enderne sammen på ryggen, så det ikke gled ned. Skuldrene faldt en smule da hun nu var alene i køkkenet med Amos og den sovende mand på bordet.Et langt øjeblik stod hun bare og så på ham. Så rystede hun let på hovedet og gik hen for at lægge mere brænde på ilden. Hun tog gryden med vand af og hægtede en mindre på krogen før hun forsvandt ovenpå. En stund senere kom hun ned igen, nu i en simpel kjole, der dog var mere anstændig end natkjolen, og bløde tøfler. Håret han stadig løst ned over hendes ryg, mens hun uden et ord rumsterede rundt i et skab, gik tilbage til ildstedet og endte tilbage ved bordet hvor hun satte en tallerken med stuvning foran Amos "Te, vand eller noget der er stærkere end det?" spurgte hun dæmpet.
Laiza 04.06.2019 06:55
Han så hende gå ovenpå og mente, at hun nok var gået i seng nu, så derfor blev han noget overrasket, da hun igen stod nedenunder. Han så til med hævede bryn, da hun satte mad foran ham og duften fik hans mave til at rumle. Det var faktisk temmeligt længe siden, han havde spist. "Gerne noget stærkere," svarede han og rettede sig op i stolen, inden han tog skeen i hånden og tog en mundfuld. Han gav en nydelsesfuld brummen fra sig og tog en skefuld mere, mens hun fandt drikkevarerne. Hun var så afgjort bedre end skibskokken til at lave mad. "Det er godt," sagde han så lavmælt, da hun kom tilbage. Angie 04.06.2019 07:49
Ansigtet lå i neutrale folder mens hun så afventende på ham og så nikkede til svaret. En tung lerflaske blev taget ned fra en hylde og et krus fyldt med brændevin. Det var ikke ofte hun selv drak det, men det var godt at dulme smerter med, eller bare til at få folk der kom til hende, til at slappe af. Antydningen af et smil viste sig igen da hun rakte ham kruset ”Der skal sjælden så meget til når man er sulten.” konkluderede hun og overvejede ganske kort selv at tage et krus brndevin. Det blev dog ved tanken mens hun istedet målte teblade op i et andet krus og gik hen for at hente vand ved ilden. Laiza 05.06.2019 10:52
Amos' agtelse for hende steg, da hun ikke nøjedes med at skænke ham en lille dram, som landfolk så ofte havde for vane. I stedet fyldte hun kruset og han satte dets kant til læberne med et nydelsens suk. Han havde trængt til noget stærkt lige siden kampen og han var glad for, at hun havde foreslået det. Han trak lidt på skuldrene af hendes svar og så over på hende. "Vi får ikke megen hjemmelavet med til søs," forklarede han og tog endnu en skefuld i munden. "Og vi har været til søs længe."
Angie 05.06.2019 13:34
Duften fra urterne i kruset nåede hendes næse så snart det varme vand blandede sig med dem. Duften af tørrede planter var generelt dominerende i det lille hus, naturligt nok, med den mængde der hang under loftet og stod i krukker rundt omkring "Nej?" hun vendte ansigtet mod ham med et spørgende blik "Ingen kok? Eller bare mangel på holdbare ingredienser?" skulle han være her, kunne hun ligeså godt forsøge at lære ham bedre at kende og fylde den akavede stilhed der ellers var, med snak. Laiza 06.06.2019 21:56
Han fnøs halvvejs muntert ned i sin mad og så op på hende. "Kok er vist så meget sagt," svarede han og tog endnu en mundfuld. "Han har været opvasker på en kro længere nede af kysten. Men ingen af de andre har noget bedre at diske op med." Hans tone var måske nok lettere beklagende, men det var alligevel tydeligt, at han ikke mente noget særligt med sit brok. Han værdsatte sit mandskab. Angie 07.06.2019 11:56
Et underholdt fnys undslap hende hen over kruset ved det mentale billede han malede "Det lyder.. " hun manglede et ord og endte i stedet med en lille, munter lyd og en hovedrysten "Som en prøvelse for mavesækken?" fortsatte hun let spørgende, mens de blå øjne betragtede ham vurderende. Laiza 08.06.2019 20:13
Amos var godt tilfreds med, at han havde underholdt hende og en let trækning omkring mundvigen viste, at han også morede sig - også selvom trækningen aldrig gled over i et helt smil. "Det kan til tider være ganske udfordrende, ja," svarede han og spiste lidt mere af hendes ret. "Vi får selvfølgelig ordentlig mad, når vi er i land, men ellers..." Han trak lidt på skuldrene og drak lidt mere af sin brændevin. "Hvor længe har du været her?" Han vidste, at hun ikke havde været her altid. Hvis hun havde, så havde han også stiftet bekendtskab med hende før. Men det var altid interessant at høre om andres liv. Angie 09.06.2019 01:09
Rosalind nikkede mens han fortsatte. Mest for at indikere at hun lyttede, men da han stillede et spørgsmål, stivnede hun svagt og der gik et øjeblik før hun svarede "Et par år eller tre." svarede hun, ikke afvisende, men der var for mange spøgelser i hendes fortid, til at tale frit om den "Jeg havde egentlig ikke planer om at blive.." indrømmede hun og fortsatte "Men den ene dag tog den anden og jeg sidder her stadig." Laiza 09.06.2019 09:17
Amos' blik gled fra skålen og op til hendes ansigt, da han fornemmede, at hun stivnede. Det var en reaktion, han var vant til at holde øje med og den registrerede sig da også nu. Men han kastede hendes forsigtighed fra sig med et skuldertræk. Ingen som befandt sig i eller omkring Piratbyen havde helt rent mel i posen og hvis hun ikke ønskede at tale om det, så måtte det være hendes egen beslutning. "Det var vel på grund af den lokale fauna og byens charme?" spurgte han med en munter tone i sin halvhæse stemme. Angie 09.06.2019 16:10
Rosalind hævede et øjenbryn og sendte ham et blik der spurgte, om han mente det alvorligt. Da det tydeligvis ikke var tilfældet, slog hun en lille latter op og skyllede en bitter smag i munden ned med en mundfuld te "Faunaen er ganske utrolig her i området, så meget kan vi godt blive enige om." hun lænede sig lidt tilbage og stolen knirkede "Charmen i byen må ligge i den håndfuld gode mennesker der bor der." Laiza 09.06.2019 16:14
Det undrede ham ærligt talt ikke, at hun mente, at faunaen var flot her. Det kunne man næsten se på alle de tørrestativer, der stod klemt ind i alle hjørner og kroge, hvor hun kunne tørre planter uden at de fik sollys. Men kommentaren omkring de gode mennesker fik ham alligevel til at løfte et øjenbryn. "Gode mennesker ligefrem? Det troede jeg aldrig, jeg skulle høre nogen sige om dette område." Mange kunne selvfølgelig være flinke og endda hjælpsomme til en vis grad. Men de færreste gjorde mere, end de var nødt til over for folk, som ikke gav noget igen. Angie 09.06.2019 19:12
Det sitrede let i hendes mundvige mens hun nikkede "Der er langt i mellem dem, men de er der." fastholdt hun før brynene trak sig lidt sammen "Det er de færreste der slår sig ned her, hvis ikke de har noget at skjule, noget at glemme eller bare gerne vil være usynlige for øvrighederne." hun sendte ham et lettere sigende blik og fortsatte "Det betyder ikke nødvendigvis alle er dårlige mennesker." Laiza 09.06.2019 22:28
Amos trak uforpligtende på skuldrene af hendes sigende blik og skubbede tallerkenen fra sig, da han havde taget den sidste bid. "Der er forskel på ikke at være et dårlig menneske og på at være et godt menneske," svarede han så roligt, men valgte at lade være med at forfølge emnet yderligere. "Og nu tror jeg nok, at hvis du alligevel ikke vil sove, så vil jeg tage mig en skraver." Han tømte også sit krus og strakte sig let, inden han rejste sig og dernæst satte sig ned på den sofa, som de havde redt op for Smithy's skyld. Angie 09.06.2019 22:49
Igen gled et øjenbryn lidt op, men hun undlod at mundhugges over hvorvidt han drejede hendes ord eller ej. I stedet fulgte hun ham med blikket mens han rejste sig og først nu erkende, hvor høj han var "Det står dig frit for." hun trak på skuldrene og lod blikket glide ind i ilden mens det slidte møbel knagede under hans vægt ..måske.. Hun skød tanken der havde formet sig væk igen, satte kruset fra sig på stenene ved ildstedet og rejste sig selv.Hun havde dog stadig ingen planer om at gå ovenpå, men endte alligevel med ryggen til ham ved køkkenbordet, hvor hun lagde en hånd mod den magisk, sovende mands pande.
Laiza 09.06.2019 22:55
Amos gabte stort og trak sine halskæder over hovedet, inden han lagde dem fra sig på gulvet og trak støvlerne af. Så lagde han sig ned og strakte sig så langt som muligt og foldede hænderne bag nakken - dog uden at trække tæppet over sig. "Tror du, han klarer sig?" spurgte han så igen i en alvorlig tone og lukkede øjnene. Han var stadig ret nervøs, men han havde været i alvorlige situationer før og han havde lært, at det ikke gjorde nogen noget godt, at han ikke fik søvn. Angie 09.06.2019 23:25
Hun drejede hovedet lidt mod stemmen, men vendte sig ikke om. Den frie hånd blev lagt mod mandens bryst og hun var tavs nogle lange øjeblikke, hvor kun ildens klitren og vinden udenfor var fremtrædende "Han har en chance." det var al den garanti hun ville give. Hun havde set mænd være i bedring for at vende og ende værre end de begyndte på få timer.Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1