Som hans hænder faldt ned til hende, blev hun blot mere opmærksom på at der faktisk var noget i det hun sagde, han ville blot ikke indrømme det "Må jeg ikke vide det?" spurgte hun forsigtigt. Flick smilede kærligt, så rar han var tænkte hun og tog imod det næste stykke kylling. Hun vendte efterfølgende hovedet ud mod værelset igen og fik et mere og et mere til sidst var det sidste kylling spist. Flick følte sig også utrolig mæt, næsten forpustet. Feli slappede mere af og kom automatisk tættere på ham, så varm og stræk han var. Feli fandt en utrolig ro ved ham og hun kunne stille roligt mærke hendes øjne blive tungere og tungere. Ubevidst som hun faldt i søvn hang hun mere og mere til den ene side, alligevel forsøgte hun at holde sig vågen, da hun gerne ville vide hvad der var galt, bare det ikke var hende.
Ela 07.09.2018 22:22
Flick havde næsten lyst til at sige men igen, mere fordi det var så ulogisk for hende. Så unormalt og fjern fra den virkelighed hun havde oplevet alle disse år, Flick ville da hellere ikke blive ved at grave i det, nu havde hun også spurgt et par gange vist. Hun kunne ikke huske det korrekte antal, men mere end en gang. Hun blev en anelse mere rolig, da hans handlinger bakkede op om hans ord. En normal mand ville udnytte situationen, men han gav hende blot et nyt stykke kylling. Flick blev nærmest helt varm ved tanken, han passede faktisk på hende, som person og ikke et objekt. Hvis ikke så ville han vitterlig tage hende på røven! Også ville han føle hendes evne, uanset prisen. Som hans hænder faldt ned til hende, blev hun blot mere opmærksom på at der faktisk var noget i det hun sagde, han ville blot ikke indrømme det "Må jeg ikke vide det?" spurgte hun forsigtigt. Flick smilede kærligt, så rar han var tænkte hun og tog imod det næste stykke kylling. Hun vendte efterfølgende hovedet ud mod værelset igen og fik et mere og et mere til sidst var det sidste kylling spist. Flick følte sig også utrolig mæt, næsten forpustet. Feli slappede mere af og kom automatisk tættere på ham, så varm og stræk han var. Feli fandt en utrolig ro ved ham og hun kunne stille roligt mærke hendes øjne blive tungere og tungere. Ubevidst som hun faldt i søvn hang hun mere og mere til den ene side, alligevel forsøgte hun at holde sig vågen, da hun gerne ville vide hvad der var galt, bare det ikke var hende.
Nyxx 07.09.2018 22:34
Manuel vidste godt hun ikke var vandt til denne behandling, men derfor betød det vel ikke han skulle være som alle andre hun havde mødt? Måske kunne han faktisk få hende til at vende sig til det? Ja han havde en masse chancer for at gøre ting ved hende allerede, men hvorfor skulle han? Jo han var en mand og ja han havde lyster, men det var gudskelov noget han var ret god til at styre, hvilket var derfor han ikke havde så store problemer med, at skulle holde fingrene for sig selv. Manuel så ned på hende og sukkede nærmest opgivende "Det er underligt at have en kvinde tæt på igen..." sagde han opgivende. Det var jo ikke just fordi han var grim at se på. Manuel havde ganske vidst haft massere af muligheder, men der var som regel ikke nogle af de muligheder han havde haft, der var noget værd for ham... manuel kunne svagt mærke hvordan en svag rød farve spredte sig i hans ansigt som han havde taget sig selv i nakkeskindet og fik det sagt til hende.. Ikke af god vilje, men det var gjort. Al kyllingen forsvandt langsomt som de blot sad der og han fik hende madet, for det var i teorien det der skete.
Hun blev tungere og han kunne svagt tyde, hvordan hun nærmest kæmpede for at holde sig vågen. Svagt strøg han hende over den ene arm "Feli... Det er okay du falder i søvn... Jeg går ingen steder, kun over i stolen hvis det er.." sagde han med et blidt smil på læberne. Han kunne egentlig også selv bruge en lur... Men han kunne sagtens tage den stol der var i rummet, eftersom han ikke ville give hende en ubehagelig følelse af, at han lagde i sengen og kunne finde på ting.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 08.09.2018 22:26
Feli’s ansigt ændrede sit ansigt, som han endelig sagde den reelle grund til hvad der gik ham på. Så han hjerte hamrede løs fordi hun var der, hun mærkede hendes kinder blusse det var da utroligt så rar og dannet han var, han havde haft så utalige muligheder for at tage hende hvor som helst, men han tog hende her. Healede hendes sår, gav hende mad. Feli var yderst beæret, men følelsen om at skylde ham noget stak stadig en anelse i hende. ”Undskyld” svarede hun stille, hun ønskede jo ikke at gøre ham så forlegen ved hendes tilstedeværelse, uanset hvordan hun følte for situationen var det blot rart for hende ikke at være et offer. Hun kæmpede lidt endnu og fik fremstemmet ”undskyld, men det er rart at have dig hos mig” hun sendte et kærligt smil og det blev kun tydeligere ved hans berøring. ”Underligt, så gør mig tryg” sagde hun til sidst, for at understøtte hvorfor hun ville have han skulle blive. Selvom sætningen nok ikke gav helt mening, da hun var så træt og til sidst vandt trætheden da også og hun faldt så let som hun var ned i hans ene arm.
Nyxx 18.09.2018 21:44
Manuel så ned på hende med et skævt smil ”Du behøver ikke undskylde... Det er ikke din skyld” sagde han med et smil. Hun kunne jo ikke gøre så meget ved det i teorien, det var ikke hendes skyld at det havde været længe siden han havde haft en kvinde nær. På trods af hans hjerte var ved at flyve ud af brystet på ham, så var det en rar følelse, lidt nærvær havde aldrig skadet nogen. Manuel så på hende med et blidt smil ”Jeg går ingen steder” sagde han og strøg hendes ene kind. Han blev helt glad indeni da han hørte hendes ord ”Jeg gør mit bedste” sagde han med et smil og mærkede at trætheden stadig sad i hende. Han lod hende få lidt ro, måske kunne han også få lidt? Det ville nok være sundt nok, men på samme tid vil han alligevel også gerne forholde sig vågen, så han var sikker på der ikke skete hende noget.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 21.09.2018 18:42
Selvom det ikke var hendes skyld, at han ikke havde haft en kvinde før. Følte Feli alligevel at hun havde del i det, da hun var her og ønskede hans tilstedeværelse. Overraskende nok, nu hvor hun hadede mænd og al det de stod for. Så var han anderledes, men selvom han havde vundet lidt af hendes tillid ville hun stadig være skeptisk overfor ham. Som han kærtegnede hendes kind, faldt hun helt hen. Det var yderst betryggende, at han blot var ved hende. Aldrig havde hun sovet så trygt før og slet ikke på en mæt mave! Det kunne ses på kroppen hvor tiltrængt det var med en god søvn. Der gik da også flere timer før hun atter åbnede sig øjne. Feli kunne nok godt sove mere, men rastløshed og en vane til altid være på vagt, vækkede hende. Fra den ellers dybe søvn. Feli var en anelse omtåget og brugte da også nogle få sekunder om at orientere sig. Hun var stadig samme sted, han havde intet gjort hende. Ikke hun troede det, men hun vidste ikke bedre.
Flick gned sine øjne og satte sig op, en anelse øm i kroppen. Hun så mod Manuel og smilede stille. Hvad mon der ville ske nu? De skulle vel begge videre, men hun havde ikke lyst. Hun følte sig tryg og stadig en anelse mæt. Bare alle dage kunne være lige så trygge. Med den tanke fik hun også en anelse trist blik, da virkeligheden gik igen op for hende. Enten ville det hedde gaden igen eller ville han udnytte hende. Det var de to muligheder Feli kendte. De virkeligheder hun forbedrede sig på.
Nyxx 25.09.2018 23:21
Manuel vidste inderst inde det måtte være svært for hende... At være vandt til mænd der udnyttede hende ved hver lejlighed de havde, kontra ham, som rent faktisk var en gentleman, passede på hende, gav hende mad, betalte værelse... Han havde ikke på noget tidspunkt i sin levetid, krøllet et hår på en kvinde, ikke med vold i så fald. Hans hjerte var dog langsomt ved at finde sig til rette igen, begyndte at slå normalt uden at gå fuldkommen amok. Manuel overvejede at sove, men kunne ikke falde i søvn. Han var efterhånden så vandt til ikke at få søvn, så det gjorde ham intet.. Sådan var livet som alpha vel? Som han bemærkede hun var vågen så han ned på hende. Det var tydeligt at hun først skulle orientere sig, finde ud af om der var sket hende noget, men Manuel havde ikke så meget som lagt en finger på hende, jo bevares så var hun i hans arme, men på andre måder, end blot at holde hende ind til sig... Så var der intet sket.
Et skævt smil bredte sig på hans læber som hun så mod ham "Rart med lidt søvn?" spurgte han og rullede svagt med skuldrene som han satte sig ordentlig op. Hele hans ryg summede nærmest grundet han havde siddet der i det stykke tid. Han frygtede et eller andet sted hvad der nu skulle ske... For han havde ikke lyst til at efterlade hende til gaderne igen, men hvad ville flokken sige, hvis han tog hende med sig? Aliana ville nok ikke være tilfreds... Markus ville ryste på hovedet og snakke med Elise... Og de to unge, Amir og Cassandra ville sikkert gå og smådrille... Og Erasmus, ak den mand ville sikkert fortælle om blomsterne og bierne, som da Manuel var sammen med Aliana.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 26.09.2018 17:52
Feli forsatte sit smil og svarede ”Ja, kan slet ikke huske hvornår jeg sidst lå i seng” hun kunne godt huske hvornår det sidst var i en, men hun ville ikke dele informationen med ham. Flick havde jo kun mødt ham. En nervøsitet steg en anelse i hende, som hun begyndte at pille i hendes hænder. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige, normalt gik tingene i en bestemt retning. Manuel rørte hende ikke, som det var det hun forventede. Så hvad gjorde hun i denne situation? Det var helt ukendt og ny for hende, for hun ville bestemt ikke gå nu. Hun bed sig i læben og spurgte ”Hvordan kan jeg nogensinde takke dig for din gæstfrihed?” Flick var yderst ydmyg overfor hjælpen, men følelsen af at skylde ham noget sad der. Hun følte også at hun endnu gang gentog sig. ”Undskyld, at jeg gentager mig. Det ligger så dybt i mig, at intet livet er gratis” svarede hun undskyldende og så ned i madrassen.
Nyxx 01.10.2018 18:00
Manuel så svagt bedrøvet ud. Det var sørgeligt at hun ikke "kendte til" en rigtig seng, at det var så længe siden hun sidst havde fået en reel søvn. Måske havde hun været i en seng fornyelig, men sikkert ikke med samme hensigt som han havde, at lade hende hvile. Bare tanken var nok til at få hans øjne til at gløde svagt, hvilket var et tydeligt tegn på det irriterede ham, hvordan mænd havde behandlet hende. Manuel så på hende med et smil på læberne "Jeg sagde det før... Jeg siger det igen, du skal intet betale" sagde han. Han vidste godt hun var nervøs for hun kom ud i en eller anden form for gæld, men det var på intet tidspunkt det han var ude efter. Et svagt suk undslap ham "Tro mig... Det ved jeg.. Som alpha er der en del ting man må sige farvel til... Men igen... Du skal ikke betale... " sagde han med et forsigtigt smil som han langsomt rakte ud efter hendes hage. Hvis ikke hun trak sig, ville han sætte en finger under og løfte hendes hoved op, så han kunne se i hendes øjne "Hey... Du skal ikke undskylde... Jeg ved det ligger dybt i dig at have den frygt, men jeg er ikke en af de narrøve... Ville jeg have reddet dig der i gyden hvis jeg var?" ville han spørge, men hvis hun trak sig derimod, forstod han det også godt.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 15.11.2018 19:24
Flick bemærkede svagt gløden i hans øjne, hvad mon det var? Hun vidste, at hun selv var speciel i forhold til hendes egen evne. Det kunne tænkes, at gløden var noget af hans evne. Hvad mon det var? Bare de ikke kunne læse hendes tanker, de var alt for dømmende. Både i forhold til hende selv, ham og generelt mænd. Al alt andet end at læse tanker, ville næste være okay. Feli smilede genert, hun havde i den grad gentaget sig. Han lød næsten mere bestemt denne gang, næsten som leder, der betryggede hende om, at det hele var altså ganske okay og hun skulle stoppe den følelse!. Følelsen ville dog stadig være der uanset, hvad der blev sagt og gjort. Flick måtte blot skubbe den væk og ikke hele tiden spørger om, hvad hun kunne gøre til gengæld.
Feli smilede, men det var også en anelse forundret. Undrende over, hvad en alpha var? Det var umiddelbart ikke et ord, hun havde hørt før. Før hun overhovedet nåede at spørger tog hans mandlige kraftige hænder om hendes hage, per automatik løftede hun blikket ind i hans dybe brune øjne. Hun smilede lettere genert og svarede ”Måske, det ikke til at sige andres bagtanker” hun lage en anelse mere tryk på ’andres’, da hun bestemt ikke, ville have ham til at tro, at dette var ment kun for ham, men ment generelt. Feli kunne ikke vide hvad andre havde af lumske tanker. Generelt var mænd blot lumske, hvorfor skulle hun tro anderledes nu? I hvert fald, var det svært for Feli at ændre sit normale tankemønster.
Feli så forsat i hans øjne og kunne mærke en svag varme, i hendes kinder. Hun tog mod til sig og spurgte ”Øhm, hvad er en Alpha?” hendes stemme var forsigtig og venlig, hun ville nådig træde ham over træerne.
Nyxx 17.11.2018 21:42
Inderst inde vidste Manuel godt, at det ikke hjalp at smide sine ledergener efter hende, da hun trods alt ikke var en del af flokken, og desuden kunne han ikke bestemme over hende. Han ville ønske hun indså han intet ondt ville gøre hende, at hun ikke behøvede at betale ham for noget som helst, trods det var det hun havde været vandt til. Manuel bemærkede hendes lettere generte smil og kunne ikke lade være med at smile selv. Svagt nikkede han ”Hvis man bare kunne tyde andres tanker, vide hvad de egentlig ville, så kunne man komme væk i tide.. Og det hele ville være meget nemmere” sagde han og lod hans hånd falde ned langs siden igen, så han ikke holdt hende fast, så hun selv kunne bestemme om hun ville blive ved med at se ham i øjnene. Gud fader, hendes øjne var smukke. På trods af han havde sluppet hende, holdt hun stadig øjenkontakt.
Et blidt smil kom frem på hans læber som hun stillede spørgsmålet. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare det.. Eller jo, men han ville ikke ende med at skræmme hende væk. Han bed sig kort i underlæben og kløede sig i nakken ”Ja.. Hvor skal jeg starte.. I en varulve flok har de en leder, en der kæmper sin vej op i hierarkiet og enten udfordrer den gamle leder, eller hvis lederen dør og på dødslejet udnævner en ny... Så i korte træk.. Er jeg lederen af en mindre flok” sagde han med et skævt smil som han så lidt væk.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 18.11.2018 14:19
Feli lage svagt hovedet lidt på skrå, han havde ret. Selv med den evne, ville der nok være visse bagsider også, der var altid ved enhver medalje er der også en bagside. ”Der er nok også en bagside, ved at kunne besidde det” svarede hun roligt. Tænk hvis, en mand havde været utro, selvom det er forkert, at være det imod en anden. Ville den anden kunne læse, hans tænker med det samme, inden man måske nåede at forklarer sig. Flick følte ofte at hendes evne var blevet undertryk, hun vidste jo ikke engang, hvad hun var i stand til, kun at holde den nede. Flick fasthold til sine grøn blålige øjne på hans mørke øjne, aldrig havde hun rigtig betragtet en anden på denne måde. Det var på en både rart, men også lidt underligt.
Var det slemt at være Alpha, han virkede i hvert fald lidt nervøs ved, at sige det. En varulv, hendes øjne blev en anelse udvidet da han sagde det. Hun havde bestemt ikke set ham som en varulv, var det mon derfor, han havde været så varm? ”Er I så som en familie?” spurgte hun først. Familie det var næsten et fremmedord i Felis ordforråd. Aldrig havde hun set sin egen for noget, de ville intet med hende, de ville ikke engang hjælpe hende.
En hel flok, af samme race, hvor måtte det være fantastisk, tænkte hun ”Bestemmer du så selv hvornår, du vil forfaldne dig?” spurgte hun efterfølgende. Overraskende nok skræmmende det hende ikke, at han var en varulv. Faktisk var den kun betryggede, for det betød at han var stræk og stor. Hvilket hun var en total modsætning af.
Nyxx 18.11.2018 20:04
Der var altid en bagside, uanset hvad det handlede om. Evner, kærlighed, venskaber.. Der var en mørk side af alting om man ville det eller ej. Manuel kendte selv til de mørke sider ved at være varulv, hvilket også var derfor han ikke havde nogen kæreste, i hvert fald ikke hvis det var en kvinde der ikke forstod hvad han gik igennem under hver eneste fuldmåne, hvad han skulle leve med at have gjort fra tid til anden, men nu var der heldigvis længe til næste fuldmåne, så han skulle ikke bekymre sig om at blive varulv nu. Det var ikke fordi han var nervøs ved at være alpha, det der gjorde ham nervøs sad i hans arme, Feli... Han ville nok ikke stå ved det hvis hun selv spurgte... Men han havde trods alt også sagt at det var tid siden han havde haft en kvinde så tæt på. Bevares så var der kvinder i flokken, men den eneste der sværmede om ham var Aliana, men hende var han trods alt vandt til. Manuel nikkede kort til hendes spørgsmål ”Det kan man vel godt kalde os.. Trods der ikke er meget blod relation, hvis du ser bort fra Erasmus og Markus, samt tvillingerne.. Ellers er vi kommet hver sit sted fra... Vi beskytter hinanden, hjælper hinanden og ja.. Familie er vel det rigtige ord” sagde han med et skævt smil på læberne. Jo, Manuel så dem alle sammen som familie på et eller andet punkt, da alle havde en eller anden rolle i flokken. Skævt smilte Manuel til hende og rystede på hovedet ”Desværre ikke nej... Det sker ufrivilligt under hver fuldmåne.. ” sagde han og så svagt ned i sengen. Han hadede det, men der var nok ikke ret meget han kunne gøre for at komme af med den forbandelse, jo, så snart han afgik ved døden... Men det ville være ret tragisk og temmelig pludseligt.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 18.11.2018 20:53
Felicity havde aldrig haft nogen, til at passe på hende end ikke hendes blodrelateret familie. Det måtte da være fantastisk, at have nogen ved sig. Hun truer slet ikke, at drømme om at have bare lidt at det han havde. ”Hvor er du heldig” svarede hun med et lille smil. Feli ville næsten ønske, at han kunne af en eller anden grund ville det blot give hende tryghed. ”Ow, det lyder næsten ubehageligt” svarede hun, da hun fornemmede en vis tristhed. Måske gjorde ondt eller måske kunne han ikke styre sig selv. ”Jeg har aldrig mødt en varulv før” sagde hun roligt og spurgte herefter ”Er det derfor dine øjne skifter farve, og at du er varm?” det sidste var ikke helt meningen, at det skulle komme ud og hun blev en anelse rødlig i kinderne. Hun så en anelse ned, men hun fandt alligevel vej op til de brunlige dybe øjne.
Nyxx 18.11.2018 21:02
Manuel så på hende med et skævt smil ”Det er lige så rart, som det til tider er en plage. Jeg ved de kun stopper mig i ting, for mit eget bedste, men alligevel.. Jeg er en voksen mand, jeg kan sagtens klare mig selv” sagde han og bemærkede smilet. Det varmede ham indeni på en eller anden måde, at hun var så rolig omkring ham, trods de blot havde mødt hinanden nogle timer siden. Han trak svagt på skuldrene ”Lad mig blot sige.. Det er ikke behageligt” sagde han stille. Han kunne næsten allere mærke det smertehelvede det bragte både på dagen, men også op til fuldmånen, da han som regel havde en ret heftig migræne, der gjorde ham yderst forfærdelig at være i nærheden af i længere tid ad gangen. Manuel så på hende og sukkede ”Øjnene var vrede... Varmen, ja det er fordi jeg er varulv.. Vores temperatur er lidt varmere end almindelige menneskers, ikke noget vi kan gøre så meget ved... Har hørt det kan være meget rart” sagde han med et kækt smil på læberne som hun så ned og fik røde kinder. Hvor var hun dog uskyldig sådan som hun sad der.. Svagt lagde han to fingre under hendes hage og hvis hun tillod det, ville han hæve hendes hoved og se hende i øjnene ”Er det sandt? Er det rart at vi varulve er varmere?” spurgte han med et blidt smil på læberne som han ville fjerne hans fingre, hvis hun nu havde tilladt ham at hæve hendes hoved.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 18.11.2018 21:28
Feli trak blot på smilebåndet ”De lyder som en rigtig familie” svarede hun med et smil. Trods at hun aldrig havde været i en familie, vidste hun hvad det indebar. Da hun som yngre, drømte om, at have en familie. En rigtig familie, som hans. Nogle til at rådfører, spørge til råds og stoppe en, når det hele var ved, at vælte, for derefter at samle en op. Hun bed sig lidt i læben, det lød slet ikke rart ”Det er jeg ked af, at høre” svarede hun lettere sørgmodigt. Hendes evne gav ikke smerte på hende som sådan, den krævede blot energi fra hende, hvilket hun ikke rigtig havde, men ondt og ubehageligt kunne ikke sige det var. Så at sætte sig ind i det lige nu, var en anelse svært for Feli. Især også fordi hun, intet kendte til processen.
Så han var vred før, hvorfor? ”Vred? Hvorfor?” røg det ukontrolleret ud af hende. Hvor hun bed sig i læben, imens hun så ned i madrassen, det var dog ikke længe hun fik lov til at se ned. Da han atter, med lethed tog to fingre op under hendes hage og løftede hendes ansigt i hans retning. Han var så anderledes, så rar. Kunne lykken vitterlig tilsmile hende? Hun træk vejret dybt ”Ja, kan du ikke mærke at jeg er koldere end dig?” svarede hun med et lille smil. På en eller anden måde, gjorde han noget ved hende. Hvad, kunne hun slet ikke finde ud af.
Nyxx 18.11.2018 21:41
Manuel gengældte hendes smil ”De er skam også meget skønne” sagde han. Han gik ikke ud fra at hun helt vidste hvordan det ville være, hvordan folk beskyttede hinanden og hjalp en når man havde brug for det. Måske kunne han indvige hende? Nej, Nej! Det var alt for tidligt til den tanke, de kendte jo ikke hinanden for pokker! Svagt trak han på skuldrene ”Der er desværre ikke ret meget at gøre ved det... Det er en forbandelse” sagde han og sukkede lettere opgivende. Hvor ville han næsten gøre alt for at være menneske igen, for den gang var han i det mindste ikke jagtet som han er nu. Der var af og til folk i Vesterdalen der gerne ville gøre det af med varulvene, fordi de kom til byerne under fuldmåne og dræbte dyr og hvad end der måtte stå i vejen for dem, men Manuel var en af dem der som regel endte i en skov... I hvert fald hvis han havde gjort sig selv klar til det. Bevares så var der da dage, hvor det glippede og han endte inde i byen og nedlagde en hest eller to... Men der var Markus eller Aliana altid der til at sparke ham i røven så han fattede det var en dum ide.
Han så på hende og sukkede ”Kvinder fortjener ikke det du blev udsat for... Uanset hvad” sagde han svagt, med en brummende undertone. Hvis Markus ikke havde været der havde han sikkert endt med at slagte de mænd, for hvis der var noget Manuel ikke kunne fordrage, var det mænd der behandlede kvinder som var de objekter eller lort. Han så dybt i hendes øjne og nikkede kort ”Så meget er det heller ikke... Måske et par grader mindre end mig” sagde han med et smil. Han vidste egentlig ikke hvor meget varmere han var end hende, men det handlede ikke om meget.. Måske var der stor forskel på dem nu, fordi hun var så mager og han selv var ret muskuløs, måske spillede faktoren at hun også var træt og måske ikke havde synderligt meget tøj på... Men det var der alt sammen råd for.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 19.11.2018 17:32
Flick nikkede blot. Ønskede at det blot var hende, som var en del sådan en familie. Selvom at det var dybt urealistisk. Hun kunne ikke bidrage med noget til flokken. Hun havde jo ingen kræfter. Hun ville blot være, som en kæmpe klods der krævede for meget mad, til at komme tilbage kræfterne. Forsigtigt lage hun sin hånd på hans lår, og aede ham ”Må jeg spørger hvordan denne forbandelse kom over dig?” hendes blik søgte hans, hvortil hvis hun fangede det. Ville hun sende et sørgmodigt smil, men kærligt. Trods at han ikke vidste det, havde hun selv en slags forbandelse, det faktum at hun bar et stort had til mænd. Det var jo blevet større hæmmesko for hende og spændte nok også ben for hende, selvom hun ikke ville indrømme at var realiteten.
Flick så lidt ned ”Ow. Jae øhm. Det hænder engang imellem” svarede hun roligt. Det var ikke ligefrem første gang det var sket for Feli. Hun kunne vel næsten vinde en pris, for at være så uheldig. Tankerne om tæv og andet, forsvandt ved hans svar. ”Jeg ville nok påstå lidt mere, jeg er nok mere varm nu, fordi jeg næsten lige har sovet” svarede hun med et lidt drilsk smil. Det var som om han brød hendes facader ned, en efter en. Hun blev en anelse bange for det, men noget sagde hende også, at det var okay.
Nyxx 22.11.2018 21:35
Manuel tvivlede på at pigebarnet overhovedet vidste hvad det ville sige at have en familie.. For ham kendte han ikke rigtig til andet, selv da han blev forvandlet havde han en "familie", nej bevares så var de ikke kød og blod, med der var ikke nogen tvivl om det var fuldkommen det samme princip... At have hinandens ryg. Svagt skulede han ned på hendes hånd som den blev placeret på hans lår, men da hun igen talte så han på hende. Hvordan skulle han starte med at sige han havde levet en del af sit liv som slave? At han var blevet brugt som en kamphund da han kun lige var blevet forvandlet? At det var hans ejer... Hans blik flakkede og han blev usikker på hvor han skulle starte, men forsøgte alligevel. Svagt bed han sig i underlæben "En jeg kendte for godt... Femten år siden, forvandlede mig... Han bed mig sådan set bare.. Efter nogle dage begyndte jeg at blive syg og så ved fuldmåne.. Ja der blev jeg så til det monster" sagde han opgivende. Hvis ikke det var fordi hans moder blev syg, så var det muligt at hans liv havde set fuldkommen anderledes ud og han måske stadig var menneske? Sommetider ønskede han det i hvert fald, for så var han fri for migræne, mareridt og den smertefulde forvandling.
Manuel hævede et øjenbryn til hendes kommentar "Det burde det ikke... Bare fordi i måske er mindre, svagere og betydeligt nemmere ofre end mænd.. Så betyder det bestemt ikke i skal behandles på den måde" sagde han og kunne mærke hvordan han blev lettere irritabel bare ved tanken om, der var mænd der havde det på den måde. Han smilede da ganske kort "Sandt, men jeg får også hurtigt varmen op igen.. Du har trods alt taget noget af det fra mig" sagde han og blinkede til hende.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Ela 23.11.2018 20:50
Feli kunne fornemme hans tvivlende øjne, det var vist noget som gik ham på. Flick kunne næsten ikke hade ham, som hun ellers havde så nemt ved når det gjaldt mænd. Hun lyttede roligt, sagde intet da det var tydeligt at der var mange smerter i hans ord. Et monster, næppe tænkte hun. Trods hun ikke vidste hvad en varulv var. Det lød ikke rart, men hun syntes ikke han var et monster. Flick så nervøst på ham og en hurtig bevægelse sad hun helt tæt på hans bryst, med armene om ham i et kram ”Jeg syntes bestemt ikke du er et monster” Havde han ikke været en varulv, havde hun måske aldrig mødt ham og det ville da være ganske forfærdeligt!Flick trak på skulderne ”Jeg er bange for, at de ikke ser det sådan” svarede hun stille imod hans yderst varme bryst. Han duftede utrolig godt, uden at ane det blev hendes kinder helt varme og røde, af at sidde og dufte til ham. ”Ja, jeg har jo hellere ikke rigtig noget til, at holde mig varm” svarede hun smil. Trods hun hade sin krop, var hun jo ganske klar over hvor tynd hun var.
Nyxx 25.11.2018 19:32
Manuel svor at hans hjerte nærmest stoppede et kort sekund, som hun kom tæt på og slog armene omkring ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, men lagde alligevel armene omkring hende og smilede nærmest lettet op, som hans hjerte igen begyndte at slå optimalt. Han skævede ned mod hende, stadig med armene omkring hende ”Det ved du i teorien ikke” sagde han stille og bed sig usikkert i underlæben. Nej, Manuel var bestemt ikke et monster, jo måske i sin anden form, men det var gudskelov kun under fuldmåne den kom frem.. Han sukkede svagt ”Tilsyneladende ikke... Men mon ikke dem der overfaldt dig fattede min hentydning?” sagde han med et skævt smil. Hvis ikke de gjorde, ville det uden tvivl ende værst for dem selv, for så hev han blot Markus med sig igen og så ville de sikkert hurtigt kunne opspore de idioter. Igen skævede Manuel ned på hende og trak selv på skuldrene ”Der skal bare noget mere mad i dig.. Noget mere fedt og så skal du nok kunne klare det” sagde han med et kækt smil. Jo hun var tynd, men sygeligt og dødeligt? Ikke helt.. Men Manuel var alligevel bekymret, på en eller anden måde.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Chatboks
IC-chat▽