Marion rystede let. Hun havde slet ikke opfattet at det rent faktisk VAR Khaoz som stod der.
Hun lyttede ellers til ham, mens hun kæmpede lidt med tårrene.
Da han kom over til hende og omfavnede hende, kunne hun ikke andet end at nærmest at 'kaste' sig i armene på ham, dog uden at se ind i hans øjne. Hun trak vejret tungt et par gange, og lod sig tage den tid som hun nu behøvede. Hun snøftede en enkelt gang, og lod sit greb om hans skulder blive hårdere.
"Der var en som fortalte mig, at han havde dræbt dig.. lige inden han..," hun bed sig i læben, og ville ikke fuldføre sin sætning, da hun mest ville se bort fra den voldtægt.
"Så.. du lever rent faktisk? Og Khorz også?" hun følte sig mere lettet, men alligevel, kunne hun ikke blive så lettet som hun gerne ville. For.. hvad med Mizho?
"Mizho... jeg ved ikke hvor hun er..," hendes øjne flakkede, men det endte dog med at hun lukkede sine øjne, som hun sad der. Helt inde til Khaoz.
*jeg er en elændig mor!* tænkte hun og pressede sine øjne godt i, for at behærske sin gråd bare en smule.
//Nova//[/size]

Tegning er lavet af mig.