Det havde været hektisk, den lille uge som Henry havde brugt inde i Hovedstaden og han kunne godt mærke at han allerede længtes efter den rolige gård. Der havde været nogle forskellige arbejdsopgaver og forbindelser som lige skulle lukkes og klares, inden at han kunne vende snuden hjem ad til gården.
Denne sidste dag i byen havde været af en roligere karakter end de andre dage som han havde brugt i byen, for de sidste ting var ved at falde på plads og det Henry havde brugt dagen oppe på paladset til et møde han havde der oppe.

Aftenen var ved at falde på og Henry havde besluttet at det nok mere var sikkert at tage en sidste aften på en nærliggende kro, så han kunne få lidt søvn, mad og måske en lille tår til en tør hals. Der gik ikke længe før at kroværten på ”Svinet” rettede sin opmærksomhed mod Henry. Henry følte sig lidt udenfor kroens normale selskab, men sådan var det en gang i mellem. ”Kan jeg bestille et værelse for en nat og måske et stort måltid og lidt at skylle det ned med efterfølgende?” Spurgte han venligt værten og fik en nøgle overrakt, ”Maden kommer om et øjeblik” Svarede værten og gik ud i køkkenet og overrakte en besked til personen som gik derude. Han tog en slurk af øllen som var blevet skubbet over til ham og kiggede kort ud i lokalet for at tage et bedre kig på personerne.

Silvers dag havde været lang og trættende, derfor var hun også mere end taknemmelig for hendes held til at snige sig bag om kroværten og gemme sig i et hjørne, hvor hun nemt kunne udse sig en hvis lommer der var god grund til at tømme. 
Normalt var hun ikke så meget til at stjæle, selvom man ikke fik meget ud af at tigge i disse tider, så prøvede hun at holde sig til det, men de sidste dage havde hun kun fået nok hjem til et æble, og så havde hun fået en halv skive brød af en flink ældre dame, men det var langt fra nok til at holde hende frisk og årvågen, og det havde hun brug for at være på gaden, derfor var hun nu sunket til tyveri. Hendes ansigt var vændt mod gulvet, med hendes øjne så skjult som hun kunne have dem, og stadig se på de mange mennesker. Hendes øjne var alt for gennemtrængende til at hun turde have dem til fuld udsyn for den store mængde mennesker på kroen, der ville nemt være nogen der kunne genkende hende fra lignende siturationer, og hun havde abselut ingen planer om at blive smidt ud. Ikke nok med at det her var det tætteste hun havde været på ordentlig mad i flere måneder så var det også en god portion varmere end aftenens mørke, så hun fortrak at bruge så lang tid ubemærket som hun kunne. 
Alligevel løftede hun et øjeblik øjnene da døren åbnede for hvad hun kunne forestille sig var en adelsmand eller et eller andet fancy. han virkede alt for fin til at befinde sig på Det Halve Svin, men på den anden side havde hun abselut ingen ide om hvad han lavdede i byen, så hun kunne ikke dømme ham. Når nu hun alligevel var i gang med at kigge op tog hun et lidt grundigere udsyn over kroen end hun havde kunne få, mens hun prøvede at gemme hendes øjne væk. 
En flok halvgamle mænd der alle slingrede en smugle i sædet som de grinte fangede hendes opmærksomhed, hun vidste det ville blive nemt at få penge ud af dem, de var alligevel så dybt nede i krusende at deres krop formegentligt var så følelsesløs de ikke ville kunne mærke hvis nogen slog dem i hoved med deres egen arm. 

Forsigtigt kom hun på benene og satte kursen mod bordet, der heldigvis var nogenlunde afsidig, det handlede bare om at smile rigtigt, få fat i pengene og komme ud af døren hurtigere end menneskeligt muligt. I et forsøg på at få hele første del af prosessen til at skride lidt hurtigere frem, tog hun hendes slidte og en anelse for store kappe af, der afslørede at hendes mørke kjole nedendunder var en smugle for lille, normalt hadede hun den måde kjolen spændte stramt om hofterne på hende, og pressede brysterne lidt for langt op i halsen på hende, men lige i dag var det nyttigt at se lidt upassende ud.
Det tog da heller ikke hendes ofre lang tid at lægge mærke til hende, om end hun stadig havde slået øjnene ned, og begav sig så langsomt som muligt hen mod bordet, skete det uundgåelige og hun nåede der hen. Uden tid til at sige noget landede hun i skødet på en af mændende, der havde et grugeligt fast greb om hendes hofter som han holdt hende på plads. Silver kunne ikke forhindre det sammentrykne udtryk af vemmelse er gled over hendes ansigt ved handlingen, men hun fik det hurtigt gemt bag et sukkersødt smil, som hun vendte sit hoved mod manden

Der gik ikke længe før at maden blev placeret foran ham og han satte hurtigt gaflen i maden og begyndte at spise. Det var dog ikke meget han nåede at få indenbords, inden en masse spetakkel startede bag ham. Han var jo slet ikke van til disse steder, men her var det jo normalt at der skete et eller andet, ellers var det jo næsten en kedelig aften, men Henry overvejede om han skulle tage sin mad med på værelset, så kunne han da være i ro.
Inden det, vendte han sig rundt mod et, for ham et lidt ubehageligt syn, men han vidste ikke om det bare var sådan folk var, men hvis man lyttede til kvinden som, lignede en på hans egens datters alder, så var der ikke meget sjovt for hende at ligge hen over den fulde mands ben og skød. Det virkede dog til at han morede sig gevaldigt over sin unge fangst.

Henry rejste sig og gik over mod bordet hvor de fire havlgamle og alt for fulde mænd sad. Han blev mødt med et halvråddent blik, som i hvad han lavede ved deres bord. Henry kiggede på manden med et bestemt ansigt, "Slip kvinden" Det virkede bestemt ikke til at manden havde sinde at lytte og de andre grinede højtlydt rundt om bordet. Hans hænder var godt placeret om hendes hofter og holdt hendes vridende krop nede.
Henry rakte ud for at fjerne hans ene hånd, manden greb fat i Henrys arm og trak ham ned til sig, "Du skal ikke blande dig i vores sager. Hun vil jo gerne [/b] grinede han højt i kor med de andre.
Henrys blik gled ned på den fremmeds hånd som havde et fast greb om hans hånd, "fjern din hånd sagde han skarpt og da det gik for langsomt, knyttede han sin anden hånd og satte den ind i siden på hans ansigt, så han nu slippede kvinden og faldt bagover på bænken. Hans venner blev noget overraket og sure, men da den ene fik rejst sig for hurtigt i hans fuldskab og væltede ned over hans side makker.

Henry trak kvinden op og til sig og forlod hurtigt bordet, dem havde han virkelig ikke tid til at bruge kræfter på.

I Silvers forsøg på at komme fri at mandens faste græb opdagede hun først lidt for sent en mand, der meget nobelt prøvede at komme hende til undsættelse, og hun endte med at side helt måløs tilbage, uden at få fat fisket noget ud af mandens lommer, hvilket egentligt var hendes plan, men alt skete så hurtigt og før hun vidste af det fløj en knyttet næve forbi hende, og hun var ved at falde bagover sammen med manden hvis skød hun lettere ufriviligt var havnet i, inden hun blev trukket med den fremmede mand. Hun først der opdagede var den rige fyr der lidt forinde havde gået ind af døren. 
Silver var lettere måløs over hele episoden, og måtte tage sig selv i at halv falde efter manden der meget betænktsomt var kommet hende til hjælp, om end hun ikke var helt sikker på hvorfor han overhoved havde skænket det nogen tanke, hun kunne kun alt for godt forestille sig hvor lille og ubetydelig hun måtte være til en af hans stand, faktisk var hun ret sikker på at han havde abselut ingen grund til at komme hende til undsætning, om end hun stadig var taknemmelig for at han gjorde det. "t-tak" fik hun da også stammet frem i hendes fortumlede stadie, om end hendes hjerne ikke var helt velfungerende efter det der lige var sket, det var bestemt ikke ofte hun landede sådan nogen stæder, men det var da bestemt heller ikke fordi hun nogensinde ville forvente at blive redet ud af sådan en situration af et andet levende væsen. 

Han kiggede roligt på den unge kvinde, eller teenager retter sagt. Han ville gætte på at hun nok var hjemløse eller fattig, efter hendes påklædning og hendes generelle udseende, eller ikke udseende, men nok mere pleje og sådan. Han handling før var ikke noget han normalt ville gøre eller havde gjort før, bare det at han var her var unormalt for ham, fordi han var adelig og nok så sig som et finere menneske, men han blev nød til at overnatte et eller andet sted, og hans handling var sket udfra at hun mindede ham om hans datter, men selvfølgelig kendte han ikke den unge dame og vidste derfor ikke om hun selv kunne have klaret situationen.

"Velbekommen" Svarede han roligt og satte sig ved baren for an sin mad igen, og fik hende ned og sidde ved hans side, "Jeg vidste ikke om De var i stand til at klare situationen selv, i og med at jeg ikke kender Dem, så følte jeg at jeg måtte handle" Han ville gøre det samme, måske værre hvis det var hans egen datter som lå i hænderne på fuldestoddere, altså han vidste hvordan disse typer kunne være og derfor ville han ikke tage chancer med dem.
Efter som at Henry allerede havde en tanke om at hun muligvis ville være fattig eller hjemløs, så kunne han da i det mindste byde hende på noget mad, selvom det ikke lå til ham og Henry faktisk sjældent gjorde så meget for andre.
Bartender, kan jeg få endnu et måltid og noget øl, til den unge dame? Bartenderen nikkede og forlod dem endnu engang for først at skænke hende et krus øl, hvorefter han gik ud bagved for at levere endnu en bestilling af mad. Han kiggede smilende over på den unge "Jeg håber De vil lade mig give Dem et måltid. Hvad hedder De forresten?" Sagde han i en rolig tone, stadig med et lille smil på læberne.

Silver var aldeles ikke vant til at blive hjulpet, hendes egen mor havde ikke engang kunne holde ud og se på hende de få timer i hendes liv hun havde været vågen og ædru på samme tid. Silver havde ganske enkelt aldrig forventet at nogen kiggede en ekstra gang på hende, og da slet ikke at nogen gå til yderligheder for at hjælpe hende. "tak igen, det var virkelig pænt af Dem" påpejede hun mens hun kom ned at side, på et noget mindre menneskeligt sæde, hvilket hun som sådan var ret tilfreds med, det var altid så rart når ens stol ikke havde en selvstændig tankegang. 
Hun var om end endnu mere forbløffet da han også bestilte hende mad og drikke, hun var godt klar over at hun var mindre end gennemsnittet, og at det da nok var synligt at hun boede på gaden uden det store at leve for, men hun var aldrig blevet behandlet så pænt af en fra det finere borgerskab før, ja faktisk plejede hun at undgå dem, de havde en tendens til at give hende og hendes slags skylden for alt ondt i deres tilværelse, og mange af de yngre af dem fandt det ualmindelig sjovt at rende efter hende med undskabsfulde og sjofle kommentare. "Nej det behøves De aldså ikke, jeg kan godt bare forsvind igen, det er vædig pænt af Dem men jeg vil ikke forstyre Deres aften" fik hun lettere fortumlet stemmet frem, det var jo ikke hver dag hun blev inviteret til bords, om end det så kun var et krobord, så var det første gang hun havde sidet til bords med en så fin person. "Jeg hedder Blue, men jeg bliver for det meste kladt Silver" jappede hun stadig næsten panisk videre som savr på hans spørgsmål, hun var pludselig synderligt nervøs for at fornærme ham og komme i fedtefadet med udsigt til mad så tæt på. Handes hånd greb fast om glaset inden hun førte det til munden og smagte på havd hun måtte formode var øl, ikke at hun nogensinde havde drukket øl før.

Henry vidste godt det ikke var noget han behøvede at gøre, men altså det ville heller ikke gøre noget at han havde lidt selskab den sidste aften i Hovedstaden inden han vendte hjem til Medanien, hvor han var mere end alene på den store gård, eller ikke helt han havde jo sit personale, men han havde ingen at snakke med derude og derfor var han faktisk glad ved udsigten om at have Silver at bruge lidt tid sammen med, så han måtte nok smilet fremme og ikke lade sig påvirke al for meget af omgivelserne eller tanken om det ensomme liv som han faktisk havde sig, men bare leve i nuet og glæde sig ved det han havde, selvom det måske var for positivt for ham. Men han måtte da give det en chance.
"De skal selvfølgelig ikke forlade bordet, Silver. Jeg var faktisk sikker på at jeg ville komme til at sidde alene her på kroen, så at jeg nu har fået lidt selskab, det er jeg glad for. Så bliv du endelig siddende og nyd maden" Han var sikker på at de sagtens kunne få en spændende samtale i gang i løbet af aftenen og natten. Henry rettede sit blik mod sin egen tallerken og gik i gang med sin mad og tog derefter en tår af sin øl og smilede overtil Blue. Han var faktisk ikke så meget til øl, han ville hellere have haft et glas vin, men det så ikke ud til at det var noget de førte på stedet og derfor måtte han bare nøjes med det han nu kunne, det var heller ikke så slemt.

"Jeg hedder forresten selv Henry, og jeg er sikker på at vi kan få en god aften i hinandens selskab" Han kom med et lille fnis og tog endnu en tår af øllen, han skulle samtidig også passe på at det ikke tog overhånd med alkohollen, det havde det jo en tendens med. "Hvad gør at du er herinde til aften, sidder du herinde tit eller?" Spurgte han nysgerrigt. Altså, han regnede stadig med at hun var hjemløs, men det kunne være forkert, og derfor kunne det sikkert være et af de få steder hun kunne finde ly i natten.

Silver var ikke helt sikker på at hun var glad for ideen om at side her alt for længe, men på den anden side følte hun heller ikke at hun kunne tilade sig at flytte sig, så sidende det blev hun, særligt da en talærken varm mad blev sat foran hende. Silver havde ikke spist så godt siden hun var ganske lille og blev passet af nabokonen, og selv ikke det var hun sikker på kunne måle sig med den mad der stod foran hende nu.
Silver havde nu ikke på fornemmelsen at han ville ende med at side alene ved bordet, der skulle nok være en eller andet menneske af kvindelig karakter der så sit snit til at presse en stor klump guld ud af ham hvis hun så ham, men den tanke holdt Silver alligevel for sig selv, for hun fandt den upassende i en størere grad end hendes normale tanker. Hun var også sikker på at hun ikke var det selvskab han aller mest kunne have ønsket sig, han lignede trods alt ikke en der live var fløjet fra reden, om end hans tadig var ganske køn, kunne hun forstille sig at han ikke ligefrem havde forstillet sig at han skulle side til bords med en 17 årig hjemløs pige, han kunne sikkert have børn hendes alder. Silver fandt egentligt tanken ret så vemmelig, men det gjorde hun altid nær ældrere mænd, hun kunne have mødt hendes far uden at vide det, denne man kunne være hendes far og hun ville aldrig nogensinde vide det.

Som hun gjorde sit bedste for ikke at kaste sig over maden, som hun aller mest havde lyst til, forsøgte hun at spise på en nogenlunde anstændig måde, og rent faktisk at tygge maden inden hun bare slugte det hele, hendes forsøg var nogenlunde sucse fuld, selvom hun nok alligevel endte med at spise lidt hurtigere end andre ville have gjort det. Hun nikkede bare fraværende da han nævnte noget om at hede henry, hun var helt fortabt i rent faktisk at få et rigtig måltid i maven.  Stadig med munden fuld af mad kiggede hun op på ham da han spurgte om hun tit var på kroen "Nej, det er de færste steder der er så vild med at have folk fra gaden, så det krlæver at man kan snige sig ind uden at blive set. Det er lidt for god en mulighed for lommetyveri til at de bare lader os ind" fik hun nogenlunde forståeligt frem rundt om maden i hendes mund, inden hun vendte tilbage til at tygge den.

Han fik et smil på læberne og et lille fnis slap ud da hun talte med maden i munden, også selvom det måske var uhøfligt og ikke særlig pænt, men han kunne se udenom det. Henry kunne sagtens se at hun var en meget sulten ung kvinde. Det måtte egentligt også være svært at skaffe penge eller bare mad i disse tider. Henry kunne godt forstille sig at nu hvor plagerne plagede landet, at befolkningen så holdt lidt tættere på deres penge og ejendele end de før havde gjort. Det gjorde han også selv, men han var generelt heller ikke et af de mest generøse mennesker, eftersom at han holdt af sine penge og var en meget nærrig person, men han følte at han gjorde en god gerning denne aften og af hvad han kunne forstå på Silver, så var hun nok heller ikke helt utilfreds med at få mad. Selvom hun nok havde fået det på den ene eller anden måde.

Det virkede heller ikke rigtig til at hun lyttede til ham snakke, eftersom hun mest af alt koncentrede sig om sin mad, men det var helt i orden for ham. Det ville nok ændre sig når hun havde spist og hendes mave var fyld, det kunne han da håbe. Han vidste ikke om han skulle tyde det som at hun var lommetyv, det lå jo tæt på de hjemløse, fordi at det var så svært for dem at skaffe sig adgang til penge og mad, men det var ikke noget at han stadigvæk ikke noget som han acceptabelt, men han ville heller ikke spørge hende om det på nuværende tidspunkt, selvom hun sikkert ville være åben omkring det. "Det er selvfølgelig forståeligt, fra kroens side af. De må gøre hvad de kan for at deres kunder ikke bliver rippet for deres penge. Men det er selvfølgelig ærgerligt for jer, eftersom at der så er færre steder i kan tage hen og overnatte" Han tømte efterfølgende sit krus og bestilte to til og skubbede det ene over til Silver, "Er der et fast sted du overnatter for tiden eller er det bare lige hvor der er plads?"

Silver havde god styr på alt hvad der kom ud af Henrys mund, hun havde til med også er halvt øje rettet hans vej, men hun havde langt støre fokus på at få spist noget, end på at konvasere. Hun forbedrede sig dog trods alt halvvejs gennem tallerken da det gik op for hende at han ikke havde planer om at tage maden fra hende igen. Som hun sagtnede farten med at forsluge sig blev hun da også mere opmærksom på hvem hun sad til bordsed, ja hun tillod sig da også at kigge direkte pa ham det var ikke mange hun kiggede direkte på, hun var ikke vant til øjenkontakt så hun kiggede dog hurtigt væk igen. "Det er de vel nødt til der er bare ikke så mange steder at gå hen" Fik hun frem, mens hun drak ud, og hurtigt fik stugget en anden øl i hånden. Hun avr godt klar over at man blev fuld af øl, men som det var lige nu følte hun sig bare en lille smugle varm, og glad, så hun blev enig med sig selv om at det nok ikke kunne skade at drikke en øl mere, måske blev man ikke så nemt fuld som hun havde troet?b Hun var desuden begyndt at kunne li det der øl, det smagte lidt sjovt til at starte med, men det var nok bare en af de ting man lige skulle venne sig til, for hun synes da det var ret godt nu måtte hun indrøme. "Jeg plejer at sove så tæt på bymuren som jeg kan komme, det er lidt sikrere" hun smilte lidt forlegent til ham, det var alligevel mærkelig for hende at snakke med ham om hvor hun sov, han sov jo sikkert i en god varm seng, hun vidste jo godt han ikke kunne forestille sig hvordan det var at skulle finde ly på gaden

Han lyttede til hende som hun svarede efter hun havde spist det meste på hendes tallerken. Hun kunne jo på en måde også godt se det, men som hjemløs gjorde det jo livet sværere, eftersom at der ikke var ret mange steder som de kunne og sove eller få mad for den sags skyld.
Men der var nok ikke så meget at gøre, Henry kunne heller ikke hjælpe hele Hovedstaden, men hvis han nu kunne give hende en god aften, så kunne det jo give hende en god oplevelse.

Han kunne godt se at hun var ved at vænne sig til smagen af øl. Han kunne se da hun drak den første at det nok ikke var noget hun havde været van til, men her under nummer to gik det bedre, men fuld var hun endnu ikke blevet, ikke st det var noget hun gik efter.
Det var helt sikkert et svært emne som han sporede samtalen ind på, men det var svært for ham at sætte sig ind livet som hjemløs, efter som han ikke havde prøvet det, men hun svarede ærligt og det skulle hun have ros for.
Henry vidste ikke helt om han forstod tanken i at sove ved muren, der var jo langt ud hver aften, så ville han foretrække et isoleret sted inde i byen, men altså det kunne han jo ikke sætte tanker i. "Blev du mæt eller kan du spise mere?" lo han roligt og smilede til hende. Det vsr en uvant situation for ham, men han nød det så meget han kunne. Det kunne ændre sig i løbet af aftenen.

Silver havde bestemt fået smag for øl, normalt ville tanken om at drikke det ikke være faldet hende ind, det mindede hende for meget om hendes mor, men nu forstod hun pludselig sin mors lyst til at indtage ekstreme mængder, om end hun ikke havde lyst til at blive som sin mor, var hun efterhånden ved at forstå hendes mors valg bedre og bedre, og i bund og grund var de ikke så forskellige fra hinanden, når man så bort fra at Silver var ædru og ikke havde sex med alt der kunne gå, og havde penge til at betale for hendes alkohol. 
Som silver færdiggjorde talkrenen, måtte hun smile veltilfreds, hun havde sjældent været så mæt som hun var nu og det kombineret med øllen gjorde hende ualmindelig glad og i godt humør. "Jeg blev fint mæt tak"  Smilte hun glad og studerede manden foran hende lidt, han var ikke den typiske mand hun så hver dag, så hun var var ganske fascineret med ham. "Så Henry, hvad laver du i hovedstaden?" Spurgte hun muntert og to en tår mere af øllen, hun var ved at beslutte sig for at øl var en ganske god ting, det var da egentligt en skam at hun ikke havde vist det noget før, ikke at hun nogensinde ville komme i nærheden af de penge det krævede at få et krus øl, men hun kunne da nyde det for en aften, og lade som om hun ikke gik ud og sov på gaden når hun var færdig med at side her inde og spille fin.

Det var også det der havde været ideen, at gøre hende mæt, bare en enkelt gang, i sikkert lang tid. "Det var godt Silver. Øllet er du også ved at få smag for, hva? " Han smilede til hende, han skulle også selv vænne sig til det hver gang, fordi han ikke var så van til det, der ville han hellere han hellere havde den søde vin, det vidste han hvad var. Det skulle hun nok også komme til at smage.

Han havde faktisk lidt regnet med at når hun var færdig st hun så ville have fundet på en undskyldning, for at smutte, men det virkede ikke til at det var hendes plan, hvilket han faktisk var glad for.
"Ja, hvad laver jeg i Hovedstaden.. Jamen jeg har været her den sidste uges tid for at slutte nogle handler og aftaler af. Jeg vin producent, jeg har egne marker til min store gård ude i Medanien, hvor vi så står for en stor del af den vin som bliver solgt i Hovedstaden. Så vi har været i gang med at forhandle om næste års produktion " Sagde han roligt med et smil, han tænkte at det nok ikke skulle blive for langt, for han ville jo nødigt kede hende.

Det var også det der havde været ideen, at gøre hende mæt, bare en enkelt gang, i sikkert lang tid. "Det var godt Silver. Øllet er du også ved at få smag for, hva? " Han smilede til hende, han skulle også selv vænne sig til det hver gang, fordi han ikke var så van til det, der ville han hellere han hellere havde den søde vin, det vidste han hvad var. Det skulle hun nok også komme til at smage.

Han havde faktisk lidt regnet med at når hun var færdig st hun så ville have fundet på en undskyldning, for at smutte, men det virkede ikke til at det var hendes plan, hvilket han faktisk var glad for.
"Ja, hvad laver jeg i Hovedstaden.. Jamen jeg har været her den sidste uges tid for at slutte nogle handler og aftaler af. Jeg vin producent, jeg har egne marker til min store gård ude i Medanien, hvor vi så står for en stor del af den vin som bliver solgt i Hovedstaden. Så vi har været i gang med at forhandle om næste års produktion " Sagde han roligt med et smil, han tænkte at det nok ikke skulle blive for langt, for han ville jo nødigt kede hende.

Silver smilte lidt af hans kommentar om at hun da var blevet glad for øllet, og måtte nikke lidt flovt af det, det var aldrig noget hun havde troet om sig selv, men nu havde hun heller aldrig tænkt at hun skulle have et sted hvor hun hvade mulighed for at få øl, så det var i virkeligheden ikke de store tanker hun havde lagt ind i det. "Jeg må jo nyde det mens jeg kan" Smilte hun glad mod ham, hun nød faktisk hans selvskab ganske godt, selvom hun nok burde til at smutte afsted nu, så kunne hun alligevel ikke helt få sig selv til at forlade bordet, det var trods alt hendes eneste chance for at føle sig som et nogenlunde normalt individ. 
Silver var underligt intereseret i hans arbejde, hun havde aldrig troet at noget så kedeligt som en godsejers liv skulle interessere hende, men hun tog alligevel sig selv i at drømme sig væk til store vinmarker, og en dejlig varm seng hver aften. "Men Henry er det ikke kedeligt? bliver du ikke ensom? Har du overhoved børn?" Hun forventede af en eller anden sær grund at han ikke var gift, han virkede ikke gift, gifte mænd havde en tindens til at se helt særlige ud, og sådan så han ikke ud. Det kunne selvfølgelig også bare være hende der ikke var lige god til at dømme folk, men hun plejede at kunne se på folk om de var gift, det gav dem sådan et underligt udtryk i ansigt hun ikke helt kunne forklare. og så havde hun heller ikke lagt mærke til om han gik med ring.

Han havde slet ikke noget imod at hun spurgte ind til hans liv, tværtimod. Han nød faktisk at fortælle om sin historie, selvom den måske ikke var den mest spændende eller sjoveste historie, men for ham var den noget særligt, for det var jo hans historie.
"Altså, jeg har to børn, en dreng og en pige. Du virker til at være på alder med hende, i ville sikkert kunne finde noget at snakke om sammen" Han smilede til hende og drak noget mere af øllen, inden han forsatte, "Der var selvfølgelig også en kone, men vi er ikke sammen mere, så hun har drengen og jeg havde Lily, indtil hun blev gammel nok og flyttede hjemme fra" Han kiggede rundt i lokalet, der var kommet flere til og efter hans mening var lyden blevet lidt for høj.

"Efter hun flyttede er det hele blevet små ensomt. Jeg bor der jo kun med mit personale og dem kan jeg ikke rigtig blive for personlige med, så jeg gør selvfølgelig alt for at jeg kan finde mig en ny kone, Silver" Han drak sit krus ud. Selvom han nød at snakke om sit liv, så var det stadigvæk et ømt punkt at snakke om, hvert fald denne del.

Silver fornemmede hurtigt hans ømhed om emnet, om end der ingen tvivl var om at han elskede sine børn, så virkede det også som om der var en hvis vemodig hed ved emnet, der jo nok stammede fra hans kone. lige først troede hun at han var død, men så var det tydeligt at hun bare var skredet og taget hans barn med hende. I det at hun kun havde mødt Henry, nærede hun allerede en modvilje mod hende, man kunne da ikke bare tage folks børn, det kunne vel godt lade sig gøre at de skiftedes til at have dem. "Det lyder hårdt, for jer alle sammen" sagde hun så eftertænksomt, for hun kunne alligevel godt sætte sig i damens sted det kunne jo være svært sådan at efterlade sine børn. Ja altså Silvers egen mor havde jo ingen problemer med det, men hun havde været opmærksom nok i sit liv til at opleve den kærlighed der kunne være mellem mor og barn. "Men er du så bare helt alene, nu hun er rejst? kommer hun aldrig på besøg, og hvad med din søn? ser du heller ikke ham?" hun nippede lidt mere til øllen. Et eller andet sted havde hun en underlig interesse for Henrys liv, måske var det bare fordi de var så komplet modsat af hendes eget, så det fascinerede hende, men med fascinationen var hun også ked af at han skulle være helt alene.

Henry kunne sagtens føle en forståelse og en normal nysgerrighed hos Silver, og det var faktisk også fint at snakke om, jo mere han snakkede om emnet, jo mere blev han ligesom van til emnet, for hver gang. Men hårdt var det stadigvæk.
"Altså vi blev enige om at hun tog ham med sig og så blev Lily hos mig. Men selvfølgelig er det hårdt at vi ikke alle bor under samme tag, mest med ham, men selvfølgelig ville jeg også gerne ønske at jeg kunne med min tideligere kone, men sådan skulle det ikke gå og derfor måtte vi finde den bedste løsning. Men jeg ser ham da, han besøger mig. Det er ikke så ofte at jeg ser hende. Men hun har jo også sit eget liv" Sagde han smilende og kiggede på Silver.

Det var ikke normalt for ham at hans samtaler var med så ung en kvinde, som det lod til at Silver var, han vidste ikke præcist hendes alder, men ung var hun. Men indtil videre var hun interessant at snakke med og så længe det var sådan, så havde han intet imod at bruge sin aften på hende. "Så jo, selvfølgelig er det ensomt at bo på gården. Som sagt så er der jo kun mine tjeneste folk, foruden mig og det er ikke rigtig nogen jeg kan få personlige samtaler med, så det kan jeg godt savne derude" Han overvejede at spørge hende om hun ville have mod på at finde et mere fredeligt sted at sidde og konvensere, for støj niveauet var ret højt inde på kroen, og det var nok en af de grunde til at han ikke kom sådanne steder ofte. "Så det kunne være fantastisk hvis jeg fandt mig en kone, eller en anden person som ligesom kunne gøre gården mere levende."

Silver ville have været helt opslugt af alt hvad Henry sagde, ja faktisk hang hun stadig næsten ved vær eneste af hans ord, selvom kroen var blevet lidt for larmende til hendes smag, men hun var ganske enkelt helt facineret af hele hans liv, hun havde aldrig oplevet noget der bare mindede om, så hun tog alle muligheder hun kunne få for at lære mere om den verden. "Du har sådan nogen simple drømme" udbrød hun lige pludselig, for for hende var diet nogen af de mest simple drømme hun kunen forstille sig, men om end ville han nok sige det samme om hendes, men for hende var det vanvitiigt kompliseret at finde et fast sted at bo, og for hende var det noget af det simpleste hun kunen forstille sig bare at være sammen med nogen, det ville hun aldrigs elv kunne leve med, hunv ille altid drømme størere. "hvorfor får du ikke bare nogen til at flytte ind? der er da sikkert massere mennesker der gerne vil bo med dig"

Det var ikke nemt bare at finde en at flytte ind, eller jo det ville nok være nemt, men hvis det f.eks. skulle være en kone, så skulle der jo være en kemi og kvinden skulle være noget særligt, især for en greve som Henry. "Jeg ved ikke om det bare er sådan at gå ud og finde en person som kan flytte ind og live gården op, det er jo ikke fordi at jeg ikke har prøvet, Silver" Men selvfølgelig behøvede det ikke være en kone. Henry havde gået med tanken om at få en ny tjener som måske kunne være lidt tættere på ham, i forhold til det andet tjeneste folk på gården.

"Ja, mine drømme er nok simple lige nu. Jeg drømmer nok om at få lidt mere indhold i mit liv" Sagde han rolig og smilede til hende. Det var spændende nok at fortælle om hans liv, og det virkede virkelig til at hun var interesseret i at høre ham snakke hele aftenen, men han havde og så en interesse for hende og hendes liv, men hvor meget hun ville ud af, det måtte han finde ud af. "Hvad med Deres drømme, Silver?" Spurgte han interesseret og kiggede endnu en gang på hende, "Fortæl lidt om Deres eget liv, så det hele ikke omhandler mig"