Drengen virkede livlig og glad, og de satte et godt tempo mod hovedstaden. Det var tydeligt at han havde tænkt sig at small talke hvilket Ella var oplært til, og som altid svarede hun med noget der virkede personlig men enlig ikke var hele virkeligheden.
" noget i den stil ja, der var ikke længere et hjem der mere, så jeg besluttede mig for at finde et nyt hjem "
sagde hun med et lille smil. I det store og hele var det sandt, men der var ikke noget af rædslen fra hendes liv med i, han var måske en dreng men med mindre hun troede det ville få ham til at hjælpe hende med noget han ellers ikke ville, fordi hendes historie gav ham milidenhed havde hun ikke tænkt sig at sige den, og chancen var iøvrigt lige så stor for at han ville foragte hende.
" hvad med dig har du altid levet i hovedstaden ?"