Det måtte vidst være en løgn at sige, at Ysara havde en god periode. Hun var træt som hun trådte ind af bymuren til hovedstaden. Træt og virkelig sulten. Og tørstig. Men hvordan i alverden skulle hun kunne få sig selv til at tage mad fra de bønder uden for byen hvis høst var gået helt til hundene. Det mest nærende hun havde fået inden for de sidste 24 timer var et krus mjød på én af landevenskroerne, men det var jo ikke nok. Det vidste hun også godt selv. Men måske der kunne være flere ressourcer i hovedstaden? Hun håbede et eller andet sted virkelig på det, for hun var godt træt og måske endda faretruende tæt på at dehydrere efterhånden. Det eneste hun ikke manglede var penge. Hun havde adskillige punge rundt omkring på sig, to af dem hang i bæltet. Det var fra en blanding af underholdning og tyveri, men hun havde også haft al tid i verden på sin rejse mod hovedstaden til at rapse lidt her og der.

Til gengæld var det også gået op for hende, hvordan hun ikke var i stand til at bruge sin usynlighed. Det var gået op for hende en dag hvor hun havde valgt at rapse lidt fra en karavanevagt. Han havde opdaget hende og hun havde selvfølgelig taget halen mellem benene, men det havde også krævet sin del energi at gøre det. Hvilket bare betød at hun var endnu mere i underskud.
Hun nåede til de nedre bydistrikter efter at have spurgt sig lidt omkring. Mange andre virkede også trætte og tørstige. Det var egentlig ikke nogen særlig stor overraskelse. Men hun skulle bare finde den kro, så hun kunne finde ud af, om der i det mindste var en smule alkohol endnu. 
Desværre var hun uheldig igen. Som hun gik gennem de nu efterhånden mørke, lidt småtomme gader, fik hun selv øje på dem. Folk i mørke klæder, der alle så ud til, at følge hende, til hun gik forbi én af de mindre gyder, hvor en hånd stak frem og trak hende ind i mørket. 

"Det var godt nok mange krystaller, du har der," konstaterede en grådig, kold stemme. Ysara sukkede træt og trak de to punge fri af sit bælte. Hun kunne lige så godt bare aflevere. "Ikke at I kan bruge krystaller til en skid," konstaterede hun ligeglad. Det resulterede i at manden løftede hånden med den kniv han sekunder før havde peget mod hendes hals og hamrede knoppen på kniven direkte i tindingen på Ysara der reagerede ved at vende det hvide ud af øjnene og falde om på brostenene. En varm substans løft fra den rift, der var blevet skabt, og manden begyndte at grine sammen med sine venner. "Det ser ud til, at der ikke kun står krystaller på menuen i dag, drenge," kaldte manden, før han begyndte sætte sig overskrevs på en nu kun halvt bevidst Ysara.

Krisen havde ramt landet, og i noget tid havde dette land været ramt af forskellige former for kriser, men denne tørke som var kommet nu var meget være ind ventet, alle byvagter havde haft travlt med at holde ro og orden, og med ingen evne til at kunne bruge var det hele gjort op på råstyrke, og andre former for talenter Logan var måske mest af alt en af de mest heldige i forhold til hans evner.

Inden for byens mur gik Logan rundt for at holde folk i ro, og stoppe de værste slagsmål der måtte opstå for når folk ikke fik hverken mad eller drikke, så slå det klik oppe i hovederne på dem og det kunne fører til alt fra tyveri og til det værste mord, og med de få byvagter som var til at tage sig af byen så ville de ikke være i stand til at hjælpe dem alle, Logan stoppe op da han fra afstand af fik øje på nogle mørke klæde mænd, mænd som han vidste ikke blot var venlige men mere voltige og nok ville gå ind over som folk man ikke vil møde i en lille gyde, og ide han så en kvinde nærmest træde i den retning af der hvor man ikke burde træde hen på disse tider gjord at han stille og rolig på afstand gik hen imod denne gyde, og som han havde for ud set så var de ude på ballade, han stod roligt på hjørnet af væggen der førte hen til den gyde hvor de havde opsøgt kvinden.

Logan kunne se at kvinden ikke gjorde modstand en klog beslutning for hende, og Logan overvejede sine muligheder for de var fire og han var en, så om et par krystaller blev væk eller en byvagt slået ihjel så valgte han det første, men på den anden side så var det hans job at beskytte folk fra fare, men alt den tanke gang forsvandt ide han så at manden hev en kniv frem, og med det samme slog kvinden ud som et lys.

Logan listede lydløst hen til den første af mændene som stod lidt væk fra de andre, hvor efter han lydløst fik taget rundt om struben på ham og hevet ham tilbage, og slukket lyset på ham hvor efter han forsatte hen imod kvinder der lå ned med den ene af mændene oven på sig, de sidste to stod blot og gned sig hænderne over det som de skulle til at gøre.

" burde i ikke finde en på jeres egen størrelse at lege med " sagde han roligt, inden mændene vende sig om imod ham dog blev den en siddende på kvinden, de andre to trak deres knive og gik hen imod Logan, men Logan smilte blot inden han hev hans to sværd frem, de to mænd kiggede på hinanden og blev enig om at det ikke var det værd og stak halen mellem benene.

Den sidste mand var lige begyndt at hiver noget af hendes tøj af, da han blev hevet væk i håret " du burde ikke have gjord det, for lige nu står  du til henrettelse " sagde han og henrettede ham med det samme på stedet, Logan var nådeløs han var en bøddel der gjorde tingene på hans egen måde.

Han kastede manden til side og gik hen til kvinden der lå halv bevidstløst på jorden, han satte sig på hug foran hende og placerede hans hånd på hendes skulder, " er du okay " sagde han og kiggede på hende, hvorefter han kiggede sig tilbage for at se om der skulle komme nogen.

Ysara var omtåget nok i hovedet til, at hun i starten bare rullede med øjnene af mandens vildt dårlige vits. Hvad hun ikke ville give for at blive usynlig og så hamre en knyttet næve i nosserne på ham. De var så nemme at ramme, hans ben var jo helt spredte. 
Men da han begyndte at hive tøjet af hende, kom hun noget mere til sig selv. Hun havde oplevet lignende og var faktisk vant til en barsk behandling, men hendes hoved var lidt et svagt punkt for tiden, for der var ikke gået meget mere end nogle dage siden hun sidst havde fået bank lige dér.
Til alt held var Ysara en sydlænding og havde derfor lidt mere tøj på end normalt. Hun havde en kappe ud over både en skjorte og en mindre jakke. Mens han arbejdede lød en ny stemme bag dem, og kort efter løben. Manden var nået til at knappe den første knap op på hendes skjorte, da han noget hårdhændet blev revet væk fra hende. Stemmen fra før lød igen, men alting var for kaotisk til at Ysara kunne opfatte det ordentligt. Hun stirrede blot som manden henrettede hendes tyv og nær voldtægtsmand på stedet. Mange andre normale borgere ville sikkert være blevet rædselslagne ved sådan et syn.

Ysara var bare ikke helt normal. Hun havde få dage før skåret halsen over på en bandit uden for byen. Hun havde været indespærret før, nede i syden, og havde set utallige andre fanger blive tæsket til døde. Det her var knap nok noget nyt, nej, faktisk var der næsten noget elegant over hvordan manden bare dræbte ham, uden at gøre noget voldsomt.
Som han placerede sin store hånd på hendes skulder, kiggede hun ufokuseret mod ham og formåede kort at få øjenkontakt. Hans øjne var intense. Hun følte kort at hun druknede i dem og hun kunne ikke lade være med at smile lidt, før hun satte sig op. Dårlig handling. Instinktivt tog hun sig til hovedet. Nu var hun ikke kun svimmel fordi hun var ved at dehydrede og sulte, nu var hun også svimmel fordi hendes hoved gjorde vildt ondt. Blod dryppede ned ad kinden fra tindingen og hun kiggede lidt på sin hånd da hun havde fået blod på den. "Jooh.. Jah.. Nej," hendes tøvende sprog var ikke til at tage fejl af, hun var bestemt ikke okay, men hun forsøgte ærligt talt at gøre sig selv stærk over for ham. Og det var et forsøg der var dømt til at fejle da hun væltede ind i ham. Hun så op på hans ansigt igen. De øjne. "Hvem er du? Jeg mener.. Hvad er du for én?" hun kunne lade være med at spørge. Han var lidt af en helt ifølge hendes komplet grødede hoved, men det kunne godt være at han var noget andet i virkeligheden. Hun ville lade ham svare på spørgsmålet. Mens hun ventede på at han gav hende et svar forsøgte hun at få sine øjne til at fokusere lidt mere. Men det var som om at det var fuldstændig umuligt.

ide hun prøvede at sætte sig op holde han hænderne lidt ud fra hende for at støtte hende hvis hun skulle tippe over, Logan kørte hans blik ned af hende for at se om hun havde andre skader, og det så ikke ud til der var andre skader, så ide han lagde mærke til blodet der løb ned af kinden på hende, tog han og hev hårdt noget af hans tøj i stykker og gav til hende, " her tag den her for hovedet " sagde han roligt og fangede hendes dyster og forførende øjne.

Logan var på ingen måde god til at have med det modsatte køn af gøre, og var heller ikke typen der lagde an på andre eller noget men der var alligevel et eller andet ved denne kvinde, hun var anderledes og det var noget han lagde mærke til dog prøvede han at være professionel, han smilede kort til hende hvor efter han lyttede til hvad hun sagde, " de er ikke okay frøken, " sagde han og tog stille fat i hendes håndled " hvornår har de sidst fået vand og ordenligt at spise " sagde han venligt med et roligt blik i øjne, Logan kunne fornemme at hun var voldsomt tappet for energi og at hun var dehydreret, men det værste var han kunne nærmest ikke tage sig af hende lige nu, for som tiderne var nu men denne krise og Chaos der var i byen havde han virkelig meget at se til, men på den anden side kunne han heler ikke lade hende forsætte sin færten i den tilstand.

hvem han var eller hvad han var for en, var alligevel et overordnet spørgsmål " hvem jeg er? jamen jeg er blot en ganske almindelig person, har dog et erhverv som gør jeg kan tillade mig ting som ingen andre kan " sagde han med et smil på læben uden videre at fortælle at han var byvagt og bøddel.

" men lige nu skal du ikke tænke mere på hvem jeg er, men blot hører efter hvad jeg siger til dig, lige nu løfter jeg dig op i mine arme og tager dig med hen til et sted hvor du er i sikkerhed, håber det er okay for dig for så kan jeg få lappet dit sår sammen også er du fri til at gøre hvad du vil bagefter " blev der sagt roligt og meget bestemt.

Logan tog løftede hende forsigtigt op i hans arme hvor efter han begynde at gå imod en af by vagternes små hytter, som lå hende ved porten som førte ud af byen.

Da han kom hen til hytten åbnede han døren og hun ville kunne se få ting i rummet, et bord med to stole og en fængsels sæle som var beregnet til folk der ikke opførte sig ordenligt, dog var der ingen i lige for tiden.
der var faktisk slet ingen for byvagterne havde ikke tid til at skulle passe de fanger, han gik ind i sælen og placerede hende stille på sengen der var der inde " bare rolig du er i sikkerhed her, ved godt det nok ikke lige var dette du havde ønskede men du er i sikkerhed her, vent her henter noget forbinding til dig " sagde hvor efter han gik efter forbinding.

der gik få minutter før han var tilbage, hvor han kom med forbinding til hendes hoved " her tag dette på " sagde han og gav hende noget hun kunne holde på det sted hvor hun bløde. " hvem er du så frøken og hvorfor var du sådan et sted som den gyde der  " sagde han og så hende direkte ind i øjne på hende.

Ysara tog imod tøjstykket og holdt det op for sit hoved, som han sagde, at hun skulle gøre det. Han var så mystisk. De øjne, der kiggede dystert og intenst ned på hende. Og så var han ikke en lille mand overhovedet. Hun kunne mærke musklerne bag hans tøj som hun lænede sig op af ham. Da han spurgte ind til mad og vand, faldt hendes tanker tilbage på det. Hun ville dræbe for at få noget ind i sin krops system, men samtidig vidste hun, at andre fik mad og vand hvis hun sagde nej tak. Det ville hun hellere. "Et stykke tid," svarede hun blot, uden at komme ind på detaljerne. Hun talte ærligt, for hun havde ikke lyst til at lyve over for denne mand. Hun smilede svagt op til ham da han fortalte at han havde et erhverv der tillod ham at gøre ting, andre ikke måtte. Det skete ofte at folk havde den form for magt. Ysara var ikke selv interesseret i den slags. Hun ville bare gerne hygge sig, intet andet. Tjene kassen på sit ildshow og have det sjovt.

Hans rolige men bestemte tone overbeviste Ysara om, ikke at gøre nogen modstand da han løftede hende op i sine bomstærke arme. I stedet puttede hun sig bare ind til ham. Han var dejlig varm. "Det er helt i orden," hun lukkede øjnene lidt mens han gik af sted gennem de mørke gader. Men hun nåede ikke at falde i søvn, for hun frøs grundet mangel på næring og vand og hun kunne bare ikke finde nogen form for ro, ikke engang i mandens stærke favntag. 
De kom ind i en hytte og som han gik ind i en celle, begyndte Ysaras hjerte at hamre af sted, da hun fik øje på tremmerne. Han gik ud for at hente ting, og mens forsøgte Ysara alt hvad hun kunne, at få ro på sig selv. Sidst hun havde været spærret inde, havde hun måttet arbejde i en mine i fire år, og havde set utallige folk blive banket til døde. Og hun havde også fået samme behandling. Havde det ikke været for de venner, hun selv havde haft derinde, så var hun nok også død nu.
Men døren var åben. Han ville ikke spærre hende inde, og det var også dét, hun så småt fik overbevist sig selv om mens han var væk. Hun var noget mere rolig da han kom ind med en forbinding til hende, som hun fik taget på med forsigtighed fordi det gjorde ondt. Som han spurgte ind til hendes gøremål i gyden fik de igen direkte øjenkontakt. Hendes brune øjne søgte ind i hans, og hun følte at hun druknede i dem. "Altså.. Jeg ledte efter det Halve Svin. Jeg har aldrig været i hovedstaden før, så jeg tror jeg var faret vild," indrømmede hun med et lille smil. "Mit navn er Ysara. Jeg er bare en rejsende fra syden.. Øhm, jeg tjener til føden ved at underholde folk på kroer, du ved.. Jeg er en gøgler," det var ikke altid at folk med magt syntes om gøglere, men Ysara kunne bare ikke få sig selv til at lyve over for denne mand. Hans øjne var alt for intense. Han åbnede hendes bog med lethed, selvom hun normalt holdt den lukket med lås og slå.

Et stykke tid uden mad var en ting, man ville sagtnes kunne overleve uden mad i syv dage bare man fik vand, men at hun nok heller ikke havde fået så meget vand, gjorde det ikke bedre for lige siden at tørken var kommet havde byen prøvede at hjælpe de forskellige folk med lidt mad og lidt af drikke, men det var endt i groft røveri, og mord og henrettelser på åben gade.

Efter han var kommet med forbeningen til hende og havde sat sig ned ved hendes side, og nærmest var kommet til at opsluge hendes brune øjne, begynde hun at snakke ord som der straks måtte gøres noget ved, Logan kunne ikke rigtig give hende noget mad eller vand for det var til de andre byvagter, men som han gik hen til det lille lager de havde med mad og drikke, kom han til at kigge tilbage på hende, og nærmest stod han blot og kiggede på hende, med hans intense grønne øjne Logan havde aldrig følt kærlighed eller alt andet former for intimitet for nogen, han havde aldrig ladet folk komme tæt på men hende her var der et eller andet over, noget der gjord han vidste omsorg for hende, Logan tog lidt brød og vand med tilbage til hende, hvor efter han satte sig ved hendes side igen og igen kiggede hende dybt i øjne, hvor efter få sekunder med stilhed. " her er noget at drikke og noget mad, spis det men tyk det ordenligt og ikke slug det, for så længes du blot efter mere " blev der sagt roligt.

Logan havde intet imod at hun var gøgler, for han dømte hende ikke for det eneste han dømte var folk der fortjente at blive dømt, dømt til døde vel vidende, han tog hans hånd op til hendes forbinding og løftede det lidt væk sådan han kunne se hvor slemt det så ud, " du skal nok klare den Ysara, mit navn er Logan rart at møde dig, og som du nok allerede selv ved så ja så var det den forkerte vej du valgte, " Sagde han med et smil, han hun var fra syden sagde ham intet, for det meste var Logan selv og blev kun lige tilkaldt hvis der var en der skulle henrettes, eller hvis der virkelig var problemer i byen, hvilke der var nu men normalt var han mest af det hele blot ham selv.

" hvad sker der så i syden ?" sagde roligt og falde igen i staver over hendes smukke brune øjne, faktisk så meget at han til sidst rejste sig op og stillede sig over i døren, for at kunne fører en ordentlig samtale med hende.

Ysara fulgte manden med blikket. Han kiggede på hende med sine intense øjne, og der var noget over ham, der pludselig virkede anderledes. Som om at den hårde skal måske krakkelerede lidt? Hun var ikke sikker, og egentlig betød det heller ikke noget, hvordan han var. Hele hans væsen var tiltrækkende, så meget var hun efterhånden blevet klar over efterhånden. Hun var ellers så vant til at være dén, der stod med magten, og kunne sno en mands vilje om sin lillefinger, men her sad hun og mistede al sin viljestyrke til ham. Hun var ikke engang klar over, hvor meget hendes følelser egentlig var gengældte. Hun var fuldstændig fortabt i hans blik. Der gik ikke længe før han var tilbage med et stykke brød og noget vand, som Ysara følte, at hun burde sige nej tak til. Men hun kunne ikke. Hun følte at hendes mave var i gang med at fortære sig selv, og hun havde intet fokus tilbage. Hun vidste godt, hvornår hun burde stoppe, og lige nu, var hun godt klar over at hendes krop viste tegn på, at den forsøgte hårdt, men var i gang med at give op.

Hun tog imod det med et taknemmeligt blik, og gjorde som han sagde. Det var nu mest vandet der gjorde godt, for da den kolde væske gled ned gennem hendes hals kunne hun ikke andet end at nyde det. ALDRIG havde vand smagt så godt! Hun var dog stadig påpasselig med at gøre det stille og roligt. Hun havde oplevet dette mange gange før. "Tusind tak," hendes taknemmelige blik vendte sig i hans retning, da han tjekkede såret under den forbinding hun havde fået lagt om hovedet, der stadig var ømt.
"Logan.. Det er et meget pænt navn," hendes blik blev en smule drømmende, og hun fik et glimt i øjet da hun så småt begyndte at genvinde bare den mindste smule styrke. Hun kiggede efter ham da han rejste sig, og da han begyndte at snakke om syden, fik hun med det samme hjemve. "Jeg har ikke været dernede i et godt stykke tid nu. Min familie bor dernede, men jeg har selv valgt at rejse herop," delvist sandt. Det var hendes eget valg, men det var blevet taget oven på en masse forkerte beslutninger som hun før havde trukket dernede. 

Logan kunne virkelig ikke lade være med at kigge på hende, men for det meste af tiden kiggede han på hende når hun ikke kiggede på ham, " Tak " sagde han da hun kommenterede hans navn var pænt noget han aldrig havde hørt før, Logan kunne godt virke som om han blot var en kold skid men sandheden var at han virkelig en var god til at tage imod rosende ord fra kvinder, men alligevel troede han på hvad hun sagde, og lige nu havde han selv lyst til at sige noget pænt om hende men han kunne ikke endnu få sig til at gøre det, for tænkt nu hvis det ene eller det andet " du burde ikke lave mere i dag eller bevæge der uden for før engang i morgen, du kan sove i denne her celle hvis du vil for de bliver ikke rigtigt brugt så meget for tiden, jeg henter lige nogle tæpper til dig hvis du vil have det " sagde han og gik hen for at hente nogle tæpper, han gik hen og lagde dem lige ved siden af hende, hvor efter han igen satte sig ved siden af hende og kiggede på hendes sår.

Han løftede forsigtigt hendes forbinding og kom igen til at lade sig forføre af hendes brune øjne, de var virkelig noget for sig selv virkelig, han havde aldrig set noget så smukt før som hendes øjne, selv hendes udstråling var noget helt unikt ifølge ham, han rystede lidt med hoved og kom tilbage til virkeligheden igen, han lagde mærke til hendes blødning var begyndt at stoppe og smilede der efter kort, og vende hans blik på hende " det ser fint ud du burde klar den, men sig mig en ting hvorfor vælger du at forlade din familie for at tage til dette land, sådan en smuk kvinde du er så burde du virkelig passe på dig selv, eller have en til at passe på en. " sagde han roligt

Logan havde i mange år blot været en bøddel og byvagt for lyset, han var aldrig blevet spurgt hvad han havde lyst til, også møder han for første gang en kvinde som virkelig er noget for sig selv, en kvinde som han ved han måske aldrig kommer til at se igen når hun smutter for denne celle, noget han tænkte på i dette øjeblik.

han fjernede hånden fra forbinding og kiggede søgende og intens på hende " hvad er du så for en, hvad går dit liv ud på "

For Ysara var brune øjne en så normal ting at se. Alle i syden havde brune øjne, og skønt den farve havde en tendens til at glimte så pænt, så var det bare normalt for Ysara at se den farve i folks øjne. Grønne øjne derimod: Logans grønne øjne. Se de var noget for sig selv. Han bevægede sig igen rundt i rummet og endte ved siden af hende med nogle tæpper som hun bare tog imod. Nu hvor hun frøs sådan, så var de rare og varme at have over sig. Hun smilede til ham, et oprigtigt tandsmil. "Tak, Logan. Det er virkelig flinkt af dig," sagde hun taknemmeligt. Hun fik trukket et tæppe op om sin slanke overkrop - måske en tand for slank lige i tiden.

Hun fik en let rosa farve i kinderne over Logans kompliment, men samtidig undgik hun også øjenkontakt. Hun brød sig ikke om at tale om sin grund til at forlade sin familie. Og hun ville overraskende nok ikke ødelægge Logans syn på sig ved at fortælle om sit lidt for vilde ungdom. Det var nok, at hun havde et brændemærke på skulderen der sagde T for tyv. Men hun havde taget sin straf og mere til. Fire år i et mine-fængsel var hårdt. Og det var for meget forlangt i forhold til den handling hun havde begået.
"Der skete nogle misforståelser dernede, og... Ehm, jeg er ikke velkommen i Belzera længere," den sidste del mumlede hun lidt utydeligt mens hun tydeligt så ud til at skamme sig. Hun kiggede stadig væk fra ham og lidt ned mod sine hænder.
"Hvad mit liv går ud på? Hmm.. Altså, jeg prøver på at tjene til føden.. Hvilket så ikke har været muligt for mig på det sidste, taget i betragtning at jeg ikke har lyst til at tage folks mad når de sulter. Om jeg så havde krystallerne til det eller ej," forklarede hun med et lidt fraværende smil. Tankerne blev bare ved med, at vende tilbage til det ulækre minefængsel.

Logan kiggede som sagt på hende hver gang hun ikke kiggede på ham, og lige nu blev det til mange gange for når hun talte og disse ting hun snakkede om, kiggede hun mere ned ind på ham, ikke at det gjord noget for han nød at han kunne kigge på hende, hendes aura udstrålede virkelig bare noget unikt, noget så unikt at han nærmest ikke vidste hvad der lige skete for ham, han havde nemlig aldrig set nogen kvinder som nogle der kunne være en svaghed for ham, men hende her det var som om at han virkelig ikke rigtig kunne fokuser på andet ind at gøre hende glad. " ja kunne godt forstille mig at det er svært at skaffe mad lige for tiden især efter denne tørke har ramt landet" sagde han roligt

Logans blik var på hende som hun havde snakkede " Belzera er godt nok et ukendt sted for mig " sagde han roligt for selvom hans magiske evner var borte, betød det ikke at han hørelse var helt væk og Logan hørte lidt bedre ind de fleste, for Logan havde inderst inde et vildt dyr gemt i sig et dyr der blot lå og ventede.
" hvad end du har gjord må det have været slemt siden du ikke er velkommen i Belzera mere, ikke at jeg på nogen måde dømmer dig for det gør jeg ikke bare rolig " sagde han og lage hans ene hånd oven på hendes hænder, hvor efter han med den anden placerede den på hendes kind, hvor efter han blidt førte hende hoved op imod hans sådan deres øjne mødes igen.

" du har virkelig nogle unike øjne, ved slet ikke hvor du kom fra men du gør noget bestemt ved mig."  sagde han og holde en pause hvor efter han forsatte igen "tanken om at når du er smuttet her fra, at jeg nok ikkekomme til at se dig igen, er virkelig ikke noget jeg kan lide at tænke på " sagde han roligt stadig med hans øjne begravet i hendes, hun havde virkelig formået af få Logan til at føle, en ting der aldrig var sket før for ham.

Ysara lagde slet ikke mærke til at Logan kiggede så meget på hende. Hun havde travlt med at pille rundt ved et tilfældigt armbånd som hun engang havde fået af Angelica, mens hun tænkte over hvad hun lige havde sagt til ham. Hun var nervøs for hans reaktion, men det lød til, at han ikke var dømmende på hans ord, og da hans ene store hånd dækkede hendes, var hun selv på vej til at kigge op på ham, da han selv lagde en hånd på hendes kind og førte hendes blik ind i hans. Igen druknede hun i hans øjne. Hun kiggede på dem, noget fjernt. "Jeg gjorde en magtfuld adelig meget vred," og så burde hun nok ikke sige mere. Men nu var ordene sagt, så var det sådan, det var. Hun sukkede lavt, men blev noget mere nærværende ved de ord, Logan derefter sagde.

Hun var vant til at få komplimenter af mænd, men ikke i en kaliber som dem, Logan lige havde givet hende. Det overraskede hende meget, for hun havde det jo præcist på samme måde med hans øjne, og hun kunne ikke helt få sig selv til at sige noget til at begynde med. Hvad var det lige han havde gjort ved hende? Hendes blik flakkede let, men satte sig derefter fast i hans på ny. "Der er noget vildt over dine," sagde hun lavt tilbage. "Som et dyr. Et farligt, men intelligent dyr. De er så intense, Logan," hun kiggede lidt nærmere, da han fortalte hvordan han muligvis aldrig ville komme til at se hende igen, hvilket fik hende til at smile varmt. "Du har ret.. Jeg har rejst en del. Men det er spændende her i hovedstaden, så jeg tror jeg vil blive for en stund. Vi skal nok komme til at se hinanden igen," lovede hun, stadig i et lavt toneleje.

Alt var for sent nu Logan var allerede fortaget i hende, og han kunne godt virke meget genert overfor folk angående følelser, men mest af alt så var han bare ikke god til kvinder, han smilede til hende da hun kommenterede hans øjne " har aldrig selv set mig selv i øjne " sagde han både lidt flovt og lidt genert uden at virke det, men så ville han også lige til at kommentere det første hun sagde, " i denne by ville der ikke ske dig noget så længe jeg er her, det lover jeg dig " sagde han meget bestemt men stadig med hans blik fast i hendes, og hans ene hånd på hendes.

hendes kommentar omkring hvad han nærmest gemte på, var så sand som noget kunne blive ikke at det gjord noget at det var det hun så, for lige nu ville han heller ikke rigtig lyve over for hende. " jeg ville gerne have vist dig den anden side af mig til dig, men det kan jeg desværre ikke på grund af vise grunde du nok allerede ved, " sagde han og kiggede kort væk fra hende men kiggede så igen da hun nævnede at hun nok ville blive er for en stund og at de nok skulle mødes igen.

Logen rykkede sig tættere på hende, og placerede den anden hånd på hendes kind " det er som om du fortryller mig lige nu, kører mig rundt om din lille finger " sagde han roligt men med en mere intimt blik i øjne, da nærmest kun sad 30 cm fra hinanden altså hun kunne nærmest sidde på hans skød så tæt havde han rykket sig, uden han rigtig selv havde lagt mærke til det.

" det er som dine øjne bare siger kom tættere på, virkelig " sagde han og rykkede hans hoved tættere på hendes, imens han forsatte i et viskene tempo " men jeg burde nok ikke, men det er så svært " blev der sagt hvor hans læber nærmes kun var få centimeter fra hendes, hun ville helt klart kunne mærke hans vejr trækning.

Det var intet under, at Logan ikke havde set sine egne øjne. Det var sjældent at man så spejle eller vandoverflader store og klare nok til at se sig selv. Den eneste grund til at hun havde set sig selv var fordi hun før i tiden havde besøgt en del rigmandshuse og derved havde fået fat på spejle og andre glimtende overflader, hvor hun nemt havde kunnet se sig selv, så hun var nok mere vant til det end en byboer som Logan. "Tag det fra mig, dine øjne er specielle, Logan," lovede hun med et blidt smil, som hendes blik sad fast i hans. Det var umuligt at se væk nu. Hun var som fortryllet. Hans hånd på hendes, den var ru. Han var en kriger. Hendes håndflader var heller ikke helt bløde. Hun var blevet udsat for alt for meget til, at kunne være en blød kvinde. Det var ikke altid hvad en mand ville have, men Ysara var ligeglad. Hun var, som hun var. Som han lovede at der aldrig ville ske hende noget i hovedstaden så længe han var her, smilede hun et trist smil til ham. En anden mand havde lovet hende det samme, da han havde fået øjnene op for hende i minefængslet, og hvor var han nu? Død. Han havde beskyttet hende længe efter de var flygtet fra fængslet sammen, men var bukket under for et sår, som han ikke havde fået behandlet. Han havde ofret sit liv for hende, og hun håbede virkelig, at det samme ikke ville ske for Logan. "Tak, Logan. Men smid ikke dit liv væk for mig," bad hun, selvom hun godt vidste, at det ikke var sikkert at han ville lytte.

Som han kiggede væk, blev deres øjenkontakt også brudt, og det var næsten som om at hun kunne få luft igen. Som om at han havde stjålet hendes luft ved bare at kigge hende i øjnene. Det var dog ikke ubehageligt på nogen måde. Hun kørte en finger hen over kinden på ham, mærkede skægget. Hun havde aldrig været meget for mænd der intet skæg havde. Det var et bevis på, at de havde for mange krystaller mellem hænderne og havde for meget tid til at plege dem selv. Her var en hårdtarbejdende mand. Dem kunne hun meget bedre relatere til.
"Det gør mig ikke noget. Jeg kan allerede lide, hvad jeg ser, og jeg er sikker på, at jeg også kan lide de andre sider der er, af dig," hans blik kom tilbage og igen blev hun fjern over hans øjne. Hun havde knap nok tid til at se på andet der tilhørte ham. hans kinder, hans mund og hans krop. Øjnene var så fængslende.
Som han rykkede tættere på, sad hun bare stille. Hans kompliment fik hende til at rødme let. Igen ord som hun vidste mange andre mænd sikkert ville have sagt, hvis ikke de havde puttet en facade op og bare sagde "Kom med en tur i kanen,"
"Tro mig, det er ikke med vilje. Og det er gensidigt," hviskede hun tilbage. Hun havde nærmest ingen luft til at sige noget, fordi han var så tæt på hende og tankerne der før havde kørt rundt i hendes hoved og havde gjort hende stresset, ja, de var bare forsvundet. Hans anden hånd placerede sig på hendes kind og hun førte sin hånd om til hans nakke, fuldstændig skudt i ham.
"Du er så intens. Jeg kan ikke modstå dig," der gik ikke længe før deres pander mødtes. Ysara lukkede sine øjne og tog en dyb indånding. Hun havde ikke lige regnet med at møde en så uimodståelig mand i aften. Hun var ikke sikker på, om det var en ny hjernerystelse der talte, eller om hun rent faktisk reelt set mærkede disse følelser. Men hun kunne lide dem. Uden at sige mere lod hun sine læber møde hans. Ikke noget stort, bare et meget blidt kys. Hun ønskede at føle hvordan det var, at kysse ham. Hun kunne ikke lade være. Og da hun først gjorde det, følte hun sig helt elektrisk.

Logan lyttede intenst til hvad hun sagde til ham, men for at være ærlig var han virkelig langt væk i hende og havde svært ved at for holde sig til alt andet end hende, og da deres læber mødes var det som om han så hans barndom vende tilbage til sig hvor han nærmest så det baglæns, det var virkelig fortryllende det kys selvom det ikke varede længe, han smilede til hende kort efter kysset var sluppet  " jeg smider heller ikke mit liv væk for dig, jeg giver dig en trughed uden lige, og tro mig jeg ville ikke fejle, " sagde han sådan hun virkelig kunne fornemme han ikke var ligesom alle andre mænd hun havde mødt.

De rar ord hun sagde om ham hørte han heller ikke for lige nu ville han have mere af hende, mere end blot et kys men han ville virkelig heller ikke være for pågående, hans øjne var stadig ligeså intenst i hendes som hans i hendes, han kørte langsomt hans finger igennem hendes hår og smilede " de problemer jeg ikke vil få hvis folk så os nu " sagde han men stadig med et smil på læben, men han var ligeglad med det for som sagt gjord han stort set hvad han ville.

Han tog hans ene hånd ned og rørte blidt hendes læber med den ene finger, " du er virkelig " sagde han kort inden han tog fat i hende og kyssede hende mere intenst, for han kunne virkelig ikke styre sin lyster snart, og han var nok bange for at vildyret i ham snart blev sluppet løst.

Det var et kort kys, og det fik nærmest Ysara til at sulte efter mere. Det fik hendes tanker væk fra sult, tørst og hovedpine og hun stirrede intenst på ham da han stoppede for at tale til hende. Lige nu og her troede hun på ham. Han talte med en overbevisning der ikke var til at tage fejl af, og hun havde bare lyst til at kaste sig i armene på ham og være sammen med ham lige dér, i cellen. Hun havde helt glemt at de sad i en celle, men det var også helt ligegyldigt nu. "Tryghed," mumlede hun, næsten helt utydeligt. Det var længe siden hun havde haft tryghed i sit liv. Fire år for at være helt specifik med tallene. Fire år i et minefængsel, og de par måneder hun havde været fri, havde ikke ligefrem været en dans på roser. I det mindste havde hun genset sine to bedste venner, men hun havde sgu gerne været foruden al den fare der derudover havde været. Men sådan var det vel nu engang?
"Jeg tror dig," sagde hun så, lidt mere tydeligt, som han kørte en finger gennem hendes korte hår, der lige nu sad en smule rodet grundet forbindingen og den førhenværende hårde behandling af banditterne.

Hans ord fik et kækt smil til at dukke på på Ysaras læber. Det var ikke første gang hun havde været i problemer grundet noget som dette. Hun kyssede hans finger, som den gled hen over hendes læber. "Hvem kan ikke lide en smule fare?" spurgte hun mens der dukkede et glimt op i hendes øjne. Hun kunne bare slet ikke fatte hvorfor hun var så hurtig til, at lukke sig op for denne mand, men så igen, hun var mere end blot lidt vant til at have med mænd at gøre. Det var jo ikke første gang hun havde siddet i en situation der lignede denne.
Der gik ikke længe før Logan decideret tog fat om hende og nu initierede kys nummer to. Og dette var langt mere intenst end det første. Hun lukkede øjnene og nød det. Hun var fuldstændig elektrisk nu, og havde næsten ikke kontrol over sig selv længere. Da deres andet kys stoppede efter det havde holdt lidt længere tid end det første, åbnede hun øjnene igen. De havde nærmest taget en mørkere nuance. "Jeg er virkelig.. Og du er virkelig. Logan, hvad er det du gør ved mig?" spurgte hun, næsten forvirret. Hun var vant til at være den der kontrollerede tingene. Det var også næsten sådan nu, bortset fra at hun ingen kontrol havde over sig selv.

Han kunne virkelig ikke regne hende ud, for selvom hun nok virkede som en åben bog for ham så var han åbenbart dårlig til at læse hende på nogle områder, men om hun var en der vovede livet vidste han ikke, men når hun nævnte at "hvem kan ikke lide en smule fare" vidste han ikke hvad han skulle tro, for bare det hun sagde det fik ham nærmest til at kunne lide hende endnu mere, hendes kækhed han var virkelig vild med den, men på den anden side så havde han heller ikke været vild med nogen som han åbenbart var blevet med hende.

Logan var virkelig skudt i hende, han vidste nærmest ikke hvad han skulle gøre for dette var nyt for ham, men han havde dog en ide men på den anden side vidste han heller ikke helt hvordan hun ville tag det, og han vidste heller ikke om han blot var en mand for hende et stykke legetøj, godt nok havde hun sagt hvordan hun havde det med ham og alt, men en ting var sikkert lige nu var han ligeglad hun måtte gør lige hvad hun ville med ham, han smilede til hende " du for mig virkelig til at blive hel igen " sagde han og begravede sig dybere ind i hendes øjne, og lige nu mest af alt havde han bare lyst til at springe på hende.

hendes sidste ord til ham fik ham til at kigge søgende i hendes øjne, men han kunne virkelig ikke lade være med at smile til hende " jamen jeg gør ingen ting, andet end dette " sagde han med et glimt i øjne, Logan var på en eller anden måde godt klar over at hun på en eller anden måde virkelig gerne ville ham, men hvor meget var svært at vide.

Men Logan havde ikke tænkt sig stoppe nu, for nej nu var han i gang og det var som om når han først var startet så stoppede han ikke, og det ville hun finde ud af, hvor der gik ikke længe før Logan igen kyssede hende og igen mere intenst, imens han roligt kærtegnede hendes ryg med den ene hånd og hendes nakke med den anden hånd.

Ysara var ikke helt sikker på, hvad Logan mente, når han sagde at hun fik ham til at blive hel igen. Hun var nervøs for at binde sig, det var kun naturligt, men lige nu og her, var hun mere end villig til, at være sammen med ham. Hun kunne knap nok tænke i nærheden af ham, det var næsten som om, at han trak hende med ned på et niveau hvor kun instinkterne regerede, og det var også nærmest kun instinkterne hun var i stand til at følge i dette øjeblik. "Jeg vidste ikke, at instinkter kunne blive så stærke," svarede hun roligt, næsten spindende, som hans øjne igennem piercede sig igennem hendes, nærmest ind i sjælen på hende. Og hun kunne lide det. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Måske havde Nia haft ret? Måske kunne der være noget om det, når folkene på kroerne kaldte hende Dragen efter hendes optræden? Det var lidt spøjst at tænke på, men samtidig også svært, når han sad lige dér, foran hende, med sine voldsomt intense øjne.

"Det siger du, ja, men.." hun blev afbrudt da han igen kyssede hende. De bevægelser han gjorde var næsten ikke fair, men hun gjorde hurtigt igen, med at lægge en blid hånd mod hans brystkasse, og den anden på hans ru kind. Der var ingen modvillighed at finde i hendes væsen. Dette kys var endnu mere intens, og hun fandt sin evne til at kontrollere sig, begynde at svinde mere og mere ind. Hun stoppede kysset igen og denne gang var hendes blik næsten lige så fyldt med instinkt som hans. Hun stirrede ham vildt i øjnene. "Du får mig til at føle mig dyrisk," hviskede hun i hans øre, som hun lænede sit hoved mod hans skulder. Men hun kunne stadig ikke få nok. Hun rykkede sig tilbage for at kigge ham i øjnene igen. Hun kunne ikke få nok af de øjne.

Logan smilede til hende imens hans blik stadig var på hende " jo ser du mine evner går ind og overlapper mine normale sanser, det vil sige jeg hører bedre og som du nok kan mærke er min styrke heller ikke helt i bund, " smilede han hvor efter han lod sig forfør af hendes visken, hendes visken gjord virkelig noget ved ham både hendes forførende øjne hendes stemme, alt ved hende var forførende og gjord ikke andet godt ind at Logan bare måtte have mere, han fjernede blikkede fra hende hvor efter han kiggede ned af hendes krop, hvor efter han igen kiggede op på hende. "vi burde få dig ud af det tøj " sagde han roligt men meget stille og forførende, inden han placerede hans hænder oppe ved hendes frakke hvor han stille begynde at tage den af hende, og hvor han også begynde at kysse hende blidt på munden, ikke for vildt endnu men snart ville det sovende dyr blive vækket, efter hendes jakke var fjernet stoppede han kysset og kiggede hende intenst i øjne, hvor efter kysset blev mere vildt og Logan nærmest ikke vidste hvad egen styrke var, hvert ifald hev han hendes skjorte op som var det ingenting så knapperne fra skjorten blev spredt ud i rummet, kysset var vildt dyrisk som det dyr han var, og der gik heller ikke længe før Logan havde fået hende løftet over på sig, sådan hun sad oven på ham.
kysset forsatte imens Logans hænder kørte rundt på hendes krop, og op i håret og ned igen.

Kysset stoppede med jævne pause for han ville se hende, på hende alt " jeg undskylder med skjorten men jeg kan virkelig ikke få nok af dig lige nu " hvor efter han selv hev hans overtrøje af, det var varmt og det blev kun varmer og varmer med hende i hans selvskab, Logan forsatte med at kysse hende og rører ved hende.

Ysara smilede blot lidt vildt i det ved Logans forklaring. Han var stærkere end de fleste, og hørte bedre end de fleste, og hun var helt okay med det. Så var sikkert lige før at han kunne høre hvordan hendes hjerte tornede af sted derudaf. Hun var helt oppe at køre. "Jeg kan mærke det. Og se det. Dine muskler er hårde som sten," svarede hun igen, med et skævt, kækt smil, før han begyndte at tage jakken af hende. Hun valgte, ikke at hjælpe til, det ville være så meget mere interessant hvis det blot var ham der gjorde det. Og af kom den også så hun nu sad i en lidt løs skjorte. Hun kyssede igen, da han begyndte at kysse hende på ny. Hun gengældte alt hvad han gav hende, kiggede først ned ad sig selv da han flåede hendes skjorte op så alle skjorteknapperne fløj til højre og venstre. Det fik hende til at grine lidt, før han igen var over hende med al sin dyriske magt og pragt. Hun lod ham føre dansen. Han virkede til, ikke at være særlig erfaren med kvinder, men samtidig var han ret dygtig til hende. Hun fandt i hvert fald dette meget forførende.

Et par få ar var der nu alligevel på hendes ellers pæne figur. T'et var omme bag på højre skulderblad, der var også et ar på det samme skulderblad fra en pil, og endnu et længere nede lige ved siden af rygsøjlen, også fra en pil. Healere kunne fjerne skader, men det var kun elvere der også formåede at fjerne arrene. De resterende ar var mest indefra på selve organerne og knoglerne. Hun havde ikke oplevet flere skader der decideret havde fået hende til at bløde, som de to pile og det ene brændemærke.
"Alt er tilgivet," hviskede hun lavt, som hun lod sine hænder lege lidt med hans hår. Hun var heller ikke tøvende med, at røre ved ham, undersøgende. Hun kunne virkelig godt lide hvad hun så og følte. "Jeg kan heller ikke få nok af dig. Vi kan godt gøre det i dit tempo, hvis du vil," hun kunne godt mærke at der måske var lidt utålmodighed i ham, så hun tog hurtigt initiativet og begyndte at plante små kys på hans hals. Hun var ikke bleg for at bruge tungen heller, lidt for at markere sig selv. Samtidig kravlede hendes hænder ned til hans buksekant, og tog fat om knappen for at åbne hans bukser. Hun ventede dog alligevel på hans tilladelse.

Logan havde alt for travlt med at kysse hende til at fatte hvad det var han lige præcis havde gang i, han lyttede intenst til hendes ord omkring hendes skjorte, og hvor meget hun havde lyst til ham, nogle ord der bare gav ham mere lyst til hende, men da han kørte hans hænder hen over hendes ar stoppe han med at kysse hende hvor efter han kiggede på hende søgende, " lad mig gætte hver et af dine ar har en historie, " sagde han roligt og kiggede kort ned i et sekund hvor efter han kørte hånden forsigtigt hen over hende T " jeg ved godt hvad det ar her betyder " sagde han roligt og kiggede på hende, ikke at det gjord noget for Logan men i sidste ende var det faktisk sådan nogen som hende han burde bure inde.
" men bare rolig jeg har lovet dig at der ikke ville ske dig noget, og det har jeg tænkt mig at holde " sagde han inden han igen forsatte kysset.

og der gik heller ikke langtid før hun var begyndt at klæde ham af, han smilede kort til hende selv det var svært ide hans læber var på hendes, hendes kys på hans hals var forførende på samme måde som hende, alt ved hende var frisk nyt og lige til at spise, og der gik heller ikke længefør Logans bukser var røget af, dog var han nød til at flytte hende fra sig inden han kunne tag dem af, han løftede hende let og elegant over på den hård seng hvor efter han tog bukserne af.

Logan kiggede kort på hende som hun lå der og ventede på ham, men Logan gik hen og lukkede tremmerne til hvor efter han vende blikket på hende, hvor efter han gik hen til hende og tog stille hendes bukser af imens han kyssede hende intenst, men Logan havde ikke tænkt sig at ordne hende på den seng der var i cellen, for der havde der var andre skumle typer der havde ligget der, så Logan løftede hende op i armene hvor efter han gik over til døren ind til cellen hvor han støde hende dyrisk og vildt op af den, hvor efter han kyssede hende groft og meget intenst.