I det lille rum står to senge, presset op imod hver deres mur, den ene seng er beklædt med hvide lagner og et tykt tæppe til at holde kulden ude om vinteren, den anden står tom. Mellem sengene står to små borde, den ene fyldt med utallige bøger, nogle fyldt med billeder af planter, andre med opskrifter, mens en tredje gruppe er fyldt med ord, der kan få selv en professor til at tjekke efter hvornår kapitlet slutter. Det andet bord står tomt.
Bag bordene er vinduet, stort og med udsigt til den nærtliggende sø. Et idyllisk syn, særligt her i vintertiden, hvor den tynde is netop har lagt sig over vandet. Det havde været et skønt syn, hvis ikke tykke mørke gardiner var trukket for, så end ikke de sjældne solstråler kunne trænge sig igennem. Nej solen var ikke en velkommen gæst i det lille værelse, hvert fald ikke så længe Illiad havde sidste og eneste ord i den sag. Hun var endt på et tomandsværelse, men indtil videre uden nogen at dele det med.

((want the spot? Grab it!))

Mela stod udenfor døren til det to-personers værelse som Illiad havde fået tildelt. Med sig havde hun alt hvad der var blevet tilsendt hende. et par kufferter og nogle tasker. Hun havde alt sit med sig ventende ude i gangen. Det havde ikke været nemt for hende at komme her til skolen til at starte med, men eftersom at der var andre, også på hende egen alder, tænkte hun at det nok skulle gå bare nogenlunde til.

Hun stillede sig hen foran døren og bakkede tre gange. Det havde hun altid fået at vide man skulle. Hun ville heller ikke bare åbne døren, af flere årsager. "Illiad, det er Mela, må jeg komme ind?" spurgte hun gennem døren roligt og håbede på det bedste.

En let dis stod op fra den lille flaske på bordet, som Illiad med største forsigtighed lod tre dråber falde ned fra pipetten og blande sig med den klare væske, der langsomt skiftede til gul, så grøn og med den tredje dråbe, rød. Hun lagde pipetten fra sig på en lille serviet inden hun satte proppen på flasken og forsigtigt vendte den tre gange, alt sammen imens hun bladrede om på næste side af en bog med en mørkeblå indbinding og bogstaver skrevet med små gyldne notater omkring elegante billeder.

Der lød en banken på døren bag hende.
"To sekunder"
Fra sin lomme fremdrog hun en lille flaske af essence og blandede den sammen med flasken med den røde væske. En røgsky sprang op, men Illiad forholdte sig roligt, alt var som forventet. Alt, med undtagelse af lugten. Det lugtede af kul og blåbær.
Hun satte proppen på flasken og stilte den fra sig på bordet inden hun let gik imod døren.
Hvem er Mela?
Navnet sagde hende ikke meget ud over det lød elvisk, eller måske bare sydligt? Stemmen fortalte hende i det mindste den var feminin, men hun kunne ikke placere den bedre.
"Sådan der" hun åbnede døren med et let smil over læberne, som røgen af kul og blåbær spredte sig henover loftet.

Som døren blev åbnet genkendte Illiad elveren, ikke at de havde snakket meget, men hun huskede hende fra hendes tur udenfor.
"Hej igen"
Illiad forsøgte sig med en venlig hilsen, men dog blev blikket fanget af kufferter og tasker, der stod bag hende. Var hun i gang med at flytte?

Mela smilede venligt til Illiad, da døren blev åbnet. "Hej Illiad," hilste hun roligt og rakte hånden frem. "Jeg har fået at vide at der var en ledig seng her." fortsatte hun stille. Mela var blevet mere modig af sig, end hun måske tidligere har været. Hun kiggede hurtigt ind mod værelse og kunne se luftet var dækket med røg. Det i sig selv betyd ikke noget for hende, mere det at Illiad måske havde gang i nogle mere lyssky foretagender.

Mela rystede kort på hovedet, kiggede derefter på Illiad. "Jeg håber da ikke at det gør noget, men jeg skal vist flytte ind her." sagde hun roligt og med et smil på læben. Mela var ikke bange for at Illiad var en vampyr, for hun havde selv sagt at hun ikke var som andre. og hun tænkte stadig over hvad det varfor en flaske hun havde haft i lommen da de var ude i sneen. Hun overvejede om hun bare skulle gå ind, eller om hun skulle vente på at blive inviteret.

Her?
Tanken virkede mærkelig for Illiad, der efterhånden havde vænnet sig til den ekstra plads, men samtidig havde hun hele tiden vidst at hun nok skulle få en værelseskammerat på et tidspunkt, så hvorfor ikke nu og hvorfor ikke Mela? Et øjebliks overraskelse blev afløst af et smil, som Illiad gjorde plads til at Mela kunne komme indenfor.
"Selvfølgelig er du velkommen til at flytte ind, var bare ikke lige klar over du var på vej"
Illiad tog et par hurtige skridt over til bordene, hvor hun med et par bevægelser fik flyttet hendes ting af, hvad der nu skulle til at være Melas bord. Bogen blev lukket med et lille fold i hjørnet til at minde hende om hvor hun var. Flasken blev sat op foran vinduet og andre små ingredienser, blev lagt i en lille lædertaske og skubbet ind under sengen, så den ikke rodede.
"Har du brug for en hånd med taskerne?"
Som bordet blev gjort frit vendte hun sig tilbage imod døren som hun trak hætten af hovedet og begyndte at trække af sin kåbe. Nu hvor hun ikke længere sad og legede med sprængfarlige genstande, så behøvede hun ikke kåbens beskyttelse, og værelset var varmt nok til at holde kulden ude uden det ekstra tøj, så kåben blev i stedet hængt på stolen og afslørrede Illiad i et par brune bukser, en hvid skjorte og sorte handsker. Intet fornemt, blot nok til at holde hende fra at gå nøgen. Handskerne blev dog ligeledes taget af og lagt på bordet, for ligesom kåben var de kun nødvendige til hendes forsøg.

Ligesom Illiad gik til side, tog Mela nogle kufferter og gik ind på værelset. "Jeg var heller ikke klar over det, før end for nogle minutter siden." sagde hun roligt, mens hun stillede kufferterne hen til den seng, hun kunne se der ikke blev brugt. Her smed hun sin overfrakke og begyndte så at se rundt i værelset. "Her ser da hyggeligt ud." sagde hun roligt og gik igen mod døren.

"Ja tak, jeg vil gerne have en hånd med mine ting." sagde hun roligt, mens hun selv tog fat i nogle tasker og kufferter. Der var dog en kuffert, som hun ikke lod andre røre. "Den røde der," sagde hun og nikkede mod en lille rød kuffert, der stod på gulvet, "skal jeg nok selv tage." sagde hun roligt, mens hun var på vej ind med det hun havde i hænderne allerede.

At få at vide man ikke måtte noget var altid ens betydning med nysgerrighed, særligt for Illiad var dette sandt. Hvad kunne der dog gemme sig i den røde kuffert? Var den fyldt med hemmeligheder? Eller blot skrøbelige ting? Det var svært at vide, men til trods for hendes nysgerrighed nikkede Illiad forstående. Hun vidste godt hvordan det var at have en hemmelighed og skulle nok holde sig fra a snage.
"Så snupper jeg bare nogle af de andre." Hun greb en af de mindre tasker og brugte begge hænder til at få den over skulderen. Den var tung. Illiad var ikke stærk, tværtimod. Hendes arme og ben var tynde, særligt nu hvor hun ikke havde sin kåbe på kunne man se det. Kåben hjalp med at skjule det, men det var ikke et bevidst valg, blot en bonus.

Tasken blev båret ind på sengen, det virkede som et godt sted at arbejde ud fra. Den næste taske blev sat ved siden af og det tog ikke lang tid at få tømt gangen til trods for en mild ømhed i musklerne.
"Er du meget ny her?" Spurgte Illiad i håb om at starte en samtale. Hun vidste ikke meget om Mela, andet end at hun var elver og havde en hemmelig rød kuffert. Det var ikke meget at gå ud fra, men mon ikke de nok skulle få lært hinanden at kende?

Mela fik båret den lille røde kuffert ind og satte den i den ene ende af sengen. Efter at hendes sager kom ind på værelset satte hun sig kort ned på sin nye seng og kiggede rundt på alle hendes ting. "Ja, jeg er ganske ny her, eller det vil sige at jeg har gået på skolen i nogen tid, men det er nyt at jeg bliver nød til at bo her." sagde hun roligt, dog med en hvis sorg i stemmen. "Hvad med dig Illiad?" spurgte hun roligt, "Hvor lønge har du været her?"

Hun tog den kuffert der var nærmest og åbnede den. Den var fyldt med tøj, mest hverdagstøj, så hun havde noget at skifte med, selvom at det så ud til at være meget ens i udseendet. "Skabet?" spurgte hun mens hun kiggede efter et skab hun kunne lige sine ting ind i.

Som taskerne kom ind valgte Illiad at sætte sig tilbage til bordet. Hun var ikke helt færdig med hvad hun lavede før og følte ikke hun skulle begynde at rode igennem Melas tasker, selv om hun kun prøvede at hjælpe. Det var ligesom en grænse der ikke var klar til at blive brudt endnu.
"Har boet her et par måneder så er ret ny på skolen. Tror stadig ikke helt jeg har forstået meningen med at vi ikke må gå ud om aftenen. Der trods alt vagter til at holde fremmede væk."
Hun trak let på skulderne. Det virkede mærkeligt og besværliggjorde mange af hende udflugter, men indtil videre var hun kun blevet snuppet en enkelt gang og rapporten hun skulle skrive som undskyldning var hurtigt overstået.

Hun tog flasken til sig igen og snurrede den let rundt i en cirkulær bevægelse, mens væsken langsomt skiftede fra rød til sort.
"Der er et tomt skab bag døren, jeg har kun taget tingene på venstre side, så resten kan du frit benytte."
Hun så kort op med et smil inden hun samlede pipetten op og dryppede to ekstra dråber i. Farven blev igen rød og hun snurrede videre, som den blev mørkere igen.
Hun gentog mønsteret et par gange, indtil farven skiftede til blå. Herefter blev en prop sat på flasken og den blev stilt om på den anden side af de sorte gardiner. Om til solen.

Mela gik over til skabet med noget tøj, som hun roligt lagde på hylderne. "Forresten må du undskylde, den anden dag udenfor." sagde hun roligt, mens hun stod med ryggen til. "Du behøver ikke at ligge en mur op, det betyder intet.", mens hun fortsatte med at ligge sit tøj ind op hylderne.

Eftersom kuffertene blev tømt stablede hun dem, med den største neders, mens den lille røde kuffert stadig lå i den modsatte ende af sengen. "Der er ikke noget at være bekymret for, jeg kan alligevel ikke læse din tanker." sagde hun roligt, mens hun sikrede sig at stablen ikke væltede. "Endnu." kom det til sidst, med et lille smil, mens hun kiggede over mod Illiad. "Hvad er det forresten for en flaske?" spurgte hun og hentydede til flasken illiad havde gemt væk. "Vil bare være sikker på at den ikke sprænger os begge i stykker." grinede hun kort, mens hun roligt gik tilbage til sengen og satte sig ned.

Illiad snurrede rundt på stolen og slog front til elveren som hovedet let blev lagt på skrå. De blå øjne betragtede kort, men vurderende, elveren. Var det sandt at hun ikke behøvede sin barriere? Siden hun var blevet klar over at hendes tanker ikke længere var sikre havde hun haft sig noget af en hovedpine med at holde styr på sine tanker, og det var ærlig talt ved at gå hende på nerverne. Hun kunne mærke det dunke i nakken hver gang hun drejede hovedet.
Blikket blev dog hævet og et let smil spillede over hendes læber. Nej, selv hvis Mela ikke var en trussel var der måske andre der var det. Hun havde brug for sine hemmeligheder, de fleste havde, måske hun kunne vænne sig til det på et tidspunkt.

"Måske der er andre på skolen der kan" Illiad trak på skuldrene i et forsøg på at virke henkastende. Hun ønskede ikke at gøre et stort nummer ud af det, men samtidig brød hun sig ikke om at lyve. En sandhed der ikke blev fortalt kunne hun lettere tillade sig selv.
"Hvem ved, måske det en dag redder mig fra problemer, hvem ved hvad den fyr kan finde på?"
Hun lod hånden glide om i nakken og nussede stedet, hvor hovedpinen havde bredt sig til, måske hun virkelig tog det for langt? Var det ikke mere mistænksomt at hun gjorde så meget for at holde folk ude? Well, det var vel bedre folk spekulerede end at de rent faktisk gik rundt med fakta, og hvad så hvis folk troede hun var et blodsugende monster der forlod skolen hver nat for at jage?
Et mentalt suk undslap hendes tanker.

"Men du behøver skam ikke bekymre dig for flasken, den skulle gerne være helt sikker nu, jeg har tilføjet Pharos ekstrakt for at stabilisere essencen, alt den behøver nu er blot lidt sollys til at splitte de sidste rester og så måske lidt til at tage smagen, ellers skulle den være klar."
En skjult stolthed var at spore i hendes stemme. Dette var hvad hun kunne, det var hendes talent. Hun tvivlede på nogen anden på skolen kunne brygge som hun gjorde. Måske deres lærer, måske ikke. De holdt sig normalt til standardbøgerne, hvad hun brugte var instinkt og en smule af noter fra folk der vidste bedre. Resultatet var dog et mysterie, hun vidste hvad der skulle gøre, men det var ikke altid resultatet gav mening før den var færdig. Sådan var det med alkymi, man kunne aldrig helt vide hvad det var før det er. Hendes far havde altid sagt at alkymi var beviset på at verden var sindsyg. Samme process med forskellige resultater og aldrig helt hvad man forventede. Han havde dog ikke helt ret, men lidt havde han dog forstået.

Mela kiggede kort over på den lille røde kuffert. "Deri ligger min families største skat" sagde hun roligt, mens hun stille trak den tættere på. "Jeg har ikke bemærket andre der kunne læse tanker, eller noget i den stil, udover professor Tywing. Men jeg kan ikke mærke hans tilstedeværelse nu, så der skulle være noget at bekymre sig om." sagde hun roligt og lagde hovedet på skrå. "Desuden, kan jeg kun læse de overfladiske tanker og følelser, samt nogle tilfældige billeder. Men det er kun når jeg koncentrere mig." forklarede hun roligt, mens hendes ene hånd stille kælede for kufferten.

Mela kiggede kort op mod flasken bag gardinet, "Ahh, Pharos ekstrakt, men hvor har du fået det fra? troede ikke det var så nemt at skaffe." sagde hun roligt. Ikke at hun kendte meget til alkymi, men hendes forældre var engang gode til det med væsker. "Ikke at jeg kender meget til det, men det gjorde mine forældre engang." sagde hun blot, med hovedet lidt på skrå.

Illiad trak lidt på skuldrene, det hjalp hende ikke synderligt at vide at deres forstander var i stand til at bryde ind i hendes hovede og se hvad hun gik rundt og lavede, særligt ikke når hun havde et mindre problem med at følge reglerne. De var unaturlige for hende, hun var ikke vant til et hierarkisk system, hvor proffesorer stod over eleverne og hvor alle ikke var lige. Hun var vant til hendes familie, og der gjorde man blot hvad man skulle. Skulle man bruge noget, så tog man det og man stillede ikke spørgsmål til hvorfor, men til hvordan det gik. Det samme med Pharos ekstraktet.
"Jeg hentede det i alkymi lokalerne" Sagde Illiad, som hun tog sig selv i at stirre på den røde kuffert. Hun slog tanken om hvad der kunne være i den ud af hovedet og fortsatte.
"Det er ret godt til at dulme essencen og jeg var lidt træt at selv at skulle kværne mos."
Blikket gled over den lille mortar, der stod på hendes bord. Blot tanken om det gav hende en øm arm og resultatet var ikke engang synderlig godt.
"Men med lidt held kan jeg finde nogle vinterliljer når sneen lægger sig."

Illiad talte som var alt lige til at forstå. Hun var vokset op med alkymien. Hun havde åndet den før hun slog sine øjne op og drukket den med modermælken. Den var en del af hende. Hendes bror havde altid nikket når hun fortalte noget. Han var den der vidste mindst om det, men alligevel var han mere belært end størstedelen af landets befolkning. At folk ikke vidste hvad hun snakkede om var derfor endnu en af hendes barndomslaster.
Dette var ikke hendes verden.
Hendes verden var i tågedalen, i drivhuset og ved hendes mors side, som sølv blev titreret ned i syren.

Mela tog kufferten op på skødet og begyndte at fifle med låsen. "Nårhja men hvis du bliver opdaget, får du vel ballade." sagde hun kort, selvom at hun var sikker på at hun nok næppe blev opdaget. "Jeg glæder mig egentlig bar til at skulle igang med nogle timer." sagde hun kort, mens hun overvejede hvad hun skulle gøre. "Ikke at jeg forstår mig på alkymi overhovedet, næh, mit felt er chakra og mental styrke, samt lærdom." sagde hun roligt og kiggede kort ned på et par kufferter der ikke var pakket op endnu. De var fyldte med bøger og derfor også ret tunge at slæbe rundt på. "Når jeg engang er færdig her på skolen, skal jeg tilbage til min hjemby, hvor jeg sikkert skal i træning til en post i fortet." fortalte hun roligt, uvidende om Illiads kendskab til Elverly. Hendes far havde hold en god post på fortet, en der var vigtig. Hun håbede selv på at få en post der var mindst ligeså vigtig en dag.

Men hun sad og snakkede og lyttede fik hun låst kufferten op. Låget sprang op, som på en fjeder og indholdet var omhyldet et stykke rødt klæde. Hun tog indholdet op og holdte det i hånden mens hun pakkede den ud af stoffet.
Et stort grønt æg kom til syne. "Dette er et drageæg. En smaragd drage." fortalte hun stille, mens hendes øjne nu kun var på ægget. "Det har været i min families besiddelse i mange hundrede år, men der har aldrig været noget der har fået det til at klække." fortsatte hun stille. "Men nu er det mit at passe på. Måske en dag, bliver det for mig det klækker, eller måske for et af mine børn." afsluttede hun med et roligt smil.

Illiad så forvirret på Mela, hvorfor skulle hun dog få ballade for at lave selvstudie? Hun brugte jo bare alkymi laboratoriets redskaber til at lave alkymi. De burde da næsten belønne hende for at arbejde på sine studier i sin fritid, der var vel ikke noget at straffe? Eller var der?
"Jeg tager alkymi, historie, botanik, chakra-lære og så idræt." Hun gav et suk ved den sidste tilføjelse. Det var ikke hendes frie vilje der havde smidt hende på idræt, mere et valg udefra. Hun var forældreløs og havde ingen penge, det var derfor forventet at hun på et tidspunkt skulle slutte sig til hæren. For at de kunne bruge hende skulle hun dog have lidt fysik, noget hun tydeligvis manglede. Hendes forhold med professor Akany led af samme grund.

Som hun sad i sine egne tanker om hvordan hun nogensinde skulle overleve idræt åbnede Mela sin røde kuffert. Synet gav Illiad et chok. Et drageæg! I hendes sind gik hendes magi amok. Alkemisk viden og formler fløj gennem hendes hovede, men alle syntes at knække i deres egen kompleksitet og hun endte med at sidde måbende ved synet.
"Har du prøvet at sidde på det?" Illiads hjerne havde slået fra og ordene kom uden nogen omtanke, men deres tåbelighed var netop hvad der bragte hende tilbage.
"Glem hvad jeg lige sagde" En rød farve blussede op i hendes kinder som hun fysisk prøvede at vinke tanken væk.
"Men hvor er den smuk"
I sindet havde hun genvundet kontrollen over sin magi og hun analyserede ikke længere ægget, som var det en ingrediens til hendes næste flaske.

Mela undrede sig kort over hvilke andre fag hun skulle have, mens Illiad selv fortalte hvad hun havde af fag. "Jeg tror nok jeg skal have Historie, religion og kamp-teknik. foruden Chakra og dyr og drager og racer." sagde hun roligt, for hun var sikker på at det nok skulle gå. Hun vidste allerede en stor del af både historie og religion.

Hun begyndte at grine uhæmmet da Illiad foreslog hende at sidde på ægget. "Nej, jeg har ikke forsøgt at sidde på det, men tror heller ikke det ville hjælpe ret meget." sagde hun ganske roligt, da hun havde fået luft til det igen. Hun begyndte at betragte den igen. "Stop mig hvis du får hovedpine af dette." sagde hun roligt inden hun begyndte at koncentrere sig intenst om ægget. Hun forsøgte at bruge sin evne til at skabe en kontakt med indholdet, men det var meget svært for hende at overhovedet at skabe et mentalt link mellem hende og en hun kunne snakke med, så om det lykkedes ville være meget tvivlsomt.

Hun skubbede blikket fra ægget. Selv om Mela havde hevet den frem i det åbne, så virkede det stadig som en ret privat ting og Illiad, trods fristelsen, havde ikke lyst til at snage alt for meget i hendes nye værelseskammerats privatliv. I stedet smed hun sig i sin egen seng.
"Måske jeg skulle prøve at tilføje racer til mit skema" Lød det tænksomt fra den blege pige med de blå øjne. Hun holdt en hånd op i luften over sig. Det var ikke første gang hun havde luftet tanken, men det var første gang andre havde været der mens hun gjorde det.
Efter Ray's fornærmelser den anden dag var hun blevet nysgerrig over hvad det dog var hun lugtede af. Og hvad han mente han selv lugtede af? Var han ikke 'bare' et menneske? Hun kunne da i hvert fald ikke se andet ved ham, til trods for hans unaturlige villighed til at blotte sig selv i offentligheden.
"Tror du professor Tywing vil tillade jeg tager et ekstra fag?"

Det var måske ikke den rette person at spørge. En ny elev vidste vel næppe hvad Tywings skolens rektor tænkte om eleverne, men på den anden side lod hun til at vide en del om hvad folk gik rundt og følte.

Mela sad stadig og koncentrerede sig om ægget, da hun så Illiad flytte sig fra stolen til sengen. "Ingen ting." sagde hun opgivende og pakkede ægget ned igen. "Racer er spændende at kende til." sagde hun roligt, mens hun fortsatte med at pakke ægget ned i kufferten. Inden hun låste den igen kiggede hun roligt op. "Jeg tror næppe man vil høre brok for at tage ekstra timer." sagde hun roligt med et skævt smil. Hun havde ikke fået 'slukket' for sin evne, så hun fangede kort et glimt af Ray og en følelse af uvished.

Hun låste kufferten og rejste sig stille op for at gå over mod skabet. "Hvis du tænker på Ray, så tror jeg ikke at han er den du skal komme nærmest." røg det ud af hendes mund inden hun nåede at stoppe sig selv. Hun troede kun at hun havde tænkt det, men at hun havde sagt noget regnede hun ikke med. *shit.* tænkte hun hurtigt, mens hun lagde kufferten inderst i skabet. "Undskyld, jeg ved ikke hvad der kom over mig." sagde hun med en beklagende stemme. "Det er ikke altid at jeg kan styre mine evner." sagde hun roligt, mens hun stille kiggede ned mod gulvet.

Illiad kiggede forvirret på Mela da hun nævnte Ray. Hun var ikke selv synderlig bevidst om at hun havde tænkt på ham, selv ikke at hun havde sluppet sin mentale barriere. De var hårdt at holde den oppe og nok havde Illiad et ganske stabilt sind, men hun var stadig kun et menneske, eller noget i den stil i hvert fald.
"Hvad mener du dog med jeg ikke skal komme efter Ray? Er han farlig?"
Illiad kunne mærke nervøsiten stige. Var der en farlig elev der havde set sig vred på hende fordi hun lugtede? Skulle hun søge tilflugt hos en professor? Burde hun lave flere flasker?
Hun rodede nervøst ved kåben hun havde smidt i sengen. Den havde en lettere fugtig overflade, som dog ikke syntes at gøre hendes fingre våde når hun slap den. Måske man bedre kunne beskrive den som en smule slimet eller klistrende.
Det beroligede hende at røre ved den. Hun havde arbejdet meget på den og endnu mere i den. Den var blevet hendes forsvar imod verdenen og selv når hun ikke havde den på, så kunne den støtte hende.
En tanke faldt hende ind. Måske hun kunne vaske den i Melas essence? Ville det kunne skubbe tankekontrol ud?
Hun rystede på hovedet af sig selv.
Nej det var ikke nu hun skulle tænke på den slags. LIge nu skulle hun finde ud af hvordan hun overlevede den halvnøgne møgunge!

"Kender du ham godt?"
Illiad spurgte forsigtigt, hun prøvede ikke at snage for meget, men på den anden side havde hun ikke lyst til at han brækkede hendes arm eller smed hende i søen mens hun sov. Eller hvad ellers sådan nogle bøller kunne finde på. Hun ville helst bare slippe for ham så meget som muligt, og hvis Mela vidste noget, så måtte hun prøve at udnytte det efter bedste evne!

Mela så hvordan Illiad sad og rodede med kåben på hendes seng. "Jeg mener at Ray er ikke ligesom mange andre." sagde hun roligt, mens hun lænede sig tilbage op af væggen. "Ligesom at du er lige så forskellig fra andre mennesker er han det også, bare på en lidt anden måde." fortsatte hun roligt, mens hun observerede Illiads adfærd. Hun havde godt nok overvejet om det nu også var sikkert at bo på værelse med hende, men hun var sikker på at hun nok skulle kunne klare det hvis der skulle opstå et problem.

Da Illiad spurgte om hun kendte ham tænkte hun kort på hvordan hun skulle svare, mens hun pillede lidt ved hendes bukser. "Nej jeg kender ikke, men jeg kender hans type." sagde hun roligt og lagde hovedet på skrå. "Når først man har haft med en af dem at gøre, så kender man dem alle." sagde hun definitivt. Det var måske forkert at skære alle over en kam, men det var hun hendes erfaring med disse væsner. Hun lænede sig over mod vinduet, for at kigge ud. Hun var blevet rimelig god til at bedømme tiden, ud fra solens position.

Hun trak kun kort det ene hjørne af gardinerne væk, så hun kunne se hvad klokken var. "Måske det var på tide at jeg fik noget søvn." sagde hun roligt og slap gardinet igen. Hun burde få sovet så hun var klar til den næste dag. "Hvad med dig? Sover du bedst om natten, eller om dagen?" spurgte hun med et lille smil på læben, mens hun begyndte at knappe sin skjorte op.