Da han viste sig i døren, var det i noget af det pænere tøj, det meste af det i en pæn rød farve men med en brun ruskindsjakke uden over. Staven var ikke med, denne gang heller, men han havde da sin ryttersabel hængende i bæltet.
Han havde også rettet lidt på håret, bare for at se lidt præsentabel ud, men hans blik kunne stadig ikke ændres; Det var hårdt og analyserende. Som en person der havde set lidt for meget. Og guderne skulle vide, at Hakim havde set alt, alt for meget.
Han trådte ind på den lille kro, hvor den sædvanlige mur af sved, øl og røg ramte ham lige i ansigtet og fik ham til, at stoppe op kort, før han trådte inden for og så sig omkring. Kontakten havde nævnt, at han eller hun ville antaste ham, så han satte sig hen til et bord til at starte med, bare lige for at komme ind ad døren. Ikke lang tid efter kom en kvinde over til hans bord. En rødhåret kvinde, der holdt på en vinflaske, der var blevet åbnet. Hun satte sig over for ham med et vidende smil på læberne og hilste.
Så hældte hun to glas op og det begyndte at tale handel.
Sådan gik der en halv time, før Hakim kunne mærke ubehaget. Han frøs, noget pludseligt og følte sig virkelig omtåget, mens han var godt i gang med at lytte til en forklaring fra kvinden. Han begyndte at gnide sine tindinger let og blev overrasket over, at han sad og koldsvedte og at hans hænder rystede. Svimmelheden gik ham til at gribe om bordkanten, mens han kiggede forvirret på kvinden.
"Tak for samarbejdet," hørte han hende fjernt sige, mens hans tilstand blev værre. Hans hjerte bankede og han så kort dobbelt, til han kneb øjnene sammen for at fokusere. Det her var ikke rigtigt. Der var noget galt, det havde han efterhånden gættet, men da han ville rejse sig op for at konfrontere kvinden, var det eneste han formåede, at vælte ned på gulvet, hvor han slap og patetisk rodede rundt for at komme op. Men det gik ikke. Han rystede voldsomt nu og kunne ikke trække vejret ordentligt.
"Det beklager jeg, krovært, jeg troede ikke han var så dårlig en drikker," undskyldte kvinden mens hun rejste sig op fra bordet og begyndte at gå hen mod kroværten. Hakim kunne ikke lade det ske.
Da han forsøgte at tale var det eneste der kom ud af munden på ham en halvkvalt lyd, der ikke gav mening. Hans eneste forhåbning var lige nu, at Cate var her. Men så ville hun jo være dukket op nu?

Hakim Jabir Shakeel - Lord of Sarghos