Lyden af Kravenohs stemme, hiver ubarmhjertigt Damia bort fra hendes tanker, som var hun blevet i sengen med en spand koldt vand. Hun havde været så dygtig til at undgå folk i et langt stykke tid, så Kravenohs tilstedeværelse foruroliger hende en smule. Hun ved hvad han er i stand til, hvis han kom i det rigtige humør, så det klogeste ville bare være at ignorere ham eller forsøge på ikke at provokere ham. Men på trods af deres tidligere møder, føler hun sig rolig og selvsikker.
Hvad kunne han dog gøre her? Alarmklokker begynder at ringe i hendes baghoved. Et eller andet er galt, og denne fornemmelse får hende til at være ekstra opmærksom.
Damia flytter blikket bag de mørke øjenvipper, og betragter Kravenoh. De sår han gav hende efter deres sidste møde er helet, og hun har genvundet kræfter. I rigtig god form, hvilket også kunne ses. Hendes hår er tykt og bobbet, kinderne lyserøde og læberne røde og indbydende.
"Jeg var ellers lykkelig overbevist om, at du havde glemt mig. Sjovt, jeg tog dig ellers ikke for typen der husker de kvinder du møder?," Hun ser på ham med et høfligt blik, men det skal man ikke lade sig bedrage af. For under overfladen er hun fyr og flamme, "Er du kommet her for at pine og plage mig med dit selskab?,,

- Avatar og profil billede lavet af mig