Han synes, han bliver ved med at gøre fremskridt, og udfordringen morer ham en del. Han kan godt forestille sig, hun er typen der aldrig stoler på nogen rig mand; det gør de fattige sjældent, og det skal glæde ham om han kan få hende på lidt andre tanker i alt fald om nogen, selvom hun gør ret i det for de flestes vedkommende. Hvorfor han er anderledes, ved han egentligt ikke.
Da hun sætter sig på bænken, svinger han kappen af sig med en elegant bevægelse og går ned på det ene knæ i skidtet foran hende, før han svøber hendes kolde ben ind med bevægelser, der minder svagt om kærtegn, og selvom han aldrig rører hendes hud, kan han mærke gennem kappen hvor kold, hun er. Han overvejede kort at gnubbe hendes ben lidt varmere, men det vil måske være at gå for tæt på, og han vil ikke have, hun skal tro, han betragter hende som en skøge, for det gør han bestemt ikke.
"Se, var det ikke bedre?" spørger han blidt og smiler op til hende, før han rejser sig og børster sit knæ for støv.
"Og nej, jeg er ikke helt normal, det ved jeg godt. Jeg vælger at tage det som en kompliment. Den første De har givet mig!" Han smiler bredt, let drillende, for han ved jo godt, hun ikke mente det som en kompliment.