Hans smil blegner, og han tager hendes hånd og klapper den blidt.
"Forældres ambitioner på ens vegne er nok til at dræbe ønsket om at kende dem til tider, kæreste," siger han blidt, "Men det gør mig ondt for dig!" Herefter lægger han hovedet lidt på skrå, lytter og smiler så svagt.
"Jeg tvivler på nogen vil handle sådan til en af mine fester, og gør de, så sig det til mig, så skal jeg så sandelig sørge for en undskyldning og ordentlig behandling! Ingen vil vove at sige eller gøre noget, når de er i mit hus, vær du bare vis på det." Han klapper hende igen beroligende på hånden.