Rayne lå på ryggen i græsset under skyggen af et stort træ. Hendes fingre legede fraværende med nogen små blomster i græsset. Hun lå og lyttede til sine omgivelser og kunne ikke rigtigt tage sig sammen til at lave noget konstruktiv. Hun følte sig halvdoven, hvilket var meget unormalt for hende. Tanken faldt hende ind om hun havde spist noget, der måske var forgiftet, men hun tænkte ikke så længe over det. Hun kunne trods alt ikke gøre noget hvis det endeligt var.
Uvante omgivelser
Witch Bitch 18.02.2011 23:26
Den sidste del år have hun brugt størstedelen af sin tid i Mørkets Skov, udover alle hendes ture til landsbyer i nærheden, så denne skov var en hel del anderledes. Det var kun anden gang hun var i Paradisskoven, og hun kunne stadig ikke finde ud af hvad hun syntes om at være her. Selvfølgelig var der meget mere liv, dvs. mere at vælge imellem når der skulle jages. Men der lugtede også meget anderledes her. Måske var det fordi hun ikke var vant til alle de kraftige dufte, men hun var ikke så fantastisk vild med det. Solen virkede også mere gennemtrængende her. Og der var enormt grønt. Hun rystede på hovedet og rullede øjne af sig selv, det var fjollet at tænke over. Hun var bare vant til andre omgivelser.Rayne lå på ryggen i græsset under skyggen af et stort træ. Hendes fingre legede fraværende med nogen små blomster i græsset. Hun lå og lyttede til sine omgivelser og kunne ikke rigtigt tage sig sammen til at lave noget konstruktiv. Hun følte sig halvdoven, hvilket var meget unormalt for hende. Tanken faldt hende ind om hun havde spist noget, der måske var forgiftet, men hun tænkte ikke så længe over det. Hun kunne trods alt ikke gøre noget hvis det endeligt var.
Venus 18.02.2011 23:40
En kraftig brise tog fat i Flavians sorte hestehale og uglede den endnu mere sammen, end den var i forvejen. Han kunne dufte forår. Det var en kraftig lugt af nye planter, der var på vej op ad den stadig temmeligt kolde jord. det var ikke mange planter endnu, men det ville ikke var mere end et på uge eller måske en måned før skovbunden her var helt tilgroet af små blomster i gule og hvide farver.Han havde lige sat sig i skrædderstilling omkring ti meter fra Rayne, man han kunne ikke se hende for træerne. En metalisk lyd skurrede gennem luften, da han trak sin ene sabel op for at slibe den. Lige nu havde han ikke andet at lave. Han var nødt til at vente til mørket faldt på igen, før han kunne finde sin næste offer - eller sit og sit. Det var jo ikke ham, der ønskede manden død. Men han måtte indrømme, at han godt kunne forstå hans jaloux kone. Men det kunne også være ligegyldigt, selvom det havde været en smule underholdende at høre på sin rasende klient fortælle om sin mands udskejelser. Trods den fuldstændige mangel på detaljer, fik man alligevel temmeligt godt fat i, hvad sagen drejede sig om. Han begyndte at slibe sablen, mens han nynnede en af de sange, han havde lært som ung.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 00:10
De grønne øjne var i øjeblikket lukkede, og det var længe siden, Rayne havde været så afslappet. I hvert fald i vågen tilstand. Men det ændrede sig hurtigt da hun hørte en lyd et stykke fra hende. Lyden var ikke en hun var særligt velkendt med, men der var ingen tvivl om, at det var metal. Metal hørte ikke til i en skov, og der måtte derfor være andet end tilfældige dyr i nærheden. Lyden fik hende til at slå øjnene op og komme meget hurtigt på benene. Hun kiggede i retning deraf, men kunne ikke få øje på noget. Det havde alligevel ikke været så tæt på som hun først havde troet. Men det havde helt bestemt fanget hendes nysgerrighed, så hun begyndte at bevæge sig tættere på. Hun hørte nynnen der fortalte hende, at hvem end det var, var det af hankøn. De var altid mere spændende end hunkøn. Hendes lette skridt lavede næsten ingen lyd i græsset her, og hun holdt sig tæt ved træerne.Da hun var kommet tæt nok på, til at se hvem der havde frembragt den sære lyd, stoppede hun op i skyggen af et træ. Hun var ikke skjult, for hun stod og lænede sig med siden op af træet og armene over kors mens hun stirrede ned på den fremmede der nu kun sad få meter fra hende. Han behøvede bare at kigge op før han fik øje på hende.
Sablen i hans hænder var det eneste der holdt hende fra at gå endnu tættere på. Nysgerrighed boblede op i hende, men hun var ikke fan af våben. Til trods for hendes tilbageholdenhed begyndte hendes hale at bevæge sig utålmodigt, som havde hun været et barn der ventede på en gave.
Venus 19.02.2011 00:24
Flavian fandt skoven behagelig og følte sig hjemme. Det var over et århundrede siden, han faktisk havde kunnet kalde en skov sit hjem, men den opfattelse af grønne skove sad åbenbart stadigt fast i en. Hans oprindelige hjem så helt anderledes ud nu, end den havde gjort, da han boede der. Mørkets Skov var ikke et sted brød sig meget om at være. den skræmte ham ikke, men den virkede så hjerteskærende livløs, og det huede ham ikke rigtigt.Han nynnede videre lidt endnu og tog et par tag til på sablets blad. Det havde ikke haft brug for ret meget. Men samme øjeblik, han holdt med at slibe, fik hans ører fat i en anden lyd af fødder der trådte på jord og græs. Lyden var temmeligt let og virkede ikke truende, men den kom nærmere. Han nynnede videre som om, han ikke havde hørt noget og undersøgte sit våben for eventuelle oversete områder, han vidste, ikke var der. Så stoppede lyden og han kiggede op, mens han afslyttede sin nynnen med et tilfredst "Hmmm". Det betød ikke noget særligt. Han havde bare fået bekræftet sin teori om, at væsenet var en hun eller et barn, og at det ikke var en trussel. Han smilede ikke ret meget. Den højre mundvig sad bare en smule højere end den anden.
"Godeftermiddag," hilste han med blanding af ligegyldighed og venlig høflighed. Han havde foretrukket at være alene, som han ofte gjorde, men hvis Rayne kunne gøre det ud for lidt interessant selskab, der ikke var alt for snakkesageligt, var det vel i orden.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 00:49
Den fremmedes umiddelbare ligegyldighed var uvant for hende, men den gjorde hende kun endnu mere nysgerrig. Hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham. Hans hår og hud bar tydeligt præg af meget lang tid i sol og vind. Han lignede en, der var mindre end 10 år ældre end hende selv, men der var noget over ham der tydede på at han var meget ældre end det, og hun kunne ikke lige sætte fingeren på hvad det var. Hun håbede ikke, han var en af dem der var mandschauvinistisk og troede, han var smart.
"Hej," svarede hun kort, men med en tone der antydede meget mere end bare det. Hun glædede sig over, ikke bare at møde de samme slags naive, nemme folk altid. Hun trådte en smule tættere på, selvom hun stadig ikke var sikker på hvad han ville med den ækle sabel. Der var en smule mere sol her, og hendes pels skinnede svagt.
Så lagde hun sig på maven i græsset, vendt mod ham og betragtede ham endnu nærmere. Hun var kun en meter fra ham nu, men hun kunne stadig nå at komme af vejen hvis han viste sig at være ude på at skabe problemer. Hendes hale stod næsten lige op, mens den lavede uvilkårlige bevægelser. Hendes hage hvilede og håndfladerne, og hun lignede nok mest af alt et uskyldigt pigebarn.
Venus 19.02.2011 01:05
Han nikkede umærkeligt, studerede hendes pels i et par sekunder og vendte så opmærksomheden tilbage til sit arbejde. Han stak den færdigtslebne sabel tilbage på plads og gik videre med den anden. Han ignorerede pigebarnets tilstedeværelse, mens han arbejdede. For ham var hun stadig kun en pige. Det kunne godt være, at hun efter normale standarter var en fuldvoksen kvinde i starten af tyverne, men tyve år var og blev ikke meget i hans spidse ører.Efter nogle få minutter var den anden også skarp igen. Det undrede ham lidt, at pigen stadig lå der i græsset. Han holdt øje med hende ud ad øjenkrogen. Mens han satte sabel nummer to tilbage på sin plads med den samme metaliskt skurrende lyd som før, værdigede han hende stadig ikke et direkte blik.
Så hvilede han armene på sin korslagte ben, lænede sig en smule frem for at side bedre og så direkte på Rayne med sine nærmest lysende blå øjne. "Nå, du er her stadig?" Han lød ikke uvenlig, heller ikke overrasket og heller ikke videre interesseret. Den meget intetsigende stemmeføring lå bare til ham og var en, man bare måtte vende sig til - især hvis man skulle være i stand til at opfatte de meget små, men meget betydningsfulde nuancer den havde.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 11:29
Rayne studerede ham meget nøje imens han fortsatte sit arbejde. Både hans ansigt, påklædning, hændernes arbejde, hele hans stilling. Mest af alt kiggede hun dog på sablerne og den måde han håndterede dem på. Hun så på dem med en blanding af nysgerrighed og dovenskab. Da han satte den første sabel på plads følte hun sig en smule lettet, indtil han trak den anden op. Bare lyden gav hende lyst til at bevæge sig længere væk. Våben af den størrelse var ikke noget hun var særligt vild med; hun kunne ikke selv bruge dem, og de kunne forvolde stor skade på noget så skrøbeligt som en kat. For det var, hvad hun anså sig selv for at være, og det var hvad der mest skinnede igennem hos hende, både i personlighed og i udseende. Med mindre hun selvfølgeligt var i sin menneskeform, men den brugte hun sjældent.
Men hun lod ikke sin smånervøsitet for sablerne vise, og hun blev liggende som om det ikke generede hende det mindste. Da han igen sagde noget vippede hendes ører nysgerrigt, og hun så ham direkte ind i øjnene. "Hvor skulle jeg ellers være?" spurgte hun med et uskyldigt smil og spandt lavmælt. "Jeg har allerede være på jagt, og det her græs er blødere end hvor jeg lå før." Ikke at det betød meget for hende om græsset var blødt. Hun foretrak som regel at ligge i et træ.
Venus 19.02.2011 17:00
Hun fik lov at beholde hans blik et par sekunder til. Så så han ned på sin støvle. Med et hurtigt tag trak han en kniv frem fra den, så den snorede et par gange i luften. Den blev hurtigt grebet i luften, hvorefter knivsbladet også fik et par tage med slibestenen. Så satte han den tilbage på plads. En lyd fik elverens øjne til at flakke. Han vendte hovedet mod lyden og nåede lige at få øje på en hjort, før den sprang afsted igen. Den slags dyr var blevet meget mere sky på det sidste. Han forstod dem godt, tænkte han mens han så på stedet, hvor hjorten havde været. Det forekom ham også, at den var mindre end de plejede at være.Igen vendte Flavian blikket mod Rayne igen. "Jeg spurgte ikke, hvorfor du var her." Ikke den mest høflige kommentar, men det lød ikke som om, han mente den som en fornærmelse. Det var bare en tør kommentar. Det generede ham ikke det store, at Rayne var der, men hvis hun bare havde tænkt sig et ligge der og se på ham, som en hund der prøver at få sin ejer til at give den lidt mad, kunne hans holdning nok godt ændres lidt.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 17:54
Hun fulgte nøje hans blik ned til hans støvle, og halen stod helt stille på hende, da han kastede en kniv op i luften. Men da han greb den igen og begyndte at slibe den, fortsatte hun med at svinge halen uvilkårligt.Hun hørte også hjorten, og drejede hovedet på samme tid som den fremmede. Hun slikkede sig kort om munden, men var langt fra sulten nok til at springe efter den lille hjort. Da den igen sprang væk kiggede hun tilbage på Flavian og så at han også havde kigget efter den.
"Det ved jeg godt," svarede hun og blinkede til ham, fuldstændigt uanfægtet af hans kedsommelige tonefald. Han virkede ikke som om, han var synderligt begejstret for selskab, men det kunne lige så godt være en facade. Rayne elskede selskab, og hun havde ikke tænkt sig at flytte sig medmindre han bestemte sig for at angribe. Hun løftede et øjenbryn ved tanken. Det skulle ikke undre hende at han gjorde det.
"Du ligner ikke en der hører til i skoven her," bemærkede hun stilfærdigt. Hendes tone afslørede en lille smule nysgerrighed. Det var ikke et spørgsmål som sådan, for hun regnede ikke med et egentligt svar.
Venus 19.02.2011 18:13
Den solbrune skovelver smilede svagt. Kommentaren var... interessant var vel det ord, han ledte efter. Han var skovelver af race, og som sådan hørte han til i skoven. Men han var også klar over, at han ikke lignede en skovelver. Hans grove udseende, mørke hår og forholdsvis mørke hud for ikke at nævne hans påklædning, ledte tankerne i helt andre retninger."Såh? Hvor skulle jeg ellers høre til?" Det var en reference til hendes svar på, hvor hun ellers skulle være. Stemmeføringen var næsten lige så ligegyldig som før med undtagelse af et nyt og meget tyndt lag sarkasme. Det undrede ham ikke, at hun antog ham for at høre hjemme et helt andet sted. Våben som hans hørte i øvrigt heller ikke til et sted som dette. Han sad stadig i samme stilling som før, som om han kunne sidde sådan i flere timer, og så på hende. Han ventede på, hun skulle komme med endnu et kækt svar - eller i hvert fald forsøge.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 18:59
Det var ikke fordi, hun ikke opfattede sarkasmen i hans stemme, men den prallede af på hende som regn på et glat blad. "Hmm," sagde hun og kiggede op og ned af ham som om hun ville bedømme ham, men med en mine der viste at hun ikke mente det seriøst. Mest af alt mindede han om en af de vilde, en af de frie. Dem som rejste rundt i landet i små kolonier og aldrig havde et fast bosted, dem som meget sjældent blev set. Sigøjnerne. Men det var ikke særligt sandsynligt at han var en af dem. Hun havde egentligt aldrig set dem, kun hørt om dem. Men så vidt hun vidste, rejste de i små grupper.Og så var der selvfølgelig det faktum at han umiskendeligt var en elver af en slags. Nogen af dem hørte til i skovene. Hans solbrune hud antydede dog at han ikke var en af dem.
"Sletterne?" gættede hun til sidst og kiggede indgående på ham for at opdage selv den mindste reaktion.
Måske kunne hun være ligeglad med, hvor han hørte til. Men en persons hjemsted kunne tit bruges til at afgøre mange aspekter af deres personlighed og temperament.
Hendes gæt var et vildt gæt, hun havde ingen anelse om hvor han kunne høre til.
Venus 19.02.2011 22:04
Det var et af de gæt, han meget sjældent havde hørt. For det første fordi han aldrig bad folk om at regne ham ud. Folk prøvede som regel at gætte sig til, hvad en elver lavede der, hvor han nu måtte befinde sig, når de ikke troede sig uden for hørevide. For det andet fordi der stort set ikke fandtes elvere på sletterne. Landskabet var alt for åbent, og der var meget lidt materiale at bygge ordentlige bopladser af. Han vidste, at der eksisterede andre elvere som ham, der var blev udstødt. De befandt sig til tider på sletterne for at jage, kunne han forestille sig. Men langt de fleste elvere, det ville sige skovelvere, sortelvere og bjergelvere holdt sig til skove eller bjerge. Sidstnævnte race var den han oftest blev forvekslet med. Det var vel ikke særligt flatterende at gå fra at være en af de smukke skovelvere til at være en af de store brød, man kaldte bjergelvere, men det bekymrede ham ikke særligt"Nej," svarede han kort for hovedet, mens han beholdt sit rolige ansigtsudtryk. "Som regel kalder folk mig bjergelver, selvom det heller ikke er, hvad jeg er. Jeg er skovelver af race." Man kunne næsten ane et opfordrende smil. Han forventede at hun, nysgerrig som hun virkede, ville stille flere spørgsmål eller komme med flere gætterier.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 19.02.2011 22:34
Smilet på hendes læber bredtes da han svarede, og hendes hale bevægede sig en smule mere ivrigt. Han var slet ikke så tilbageholden som han først havde virket. Hun sendte ham et overrasket blik. "Skovelver? Det havde jeg ikke gættet. Du ligner ikke nogen af de racer jeg før har set. Heller ikke bjergelver, nej." Hun lignede en, der var opslugt af tanker. Måske var mennesker småblinde, men bjergelver lignede han ikke. Der var nogen træk der kunne sammenlignes, ja, men der var også så meget der gjorde det tydeligt at det ikke var det han var. Men hun kom ikke med flere gætterier omkring hans tilhørssted, hun lod blot tanken gå. I stedet stillede hun et nyt spørgsmål: "Hvad laver du så?" hun hentydede til generelt. Igen var hun ikke sikker på, om hun ville få et svar. Hun undrede sig over, hvad en skovelver, som ikke hørte til i skoven, lavede her. Hvorfor han ikke var sammen med andre af sin race. Og ikke mindst, hvad han lavede med de sabler. De var ikke så lidt usædvanlige.
Hun fjernede ikke blikket fra Flavian en eneste gang, end ikke når han så væk. Hun havde masser af spørgsmål, men hun var ikke dum, og hun smed dem ikke bare i hovedet på ham. Det virkede som om, han gerne ville holde nogen ting skjult, eller i hvert fald ikke fortælle det hele med det samme. Det gav hun ham lov til, og lod ham styre showet. Noget af det, i det mindste.
Venus 19.02.2011 22:51
Skovelveren flyttede sig ikke. Heller ikke hans øjne så andre steder hen end på pigebarnet foran sig, men det virkede ikke som om han stirrede. Han var bare opmærksom. Hendes udseende overraskede ham ikke. Det var ikke noget ny for ham og gjorde ikke rigtigt nogen forskel. Måske bortset fra, at han kunne aflæse hendes sindsstemning på hendes ører og hale, selvom hendes ansigtsmimik var tydelig nok."Jeg har ikke noget fast arbejde, så det kan jeg ikke rigtigt svare på- Jeg tager, hvad jeg kan få penge for." Dette var et spørgsmål blandt mange, som han ikke ønskede at svare på. Men i løbet af årene havde han lært at gøre det alligevel uden hverken at lyve eller fortælle sandheden.
Normalt foretrak han i øvrigt slet ikke at få opmærksomhed, men det var i bund og grund fordi, den som regel var negativ. Enten så folk skævt til hans specielle udseende. Ikke at han var grim, han var jo trods alt skovelver. Det var mere det faktum, at folk ikke kunne regne ham ud, og det plejede at gøre dem usikre. Eller også var han i gang med en opgave, som altid krævede en vis grad af anonymitet. Men denne form for opmærksomhed, der kom af interesse, havde han det fint med. Desuden var det god træning i at bevæge sig elegant uden om spørgsmål, han ikke ville besvare.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 20.02.2011 00:55
Endnu et afvigende svar. Rayne smilede igen. Det var ikke svært at gætte, at han var en af dem der klarede sig bedst ved ikke altid at være velkendt og åben. Hun stillede ingen spørgsmål der krævede et uddybende svar, for man får ikke altid noget godt ud af at presse folk. "Mhm.. Hvis jeg skulle have et job, så lyder det meget appellerende," nøjedes hun med at sige. Hun havde dog absolut ikke planer om et job. I hvert fald ikke i den forstand. Hun havde sin ejer, og det var hun tilfreds med. Hvis hun havde brug for noget, så skaffede hun det selv, enten ved jagt eller ved tyveri.Hun kiggede op mod himlen og fulgte en ensom fugl med øjnene, indtil den landede i et træ ikke langt derfra. Det så ud som om den var ved at bygge rede. Forårets komme havde sin effekt på alle væsner, uanset om man mærkede det eller ej. For Raynes vedkommende betød det kun, at hun blev endnu mere kælen, og endnu mere legesyg. Hun kunne mærke det komme, det behøvede hun ikke sine omgivelser til at fortælle hende. Men der var stadig et par uger endnu, mindst.
Eftersom han ikke virkede synderligt interesseret i hendes tilstedeværelse, opgav hun hurtigt tanken om et nyt offer. Måske ville hun finde en anden hun kunne springe på lidt senere. Men denne mærkværdige dovenskab hun følte i dag, gjorde at hun egentligt var lidt ligeglad. Det var jo ikke fordi hun skulle nå noget. Og det ville heller ikke gøre nogen forskel om hun tog en dags pause fra sin yndlingsleg.
Venus 20.02.2011 17:30
Det lød måske sært, men på en eller anden måde kunne han bare ikke se kattemennesket slå folk i gulvet, give dem blå øjne eller dolke dem i ryggen for så bare at gå videre. Særligt det faktum, at var blevet helt stiv i kroppen, hver gang han trak et nyt våben frem, sagde ham, at mord og slagsmål på betaling ikke lige var hendes kop te. Nogle temmeligt grinagtige billeder gled forbi hans indre øje, hvilket resulterede i en nærmest smilende krusning i hans venstre mundvig. "Det er da muligt, du ville synes om det." Han lod sig ikke mærke med, hvor absurd han anså det for at være.Han flyttede stadig ikke blikket fra Rayne. Ligesom han ikke brød sig om, at andre gav ham opmærksomhed og stillede ham for mange nærgående spørgsmål, brød han sig heller ikke meget at stille andre spørgsmål. Han var egentlig lidt ligeglad som regel. Men i dette særtilfælde syntes han næsten, han skyldte Rayne at vise hende en smule interesse - også selvom det ikke var helt ægte. "Må man spørge, hvorfor du ikke befinder dig inde i byen?" Hans tone fald havde ikke ændret sig bortset fra, at den nu havde en snært af venlighed.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 20.02.2011 23:32
Hans spørgsmål virkede næsten komisk for Rayne. Først kiggede hun på ham med åbenlys skepsis, derefter ændredes det til et tvivlsomt smil, som om hun ikke troede på hvad hun hørte, men stadig fandt det morsomt. Nærmest komisk. "Synes du virkeligt at jeg ligner en der hører til i en by?" hun kunne ikke holde et grin tilbage. Et kort, og for en gangs skyld ægte, grin. Hun smilede til ham, stadig underholdt af tanken. "Jeg tager kun til byen hvis jeg har et ærinde." Som for eksempel jagt.. Hun afsluttede sætningen inde i sit hovede. Han behøvede ikke vide hvad hun lavede. Måske var det derfor, hun havde så stor forståelse for at han ikke rigtigt svarede på hendes spørgsmål tidligere."Hvorfor befinder du dig ikke selv i byen?" spurgte hun, halvt sarkastisk, bare for at få ham til at se hvor fjollet hans spørgsmål egentligt havde været. Det smil, hun sendte ham viste hverken sarkasme eller andet, kun venlighed. Og hun mente heller intet fornærmende med det overhovedet, hun syntes bare ikke selv hun lignede en der hørte til der. I sin menneskeform, jo, men den brugte hun kun sjældent. Hun foretrak sin oprindelige form, den der fik hende til at føle sig mest fri. Hun hadede tøj. I hvert fald at bære det.
Venus 25.02.2011 18:21
"Lige nu befinder jeg mig ikke der, fordi jeg skal være et andet sted om en times tid. Efter det regner jeg med at tage tilbage." Svarede han tørt på hendes spørgsmål. Han var faktisk blevet lidt af et bymenneske. Ikke fordi han havde lyst - han havde heller ikke noget imod det -, men fordi det var den nemmeste måde at få arbejde på. Der kom ikke mange forbi det sted, han kaldte hjem for 50 år siden. I byen derimod kom der mange væsner, hvilket også var grunden til, at han ikke fuldt ud forstod, hvorfor hun ikke kom der. Måske var der noget ved hendes opførsel, hendes fremtræden, der ville virke forkert i en by. Det kunne der vel være noget om...Flavian så op på solen. Den havde flyttet sig umådeligt lidt, men dog nok til at han ikke længere kunne sidde her og have en samtale. Han rejste sig fra sin skrædderstilling, hurtigt og uden at bruge armene til hjælp. "Men jeg skal af sted nu, desværre." Det sidste blev tilføjet efter en mindre pause. Han var ikke vant til høflighedsfraser, fordi han sjældent brugte dem, og fordi de intet betød efter hans mening. Det betød også, at han kun nødtørftigt brugte det her, fordi han havde en fornemmelse af, at den lille dame ellers kunne blive irriteret, og det havde han ikke tid til. Så gik han med hurtige skridt fra den lille lysning.
//out
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.
Witch Bitch 25.02.2011 23:53
Det lod ikke til at denne fremmede selv kunne se det sjove, faktisk så det ud som om han blev en smule fornærmet. I hvert fald havde han pludseligt ret så travlt med at komme videre. Rayne blev hverken fornærmet eller andet da elveren rejste sig for at gå, hun nøjedes bare med at beholde sit smil og se efter ham så længe han stadig var inde for synsvidde. Dog var han hurtigt forsvundet imellem træerne, og der gik ikke længe efter det før Rayne heller ikke kunne høre ham længere.Hun trak let på skuldrene en enkelt gang, og smed sig om på ryggen med armene ud til siderne og så op i solen. Sådan lå hun i et par minutter før hun endeligt tog sig sammen til at komme på benene og springe op i et af træerne. Her lagde hun sig udstrakt på den tykkeste gren hun kunne finde, og faldt hurtigt i søvn.
>Out<
Chatboks
IC-chat▽