Alexander selv tog det stille og roligt, han havde trodsalt klædt sig fint på i dag, og ikke om han skulle nyde noget af at hans tøj blev revet eller krøllet blot fordi nogen mennesker havde alt for travlt, nej han skulle ikke nyde noget af den slags.
Han bar fine hvide laksko, et par stramme, dog uden at være for stramme sorte bukser, og en fantastisk smuk hvid skjorte, selvfølgelig proppet ned i bukserne, men således at det på ingen måde se hverken grimt, eller kluntet ud, nej det var skam stilfuldt, et sort slips hang omkring hans hals, og havde lige præcis den rigtige længde, og for en gang skyld bar han ingen handsker, så på hans venstre hånd var det tydeligt at se hans mange afmærkninger, de samme galt for dem i hans ansigt, og specielt dem ville ingen kunne overse, men han var trodsalt ved at blive ligeglad, for en gangs skyld lyste de ikke op fra tid til anden og gjorde aftenen nærmest ulidelig, og det var første gang i flere dage at dette var sket.
Desuden hvis man kiggede godt efter ville man se begyndelsen af endnu et sæt afmærkninger ved hans højre øje, som han dog stadigvæk ikke havde lagt mærke til.
Alexander begyndte lige så stille at bevæge sig ud fra den store sal, han kom ud på gangene, og begyndte lige så stille at bevæge sig mod den flotte hovedudgang.
