[OOC: I will behave if you do ^^ Jo da:
Amandasonne4@hotmail.com .. I adder bare]
Tumult var tydeligt at høre at stykke væk, men hvilken form for uro var svært at sige dg lod det til at komme tættere på, og til sidst var en sort plet, der blev tydeligere og tydeligere, til at få øje på.
"Aiiiiiirgh!" lød et begejstret råb før det blev tydeligt at det var en kvinde ridene på en bjørn, eller rettere sagt det der lignede. Katah sad bestemt på sit offer af en enorm stor sort bjørn, hun hamrede hælene tirrende mod siden af det store dyr, så bjørnen undveg, og ivrigt prøvede at smide hende af, men det lod til at være umuligt for det store kræ der trodsigt blev drevet fremad. Da hun var ca. 50 meter fra de tre andre tog hun et solidt greb om bjørnens hals, og let som ingenting knækkede nakken på dyret der straks faldt om på stedet og dermed lå stille. Katah sprang kajtet af dyrets ryg og så henrrygt på det
"Så fik jeg dig dit store bæst!" knurrede hun kækt, det lod dog ikke til at hun var opmærksom på de andres tilstedeværrelse.
Kvinden var stor, nogle ville betegne hende som enorm, og hun bar kun få klæder, noget moskusoksepels blev stædigt holdt på plads af læderremme om hendes læg, mens hendes lår var blottede og hun bar et simpelt lændeklæde af skind. Desuden bar hun en top af langt pels, hvilket lod hendes muskuløse mave være bar. På ryggen havde hun som altid sin store tobladede økse og om skuldrene læderpanser der beskyttede hende. 4 blødene sår var trukket over brystet, tydeligvis fra bjørnens enorme klo, dog lod det ikke til at genere hende.
Hun snurrede hurtigt rundt da hun hørte stemmer og så overrasket på en lille foramling, det var sjældent at løbe på mennesker heroppe, især de små tynde, og ikke særlig muskuløse mennesker, tilsyneladene fra syden
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Krystallandet
