Katedralens skib er et stort, nej faktisk enormt rum, med højt til lofterne, som udenpå den hvide, elegante kalkmaling er prydet med de smukkeste kalkmalerier med guldbelagte kanter. Ned fra det smukke loft med de mange buer opad, hænger der de smukkeste lysekroner et øje kunne skue. Lyssekronerne er forholdsvist nye, og af det purreste guld, flere hundrede stearinlys som hver og en skal tændes inden de isaristiske gudstjenester, og slukkes alle, hver i sær bagefter. Ned fra de mange arme på lyssekronerne, hænger de smukkeste mangekantede diamanter.. alt lige fra 6-kantede, til næsten helt rundslebne, som alle giver det lys der falder igennem dem, deres helt eget unikke skær.. På siderne af katedralens smukke, men gamle vægge, strækker der sig de smukkeste enorme mosaikruder, fra 2 meter over kirkebænkende, og næsten helt op hvor loftet begynder at udforme sig i popler.

Bagerst i det enorme, overdådige rum hænger der smukt pyntede balkonner i flere rækker, for at katedralen skal kunne rumme så mange som muligt, og helt nede for enden befinder der sig en balkon, specielt egnet til korret, og lige ovenover der, hænger endnu en balkon, hvor det enorme, smukke pibeovl er opstillet med de smukkeste piber stikkende op, så mange at det blotte øje ikke vil kunne tælle dem. alle piberne bliver nøje pudset en gang om måneden, og deres sølvbelægning vedligeholdes.

Over alteret hænger der et maleri(altertavlen) så vidunderligt, at kun de færreste har forsøgt at beskrive dets skønhed. Motivet er gudinden Isari, som i alt sin pragt skænker folket sin velsinelse. Selve alteret passer smukt til altertavlen. Det er lavet af det smukkeste formørkede kirsebærtræ, og med guldbelagte kanter. selve overfladen som man ville kunne kalde ' bordet' er af hvidt marmor, men dækket til af en smukt vævet alterdug, hvorpå en 12 armet lyssestage står placeret præcis på midten, lidt bagud mod tavlen. på hver hjørne står to enkelt lyssestager, i stand til at holde hver deres lys med en diameter på 15 cm.. Området er som i så mange andre kirker indhegnet af et lille rækværk, ligeså af kirsebærtræ med en blød pude til knæene ud mod kirkebænkende, som forøvrigt er fremstillet i det samme smukke kirsebærtræ som alteret, og belagt med guldkanter.

For at alle i katedralen skal kunne høre præsten når han taler, er der hængt nogle store, smukke gyldne horn langs væggene, som fanger lyden og forstærker den ud mod alle bænkene.. inden tjenesterne skal man åbne nogle små luer for at de virker...

Selve ovlet er smukt og tilpasset ind til resten af kirken. Dens træ er formørket kirsebærtræ, hvor alle kanter er belagt med det purreste guld. tangenterne er af dyrt og fint elfenben, og de sorte er naturligvis larkeret.. ovlet er stort og har så mange piper dansende op fra sig, at det med det blotte øje er umuligt at tælle.. alle piberne er af zink, men belagt med guld på ydersiden.. der er 4 lange rækker tangenter på ovlet, og mange pinde til at trække tonerne anderledes.. nede ved fødderne er der så to rækker pedaler, hvor fødderne så kan nå det, som hænderne ikke kan..
Selve området hvor ovlet befinder sig, er hævet over jorden, bagerst i katedralen, og nedenunder, dog stadig på en hævet balkon, står koret når der synges.




I ly af nattens stilhed og mørke, har Sharlen bevæget sig ind i kathedralen.. han følte sådan for at lade sine ører indhyldes i toner fra ovlets smukke piber, og skønt der egentlig burde være låst af, så har han dog taget sig den frihed at begive sig ind alligevel..

Han er ikke iført tøj i den stil han normalt bærer i dagtimerne.. nej, hans dragt er langt mindre prangende, og ganske anderledes.. - ligenu er han civil.
Hans høje, slanke og let bredskuldrede krop er (ud over underbeklædning naturligvis) dækket til af en snehvid skjorte.. denne er dog ikke at se, for udenpå hænger en lang sort frakke.. denne frakke er med høj hals og nogle store søvlknapper foran med det isaristiske kors på sig.. Han er i bukser.. noget som han ellers aldrig bærer i nærheden af katedrahlen.. ikke fordi han ikke må, men fordi han ikke finder det nær så elegant som kjortler.

bukserne er desuden også sorte, og fra knæet og nedefter er de stoppet ned i en sort støvle..

Generel ser han temmelig dyster ud i forhold til hvad han plejer. Hans hår er trukket op i en hestehale, som hænger nede i nakken, men dog hænger nogle totter foran løse..

Sharlen går med sagte, lydløse skridt op af trappen op til ovlet.. han bærer en lille lanterne i den ene hånd for at kunne se hvor han sætter fødderne..

da han når op til ovlet, tænder han nogle fakler på væggen, samt to af de store gulvlyssestager som står deroppe.. han sætter sig langsomt og forsigtigt ned på bænken, kaster et behaget blik op på de store piber, og lader et let, men afslappet suk glide over sine læber..
Derpå løfter Sharlen sine handskebeklædte hænder, og let begynder han at lade fingrene danse hen over de råhvide tangenter..
hans fødder klarer fodpedalerne, og snart er hele kathedralens enorme rum indhylet i de smukkeste, men også sørgeligste toner et menneskeøre kunne forestille sig..

Sarah havde ligget søvnløs i nogle timer og kigget utålmodigt op i loftet. Hun havde ventet på at kunne falde i søvn, men af en eller anden grund havde hun en rastløshed i kroppen, og så var der enten en sangs omkvæd der plagede hendes tanker, eller bare generelt; tanker.

Derfor havde hun besluttet sig for at smutte over til kirken.. det var så beroligende, og hun følte en tryghed.. hver gang hun sad eller gik rundt inde i den sal hvor hun sang kor.

Sarah gik indenfor, men pludselig stoppede hun brat op da hun hørte en sørgelig musik blive spillet. Det undrede hende meget hvorfor der pludselig lød musik derinde fra. Ovl musik? hvem spillede ovl nu?
en indtrængen!! var hendes første tanke.

Nu listede hun ind. Hun havde nogle hvide støvler på, netop fordi hun skulle udenfor inden hun kunne komme hen til kirken. Og så havde hun sin hvide nat kjole på, som gik til under knæerne og på hovedet en form for nathue, der dækkede hendes nakke hår.

Men.. det lyder nu meget smukt.. tænkte hun for sig selv imens hun gik nærmere, og bevægede sig sagte op af de mange trapper til ovlet.
Hvem mon der spiller lige nu?.. Hun fugtede sin læbe, og holdte fat om en hård genstand hun havde fundet på vejen derop - til at slå personen ned.. hvis nu det var en farlig.. person. Men okay? hvorfor ville DEN spille på ovl?

Sarah kom nærmere og nærmere.. og betragtede nu personen.. Hun kunne kun se skygger på skikkelsen derfra hvor hun sad, og hendes første tanke var ikke lige at det var præsten. Specielt ikke i det der tøj! Det var jo.. helt sort? og han havde bukser på! ja, nu kunne hun se det var en mand.
Hun pustede kinderne op og skulle lige til at råbe.. men melodien lød bare så sørgelig.. så hun lukkede øjnene og lyttede med.. i stilhed.
Jeg ved ikke .. hvorfor.. men.. den melodi får mit hjerte til at.. banke hurtigere..

Nu blev hun dog slynget ud af sine tanker.. og besluttede sig for at konversere med personen! og smide ham ud.. han lignede jo ikke en hun kendte!

"HEY DU DÉR! hvad laver du her?!" sagde hun højt og bestemt og holdte tættere og strammere om den hårde genstand - parat til at slå, hvis det kom så vidt.

Sharlen hører en velkendt stemme, som får et ryk til at gå igennem ham.. den sørgelige, så indfangende melodi afbrydes brat af nogle fuldkommen skæve toner, inden han hastigt ser sig over skulderen med et galloperende, forskrækket hjerte.
"Jeg spiller ovl-GAH?!!" han skynder sig at dække sine øjne til med den ene af de handskebeklædte hænder. (handskerne er også sorte)
"Søster Blancett HVORFOR befinder De Dem HER?! og i DÉN mondering?!" han får sig rejst op fra ovlet, men er dog nær væltet i sin hastige bevægelse..
Han lukker øjnene, slår det isaristiske kors for sit bryst, hvorefter han - stadig med øjnene lukket i, folder hænderne i en kortvarrig bøn.

Dernæst vender han ryggen til.
"De kunne være blevet set! eller overfaldet! De må faktisk slet ikke bevæge Dem ud i nattetimerne!!" hans ord vælter frem i en let spydig strøm.. han blev jo forskrækket, men oven i det føler han det pinligt.. delvist fordi han jo ikke burde sidde her, delvist fordi det var en af hans egne melodier.. og så delvist fordi hans tøj ser ud som det gør.. Han vil jo helst holde sine nattelige aktiviteter som vampyr- og dæmonjæger hemmeligt.

Og.. nårh ja.. så er Sarah jo også i færd med et bruf på reglerne!

Sarahs hjerte hamrede af nervøsitet, og hun lukkede øjnene hårdt i, da de skæve toner blev spillet. Musikken var ellers lige så smuk..
Da hun hører stemmen kan hun nu kende præsten og hun sænker den hårde genstand-sådan så hun ikke ser så truende ud.
Fader..? hun missede kort med øjnene, og måtte klø sig i nakken. det havde hun ikke forventet. Hun stoppede dog al bevægelse, hvor hendes kinder derefter blussede op.. men så man ikke kunne se det.

Sarah løftede en hånd op til munden og smilte skævt da Sharlen gemte ansigtet væk.. i skam? Hun prøvede ligesom at komme med en undskyldning.. men Sharlen var i fuld gang med at bede.. sådan så han ikke blev set skammelig på.

"Jeg.. jeg.. jeg.. " hun fugtede sin underlæbe og kunne ikke lige komme på en undskyldning.. så istedet vendte hun det imod ham!
-"Ja! hvad laver du her? og i dén mondering!" hun pegede anklagende på ham, imens hun holdte en hånd på sin kind. Hun lød skarp i stemmen.

Ja.. egentlig burde hun ikke svare ham igen. men hun kunne ikke rigtig lade være.. hun undrede sig virkelig over det tøj han havde på.. det virkede slet ikke som ham! men.. det gjorde ham mystisk.. og.. det klædte ham egentlig meget godt.
Sarah nev dog sig selv i nakken for den tanke og hun skar en kort grimasse.

Sharlen ved ikke hvordan han skal takle det, da det bliver vendt mod ham selv..
han ryster et par gange hurtigt på hovedet, så den hvide hestehale danser bag hans nakke.. egentlig får dette tøj ham til at se meget ungdommelig ud.
"Jeg har vel også lov at være civil??" lyder det en smule skarpere fra ham end det egentlig var ment.
"Tror De, at jeg går klædt i præsteklæder hele tiden?" - ja.. det var den bedste sidestikkende undskyldning han kunne komme på!

"Men, De er iført Nattøj! det går virkelig ikke!" han ryster atter på hovedet! han kan jo heller ikke tage sin egen jakke af og lægge om hende.. så.. så ville han jo kun bære skjorten på overkroppen?! -og det ville bestemt ikke gå! Søster Blancetts uskyldighed må og skal bevares for alt i verden!

Sarah stod nu lige op og ned og foldede hænderne, sådan så hendes arme hang nedad mod hendes knæ. Hun kiggede undskyldene ned i jorden og trak så let på skuldrende.
"Jeg.. finder bare altid ro.. hernede.." hun sank en klump. det var det eneste hun lige kunne komme på.

Sarah betragtede fader Carlisle's ryg.. og hestehalen der svang fra side til side.. hver gang han bevægede sig.
Hendes hjerte hamrede stadig en smule hurtigt.
"Det.. klæder dem.." mumlede hun lige så stille. Angående det med tøjet. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige?
Men.. det virkede bare mest rigtigt! selvom det langfra var rigtigt at sige sådan.

Sarah vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare ham angående nattøjet. men et eller andet måtte hun jo sige.
"Ja.. det er jo trods alt nat.." svarede hun så.

Sharlen sukker tungt.. ja.. hun finder ro her, ligesom ham selv.
"Nuvel da.. jeg skal nok lade være med at fortælle nonnerne noget. Men så skal De også vende tilbage til klosterskolens sikre mure!" lyder det en smule striks, men dog også let opgivende..

Dog træder hun dog godt og grundigt i det, da hun komplimentere ham.
"SØSTER BLANCETT!! KAN DE SÅ DÆKKE DERES ØJNE TIL!" han tager nogle hastige skridt frem, mens han taler med den hævede og meget bestemte stemme.
"Det her går jo slet ikke! Vent her, og rør Dem ikke ud af stedet!"

han stæser hen og ned af trapperne i rask gang.. han tog dog lanternen med sig, og bevæger sig tværs igennem kirkeskibet op til alteret, hvor han omme bagved har nogle af sine præstekåber hængende, til når han af og til skal skifte mellem de forskellige nadvre..

han lader en af disse beklæde sig udenpå frakken, så han lige med første øjekast ligner sig selv.. han tager en anden med, og bevæger sig raskt tilbage, op af trapperne, hvor han så med tilsideslået blik rækker hende kjortlen.
"Klæd Dem på i denne." siger han med et kortfattet nik, rækker hende den og går så frem igen så han står med ryggen til hende endnu engang..

han lader en hånd glide om og trække elastikken ud af håret, så det atter hænger løst.

Sarah smilte svagt.
"Javel, fader." hun kom med et lille nik og havde forsat hænderne foldet under underlivet.

Hun gisper dog da han pludselig kommer med et udbrud! han flippede jo nærmest helt ud over det?
dæk mine øjne til?.. rolig nu.. Fader.. tænkte hun og prøvede at bevare roen, ved at tage en dyb indånding og lukke sine øjne.
.. Uha..

"Ja-Javel?" kom det nervøst fra hende imens hun bed sig i underlæben.
Hvad mon han skal? tænkte hun nysgerrigt, men hun rørte sig ikke ud af flækken. Selvom hun kunne være en lille laban til tider, så kunne hun sagtens holde et ord.

Sarah lyttede til Faderens støvler der traskede ned igennem lokalet.. og hun stod helt stille indtil han kom tilbage til hende igen. Han havde klædt om nu.. nu lignede han sig selv.. Ja hans pæne jeg.. men det andet.. var nu også ret pænt.. Igen nev hun sig, men denne gang i håndryggen. Hun skulle ikke tænke sådan!

Sarah tog imod kjortlen og tog den så på. hun var lige ved at tabe nathuen.. men hun fik den dog på plads igen inden håret kom til syne.
"Sådan." sagde hun så da hun var færdig.

Han... er nu lidt sød.. tænkte hun hemmelighedsyldt.

Sharlen vender sig først om da hun har sagt god for det.
"Søster Blancett, De må aflægge ed på aldrig, og jeg gentager; ALDRIG at bevæge Dem udenfor sovesalen i den mundering igen!" lyder det lidt skarpt fra ham.
"Det er Deres egen uskyldighed, velvære og renhed der står på spil!" han løfter den ene hånd med en belærende pegefinger.
"Jeg agter at eskortere Dem tilbage til klosterskolen." han nikker kort.

At hun gik ud sådan.. årh, det kunne være gået så frygteligt galt! tænker han uroligt.
Mon nogen har set hende?

Sarah lyttede til hvad han havde at sige. Hun lukkede øjnene og fulgte med i alle hans ord. imens hun blot så mørke for sit indre øje. For ja, det blev sjovt nok mørkt når man lukkede øjnene i.

Sarah åbnede øjnene igen og lagde en hånd på hjertet.
"Det lover jeg." sagde hun så lydigt bagefter, "Undskyld." mumlede hun kort.

Hun nikkede kort og foldede hænderne igen, så de hang lige under underlivet. "Ja, det ved jeg godt. det er jeg ked af."
Sarah kiggede op med en svag blussen i kinderne..
"Ja.. Selvfølgelig. tak." hun nikkede kort igen.

Uh.. Det var ikke en SÅ hård skideballe igen.. hun fugtede sin underlæbe.

"Godt så!" lyder det kortfattet fra ham, inden han med et let nik tager de første par skridt hen mod trappen.
"Gå De først." lyder det så som en venlig gestus fra ham.. han rækker hende lanternen, inden han så puster stearinlysene ud, og slukker faklernes ild.


De begiver sig ned af trappen (okay?) mens Sharlens indre knager som en gal for at finde på en måde, hvorpå de kan få sneget Sarah ind på klosterskolen, uden hun vil blive opdaget.. for nonnerne vil nok næppe lade hende slippe så let

Sarah nikkede og tog imod lanternen og fulgte så efter Sharlen.
Hun gik i stilhed. Hvad skulle hun dog sige til Fader Carlisle? Som endda gik lige bag hende?

Hun følte sig beskidt.. hun ville så gerne se ham i dét tøj igen!
men hvordan? han ville næppe tage det på på arbejdet. Sarah var ikke helt sikker.. og hun havde egentlig aldrig prøvet den evne før.. før engang for meget længe siden! Måske hun skulle; give it a try? Hvad havde hun at miste?

Ja, hun havde givet sit løfte om at hun ikke ville forlade sit værelse som Sarah.. men hvad med som dreng? der var hun ikke Sarah!
"Hvordan kommer vi ind?" spurgte hun ham så ganske roligt.

Lige netop dét spørgsmål, ville han nu helst have undgået!
".. Eeehm.. det vil jeg gerne bede om lidt tid til at regne ud.." lyder det lidt langtrukkent fra ham.. først overvejede han jo at aflede nonnernes opmærksomhed.. men ville det gå? Hvad skulle hans egen undskyldning være for at bevæge sig derhen i nattetide?? nej det ville ikke gå!

Men hvis man nu tog en form for bagindgang? Ville det være muligt? Og ER der overhovedet en bagindgang på klosterskolen?
"Hvor befinder nonnerne sig på denne tid?" spørger han roligt.

Sarah nikkede forståeligt.
"Uhm, Ja okay." hun fugtede sin underlæbe igen.
Hmmn.. hvordan kommer vi ind..? hun så tænksom ud.

Da Sharlen snakkede igen, kiggede Sarah bagud og måtte lige tænke sig om en ekstra gang inden hun svarede ham.
"Øøh.. Rundt omkring.. vil jeg tro."

Sharlen nikker let.
"Se hvor De går" starter han med at sige, men ændre så over til det egentlige svar.
"Med den rigtige timing, tror jeg vi muligvis kan være så heldige, at undgå diverse uoverensstemmelser med dem.. " lyder det mumlende..

Han er ikke meget for denne smuglen omkring.. men hun havde jo søgt til kirken for at finde ro.. så han kan ikke rigtig forbyde hende det

Sarah vender hovedet hurtigt da han siger at hun skal se hvor hun går. I frygt for at hun var ved at gå ind i noget. Hun forholdte så bare hovedet lige ud og ventede på at han sagde mere.
"Det håber jeg også"

De begiver sig videre.. og træder nu udenfor for at liste sig ind.

//out