Cassa og Jane dukker op i et klart lysglimt, og en kort sølvkullørt røg breder sig i nogle sekunder, inden det lægger sig og syner hen til ingenting..
De står på en af de væltede søjler, som til trods for dens runding er et godt fodfæste.. Han flytter sin hånd fra hendes skulder og træder nogle skridt væk, hvor han så sætter sig ned med et mageligt suk..
Solen er ved at gå ned, så den kaster bløde stråler et sted ude fra horisonten af, og får vandet til at glitre noget så yndigt..
Det falder lige i Cassas smag.. den måde havoverfladen glimter.. meget smukkere end diamanter. og for Cassa er dette syn også langt mere værdigfuldt..
".. Jeg elsker det her sted.. på den her tid af dagen.." han lukker øjnene let, og i et kort sekund forestiller han sig selvskab af Fujita.. Som kunne han nærmest fornemme det lyserøde hår blafre let i vinden..

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__