Min dyrebare Ingrid,



Det er med stor tilfredsstillelse, at jeg endelig kan berette, at de sidste hindringer er blevet overvundet, og min ankomst til Dianthos nu er fastsat. Besværet, som sådanne forehavender uvægerligt medfører, har været en prøvelse af både tålmodighed og kløgt, men jeg forsikrer dig, at hver en anstrengelse har været berettiget, for med denne afslutning begynder en langt skønnere begyndelse—din og min.



Vor fremtid tager nu form, og det er min faste vilje, at vi straks etablerer det liv, der skal danne grundlaget for vores kommende ægteskab. Som sig hør og bør, skal du naturligvis tage ophold hos mig, således at du kan vænne dig til dit kommende hjem, din kommende rolle, og ikke mindst til mig. Det er en ordning, som i alle henseender er fornuftig og til din fordel. Intet i verden bør være mig kærere end din tryghed, din glæde og din tilvænning til de omgivelser, der snart vil være dine for livstid.



Jeg har sikret os en residens, passende for en kvinde af din ynde og for en mand af mit format. Et hjem, hvor du ikke blot vil finde skønhed, men tryghed—et hjem, der er skabt for dig. Du behøver intet at pakke, min due. Alt, hvad du kunne ønske dig, vil vente på dig dér: de fineste klæder, bløde tæpper, duftende olier til din hud. En kvinde af din ynde bør ikke bære fortidens byrder med sig, men træde ind i det nye liv uden skygger fra det gamle.



Jeg behøver vel næppe nævne, at det glæder mig utroligt, at du snart er indenfor rækkevidde. At kunne se dig dagligt, i stedet for at være henvist til papirets kolde sort, vil være en lettelse uden lige.



Jeg forventer, at du forholder dig behørigt til dette arrangement og møder din nye virkelighed med den ynde og værdighed, jeg ved, du besidder.



Indtil vi mødes, forbliver jeg,

Din hengivne,



Kitt Tane

Kitt Edmund Jaime Tane af Hermés