Så følelsen af den uendelige sensommeren hang langt ind over måneden, så nok havde træerne og buskene kasseret de grønne nuancer med fordel for noget rødbrunt, enkelte faldne blade fløj gerne med vinden. Man skulle blot se borte fra, at sensommeren sluttede i september, men som varmen og solen først rigtig lod sig tappe ud i oktober måned dette år, omtalte Leon det som en forlænget sensommer.
" Leon, vil du ikke holde lille pause og få noget at drikke? " den milde og ferskensøde stemme var ingen ringere end Matildas. Hendes far var forbi for at lave noget handel med Hans, eller det var hvert fald hvad han fik fortalt af de andre arbejdere, men rygter var rygter, men han kunne ellers ikke se nogen årsag til at Mathilda skulle være der. Leon rejste sig fra sit hug og tog de godt jordindsmurte handsker af og holdt dem i den ene hånd.
Han trak let på smilebåndet og tog den frie hånd til nakken og kiggede lidt over sin skulder. De andre arbejder havde skiftende holdt en pause her og der, endda bedt Leon om det, men han havde været så dybt begravet i sine egne tanker, at han blev ved med at udskyde det lige indtil han skulle hjem.
Han valgte at møde hendes blik og nikkede små bekræftende og trådte hen til hende som hun stod i græskanten op mod marken. " Du har snart fødselsdag, har du ikke? " spurgte han, som en mild erindring om at hun ville blive sytten lige om snart. " Mhm, to uger. Min far er forbi for at invitere hele Hanson familien og låne nogen af hans ansatte " bekræftet hun og rakte ham glasset med væske.
