Så at Frederik og Leon nu her side om side, i et helt forkvalt samtale emne og ingen der reelt set sagde noget, det var et efter men. Hænderne blev fra tid til anden gnubbet op ad hinanden, trods for hvor meget plads de havde at gå ad, var det som de gik på en bjergkædes smalle sti og ikke ønskede at falde. September havde var kærkommen, han skulle blot væk fra august. Måneden hvor de havde passeret deres alles fødselsdage. Specielt hans egen fejring havde været et forfærdelige minde for ham, som han så tilbage på det nu.
Anspændheden havde selv siddet godt stoppet ned i halsen på Leon, følelsen der havde været af tvillingesøsterens øjne som havde boret sig nakken på ham, hver gang han havde stået og grint med Frederik, lagt en hånd på vennens skulder eller ryg. Alt som blot var gjort i et venskabligt henseende.
Den rødhåret fyr bed læberne lidt sammen og skævede ned mod deres hænder. "Frede?" brød han så endelige stilheden, men så sig samtidig over skulderen som han ville sikre sig de var alene, hvilket de var i miles omkreds. Ruten de gik ad, den ville før eller siden lede dem hen til søen og tætninger af træer der ledte til en gammel mine der var brudt sammen men havde et hulrum, skabte et sted med ly fra regnen.
