Krystallandet
Citrus 28.03.2023 21:40
Ethian Sawyer. Navnet klingede bekendt. Minali havde engang overhørt Major Sharatar omtale manden som en muldvarp og at han var præstelærling i Dianthos. Andet vidste hun egentlig om personen. Men han var blevet relevant, nu hvor hun ikke længere var en direkte del af Mørkets bevægelse. For dem havde hun været anskuet som værdiløs. Som en simpel dukke. Og det ville de på sigt komme til at fortryde… Det ville hun sørge for.
Denne Ethian var en kontakt hun uden tvivl kunne benytte til sin egen fordel, hvis hun fik fingrene gravet godt ind i ham. Mørket mente de vidste hvor de havde ham. Minali der imod, hun var blot en kvinde der var død år tilbage. Og hun havde derfor frit spil. Ethian kunne være en støvle ind i den lukkende dør, der gav hende adgang. Han havde fingeren på pulsen hos både Lyset og Mørket. Det var ganske glimrende egenskaber, når man ikke selv ønskede at vække opsigt, som mørkelvere nu havde det med at gøre. Selv efter de stoppede med at være en jaget race, så kunne hun stadig mærke øjne, der stak hende i ryggen. Nogle med frygt, vrede og ilde hensigter. Andre med en dyb fascination. Minali var trods alt den modsatte farvepalet af en mørkelver, og det var derfor ikke altid at hun blev associeret med dem. Hos nogle var hun eksotisk, og med det fulgte der begær. Ingen af disse var hende uvant.
Og det var heller ikke tilfældet, da hun efter noget detektivarbejde havde fundet frem til at Ethian Præstelærling opholdt sig i en kro for aftenen. Hvorfor vidste hun ikke, og det var også ligegyldigt. Planen var simpel: 1. Lokaliser Ethian. Han ville nok ikke kende hende, næppe heller hendes tvilling, men hun ville kende til ham. 2. Vind Ethians tillid. 3. Skab forbindelsen. Hvordan vidste Minali ikke, men hun skulle nok finde ud af det.
Der var ikke mange mennesker i Det Halve Svin, da hun gik ind og lukkede døren efter sig. Noget usædvanligt, taget i betragtning af at det var midt i hovedstaden og om aftenen. Men et stykke fremme så hun en ung mand, der passede på beskrivelsen.
Denne Ethian var en kontakt hun uden tvivl kunne benytte til sin egen fordel, hvis hun fik fingrene gravet godt ind i ham. Mørket mente de vidste hvor de havde ham. Minali der imod, hun var blot en kvinde der var død år tilbage. Og hun havde derfor frit spil. Ethian kunne være en støvle ind i den lukkende dør, der gav hende adgang. Han havde fingeren på pulsen hos både Lyset og Mørket. Det var ganske glimrende egenskaber, når man ikke selv ønskede at vække opsigt, som mørkelvere nu havde det med at gøre. Selv efter de stoppede med at være en jaget race, så kunne hun stadig mærke øjne, der stak hende i ryggen. Nogle med frygt, vrede og ilde hensigter. Andre med en dyb fascination. Minali var trods alt den modsatte farvepalet af en mørkelver, og det var derfor ikke altid at hun blev associeret med dem. Hos nogle var hun eksotisk, og med det fulgte der begær. Ingen af disse var hende uvant.
Og det var heller ikke tilfældet, da hun efter noget detektivarbejde havde fundet frem til at Ethian Præstelærling opholdt sig i en kro for aftenen. Hvorfor vidste hun ikke, og det var også ligegyldigt. Planen var simpel: 1. Lokaliser Ethian. Han ville nok ikke kende hende, næppe heller hendes tvilling, men hun ville kende til ham. 2. Vind Ethians tillid. 3. Skab forbindelsen. Hvordan vidste Minali ikke, men hun skulle nok finde ud af det.
Der var ikke mange mennesker i Det Halve Svin, da hun gik ind og lukkede døren efter sig. Noget usædvanligt, taget i betragtning af at det var midt i hovedstaden og om aftenen. Men et stykke fremme så hun en ung mand, der passede på beskrivelsen.
Hun tog den mørke læderjakke af, for ikke at få det for varmt og hang den hen over skulderen. Sin positur lod hun hænge en anelse, så den passede mere med hvordan rakkerpakket af mænd plejede at bevæge sig. Og sådan begav hun sig roligt hen ved siden af Ethian. Med sin stemme en anelse formørket, som når hun altid udgav sig som sin tvillingebror, lænede hun sig ind mod bordet.
”Godaften Fader, sidder der nogen her?”
”Godaften Fader, sidder der nogen her?”
