Aliana var venlig til at holde trit med Jamie som hun vandrede blandt buske og samlede blomster op der så småt var ved at dø. "A det?" lød det fra Jamie fra hvert et skridt hun tog og et hvert syn på en ny ting. Aliana kunne ikke andet end at smile og svare sandfærdigt til hver en ting. Dog kom Jamie lidt for æt på vandet og Aliana måtte tage fat i hendes krave for ikke at Jamie faldt i vandet og ned til strømmen fra vandfaldet. "Kom Jamie" kom det fra hende og lagde hovedet lidt på skrå da hun kunne dufte en velkendt duft og en lyd fra knækket grene i nærheden. "Jeg tror far kommer" kom det fra Aliana og kiggede på Jamie. Så havde Elise altså sagt hvor Jamie og hende var gået hen, og Manuel var kommet hjem. Det var en hel befrielse. Så havde han altså modtaget duen på sin vandring hvor hen færten førte ham hen eller hjem.
Fnuggie 05.09.2022 22:42
Aliana var gået ned til vandfaldet med Jamie i hånden. Jamie var begyndt at gå så hun var villig til at udforske alt ting. Med tiden havde Aliana indseet at flokken var for lille til Jamie, og at hun netop skulle opdage nye ting, dufte til ting, mærke blomster i hånden og mange andre ting. Det var nydt at Jamie var begyndt at gå, hun havde været lidt sen ude af en pige af en pige at være på 1½ år. Men da Aliana så Jamie tage sine første skridt ærgede det hende at Manuel ikke havde set det. Han havde været væk fra flokken nu i 2½ uge og han havde misset en masse. Først havde flokken måtte flytte bopæl fordi der var huntere ude i skovene og havde nær dræbt en varulv fra en anden flok. Men flokkene rund omkring var venlige til at holde hinanden opdateret så Aliana var hurtig til at få pakket flokken ned med telte slukke bålsted og alt muligt andet. Dog havde de kun flyttet 2 gange på den 2½ uge Manuel havde været væk, og det resulterede i a Aliana havde sendt en due i Fredskilde for at fange Manuel på vejen i håb om at han fik den til deres ny lokation.Aliana var venlig til at holde trit med Jamie som hun vandrede blandt buske og samlede blomster op der så småt var ved at dø. "A det?" lød det fra Jamie fra hvert et skridt hun tog og et hvert syn på en ny ting. Aliana kunne ikke andet end at smile og svare sandfærdigt til hver en ting. Dog kom Jamie lidt for æt på vandet og Aliana måtte tage fat i hendes krave for ikke at Jamie faldt i vandet og ned til strømmen fra vandfaldet. "Kom Jamie" kom det fra hende og lagde hovedet lidt på skrå da hun kunne dufte en velkendt duft og en lyd fra knækket grene i nærheden. "Jeg tror far kommer" kom det fra Aliana og kiggede på Jamie. Så havde Elise altså sagt hvor Jamie og hende var gået hen, og Manuel var kommet hjem. Det var en hel befrielse. Så havde han altså modtaget duen på sin vandring hvor hen færten førte ham hen eller hjem.
Nyxx 06.09.2022 20:01
To en halv uges intens søgning var overstået og tanken om at skulle bringe Aliana nyhederne omkring den bortløbne varulv, gjorde allerede ondt. Manuel kunne allerede se for sig hvor knust hun ville blive, men hun havde trods alt bedt ham om at finde hvad som helst, der kunne indikere hvad der var sket med den unge varulv. Han havde en af de forrige dage modtaget en due med besked om de havde været nødt til at flytte lokation, da der var jægere der havde jagtet dem fra deres tidligere område, heldigvis var alle kommet uskadte fra de sammenstød de nu havde haft. Det efterlod stadig en torn i hjertet på ham… At han var væk og ikke var der for at beskytte sin flok, men nu var han næsten hjemme. Han kunne dufte bålet.I det fjerne set fra lejeren, kunne man se to heste med ryttere komme ridende. Det var Amir og Manuel. Mentalt forberedte han sig på samtalen med Aliana, men han vidste ikke hvad retning det ville tage… Om hun ville blive fuldstændig ødelagt eller om hun ville blive vred. Uanset hvad der kom ud af dette, burde han være i stand til at takle det. Han kendte trods alt Ali bedre end nogen anden i flokken. Efter nogle minutter ankom hestene til lejeren og folk gik dem i møde.
Manuel steg af hesten og gav tøjlerne til Amir. Han gik på siden af hesten til tasken og tog pelsen og et brev frem og så mod Cassandra, Amirs søster ”Cassandra, hjælp Amir med hestene. Lad dem få noget hvile og så kom tilbage til bålet.” sagde han med et svagt smil på læberne. Med pelsen under den ene arm, gav han et kram til dem alle og satte sig på knæ da Elise og Markus’ børn også ville have krammere. Elise trak let Manuel til side og lænede sig ind mod ham ”Jeg tror… Det er bedst du tager dette i enerum med hende… Hun er ude lige nu, men tænker hun kommer snart. Jeg skal nok tage Jaime og sørge for hun er underholdt.” sagde hun med et forsikrende smil på læberne. Manuel gav hende et nik og ventede blot på Aliana ville dukke op.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 06.09.2022 20:26
Aliana kiggede lidt på Jamie som var meget interesseret i vandfaldet og dens vandløb men hun kunne ikke få sig selv til at standse hende. I stedet holdte hun hende i hånden som de bevægede sig imod bredens kant så Jamie kunne røre ved vandet. "Far venter Jamie" kom det selvsikkert fra hende og lænede sig ned for at kysse den lyshåret lille pige i hovedepunden inden hun svang hende op i armene og tæt ind til sig. Straks lagde Jamie hånden om Aliana's nakke og gav hende et kys med åben mund. "Dada" lød det glad og smilende fra Jamie og Ali kunne ikke andet end at nikke. Der gik ikke så lang tid fra vandfaldet til de nåede kanten af lejeren og hun satte Jamie ned så hun frit kunne gå selv i lejeren. Endnu engang tog hun hende i hånden mens Jamie holdte nogle halvvisne blomster i den anden hånd. "Dada" kom det fra Jamie igen og Ali kunne ikke andet end at smile. "Ja min skat, Far er her et eller andet sted, jeg kan se Amir ved hestene" svarede hun og gik længere ind i lejeren med langsomme skridt så alle kunne se hvor god Jamie var til at gå selv. Det havde virkelig taget sin tid, men det var endelig lykkes Jamie at tage sine første skridt mens Manuel havde været væk, og hun var stadig en smule usikker på benene, men med en støttende hånd klarede hun det pisse flot hvis Ali selv skulle sige det. "Manuel?" kaldte hun ud i lejeren for at finde ud af hvor henne af at han var mens de bevægede sig i små skridt tættere på lejerens midte og bålet der stod forsigtigt og ulmede i gløderne.
Nyxx 07.09.2022 20:22
Manuel havde skam godt opfanget Aliana og Jamie’s duft for noget tid siden, men han havde valgt at tage tilbage til lejeren. Ikke fordi han var specielt udmattet, det var mere for hestenes skyld, da det havde været en lang tur uden ret mange pauser. Han havde trods alt lover Ali an han ville komme tilbage så hurtigt han kunne, men stadig nå at få en eller anden form for svar og det havde han fået på de 2½ uge han havde været afsted. Da han hørte en velkendt stemme og Ali og Jamie’s duft blev stærkere, skulede han udover lejeren og fik et smil på læberne da han spottede dem ”To sekunder Ali, så er jeg der.” sagde han som svar til hende. Elise var allerede smuttet over mod bålet og Manuel fulgte trop efter hende og spottede Aliana så med Jamie. Vent… Jamie stod og gik selv? Han troede ikke sine egne øjne, men da han kom nærmere, var det ganske rigtigt. Hans datter stod mere eller mindre selv, bevares lidt vaklende, men hun var trods alt endnu et barn.
Manuel gik op til Ali’s side og lå armen omkring hendes side ”Mød mig i teltet efter briefing, Elise tager Jamie.” sagde han stille som han lænede sig ind imod hende og gav hendes side et lille klem og hendes kind et kys, før hans opmærksomhed rettede sig mod sin datter. Med et smil satte han sig på hug med åbne arme og sendte hende et varmt og kærligt smil ”Jamen som du kan, lille skat.” sagde han og hentød naturligvis til at hun stod selv og havde set hun havde gået for sig selv, kun støttet af en hånd fra Ali.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 08.09.2022 20:19
Aliana hørte Manuels ord og fulgte hans stemme som de bevægede sig tættere på så Manuel rigtigt kunne se hvordan hendes små skridt tog fat. Hun smilte lidt og som Amir havde fat i hestene kunne hun se at der gjorde klar til e eller andet. Hun sukkede kort og nu kunne hun se at der var noget på færre.Var han skuffet over at hun havde flyttet flokken to gange på de to uger han havde været væk? Som Manuel endelig kom over til hende og sagde noget til hende nikkede hun blot kort og kiggede ned på Jamie og Manuel der krammede hende. "Kom skat" svarede hun og bukkede sig ned for at tage Jamie op i armene og sætte hende på hoften inden hun gik nærmere det ulmende bål og satte sig ned på en af træstubbene. Hvad havde Manuel fundet ud af? Hvad var der sket på hans tur?! Var det alvorligt? Var der noget galt? Hmm.. Hun kunne ikke komme i tanke om det, men en ting var sikkert hun var kunne ikke være mere lige glad. Den varulv havde skuffet hende dybt efter at han havde knaldet hende. Han havde bare fået det han ville have. en MILF. Intet andet! Hun var skuffet ja men hun rængte også til at høre hvad det var Manuel havde fundet ud af.
Nyxx 08.09.2022 21:13
Manuel gjorde store øjne da han fik øje på hvor godt Jamie i virkeligheden kunne gå. Det føltes næsten som han havde været væk i flere år, men havde hun virkelig lært det på de kun 2½ uge? Han missede virkelig alle de ting der var vigtigt som forælder. Det gjorde et eller andet sted ondt også på trods af, han i starten ikke havde lyst til at have et barn, men nu måtte han alligevel indrømme han elskede sin datter. At de havde flyttet destination var han ærligt glad for, for alternativet ville have været katastrofalt. Som Aliana bukkede sig for at samle Jamie op, flyttede han sig til siden for at give Ali plads. Han bevægede sig op til bålet og så på resten af flokken, der var kommet til samlingen. Manuel rømmede sig efter at have lagt pelsen og brevet fra sig på stammen ved ham ”Som i alle ved, var jeg væk i to en halv uge og har fået de svar jeg havde brug for. Turen var ikke noget specielt, ingen jægere eller andet afskum… Men tror Amir frøs lidt i Norden.” sagde han og klukkede let som han så på Amir der skar en grimasse. Manuel fortsatte ”De informationer jeg har fået er til Aliana og Aliana alene.” sagde han og sendte et svagt smil til Aliana inden han nikkede ud mod de andre ”Mødet overstået.” sagde han og bukkede sig ned for at samle pelsen og brevet op, før han begyndte at gå langsomt ned mod sit telt, med mulighed for Aliana kunne nå at fange ham efter han havde afleveret Jamie til Elise.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 08.09.2022 22:30
Aliana lyttede til hvad Manuel havde at sige. Noren virkelig? Var den lort til en varulv skrubbet helt til norden efter at have kneppet hende?! Var det ikke mere i det. Hun gøs bare ved tanken. Hun var et eller andet sted glad for at Manuel havde tilbudt hende at tage afsted. I det mindste fik hun nogle svar på noget hun sikkert ikke ønskede. Så hun sukkede lidt da mødet var overstået. Så var det altså nu. Hun satte Jamie ned på jorden og fulgte hende over til Elise. "Jeg kommer tilbage efter hende" kom det fra hende og smilte svagt.Manuel var allerede gået ind i sit opslået telt og stod lidt ude foran teltet i et stykke tid inden hun trådte indenfor. "Manuel" kom det fra hende og trådte tættere på ham. Hun kunne ikke se hvad han lavede men han stod med ryggen til hende imod sit bord der var sat op til ham. Der var nok at tage sig til når var leder af en ulveflok. "Jeg ved ikke om jeg vil høre det" kom det fra hende og sukkede svagt. Hendes stemme var lav og hun lagde armene over kors og nærmest krammede sig selv som hendes blik gled ned i jorden og hen på hans seng. De havde ligget der mange gange sammen bare de to. Den tid var forbi, nu havde han Feli sikkert, og hun stod tilbage som det tredje hjul på ny.
Nyxx 09.09.2022 12:10
Det var tydeligt at Aliana var irriteret, vred måske sågar. At den snothvalp havde taget til Norden efter at have været sammen med hende den ene nat, uden så meget som en eneste besked til hende. Det var en skam at han allerede var død, ellers havde Manuel sørget for det, på trods af han havde lovet Ali ikke at gøre det. Manuel tog en dyb indånding, tænkte over hvordan han skulle overbringe det han havde fundet ud af. Som hun kom ind i teltet så han sig over skulderen og sendte hende et svagt smil ”Aliana.” sagde han stille og så på pelsen og brevet foran ham igen. De andre ting kunne vente for nu, først skulle han sørge for dette. Han sukkede svagt og vendte sig imod hende og så hvordan hun stod og omklamrede sig selv. Hun var allerede påvirket, eller var der i virkeligheden andet galt? Som hun talte sukkede han let ”Du bestemmer selv Aliana. Jeg kan også fortælle dig hvad der står i brevet?” sagde han og gik roligt op til hende. Han slog armene omkring hende, hvis hun i så fald tillod det.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 09.09.2022 21:31
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Skulle hun vide det som Mannie havde at fortælle. Skulle hun lukke ørerne, eller skulle hun lade livet være som det var. Hun klarede sig jo fint, om end at hun var sårret som den gang hun blev solgt første gang af sine egne forældre. Det var en skam men hun hadet dem. Kunne hun hade denne unge varulv også?! Hun vidste det ikke og alligevel kiggede hun op på ham som han snakkede til hende.Med et kort nik til at han bare kunne læse op bevægede hun sig rundt i teltet, stadig med omklamrende hænder rundt om sig selv. Hun lagde hovedet glide ned ad sig selv og op igen kun for at kigge bagud og se på den mand der havde en kæmpe plads i hendes hjerte. Den plads var der ingen der kunne tage. Hun troede der var, men det var forældet og ikke særlig rart at vide. Så hun bed sig i læben. "Sig frem" sagde hun forsigtigt og kiggede på ham som hun gik over til ham og lagde sit hovede på hans brystparti for at lytte til hans lige så stille bankende hjerte.
Nyxx 10.09.2022 09:16
Manuel kunne godt se hun ikke helt vidste om hun egentlig ville vide hvad han havde at fortælle. Ikke han ville dømme hende hvis hun helt ville være fri, det havde trods alt været hårdt nok da han forsvandt... Desuden havde Manuel ikke ligefrem gode nyheder til hende, men det var vel bedre end ingenting?Han forstod nikket og gik over mod bordet for at tage brevet og åbne det. Som hun kom over til ham lå han den ene arm omkring hende. Han begyndte at læse " Jeg ved ikke hvor jeg skal starte... Folk i Fredskilde fandt ud af hvad jeg var. Jeg blev jagtet ud af byen med folk i hælene det meste af vejen. Flere pile ramte mig og det ser ud til mit liv ikke er til at rede. Det var på ingen måde sådan her jeg havde forestillet mig det skulle ende. Jeg havde håbet på at blive gammel med dig i min favn, men sådan skulle det ikke være. Min moder bor i Norden og vil med glæde modtage dig... Undskyld Aliana... Undskyld... " afsluttede han og så ned på hende.
Han kunne mærke hvordan en knude formede sig i hans hals over alt læse brevet. Her havde Manuel troet han skulle slagte en ung varulv for at havde efterladt Aliana, men at han var blevet jagtet ud af Fredskilde og var endt på sit dødsleje var jo... Sørgeligt... Selv for ham, om han kunne lide ham eller ej.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 13.09.2022 22:08
som hun stod der og lyttede til Manuel's hjertebanken lagde hun armene rundt om ham som han begyndte at læse op. Da han var færdig overvejede hun hvad hun skulle sige. det kunne have været hende det var gået ud over. Kunne hun have flygtet hen til Manuel for at lade verden flyde sammen til et og pakke telte ned inden de havde fanget hende. Kunne hun have hjulpet den unge varulv for blot at lade sig selv blive dræbt? Nej hun havde Jamie. Det var den vigtigste i hendes verden nu. Hun sukkede lidt og lukkede øjnene for blot at lytte til Manuels banken der blev lidt hurtigere.Kunne hun tage til norden for at møde hans mor? Der var intet navn, så hvordan skulle hun vide hvor henne hun skulle lede og hvem hun skulle lede efter? Hun sukkede lidt på ny med sine lukkede øjne og lyttede blot til den lidt hurtigere hjertebanken mens armene var rundt omkring Manuel og hun klemte en smule til, men ikke nok til at det ville gøre ondt. "Jeg forstår" svarede hun efter hvad der virkede som flere minutters stilhed. "Det.... Det kunne have været mig" kom det stille fra hende og åbnede endelig øjnene for at kigge op på ham. Hun havde håbet at han bare var skredet. Ikke at han ville forsvinde fra hende revet ud af hendes liv på den måde. Havde hun ikke fortalt ham at han skulle passe på? Han havde jo selv valgt at blive hængende i Fredskilde, få sig et hus alt imens hun kunne have tilbudt ham frihed i flokken og en ekstra healer så det hele ikke hang på Elise.
Nyxx 15.09.2022 17:15
Manuel så på hende med et bekymret blik. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige til hende, for hvad sagde man i sådan en situation? Det var ikke fordi han havde stået i noget lignende før. Han havde det anstrengt, så hvordan måtte Aliana ikke have det? Han tog hende ind til sig, holdt hende tæt og strøg hende let over ryggen. Manuel ville lade hende sige noget hvis hun havde brug for det, for han kunne sige nok så mange ting, men det var ikke ham det var gået udover, så han forstod hvis hun lige havde brug for tid til at få det igennem systemet. Han bed sig svagt i underlæben som der blev stille i teltet og da hun så talte, var det som at have fået stukket en kniv i hjertet. Tanken om det kunne have været gået udover hende gjorde næsten mere ondt ”Det gør mig ondt, Ali… ” sagde han stille og rakte hende brevet ”Hans moders navn og bopæl står nederst. Det er dit. Hun er parat til at svare på spørgsmål for dig.” sagde han og kyssede hendes pande. Hvis hun ønskede skulle han nok tage med hende, for han vidste trods alt hvor det var og hvilken retning de skulle.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 16.09.2022 02:24
Den tavshed der fyldte teltet gjorde hende deprimeret. Men hvad skulle hun gøre ved det. Det var kun hedes tanker der fyldte, og hvis bare Manuel kunne læse dem havde det været lagt næmmere. Hvoror havde Evander ikke kommet til hende?! hun kunne have beskyttet ham. Hun kunne have gjort noget, fået ham væk fra Fredskilde og så få ham ind i flokken. Ja det havde nok krævet lidt tilvending for Manuel's side men det skulle nok gå alt sammen i længden. Måske duede hun bare ikke til at finde sig et forhold som Manuel tydeligtvis havde til Feli. Eller det havde hu da regnet ud fra deres sidste møde ham og hende. "Manuel?...." hun stoppede sin sætning og kiggede på brevet. Skulle hun tage det eller lade vær. Skulle hun glemme alt om det og lade fortiden ligge. Hvad skulle hun overhovedet snakke med hans mor om?! Han var skredet alligevel, uanset om hun kunne have hjulpet ham eller ej. Alle de gange hun havde tilbudt ham en chance hos flokken som healer. Men han havde pure ville beholde sit job som bartender på kroen og have et hus i Fredskilde. Det var ikke det værd. Her kunne han have levet frit blandt andre som ham, hvor der ikke blev set ned på ham. "Jeg... Kan ikke... Hvad skulle jeg sige til hende? Hvad ville nogen sinde gøre dette er den rigtige beslutning. Jeg kunne have hjulpet ham. Jeg kunne... Jeg ved ikke. Han er dum for at forlade mig. Hvad skulle hans mor nogen sinde sige til mig som gjorde det godt igen?" hun sukkede lidt og krammede sig ind til ham ved at lade næsen bore sig ind i hans brystkasse.
Nyxx 17.09.2022 20:09
Stilheden i teltet var nærmest uigennemtrængelig. Manuel havde egentlig flere spørgsmål end før… For Ali måtte da have fortalt ham omkring flokken og han kunne få audiens med Manuel? Havde han været bange for at få et nej? Det hele var så frustrerende, for han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende. Han så på hende som hun sagde hans navn, men sagde ikke noget. Han ville lade hende tale hvis hun havde noget at sige. Manuel var klar over det var en stor mundfuld at sluge på en gang, men han kunne heller ikke bare dele det op og fodre hende det lidt efter lidt, det ville næsten være mere frustrerende. Han så på hende og holdt hende tæt ”Aliana, det er dit valg. Jeg ved du har forsøgt og forsøgt… Du kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Jeg ved ikke hvad hans mor havde forventet… Måske hun ville møde kvinden hendes søn skrev så mange breve om?” sagde han og trak svagt på skuldrene. Han vidste ærligt ikke hvad den unge varulvs moder havde tænkt sig at gøre eller fortælle Aliana, men han kunne forestille sig hun måske ville møde hende.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 18.09.2022 00:21
Hun sukkede lidt over Manuels ord og hun trak sig væk fra ham. Vendte sig med ryggen til ham og omfavnede sig selv for at lade blikket glide rundt i teltet. Det havde været nemmere hvis han bare var skredet og lade hende være for evigt. Dette her var jo en skæbne hun ikke ønskede at nogen skulle have. Det var en grusom skæbne, en skæbne der kunne have været hendes. Skulle hun nu passe på når hun gik til Fredskilde for ikke at få blikke fordi de havde set hende med Evander?! "Jeg...." hun bed sig i læben som ordene blev slugt i munden på hende. Skulle hun tage til norden og møde denne mor? Hun kunne jo ikke sige noget der ville gøre det hele langt bedre. Det ville kun være smerte at se Evander's mor der kunne ligne ham. Hun kunne ikke tænke klart lige nu. Hun var som forstenet i sin egen omfavnelse og lukkede øjnene for at bide sig i underlæben. Tanken om at Evander og den dumme varulv ikke var her mere gjorde ondt på hende. Samtidig var hun dog kommet over det, om end at Manuel havde taget væk for at få svar. Det var vare ikke så nemt at ligge det helt bag sig som hun troede. "Jeg...." endnu engang bed hun sig i underlæben. Ordene var forsvundet fra hendes mund.
Nyxx 21.09.2022 16:16
Manuel lod Aliana komme fri som hun trak sig væk. Han forstod godt hun var splittet. I lang tid havde hun troet at den unge varulv blot havde fået kolde fødder, men sandheden var i virkeligheden langt mere dyster. Havde han bare haft tiltro til hende og flokken, ville dette formentlig aldrig være sket. Nej, Manuel havde måske skulle se ham an, men han var nok blevet en del af flokken alligevel. Tanken om at det kunne have været gået udover hende skar ham i hjertet. Han kunne slet ikke lide den tanke, men hun var her, stadig i live. Han sagde ikke noget, men gik blot op bag hende og omsvøbte hende løst i hans favn, så hun kunne trække sig igen hvis hun ønskede. Manuel så på hende og sukkede ”Jeg vil ikke tvinge dig til noget. Men tænk over tilbuddet i det mindste.” sagde han og trak svagt på smilebåndet ”Det er ikke alle der får den chance.” afsluttede han med rolig stemme.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 22.09.2022 00:44
Hun mærkede armene der forsigtigt og roligt omsvøbte hende i en omfavnelse og hun åbnede endelig øjnene blot for at høøre Manuels ord. Kunne hun gøre det?! Skulle hun virkelig tage afsted og spørge om hvad som helst til en fremmed dame der egentlig kun ville hende det bedste?! Hun havde stadig ikke styr på hvad hun overhovedet skulle spørge en gammel og fremmed dame om. Intet hun ville sige kunne gøre situationen bedre end den var nu. det var enulykkelig situation, og et eller andet sted havdehun ønsket at Manuel blot havde fundet hamog banket ham ensmule for at forlade hende."Hvad..." nej hun kunne ikke sige noget lige nu. Ordene var simpelthen forsvundet fra hende. "Ved Zaladin's lange tørre underbukser!" bandede hun på dæmonisk så Manuel kun ville kunne forstå Zaladin's navn. Hun havde for vane at bande på dæmonisk når hun var vred, og det var hun bestemt nu. Alt ting kunne have gået SÅ meget bedre hvis bare den åndssvage varulv havde lyttettil hende og taget imod hendes tilbud om at komme med tilbage til flokken. hun havde slet ikke tal på hvor mange gange hun havde sagt at flokken kunne bruge en healer med hans evner.
Nyxx 22.09.2022 14:59
Manuel var sikker på at den unge varulvs mor, nok skulle svare på hvad end Aliana havde i tankerne, men det krævede blot hun var villig til at tage rejsen derop. Det var trods alt en ret lang tur. Personligt havde Manuel ønsket at han havde fundet ham i live, så kunne han i det mindste banke en eller anden form for fornuft ind i knoppen på ham, det var bare som om det blev ret svært nu. Han hævede et øjenbryn som hun ytrede nogle ord han ikke kunne forstå, udover Zaladin’s navn, så han var godt klar over det ikke vær pæne ord der kom fra hende. Han kunne godt forstå hun var vred, havde han nok også været, men han vidste bare ikke hvad han skulle gøre. Han havde gjort sit, fundet ud af hvad der var sket med den unge varulv og vendt tilbage med informationen til Aliana. Han var godt klar over det bestemt ikke var den besked hun havde håbet på, Manuel havde da også håbet på et andet resultat end dette.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
Fnuggie 25.09.2022 00:27
Hun knyttede hænderne som hun prøved at holde diverse bandeord inde i sig selv. "Manuel... Jeg ved ikke... Det er en lang rejse, og hvad med Jamie?! Jeg kan da ikke efterlade hende!" hun ville ikke rejse uden grund, og var dette en grund nok til at rejse, når hun ikke engang vidste hvad hun skulle spørge en gammel kone om? En der potentielt kunne have været hendes svigermor. Hun rystede ved tanken om det og hun sukkede en smule."Hvad synes du jeg skal gøre?" surgte hun og kiggede bedrøvet op på ham. Hun ville gerne have svar, men det var en vildt fremmed person, og hun skulle efterlade den hun elskede allermest. Hun skulle efterlade sit hjem. Hvad nu hvis hun ikke kunne lide svaret der var kommet til hende når hun spurgte om ting. Hun hadeet Evander inderligt. Hvis han bare havde lyttet til hende en gang for alle, så var dette her aldrig sket!
Nyxx 26.09.2022 17:18
Han så på de knyttede næver et sekund og så da på hende ”Jeg ved det… Ikke nok med turen er lang, den er også kold på denne tid. Jamie skal jeg nok tage mig af, naturligvis med hjælp fra Elise.” sagde han og trak let på smilebåndet. På trods af han originalt ikke havde lyst til at have et barn, så tog han alligevel rollen som far og ville med glæde aflaste Aliana når hun havde brug for det, sådan var det trods alt at være forældre. Manuel trak svagt på skuldrene ”Hvad siger dit hjerte Ali? Det er det der betyder noget. Du behøver ikke at tage af sted og vi kan blot sende en due, hvor vi forklarer situationen og takker for tilbuddet, men må afslå. Jeg vil ikke tvinge dig til at tage af sted.” sagde han og nussede hende let. Han ville ikke være den der var skyld i sår blev åbnet igen, for det havde taget hårdt nok på hende allerede, så det skulle være hendes eget valg, hvis nogens.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.

There's only so much, one can tolerate.
1 2
Chatboks
IC-chat▽