Krystallandet
Fnuggie 12.07.2021 00:56
Regnen havde stået ned i tre dag, og her på fjerde dagen var det ikke stilnet af, faktisk var det blevet langt værre. Aliana havde rykket sig længere væk fra Manuels ulveflok i et stykke tid. Evander havde forladt hende, lige som de var ved at starte noget op. Det var vel bare en typisk mande ting der gjorde at de fik kolde fødder. Men hun var lige glad, det gjorde mere ondt end hun havde givet udtryk for. Manuels og hendes datter var blevet lidt over et år og var så småt i gang med at tage sine første skridt. Hvilke var en lykke, men for Aliana... Ikke ret meget, hun kæmpede med sig selv og den vrede hun følte inden i. Derfor havde hun på ny trukket sig væk fra flokken og ud til den lille sø i skovbunden. Hun var sjask våd og intet til at dække hendes kolde krop, men hun var lige glad. håret lå fladt ned langs hendes ansigt og dryppede fra spidserne.Hun rejste sig for at gå over til nærmeste træ. Uden så meget som at blinke tog hun sine knive frem og begyndte at slå ind i barken for at ødelægge æggen af sine knive, men også det var hun lige glad med. Hendes datter Jamie havde hun ikke med sig, hun skulle ikke se sin mor sådan her. Ingen skulle se hende sådan her. Hun fortsatte med at bore knivene ind i barken og træet så noget bark fløj af efter nogle stød. for hvert slag ødelagde hun æggen på sine knive mere og mere, men hun tog det ikke så tungt, de kunne slipes igen. Hun var vred, sårret og slet ikke sig selv. Det var som om der stod ild ud af øjnene på hende, og ingen behøvede at forstyrre hende i hendes gøren.
