Dagen var varm og fugtig, inde på kroen sad en masse mennesker og andre væsner for at køle lidt af med noget at drikke. Inde på kroen sad en ung elver og fik et krus mild mjød. Hun havde en blonde kjole på med store sløjfer, hun elskede sløjfer.
Elveren var en lidt gammel pige men ung for en elver at være. Rania hed hun og hun sad og tegnede imens hun mumlede for sig selv. Hun grinte lidt imens og fik tegnet en lille elver mand og en bue og en målskive.
Rania grinte over tegningen og en mand kom og satte sig ved hende og spurgte roligt. "hvad griner sådan en smuk pige over"
De rav gule øjne så op på et menneske, omkring de 60 år og temmelig stor i det. "over alle de stemmer her i kroen..... og ikke mindst min tegning" det sidste var ikke noget hun ville sige men ikke opfattede hun sagde. hun lukkede hånden og pustede noget støv ud over tegningen der pludselig blev levende og gik rundt i parpiret.
Elveren samlede buen op og begyndte at skude efter mål i tegningen. Rania grinte igen og forstod ikke manden prøvede at flirte med hende. faktisk forstod hun ikke så tit sådan noget da hun nemt glemte det igen.

Rania så på tegningen der vendte sig mod hende og talte til hende. "hey han vil dig ikke noget godt min pige, skynd du dig hellere at gå." Rania så op på manden og så ned på sin mjød. "den er ikke tom" hun havde haft lyst til at tænke det men vidste ikke hvorfor men noget i hende sagde hende hun tænkte det selv om hun ikke gjorde det. Rania tog mjøden og tog en lille slurk igen. Hun så på tegningen og rystede på hovedet over det tegningen havde sagt til hende.
Manden der prøvede at flirte med hende opgav og gik væk over til nogle lyst piger.

da der hadet været meget se til på det sidste og lindas bort rejs hadet jack været lidt ude af sig selv og hadet savnet at komme ud og rejse lidt igen dog kunne han det ikke  længer tid af Gangen mest på grund af alt det der hjemme. men jack hadet valgt at rejse væk for at komme lidt væk og finde sig selv igen han og han hadet glemt hvor meget han savnet det med at rejse rundt og møde nye mennesker og det var måske noget han hadet lyst til at gøre igen dog var han ikke kommet længer ind til Det Vestlige Krystalland  men det var stadige en lang tur for ham  og  i den varme som hadet været i dage følte han sig helt opkogt  han hadet fundet sig et kro som han vidste lå her og som han hadet  Benyttede sig af mange gange han stod stille ude for døren til koren han husket lydene og de galde mennesker mund kro fatter kunne huske ham stille åbnet han døren og hadet sin kappes hætte over hovedet folk kikket på men vendte sig så mod sin mad og det de nu gjorder jack kikket lige så på dem og faldt hans øjne på en elver kvinden han nikket blidt til hinden og lod hætten falde af blidt jack var en høj ulv med sort pæls på hele kropen og linget en regtit ulv stille gik han hen mod kro  " heey har du palds til en halvdyr som i dag " svaret han med et stille og rolige smil. først fnøs kro fatter og sagde " jaa da men det koster dog lidt ekster " han vendte sig og stod bum stille og så på jack " jack... jack  Demon " svaret han folk vendte sig stille om ved navnet da nogle af dem kendte til Demon famillen. jack grinte og bukket lidt " længe siden min gammel ven ser du stadige kan holde folk ud her " kro fatter grinte og  Klappet hænderen så hårdt han kunne sammen folk fløj næsten op der hvor de sad en var ved at sluge sin øl men fik det galt i halsen  jack  grinte blidt " jamen du godste det længe side knægt eller det jeg jo ikke kalde dig for mere har hørt let eller andet om dig " svaret han med en brummen selv jack tog sig til hagen og nikket besteme " jaa der er sket lidt ting overaskler på Overaskler min far tog det ikke så pænt " svaret han og viste et slag han hadet foget fra ham på kinden 

Alle farede op over en eller andens navn. Men Rania hørte slet ikke efter, eller jo men hun kendte ham ikke så hun så ikke på ham. Hun så ned på tegningen og fortalte stille en joke til tegningen og begyndte at grine til tegningen.
Rania anede ikke hvem eller hvorfor alle var så overraskede over en eller anden person. hende selv var ikke just imponeret. hun tog hånden ned i tasken og tog et nyt kuld op. hun så på tegningen og tænkte lidt over hvad hun kunne tegne. "hvad siger du til at få en kvinde at danse med?" talte hun til tegningen. Elveren i tegningen smilte stort og klappede. "ja tak endelig" Hun grinte igen og begyndte at skitsere en kvinde elver. En fin lille skikkelse. Elver kvinden vågnede til live og begyndte at gå over til elvermanden og de begyndte at danse. Rania grinte sødt over hendes tegning.

En mand kom over mod hende og da hun skulle til at tage en slurk af sin mjød blev hun skubbet til ved et uheld af denne mand der skulle ud og videre. Hun fik dog spildt på sit pergament og tegningen døde. hHun blev helt trist og så på denne tegning der nu var død og ødelagt. Rania begyndte at tørre mjøden væk fra pergamentet og sukkede. Det var ødelagt.

Rania så på dette halvdyr med sine ravgule øjne. hun så ned på tegningen da han talte. hun trak vejret roligt og så på tegningen. "den er færdig, mjøden ødelage det... som så meget andet" kom det fra hende og hun rejste sig roligt og gik over til en skraldespand ved baren. hun lagde pergamentet ned i den med en blid hånd og gik tilbage til bordet og havde ikke mere pergament med. hun havde jo ikke regnet med at den ville blive ødelagt. hun så på denne halvdyrs fyr da han spurgte om han måtte sætte sig. hun så rundt og så der var masser af pladser. "det må du da, selv om der er mange pladser rundt omkring" kom det fra hendes tænker. hun så ned i krudset med mjød og havde stadig meget tilbage. hun ville bare ikke ha mere. hun kørte en fingre over krudset og anede ikke hvad hun skulle tage sig selv når hun ikke havde sine pergamenter. hun elskede sine tegninger. de var fulde og liv og humør.
Rania havde langt gyldent hår og en sløjfe oppe i håret også. hun pillede lidt ved sløjfen imens hun så ned på bordet. hun så ikke så tit på folk. hun glemte dem alligevel meget hurtigt.

Jack viste  ikke om det var ham som hadet foget hende til at skifte humør sådan  med at sprøger stille kikket han ned på papiret  som.hun hadet midstre han trak stille sin lille taske fem og rode lidt i den "Hvor gjorder  jeg nu af den... ar ha  her af den  håber  det hjælper  lidt på det  " svaret han med et stille smil og ragte noget papir  ak frem mod hende  med et stille smil på læben  "navnet  er Jack  " han smilede  stadige varmt og imødekommende  mod hende hun så godt ud i hans øjne  han elskede det blonde hår hun
 men noget sage ham at hun ikke boet i elver by 

Rania havde meget skiftene humør. og selv om han ikke mente hun kom fra elverly så gjorde hun det altså, hun så på pergamentet og tog roligt imod det uden et ord. hun lagde det på bordet og tog kuldet frem. hun så op på jack da han præssenterede sig. "Rania.... eller det er hvad folk har kaldt mig i mange år" hun anede ikke hun sagde hvad hun tænkte. og sådan var det bare med hende.  hun anede ikke hvad folk mente om hendes tænker. men hun kunne ikke gøre for det. hun var hjerneskadet pga det.

Rania begyndte at tegne en let påklædt elver pige på pergamentet og hun lavede nogle noder og en lille lut. hun vidste ikke hvorfor men hun elskede elverpiger og drenge at tegne. Rania var ikke just den klogeste i lokalet pga hendes højt sigende tanker. men hun var dog nok den mest specielle for folk mente hun var syg eller værre sindsyg.

Rania så kort på jack da han forslå at sælge hendes tegninger. hun lukkede hånden og åbnede den og noget støv var til syne. hun pustede det ned på pergamentet og den blev levende på pergamentet. hun så på jack og rystede på hovedet. "det kan jeg da ikke. de er mine venner." hun så ned på pigen på pergamentet der var begyndt at danse og spille. Rania smilte lidt trist da hendes tanker igen blev sagt højt. "de er de eneste der forstår mig." hun så på ham da han tændte et lys med fingeren og trak på skuldren da hun synes der var lys nok. hun så lidt på pergamentet og begyndte at tegne nogle træer og buske som elveren kunne spille og danse rundt om.

Rania så på sit pergament og så på jack. "jeg har ikke mere med... og jeg skal jo også bruge det til mit arbejde." sagde hun lidt trist da hun da gerne ville ha givet ham et pergament. hvorfor han kaldte det papir i stedet anede hun ikke. men hvad gjorde det. pergament var jo et pergament og papir var et papir. de lignede bare hinanden lidt.
hun så ned på sit pergament og så på den dansede elver pige med sin lut. hun kunne ikke drømme om at sælge sine tegninger. hun havde ikke mange andre der forstod hende og ikke så skævt til hende. Rania arbejde med noget hun kunne lig så det at skulle blive kunster kunne hun ikke drømme om. hun nød at være lærling for en bibliotekar. det var så hyggeligt.

//lukker aftalt med medspiller.