Ananta lå i en seng af kul stykker da det bankede på døren. hun strakte sig roligt og rejste sig op. håndtaget var lavet et brandsikkert metal. hun tog fat i håndtaget og åbnede døren forsigtigt. hendes sorte og orangegyldne hår flavrede da hun åbnede døren.  hendes hænder var sorte som kuld og hun havde smukke gyldne ild øjne som lignede de var sorte. hun bukkede forsigtigt til denne mand foran hende. hun havde ikke set ham før så han måtte være besøgende.
Ananta havde bransikkert tøj. hun havde et lille smedje værksted bag ved nede for enden af vulkanen var folk ikke blev stegt når de var der, men hun havde det godt der iinærheden af vulkanen. hun var født af ild. og vulkanen var hendes moder. hun så på denne fremmede og havde faktisk ikke mødt en som ham før.
"god dag" hun var ikke den bedste til krystalisk da hendes med beboer ikke talte så tit til hende. de var mere bange for hende. fordi hun satte ild til ting hun rørte. derfor valgte hun at blive smykke smed. hun kunne nemlig lave smykker med sine hænder. hun var dog ked af at folk frygtede hendes ild. hun kunne jo ikke gøre for det.  hun øvede sig dog på krystalisk for at kunne tale med folk men tit kunne man høre hun ikke var god til det.

Ananta så måske menneskelig ud men kun fordi vulkanen ikke just var aktiv mere. så hendes indre ild var også ved at gå ud. hun havde jo vulkansk blev i årene. hun havde orange midte af håret der gløede som ild. hun havde sorte hånd fordi luft tørrede hendes ild hænder. men de var stadig voldsom brandfarlige.
hun så nysgerigt på hans med de mørke orange øjne der også gløede. hun lyste helt op da han talte om et smykke han ville ha lavet af en smed i en vulkan. "mig det er.... jeg mene, det er mig" hun havde svært ved sproget så hun prøvede ihværdigt at sige det rigtigt men det kludrede altid for hende.

hun gik ud af døren og lukkede den bag sig. "denne vej" sagde hun og vinkede ham med og man kunne fornemme at der hun havde gået var der meget varmt under hende. hun skulle jo ned til hendes smykke smed værksted. ild var nemt for hende. hun skulle bare røre det så var det varmt. hun gik lidt hurtigt for at han ikke skulle gå langsomt. hun kom dog hurtigt til hendes værksted som lå lige nede foran bjerget i et område uden træer eller blomster. mest fordi hun altid slå det ihjel. hun åbnede døren og trådte tilside og gjorde tegn til han måtte gå ind.
inde i værkstedet var der stole, meget forskelligt brandsikkertudstyr og mange slags pincebter og en kæmpe ovn der varmede hele lokalet op og en spand til at ligge de brandene varme ting i så de kølede af.

ja selv med korte ben kunne man godt gå hurtigt. hun så tilbage da hun hørte sten glide ned af siden idet han talte og præssenterede sig. hun ville gerne gi ham en hånd men var bange for at skade ham eller andre. hun havde trukket hånden frem og trak den hurtigt tilbage da han så ud til at finde fodfæste. hun bukkede dybt for ham efter han havde sagt sit navn. "Ananta... Firedust" sagde hun med et forsigtigt smil til ham og kom hurtigt ned til sit værksted.

at han gik og pillede gjorde hende intet. ej heller at han lidt gjorde nar af hendes tale. men når folk for det meste frygtede hende og ikke talte med hende lærte hun ikke sproget mere end det hun hørte andre sige.
Ananta gik over til ild stedet og ud af hendes bryst fløj en orange sommerfugl over til ildstedet og det flammede meget op. hun vendte sig mod ham da han talte.

hun så på denne smukke juvel og var ved at tage den med fingrene men tog hurtigt fingrene til sig. hun kunne skade ham. hun så hurtigt rundt. tydeligt noget i tankerne. hun tog en tang med noget specielt stof på håndtaget. det gjorde at hendes varme ikke gik ind i tangen og brandet andet. hun så op på ham for at sikre at han gav hende lov at tage den. da han så gjorde dette tog hun den forsigtigt med tangen. hun så på denne juvel med fortryllende øjne og lagde den stille på et bord. "du ha plan for hvordan det se ud" hun ville jo gerne gøre ham glad, det ville hun med alle kunder, så hvordan han ønskede det afsluttede resultat skulle se ud ville jo gøre det hele lidt nemmere for hende.

Ananta var aldrig blevet omtalt som kære. det lettede hendes hjerte lidt at nogle kunne lig den hun var. da hun tog juvelen og han pludselig antændte en flamme i hånden så hun på den med de smukek mørke orange øjne.
hun trak vejret dybt og ud af hende fløj endnu en sommerfugl og landte på hendes fingre. "jeg har stærk ild. ild sommerfugle" sagde hun roligt og smilte. og stærk ild var det. for det at det satte sig på en blomst brød den i flammer.

da han beskrev hvordan han ønskede smykket så ud så hun rundt i sit værksted for at finde et hyldster der kunne passe til juvelen. hun fandt først et for stort og gik videre til en del for små. men til sidst fandt hun en rund holder der ikke havde alt muligt pynt omkring sig. den var lidt mindre end juvelen men det kunne ild nemt ordne. der var tale om en mm. eller to. han virkede til at ha en forstilling om hvad han ønskede og hun trådte til siden. "passe det dem" spurgte hun og pegede ned på juvel holderen. hun skulle jo vide om det nogle lunde var det han tænkte. når hun så på juvelen og på juvelholderen synes hun det ville passe godt sammen. og så med nogle guld kæder omkring halsen på ham.
Ananta så på juvelen og overvejede hvordan hun skulle gøre den glat og elegant. sådan at han havde den i den holder som så kunne fremhæve smykket. imens hun tænkte gik sommerfuglen op i røg og det så ikke ud til at genere Ananta. nok mest fordi hun havde så mange af dem som hun ønskede. hun havde dem i hjertet.

//out lukket med samtykkke fra medspiller.