Dog var dette langt langt fra grunden til hvordan og hvorfor Ventila var her. Hvordan var helt tilfældigt som alle hendes alene eventyr. Hvorfor var noget helt andet, nu var hun her jo! Så hvorfor ikke få en oplevelse ud af det? Ja jagt var ikke det bedste i hendes verden, at se fugle i buer omkring til salg fik hende tydeligt til at have ondt i sindet, men alligevel gik, nærmest hoppede hun rundt let på sine fødder og lod vinden nærmest bar hende rundt. Hendes tåge af et hår dansede rundt i vinden, den lange kjole var med på vindens dans, og for engangsskyld havde hun glemt sin kappe. men stadig dækket i guldne smykker, og med sine fine silke handsker. Den blå tonet kvinde fandt sig hurtigt om bag nogle huse i udkanten af byen, nærmest alene, og lod blikket falde rundt...og ud af intet som hun så himlen igen virkede hun til at være i panik."Nej nej nej, har været her i timer!" ja timer var gået, og tiden var forsvundet for den stakkels kvinde. "Bare...Bare de ikke har spurgt efter mig, at blive straffet igen! nej nej nej nej." stod hun og sagde bange og rev sig selv lidt i kjolen. "måske..måske er alt okay? Måske de er optaget af hinanden? Ikke." forsikret hun selv selv og kastede sit blik rundt noget mere.
Hope 26.09.2020 20:59
En dejlig mild storm havde mødt Ventilas læber denne tidlige morgen og som altid valgte hun at danse med vinden og fandt hurtigt sig selv et ny sted. En aktivt by, tæt et stort åbent areal kendt for at have store samlinger at jagt dyr i visse perioder om året. Netop nu var en af disse perioder! Byen var aktiv, folk fra nær og fjern var kommet for at jage, og den store konkurrence om hvem kunne jage sig til den pæneste pæls startede om blot nogle få dage! Derfor var der mange jægere og sælgere i byen, både salg af jagt udstyr, jagt dyr, udstyr til at få pelsen ud pæn og meget mere, selv nogle forsøgte at sælge lejr udstyr.Dog var dette langt langt fra grunden til hvordan og hvorfor Ventila var her. Hvordan var helt tilfældigt som alle hendes alene eventyr. Hvorfor var noget helt andet, nu var hun her jo! Så hvorfor ikke få en oplevelse ud af det? Ja jagt var ikke det bedste i hendes verden, at se fugle i buer omkring til salg fik hende tydeligt til at have ondt i sindet, men alligevel gik, nærmest hoppede hun rundt let på sine fødder og lod vinden nærmest bar hende rundt. Hendes tåge af et hår dansede rundt i vinden, den lange kjole var med på vindens dans, og for engangsskyld havde hun glemt sin kappe. men stadig dækket i guldne smykker, og med sine fine silke handsker. Den blå tonet kvinde fandt sig hurtigt om bag nogle huse i udkanten af byen, nærmest alene, og lod blikket falde rundt...og ud af intet som hun så himlen igen virkede hun til at være i panik."Nej nej nej, har været her i timer!" ja timer var gået, og tiden var forsvundet for den stakkels kvinde. "Bare...Bare de ikke har spurgt efter mig, at blive straffet igen! nej nej nej nej." stod hun og sagde bange og rev sig selv lidt i kjolen. "måske..måske er alt okay? Måske de er optaget af hinanden? Ikke." forsikret hun selv selv og kastede sit blik rundt noget mere.
Leviathan 26.09.2020 21:39
Faust var blevet invitation med til en konkurrence, om hvem der kun jage det større og pænste dyr, det var normal ikke noget han normal gjorte sig i men engang skulle jo være den første, og det blev så denne her konkurrence, han synes da selv at han var en god jæger men om han var den bedste vidste han ikke om han var, men det må tid jo viser om han var eller om han var heldig at kun vinde, han kendt godt område de skulle holdes i, ikke lige det bedste område at holde det i, nu hvor det er et gammel dæmonrig, han var ankommer til konkurrence lejr område dag før og var ved at finde ud af, hvordan det hele skulle forgå, han var ved at havde godt styre på det hele og gik lidt rundt nu, da han ikke kender nogle at de andre deltager.Han var på vej ud af by for at skulle ser område an, så han havde en bedre ide om hvor han skulle jæger hen, nu hvor konkurrence begynde om nogen dag, det var jo ikke af snyd af kender område, men inde han når særlig lang, der var enlig stadig nogen få huser tilbage, end han var ud af by, hvor han kun høre en stem, en kvinde vil han gæt på men det kun snyd, han gik tætter på for at ser hvad der sker, om der var noget galt, han var klædt i sin tykke rejse bukser i farve brun, en lidt løs skjorten i en grålig farve, sit pilekogger om på ryggen, sit kort sværd ved den en side og sin lille kamp økse ved den anden side, sin lang bue over den en skulder, udover det havde han sin bjørneskind kappe på, ikke fordi han synes at det var kold men den var god til mange ting.
Da han kom tætter på stem, viser det sig at være en kvinde, en blå en endda, ikke lige noget han havde set før men hvorfor ikke, ikke særlig højt i forholdet til ham selv, "hvem snakke de til, er der noget galt" spurgte han og kiggede på hende, han kun ikke ser andre i område, så lige hvem hun snakke til vidste han ikke.
Hope 26.09.2020 22:21
"Ihhk!" skreg hun kort, og hoppede til side som en mandelig stemme kom nær hende. "Undskyld Chaunce!" lyd det med det samme, et buk forlod hende og hun gik langt ned i buk. "Tiden løb fra mig! Vær sød at..." hun stoppede lige så hurtigt som hun begyndte at tale..Det var tydeligt hun gik fra shock til rolig på midt sin sætning. Dybt sukkede hun, og rettede sig op og et flovt og lettet blik var rettet imod ham. Hurtigt lod hun sit blik studere ham, og med et var det tydeligt at hun faldt helt til ro."Undskyld...Tror..ikke noget er galt i nu? bliver blot bange for at tage hjem." sagde hun utrolig roligt, de isblå øjne gik igen mande op og ned, stoppede på hvert eneste af hans våben. Tænk at hun blev så bange, for denne mand? Ganske vis dækket i våben..men..i forhold til Chaunce hvis han fandt hende spontant her..så var dette en fredelig mand. Hvad ville hun endelig have gjort? Vent..hvad gør hun endelig nu? Være ude hele dagen? tage hjem med det samme? Det var tydeligt på hende at hun blev i tvivl, tænkte og blev bekymret. "Har jeg gjort noget forkert?" Spurgte hun bekymret sig selv og igen fandt hendes blik hendes fødder.
Leviathan 26.09.2020 23:00
Han holdt et grine tilbage i det hun hoppe da hun hørt ham, og ud af den blå begynde hun af undskylde til en eller anden, navn havde han ikke hørt før, han kiggede overrasker på hende, det lyder ikke til at hun har det godt, der var hun bor eller lever, ud fra det hun snakke om, han stod bare og stille da han enlig ikke vidste hvad han skulle sige til det, han stod enlig mere bare og lytte på det hun sagde og smiler svagt af det, hun virker til at være nervøs som hun ikke rigtig må noget der hun kommer fra."Det skal de ikke undskylde for og hvorfor er de bange for at tager hjem" spurgte han og kiggede på hende, han var stadig ikke sikker på hvad hun var for en race, den blå farve sagde ham ikke noget angår de race han havde mødet og havde læst om, han lad godt mærke til at hun tjekke ham ud, han lo kort af det næste hun sagde, det gad mere mening i hans ører, det var ikke så sort snak som det første hun havde sagt til ham eller den andre, som hun havde sagt navnet på, "nej det har de ikke, ikke så jeg ved af" sagde han og kiggede ned på hende, "hvad laver de her" spurgte han og smiler svagt, han læner sig rolig op af huset og ligger sine armene over kors.
Hope 27.09.2020 10:09
Nogle få sekunder stod hun blot der, og stirret imod sine fødder, tydeligt med mange tanker i sit lille hoved. De små hænder fandt hendes kjole og rev stille i den som hun tænkte, men ganske få sekunder efter lyd hans ord og som slået ud af hendes tanker og lod sit blik rejse sig til den høje mands mimik. Stille tog hun et skridt baglæns, han var godt nok kæmpe, alt for stor til at være blot en normalt menneske, en fejl hun havde begået før at tænke. "Jeg..er bundet til en lidt hård familie" lyd det forsigtigt fra hende som hun stod mere sikker, lidt væk fra manden. "Glemte at sige og spørge om lov til at gå på opdagelse." hun grinte lidt af hvor absurde ord hun endelig brugte til at beskrive det. Hun rustede hans ord lidt fra sig, selvfølgelig havde hun gjort noget forkert tænkte hun, hun smuttede bare, hun spurgte ingen, hun sagde intet, selvfølgelig var dette ikke okay. "Jeg..er her, fordi det var her vinden bar mig..ikke de store planer, ikke noget rigtigt ønske om at være her. Fandt blot stedet og hvorfor ikke få oplevelsen med!" lyd det glad fra hende, det var nærmest så om alle de negative tanker forsvandt som hun talte og de positive følelser fra sit eventyr tog over. "Så! ikke så spændende, meget mere sjovt at høre hvorfor du er her? konkurrencen?" sagde hun med et drillende smil og pegede på et tilfældigt våben af hans, med de lille slanke hænder dækket i deres sorte fine silke handsker.
Leviathan 28.09.2020 20:19
Han kiggede lidt overrasker på hende, da hun sagde at hun var bundet til en lidt hård familie, ud fra det hun sagde og havde sagt, lyde det nu mere end bare lidt hårdt, især da hun sagde det næste var hen mere sikker på at det var en hård familie hun var hos og ikke bare lidt som hun selv havde sagt, "det lyder ikke til at er godt for dig, at være hos den familie, hvorfor smutte du ikke bare derfra og lad være med at ser dig over skulde" spurgte han og kiggede ned på hende, der skulle ikke være nogle som tog frihed fra ham, hvis der var, var han også smutte lige så snart han kun og hvis han ikke kun det, havde han kamp sig ud derfra, eller gjorte sit bedst for at kom fri.Han kiggede lidt overrasker på hende igen da hun forklarer hvordan hun var kommer hen, han tænke lidt over det hun sagde og smiler svagt, "de er ved ikke et luft elemental" spurgte han og kiggede på hende, det var lige den eneste forklaring han kun kom frem til, ud fra det hun sagde og hvordan hun var kommer her til, han smiler af det næste hun sagde, "ja, det har de helt ret i, jeg er her for konkurrencen, selvom jeg kender til områdes fortid og hvad der har været her" sagde han og smiler svagt, ikke fordi han levet den gang hvor de gik dæmoner rundt her, men havde hørt historie om det og forklar det meget tydelig, hans far havde rejse i område og var med i kamp mod dæmoner, det var nok også derfor han ikke var så glad for område selv efter at port er blevet lukke.
Hope 28.09.2020 22:27
hun tippede lidt frem og tilbage med den ene fod som hun stod der, foran kæmpen af en mand. Hendes hænder stod aldrig stille, så om det kunne kunne hvile på hendes krop kort var en på hendes hofte, så mødtes hendes hænder kort, og de stod aldrig stille. Hele hendes form var altid i bevægelse. "Altså..." lyd det forsigtigt fra hende, synet blev peget imod byen, væk fra manden. "Det er kun ham der er hård...Pigen er ofte utrolig sød!" forsikret hun både ham og sig selv. "At smutte?" lyd det tænkende. "Kan jeg ikke gøre..jo, har gjort..nogle sorte ting..men..det er..Bare ham han vil væk fra..kan ikke gøre det mod hende.." kom der fra den blide stemme, stammende, og tydeligt dybt i tanker. En fingre fandt hendes hage. "Sådan er det at være bundet." gentog hun nok mest til sig selv.Hendes smil forsvandt småligt som hun talte, men blev genvandt lige så hurtigt som det forsvandt ved næste spørgsmål. "JA!" lyd det glad, og smilet kom igen. "Jeg er et med viden selv!" lyd det selvsikkert. "Hvad med dig?" spurgte hun forsigtigt. "Alt for stor til at være et menneske? Dæmon i menneskeklæder?" lyd det så om dette spørgsmål var hverdag for hende. Hvad mon endelig han var? Var han endelig farlig overhovedet? Jægere ofte var. "Fortæl mig om det! Hvordan...du vil gøre..hvad end konkurrencen kræver." sagde hun fuld af energi, nærmest gav et lille hop som hun gjorde i spænding. "Hvorfor er det sjovt?!" lyd det som et arrigt barn, igen med et lille hop og pludselig var hun centimeter fra manden.
Leviathan 29.09.2020 20:10
Han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, at smutte der fra var ikke lige en plan hun var med på, ham der var ondt imod hende, må være noget af person, af et vind elemental ikke tør at smutte derfra, nu ved han selvfølgelig heller ikke hvilke race de to her er, det vil han nok også kun finde ud af hvis han spurgte ind til det, men det kun være lige meget, medmindre hun spørge om hjælp til at kom væk derfra, "ja det lyder det til, men hvordan starte det med at de blevet bundet til denne her familie" spurgte han og kiggede på hende og han holdet et grine tilbage da der kom et hop fra hende, både af hende hop men også at han var for store til at være et menneske, han havde mødet menneske det var på højde med ham eller endda højere end ham, men det behøver nok ikke at kom mere ind på for at ret på hende, da det nu ikke var det hun havde spurgte om."jeg er halv elv og halv menneske" sagde han og smiler rolig, "bjerg elv" sagde han kort efter men dog på elviske, så må han ser om hun kun forstå det, han lo kort efter det næste hun sagde og smiler svagt derefter, nu havde han ikke mødet et vind elemental før men nogen af hendes handler virker som hun er et barn, man han vidste heller ikke hvornår de er vokser og hvor gammel hun er, "svært af sige hvad jeg vil gør, for det handle lidt af hvad de andre gør og hvor heldig men er man at finde noget" sagde han og kiggede ned på hende, mere ned end han havde gjorte før, da hun ikke stod så langt væk fra ham mere, efter hun havde hoppe nogen gang, "ved heller ikke om jeg vil sige at det er sjov, har bare altid jaget og lever af det" sagde han og kiggede på hende, han var særlig gammel da han var med til at jager første gang og nedlad sit første bytte
Hope 30.09.2020 09:31
hun rystede hovedet let som han talte. Hun nydt altid disse øjeblikke, at møde andre, lytte til dem, dele hendes liv og høre om deres. Ofte grunden til hun kom lidt for sent hjem men disse stunde var altid tiden vær. At lære om verden, og specielt hvordan andre oplevede og så vores vidunderlige verden. Alle så den så forskelligt, i så mange forskellige farver. "De er grunden til jeg er i live i dag." lyd det sikkert og roligt fra hende. "Var svækket, såret, dødende under plagerne for nogle år siden..var det ikke for dem var jeg ikke i live i dag." forklaret hun stille, tydeligt hun fandt glæde ved dette. Den blide stemme som vinden bar med sig som en mor med et lille barn lyd glad. "Det er også kun når han er dårligt humør det er træls." forsikret hun igen usikkert om hvem denne del endelig var til.Hendes blik blev en smule forvirret som manden delte hans blod. "Burde du ikke være mindre, og mere spinkle så?" lyd det uskyldigt. "Undskyld bare..de elevere jeg har mødt er spinkle, fine, og..min kropsbygning? bare højere? Skov elvere tror jeg?" lyd hun eftertænkt før hun pludselig udbryd. "Ej undskyld, ikke..der er noget galt..bare ikke hvad jeg er van til!" uden rigtigt at have en pause i hendes tale, som stadig var fuld af energi, blid, og tydeligt glad.
Hun lyttede spændt til manden tale om konkurrencen og stadig tydeligt ikke respektere han personlige rum, stod få centimeret fra ham, lænede sig imod ham, og kiggede smilene op imod ham. "Er det ike svært? Hvis I alle bare..reagere på hvad alle andre gør?" spurgte hun eftertænksom. "Er et vigtigt arbejde." lyd det lavt fra hende. Som hun tydeligt var i gang med at forstille sig hvordan sådanne et konkurrence fungeret.
Leviathan 01.10.2020 19:01
Han nikke kort til det hun sagde, så gad det noget mere mening hvorfor hun blev hos den familie, "ja det forklar hvorfor de bliver hos den familie og altid noget at det ikke er hele tid at han er træls overfor dig" sagde han og kiggede på hende, men stadig var han nok smutte derfra, da han ikke vil finde sig i at bliver behandle så, men så var hver person forskellig, han kiggede sig kort rundt, ikke fordi der sket så meget omkring dem, dem der skulle være med i konkurrence var faldet til plads, og ligner mest af alt at de slappe af, så de er klar til konkurrence, så havde han måske bedre held med at finde de god område at jæger i.Han lo kort af det hun sagde, så hun bare snakke ude rigtig at holde pause imellem, også et tegn på at hun ikke havde forståret det han sagde på elviske til hende, "jo det skulle jeg hvis jeg var en skovelvere, men nu er jeg bjergelvere som er mere robust i det, og så samtid også at jeg kun er halvt af hver, gør også noget" sagde han og rette lidt på sit hår, så hun kun kom til at ser hans spidse øre, "det skal du ikke undskylde for men det lyder som at de kun har mødet skovelvere" sagde han og kiggede ned på hende, end han kort kørt en hånd igennem sit skæg, udover det virker hun til at være en lille energi bombe.
"Jo det vil det selvfølgelig gør det svære, hvis alle gør det sammen, men det er jo dyre med skal jæger, og de kan finde på alt mulig og især når man jæger dem på engang" sagde han og kiggede ned på hende, "det er der nogle der synes, jeg har som sagt bare altid jagte og vil synes at det vil være mærkelig at laver noget andet nu, med min mange år indtil videre" sagde han og kiggede ned på hende,
Hope 02.10.2020 09:50
Kortvarigt sad hendes minder den dag, såret, svækket, hvor hun gik og efterlod sig eget blod i sine fodtrin som hun fandt deres husstand og gik på knæ og bad om hjælp. "De er ikke så slemme..de sætter bare mange krav." lyd det forsigtigt. Ikke fordi hun aldrig havde overvejet at stikke af, de tankede dukkede op flere gange, næsten hver måned, men nej, hun havde aldrig lyttet til dette instinkt, hendes ord var lov som alle andres..Det var alligevel bare til deres død, Pleasance tvivlede hun stærkt på ville få børn, endnu mere Chaunce og de var mennesker så blot en generation mere. Hun smilte varmt som hun sad i tanker, som hun lyttede til manden mørke stemme. Skov elver..Bjerg elver... "Der er så meget i denne verden jeg ikke har mødt i nu." lyd det stille, men dybt i stemmen var spænding, og en kæmpe eventyrs lyst. "Er du langvejs fra så?" Spurgte hun forsigtigt, som hun spurgte bevægede hun langsomt en hånd imod manden for at mærke om han nu også var mere robust som han sagde. Den spinke, svage hånd søgte et blidt møde hans overarm. Dybt eftertænksomt lyttede hun til ham tale om at jage, tale om konkurrencen, tydeligt hun tog hvert ord til sig og drejede det i sit hoved. "hvad gør du så, for at være anderledes alle andre?" spurgte hun efter nogle sekunders stilhed. Måtte jo være sådan ikke? En konkurrence, man vinder ikke altid bare ved at være bedre, nogle gange at skælde sig ud vil give opmærksomhed, gøre noget andre ikke tør eller vil. "Lyder som et hårdt liv...altid jage? Virker altid så hårdt når jeg ser folk jage, snige sig, kigge, være opmærksom, altid alene, ensomme." En trist tone fulgte med de glade spændte ord. Hendes blik faldt igen på hans våben, hoppede fra den ene til det anden. Tydeligt hun forstillet sig noget, enten sig selv, eller manden på jagt.
Leviathan 03.10.2020 13:02
"Det kan vel også være hårdt nok i sig selv, at de har mange krav" sagde han og kiggede ned på hende og smiler, han lo kort af det næste hun sagde, det kom enlig ikke helst bag på ham at der var meget hun ikke havde set i nu, hvad der mund var mere som hun ikke kender til, om det var lidt eller meget vidste han ikke, han kom i af sine tanke da hun snakke til ham igen, "så er det, man kan ikke vide alt og samtid må det heller ikke være sjov at vide alt og ja jeg er langvejs fra, kommer rigtig fra nordlandet, hvis det synes dig noget" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, "hvor længe har du enlig været hos denne her familie" spurgte han efter lidt tid og kiggede ned på hende.Han lo af det næste hun sagde, hvem sagde at han var andreledes end de andre, hvis han var det havde han ikke selv lagt mærke til det, "jeg ved ikke om jeg er andreledes end de andre som er her, måske har jeg flere år erfaring ind dem men ellers kan jeg ikke ser hvad det skulle være" sagde han og kiggede på hende, han nyde den kort stund at der var stille, så han kun høre de få dyr der nu engang var i område, "det ved jeg ikke om det er, det kommer ved an på hvad man gør det til, er det kun få kød eller om man også sælge skind fra dyret, er det ikke lige så nem" sagde han og kiggede ned på hende, nej der var noget mere arbejde i skind fra dyr, der skulle helst ikke være hulle i efter pille og så skulle det renes rigtig og behandle derefter, så det ikke lugte.
Hope 04.10.2020 00:04
Hun smilte varmt som han lå, gav altid sådan en varm følelse at høre andres latter og se deres smil. Hendes hænder fandt hendes skuldrer i hast som nord landet var nævnt, en kuldegysning bevægede sig langsomt op af hendes ryg som hun blot lyttede. "Ihh...Nordlandet..altid holdt mig fra det." sagde hun med en rystende stemme. "Må være forfærdeligt koldt at bo der." kom kort efter i samme frysende stemme fuldt med det samme varme smil som hun havde haft fra start. "Jeg.." lyd det efter tænksomt. "De reddet mig liv under plagerne...Så..snart en fire år?" spurgte hun, forsigtigt. "Jo! Fire år!" udbryd spontant i en for første gang, i en stemme uden en klar følelse, så om et hav af følelser gemte sig i stemmen.Igen fandt hun varmen i hans latter. Hænderne faldt ned langs hendes sider afslappet. "Flere års erfaring? dit blod må give mange fordele..ved sådan nogle ting her." nævnte hun forsigtigt som hendes blik faldt på naturen om byen. "Hvilket dyr, vil man jage her?" spurgte hun stille og langsomt drejede sig imod det. "Hvad vil du gå efter, hvis du kunne vælge?" spurgte hun igen, før han fik nogle mulighed for at svare. "Håber jeg kan komme forbi og se konkurrencen...lyder sjovt." kommenteret hun stille og lod blikket falde i retning af Kzara bjergende som hendes smil blev en smule mindre.
Leviathan 04.10.2020 12:49
"Jo der er kold i nordlandet, men ikke noget varm tøj ikke kan klar og hvorfor holde dig væk derfra, bare fordi der er kold, det er smuk der oppe på sin eje måde"[/b] sagde han og kiggede ned på hende, "og nej så kold er det heller ikke at bor der oppe, mange af dem som bor der, har vende sig til det, så de synes ikke at det er kold som du måske vil synes" sagde kort efter det andet, han synes det ikke selv men nu var han så også halv nordfolk og halv bjergelv, to race som har vende sig til det, han nikke kort til det hun sagde, fire år har hun været hos den familie og var stadig hos dem selvom de ikke behandle lige pæn hver gang.Han tænke kort over hvad han skulle svar til det hun sagde, "de kan nok rolig regne med at jeg har levet af jæger og at rejse rundt for mig selv i godt 200år, så helt nyt er det ikke for mig" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser hvad hun sagde til det, om hun havde regne med at han var så gammel eller ej, han tænke over hvilke dyr man kun jager her nu hvor hun spørge ind til det, "man kan nok finde de mest normal dyr her og så vil jeg også tror at man kan finde noget dæmons dyr, da det er et gammel dæmon rig" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt af det næste hun spurgte om, "kun enlig godt finde på at gå efter et dæmon dyr hvis mulighed var der, selvom de er svære af nedlæg end normal dyr er" sagde han og smiler svagt, han lo kort af det næste hun sagde, "ved ikke hvor meget de vil få af ser, hvis de få tid til at kom og ser konkurrence" sagde han.
Hope 04.10.2020 15:55
Stille begyndte hun at vippe frem og tilbage på sine tær som hun lyttede, tydeligt at kroppen ville i gang, selv om sindet var låst i samtalen, ville alt vinden i kroppe i bevægelse. "Altid..været bange for at tage for nord på." kommenteret hun stille. "Syntes det er slemt nok bare at tage til central landet om vinterne!" mumlede hun rystende. "Tænk at nogle vil bo der oppe, i alt sneet..i den kulde...Nogle modige nogle der oppe." lyd det mere sikkert fra hende, som hendes blik gik imod norden. "Hvorfor rejste du derfra?" spurgte hun stille, og kort drejede hendes krop en halv omgang, en arm rejste sig over hovedet hoved som hun strækte sig afslappet.Hendes blik faldt på området af konkurrencen igen. "Nok ikke, men vil gerne have oplevelsen at se jer alle jage, udfordre jer selv. det lyder som en skøn oplevelse! Undgik alle jer, og jeres normer nærmest til plagerne ramte for fire år siden..så, der er så meget nyt hver dag." hun talte i en glad, blid tone. "Havde jeg vist hvor skønne i var..havde jeg opsøgt alt dette for mange mange år siden....Bare de sidste få uger har jeg oplevet mere glæde end i et årtid hvor jeg blot passede vinden." Langsomt som hun talte lod hun blikket falde op, og smilet forsvandt stille. "savner du noglesinde norden?" kom det pludseligt fra hende, som blikket igen gik op til ham.
Leviathan 04.10.2020 17:12
"Der er ikke noget at være bange for, nordlandet er ikke mere farlig end det er her, det var bare kolde der end der er her" sagde han og kiggede på hende og smiler, han lo let igen af det hun sagde, "jeg vil heller bor nord på hvor det er kold end syd på, hvor det er varmt, da det er nemme at tager mere på end af tage af" sagde han og kiggede på hende, han vidste godt at man kun lige så nem tager tøj af som på, men hvis det bliver for varmet vil det også være det, hvis man gik rundt nøgen, han kom ud af sine ejer tanke da hun snakke til ham igen, "rejse nok derfra, fordi jeg ikke er god til at være det sammen sted for længe af gang, nyder at rejse rundt og være i det fri" sagde han og smiler svagt til hende.Han smiler svagt af det hun sagde, "de har ved stadig mulighed for at være med på en måde, hvis de kan bliver i et med vind/lufte, så forstyrre de os ikke og heller ikke dyr og vi vil ikke ligner mærke til dem" sagde han og kiggede på hende, han nikke kort til det hun sagde, "det lyder til at de har være meget indelukket hos den familie" sagde han og kiggede på hende, han kun godt mærke på hende at hun godt vil laver noget andet end af stå stille, "jo selvfølgelig savner jeg norden, rejse tit der op, hvorfor da" spurgte han og kiggede ned på hende og smiler svagt, "skal vi gå lidt, så de kan få bevæge dig lidt" spurgte han og kiggede på hende, han var så set også på vej ude for at lærer område bedre af kender, da han stød på hende.
Hope 05.10.2020 12:45
Igen rystede hun ved talen som talen om norden blev ved. "Det er jo netop kulden der et problemet!" Grinte hun glad. "Har set maleriger der fra, og nej hvor er det så smukt deroppe...hvis bare kulden ikke tog så hårdt på mig.." som hun talte gik hendes tone fra overstrålende livsglad, til en smule skuffet. "Vinden..bliver så tung om vinterne." lyd det skuffet som hendes blik bevæget sig imod solen, kort gik det isblå øjne i, og en dyb vejr trækning blev taget. "Savner at rejse." mumlede hun kort efter hans ord. Hendes øjne gik langsomt nok, og blikket faldt tilbage på ham. At danse over området i vinden, tanken fik smilet til at vokse på hendes læber og blikket vente retur til konkurrence området. "Vil..være så skønt hvis jeg får tiden til det!" kommenteret hun glad. "En smule..det første år, var jeg for svag til at kunne noget som helts..Og var svært at hele ordenligt efter plagerne." lyd det i en stille tone, som glæden forsvandt. "Selvfølgelig har det været indelukket..men..sådan er det, ingen grund til at gå for meget op i det." som hun forsatte genvandt hun smilet en smile, eller tvang det frem. Et lille hop blev taget på stedet som hun lyttede mere. "Ehmm...jeg savner mit gamle hjem..rart at høre andre..også føler sådan." tilførte hun til hans spørgsmål lige som det blev sagt, ved det næste han sagde, sprang hun balens, og i et udbryd hun et varmt, glad, "JA! Tak! tak tak tak! endelig!" som hun i stor hast stillede sig ved hans side, klar til følge ham, hoppende på stedet.
Leviathan 06.10.2020 18:19
Han kun ikke lige ser hvad problem var nåh man kun tager noget varm tøj på men det var altid noget at hun gad ham ret i at der er smukke der op i norden, han nikke så kort til det næste hun sagde med at vind blev så tung når det var kold, så gad det mere mening med hvorfor det var et problem for hende at tager der op, det næste hun sagde nikke han også til, det kun han godt forstå at hun gør, han vil også gør det hvis han ikke kun gør det, "det kan jeg godt forstå de gør, rejse selv for det mest, og det forklar hvorfor de har et problem med kulden" sagde han og kiggede ned på hende, han havde godt lagt mærke til at hende tone var forskellig om det var en god ting eller en dårlig ting.Han nikke til det hun sagde og smiler svagt, han havde enlig ikke så meget af sige til det, andet at det nok ikke havde været nem for hende, men hun var kommer oven på igen kun han ser og høre på hende, "det kan godt være at de synes det, men jeg gå selv op i min frihed og kun rejse" sagde han og kiggede på hende, han kiggede lidt overrasker på hende da hun snakket om sit gamle hjem, "det kan godt være at jeg spørge dumt, men gamle hjemmet" spurgte han og kiggede på hende, han vidste ikke så meget om elenment, andet at de havde noget med de fire elenment af gør og at de lever i blande andre, han smiler af hende da hun takke for at de kun går lidt, han begynde rolig af gå, for at være sikker på at hun kan følge med, "det var så lidt" sagde han kort efter de var begynde at gå.
Hope 07.10.2020 10:09
Et lettet hop forlod hende som de tog deres første skidt, var tydeligt at vane hun valgte at gå bag ham, ikke en tanke blev givet i denne retning. For et øjeblik var hun stille som de gik lidt, hendes urolige krop faldt hurtigt til ro, hendes blik så uroligt som altid, gik fra ham, til området før hende, til en tilfældig som gik forbi og tilbage til ham. "At rejse er vidunderlig..man føler sig så fri." Kommenteret hun endelig efter roen. "Er altid..så træt oppe nord på? Eller om vinterne...så ja...men en eller anden dag, så tager jeg derop!" hun lyd utrolig afklaret i hendes ord til sidst, så om hun lovede sig selv det. Et lettet suk forlod hende efter lidt gang, "Jeg hedder forresten Ventila." lyd det spontant, ikke så om hun forventede at høre noget igen, mere så om hun opdaget at dette var glemt og blot sagde det, for at sige det. Kort fniste hun, "Så..når du ikke er jæger, eller rejser? Hvem er du så?" spurgte hun stille, og her sad hendes is blå øjne fast på ham, spændt på hans svar, et afslappet roligt noget kun mere voksent smil end tidligere på hendes læber. Hænderne bag hendes ryg og hun begyndte at gå, roligt, frem for nærmest at hoppe hver skridt.
Leviathan 08.10.2020 17:36
Han kiggede sig kort over skulder da hun valgt at gå bag ham, han smiler svagt af det, det var nok det hun skulle når hun var ude med den familie hun boer hos, "de behøver ikke at gå bag mig" sagde han og kiggede kort om mod hende, han smiler rolig af det næste hun sagde og nikke kort derefter, "ja det gør men, også derfor jeg rejse så meget, udover jeg ikke er god til at bliver det sammen sted i for lang tid af gang" sagde han og kiggede kort på hende mens han gik rolig videre, han nikke til det hun sagde om at være træt når det var kold og det var det altid oppe i norden, "det synes jeg at de skulle, så bare huske godt med varm tøj" sagde han og kiggede på hende.Han smiler rolig da hun fortælle hendes navn, ja det var enlig rigtig de havde ikke fået fortal hinandens navner, "hyggelig at møde dig, Ventila, Faust her" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han gik rolig videre og hørt godt at hun spurgte ham noget men vidste enlig ikke helt hvad han skulle svar til det, så han gik rolig videre ude af sige noget, "det er svært at sige, for jeg rejse altid og hvis jeg ikke gør, så er det få dag, hvor jeg sælge det kød jeg har jæger, eller skind fra dyr eller for at gør mig klar til at rejse videre" sagde han og kiggede på hende, det var enlig hans liv at rejse og af jæger, han var jo ikke båndet til noget bestem sted, hans far så han når han var i område hvor han var, hans mor lever ikke mere og han ser alligevel ikke rigtig hans mors del af familie.
1 2
Chatboks
IC-chat▽