1 2
A good day, to relax.
Maria 13.07.2020 17:46
En mild brise ramt stranden fra øst, og havet var på denne dag roligere ind normalt. solen var højt på himlen, så det måtte være omkring middags tid da Rina kom frem fra havets overflade, og kigge mod stranden, kun med toppen af hovedet over vande. der var varmt idag ikke helt ideell for hende, vis hun valgt og gå på land, som havfolk var så skarp sole ubehagelige særlig når man som hun kunne få ben. hun svømme stille nærmer, desværre elske Rina virkelig overfladen den var anderledes inde verden under vand på mange måder, og fyldt med historier hun ind nu ikke hade hørt. hun svømme ind på lavere vand, men ikke for lavet så hun ikke kunne svømme. hun kigge efter et sted hun kunne nyde lidt tid på overfladen uden og udtørre i solen, det ville næppe gavne hendes sang karriere. efter lidt kiggen fandt hun nærmest en naturlig lille hav pool mellem 2 større sten hvor hun kunne holde halen i vand men over kroppen på land. roligt svømme Rina elegant hen og brød overfladen igen som hun fik placere sig som sad hun i en stole, med halen under vand og overkroppen over lande, kun støtte en smule af den sandkant der var. hun slap et suk som hun mærke solen begyndt og tørre hendes overkrop og det meste af hendes lang hår, men det var ikke så slemt så længe halen var under vand, så var det rart nok. Stille begyndt hun at synge, fylde den ellers stille strand med hendes stemme og den svag lyd af små bølger fra havet.
Mong 13.07.2020 18:38
Eliot havde fri idag. endelig en fridag. han tog sine bade shorts og begyndte at gå ud af byen. han havde lyst til at mærke vinden og vandet på stranden. han kom hurtigt ud fra byen og fik spredt sine vinger. han lettede og fløj mod stranden. dette var den hurtigste vej.Eliot kom til standen meget hurtigt og hørte noget der lød som sang. han landte roligt på stranden og foldede vingerne ind. han gik mod lyden imens han havde et håndklæde over skuldren. han fik et vindpust over kappens hætte og den faldt ned og afslørede hans ansigt. han så rundt men kunne ikke finde nogle steder stemmen kom fra. *jeg har hørt om havfolk.... men er det sådan en jeg hørte der er dykket ned i vandet igen?* han kunen ikke helt bestemme hvor stemmen var eller noget så han prikkede lidt på toppen af hovedet og to øjne kom til syne. det rystede sig og afslørede en lille gul fugl. den flaprede med vingerne og Eliot fløjtede lidt til den og den fløj afsted over stranden. han kunne pipsk. alsår forstå og tale fugle sprog. som han kaldte pipsk. han så efter fuglen der søgte rundt på stranden. den kom tilbage og pippede helt vildt. han nikkede og satte den op i håret igen hvor den lagde sig til rette og lukkede øjnene så den nærmest var usynlig igen. han gik den vej fuglen havde sagt. han kom til et lille sø fra havet og så om bag nogle sten og fik øje på en pige og rødmede helt vildt da han så hun ikke havde meget tøj på. hun havde en strop top på og den var jo våd.... han gemte sig hurtigt bag stenene og lukkede øjnene. "det er en smuk stemme De her Frøken" kom der stille fra ham og han gled ned af stenen og satte sig på sandet.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 13.07.2020 18:53
Rina nød solen, til tros for det tørre hendes hud men heldigvis var hun jo i hendes lille hav pool så det gjord det mere behagelig, og blev det for tørt for hende kunne hun nemt smutte tilbage på dybere vand. at en anden var komme til stranden hade hun på ingen måde nogle ide om, hun var jo godt skjult der mellem sten så hun forsatte ufortrøden med sin sang, uvidende om en lille fugle hade fundet hende og sladder til sin ejer om hvor hun var. da en stemme snakke til hende kom et "IIIIP!" fra hende som hun svagt for sammen og kigge rundt dog uden og se nogle siden manden hade gemt sig bag stene, "hvem sag det?" spurt hun en andeles nervøs stadig lidt på dupperne af nogle bare snakke til hende. hun rette sig mere op og kigge igen men så kun sten og havet, hun fik vendt sig om og så på sten bag hende, var persone den vej. med lidt besvær fik hun med armen trukket sig op så hun lå på mave og bryst på stens top og kigge så direkte på en mand som hun gætte på var den der snakke, "Åh... hejsa" kom det fra hende som hun kigge på denne mand der underlig for hende gemte sig.
Mong 13.07.2020 19:30
Eliot hørte hende ip og kunne ikke lade vær at smile over det. hun var vidst lige så overrasket som han havde været over nogle sad der. da hun spurgte hvem der sagde det rakte han hånden frem over stenen så hun kunne se hans hånd... eller en metal handske som han bar pga ar. han vinkede lidt. "det gjorde jeg. lige her" han tog hånden ned igen efter lidt tid og da hun pludselig sagde hejsa så han op på hende med de græs grønne øjne. han smilte til hende og så at hendes top stadig var noget våd og rødmede og så ned i jorden. "De.... De synger smukt" sagde han roligt og man kunne ikke se han var engel. de var trukket ind i kroppen.Eliot havde en hvid skjorte på. blå jakke og blå bukser. hans tøj var fint og ikke slidt. han havde smukt gult hår og hans hud var lettere lys. han så ud mod havet og smilte forsigtigt til sig selv. hvor han elskede havets flotte udseende. men det var farligt også det vidste han.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 13.07.2020 19:39
Som Rina hørt ham sige han gjord, hvor efter hun så hånden over stene vis hun jo så hvor han var og hun hade hørt rigtig. hun fik sig trukket op på toppen af stene og så ned på et par meget grønne øjne som minde og noget af det flotte tang man kunne finde længer ned på bunden af havet, og hans hår mind om gulv tråde man kunne se på nogle af de fineste klæder på folk så vel som havfolk. som han komplimenter hendes stemme smile hun stort på den lille fine mund hun hade, "mange tak! ville være frygtelig vis den lød dårlig" hun så ned på ham og valgt og lægge sig ned på bryste og støtte hoved med hænderne med albuerne hvilende på stene. hun kunne ane hans rød kinder og vippe hoved lidt til siden, "er de okay hr? deres kinder er meget rød" hun smile ganske uskyldig selv om godt vist hvordan rødme så ud, og hun vist godt hendes top nok var grunden men igen det plage hende ikke, sådan var det jo også under vand når hun var tilbage ved havriget. Mong 13.07.2020 19:47
Eliot så hurtigt op på hende som han så hvordan hun gemte sine bryster bag sne arme som hendes hoved hvilede på. han grinte lidt og rejste sig op i sin fulde højde og så ud på havet. "jeg er helt okey. er bare ikke så van til letpåklædte kvinder i min nærhver" han gik to skridt væk fra stenen og kiggede på hende og så mod havet. "jeg kan gætte De er en havfolk" han rettede lidt på handsken og så ned af sig. det var lidt varmt med alt det tøj på. han kunne jo også bare ha skiftet hjemme fra. men han hadede at flyve i ingen ting. så han skiftede altid på stranden. han strøg en gylden lok fra hovedet om bag øret."navnet er Eliot, hyggeligt at møde Dem Frøken" sagde han og bukkede fin og fornemt. men det var noget han havde lært med tiden. det at lærer det som ung havde ikke intrasseret ham den gang men nu... ja nu kunne han ikke lade vær med det.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 13.07.2020 19:56
Rina så på manden som han nu rejst sig hvilke vist hende hvor høj han var, og han var da en del højere inde hende ville hun da sig. hun holde de grå øje op på ham mens hun holdt hoved oppe med hænderne, mens han snakke om han ikke var vand til let påklæde kvinder, hun lo lidt og holde blot et venlig smile på læben "det var lidt mit gæt til det røde ansigt" hun så roligt på ham "jeg er normalt også klædt lidt mere på" hun så på ham som han snakke til hende igen og hun kunne ikke helt lade være og svar drilsk "nej hvad for dem dog til og gætte det" spurt hun som de halv gennemsigt finder som var hendes 'øre' bevæge dig stille og roligt frem og tilbage. hun smile roligt og kunne mærke hun begyndt og blive en smule tør af og ligge der på stene nu halen ikke var helt i vand. "Rina og ikke for at være uhøflig men jeg vil lige glide ned i vand så jeg ikke ender som en tørre fisk" hun smile som hun løft overkroppen og 'kravle' ned af stene og fik igen hele halen i vand og sukke lydløst vand var bare det bedste. Mong 13.07.2020 20:03
Eliot grinte lidt. han havde en varm stemme. beroligene og ganske venlig. han så mod havet da hun gled ned af stenen. "hvad siger De til at tage en svømme tur med mig?" han så på havet og var draget mod det. han vidste vand var farligt men han vidste også hvor dejligt det var. han gik mod stenen og kravlede op af den så han så på hendes hoved. "jeg har hele ugen haft lyst til at komme her ud og svømme. og det er da mere hyggeligt at svømme med en" han grinte lidt og tog hånden op på hovedet og prikkede til det gule hår. to øjne kiggede frem ned på pigen.
Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 13.07.2020 20:10
Rina lå roligt i vandet og slappe enlig bare af, med vinden om han stadig var der. hun var ikke bang for ham han virke som en venlig mand vis han ikke hade være det så var det noget gået galt for hende nu. hun kigge op da han spurt om hun ville med ud og svømme, og så ham kravle op på stene hvilke fik ham til og line en kæmpe. "gerne skal nok forsøg ikke og svømme fra dig" hun lo lidt men stirre så overrasket da 2 øjne poppe frem i hans hår. hun trak sig fra stene og kigge nysgerrig op mod de to øjne "du har øjne i håret?" kom det spørgerne fra hende, eftersom hun ikke hade set den lille fugle og som den lå i hans hår så stille var den slet ikke til og se. "hvordan gør du det? er det en evne du har?" spurt hun nysgerrig og forsatte med og se på de 2 små øjne, Rina elske og lære nye ting enten ved og se ting eller læse om det mest historie dog men det her var nu også rigtig spænende!
Mong 14.07.2020 07:22
Eliot nikkede da hun sagde hun gerne ville svømme med ham. han smilte til hende og da hun talte om øjnene i hans hår grinte han kort og tog fat om de to øjne og afslørede en lille fugl med samme farve som hans hår. han holdte hånden frem med fuglen i hånden. den begyndte at pippe glad.Eliot smilte til hende og sagde roligt. "dette er min bedste ven. han følger med mig over alt." det var en vild fugl men det kunne man ikke se så rolig den var. Eliot satte fuglen på stenen og den kiggede undrene på ham. han begyndte at fløjte og fuglen lagde sig til rette på stenen.
eliot kravlede ned fra stenen og tog kappen af, jakken af og bag efter shjorten. "man kan sige det er en evne. jeg kan tale med fugle. men jeg kan også blive en fugl." sagde han med et varmt smil og elskede sin evne for så kunne han altid få hjælp. Eliot anede ikke helt om hun forstod det. Eliot var igang med at tage bukserne af da han kom i tanke om sine vinger når han ikke havde fået den ind i sig.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 14.07.2020 07:48
Rina så lidt underne på ham som han grine af hendes spørgsmål om øjne i hans hår, hvorfor var det sjovt? hun mente det jo for selv hun vist det ikke lige var helt normalt. som han tog en hånd op til de 2 øjne for så at tage om dem! dette overraske hende da hun nu meget beder kunne se en lille gylden fugle blive synlig nu han hade om den "en fugl!" kom det fra hende som hun smile, og kigge på den lille fugle der nu sad i hans hånd og begyndt og pippe lystig. hun så på ham som han snakke om det var hans bedsteven, hun så en smule spørgene ude nok vist hun mange hade kæledyr som de så som venner eller familie men normalt hade de en bedsteven af egen slags så og sige, hade Eliot ikke det? hun så på fuglen "det en yndig lille ven du har men den må heller lade være med og tage med ud på vandet, det for farligt for sådan en lille fyr" hun smile roligt og så på Eliot sætte fuglen på stne hvor den fandt sig til rette.
Rina skubbe sig lidt mere ud i vandet da Eliot kravle ned fra sten og ned hvor hun var, og lytte som han snakke om denne evne han måtte have. "du kan blive til en fugl?!" hun så på ham med et smile "hvordan følelse det?" spurt hun som hun lidt uden og tænke over det bevæge sin hale lidt hurtigere i vandet lidt som når en huns hale vist den var meget oppe og køre eller spændt. hun så på ham som han kravle tilbage ned af sten, til hvor han var før og valgt selv at svømme stille og roligt ud af denne lille naturlig pool hun hade ligget i og ud til det mere åbne hav.
Rina skubbe sig lidt mere ud i vandet da Eliot kravle ned fra sten og ned hvor hun var, og lytte som han snakke om denne evne han måtte have. "du kan blive til en fugl?!" hun så på ham med et smile "hvordan følelse det?" spurt hun som hun lidt uden og tænke over det bevæge sin hale lidt hurtigere i vandet lidt som når en huns hale vist den var meget oppe og køre eller spændt. hun så på ham som han kravle tilbage ned af sten, til hvor han var før og valgt selv at svømme stille og roligt ud af denne lille naturlig pool hun hade ligget i og ud til det mere åbne hav.
Mong 14.07.2020 19:46
han nikkede til hendes udbrud. ja det var en fugl. og ja nok lidt underligt at det var hans bedsteven men han havde ikke mange venner. han grinte og nikkede. "det er derfor jeg vækkede ham" sagde han og gled ned bag stenen og begyndte at tage tøjet af. da hun spurgte til hans evne smilte han. "som at være en engel" sagde han kort og vidste det var forskelligt men han mente det. han var en engel i forvejen så at flyve var ingen ting for ham. han fik bade shortne på og begyndte at gå mod vandet. han vinkede til rina og løb ud mod vandet og lavede et spring i vandet for at komme i hurtigt. han kom op til overfladen og smilte til hende. "lækkert. lige hvad jeg har trangt til længe" han så på hende og vidste de fleste havde evner men nogle havde ikke. hvad var rinas mon.?
Eliot begyndte at svømme længere ud også på rina som forhåbenligt var lige ved ham eller længere fremme. han vidste ikke hvor hurtigt en havfolk kunne svømme. men han gætte på stærkt.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 14.07.2020 20:00
Rina så på ham som han svar på hvorfor han vække fuglen, det ville bestemt ikke være en god ide og tage den lille fyr med ud i vandt, alt for mange dyr ville finde ham lækker og spise. som han sage han var en engle blinke hun lidt med øjne "en engle virkelig? sådan en har jeg vist ikke set før" hun kigge på ham, han line jo bare et normalt menneske men hun hade da læst lidt historier om engle hun hade bare ikke set en i egen persone i de 2 år hun hade komme og gået på landjorden. hun svømme en smule ud inden hun vente på han blev færdig med og klæde om, og da han enlig begyndt og komme ud til hende besvar hun roligt hans vinke og vente på han nåde ud til hende. "en god svømmetur er altid godt" svar hun og roligt begyndt og svømme ved siden af ham, han var bestemt ikke hurtig i vand som hun var men igen hun hade en hale og var født til og svømme så hun kunne jo skyde afsted som en sæle vis hun ville. hun så roligt på ham og smile roligt "er du god til og holde vejre?" spurt hun og svømme så roligt undt om ham tydeligvis uden besvær og i en gliden bevægelse da halen jo gjord alt arbejde.
Mong 16.07.2020 16:20
Eliot sagde ikke direkte at han var en engel. Han havde sagt at flyve som en fugl var som at flyve som en engel. " så må du ønske at se en jo" sagde han og kom ud i vandet. Eliot så på hende da hun svømmede rundt om ham og spurgte om han kunne holde vejret længe. Han trådte vande og så undrene på hende. "vel et minuts tid ikke mere" han så på hende og så ned mod bunden. Det var meget mørkt. Han trak vejret ind og faldt ned i vandet ved at stoppe med at bevæge sig. Han så rundt i vandet og kunne ikke se det vilde i vandet. Men at svømme var rart. Utroligt hun søgte landjorden når vandet var så rart at være i.
Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 17.07.2020 09:21
Rina så på ham som han sag hun måtte have ønske og se en, "ved jeg ikke om jeg har... " sag hun tænkenden og vente ellers på han kom i vandet inden de begyndt og svømme sammen med ham. hun lo lidt som han snakke om hvor længe han kunne holde vejret "ja det ikke så længe" lo hun og så på ham som han trak vejre ind og stak hovedet under vand. hun lo og selv forsvandt under vand og svømme dirket under ham, hun kunne jo nemt se undervandet hun var jo født i havet hun hade tilbragt hele livet her så jo hun fandt da havet dejligt men verden over var bare mere spænendeene. hun dykke længer ned hendes hale bevæge sig elegant i vandet og hendes hår danse med vandet når hun ikke bevæge sig. hun kigge lidt på bunden og fandt faktisk en fin lille blæksprutte som hun nemt fik op i hænderne, og mærke hvordan den suge fast, roligt svømme hun tilbage op til Eliot og vist dem frem stadig under vand "se lige hvor søde den er" hun smile for nogle var blæksprutter ikke lige deres kop te men Rina holdt af de fleste havdyr det lå bare til hende.
Mong 17.07.2020 14:57
Eliot så bare rundt i vandet og så hende komme ned til ham under vandet og forsvandt længere ned. han holdte sig ikke langt fra overfladen. pludselig kom hun ove til ham med noget i hånden. han så nysgerrigt på det hun kom med og smilte venligt til hende uden at sige noget. det var jo lidt svært under vand. *dyrelivet her nede må være helt anderledes end på land og luft* tænkte han og slår med armende og kom op til overfladen og trak vejret dybt og så ned efter hende. han så dog pludselig nogle der så ud til at være i problemmer længere ude. han viftede hende op med hånden for at spørger om hun måske kunne se hvad det var der var der ude og plaskede så voldsomt.det var sikkert en der var svømmet for langt og ikke kunne komme ind igen, eller en fra et skibsbrud der havde været i vandet længe. han håbede bare det var noget hurtigt og ikke noget som krævede at han fulgte personen til healerteltet.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 17.07.2020 18:49
Rina kunne nemt svømme igennem vandet med sin hale, og med en ganske god fart hendes hale var jo rigtig stærk. så for hende var det nemt som en leg og svømme ned på bunden og komme op med den lille blæksprutte. hun smile bare ved hans smile og viste ham de små arme ved forsigtig og trække en af dem ud. hun så dog han stak hoved op efter luft men at han så vifte med hånden som tegne på og komme op fik hun trukket den lille blæksprutte af hånden og lod den smutte til bunds igen inden hun poppe hovedet op af vandet "noget galt?" spurte hun og så på ham inden hun fulde hans øjne til hvor han kigge hende.
hun kunne godt se noget plaske noget længer ude men hvad det var, ja det var hun ikke sikker på mund det kunne være en fra et skibsforlis? en pirat! hun håbe det ikke vis det var ville hun bestemt ikke hjælpe! "jeg kigger" svar hun inden hun dykke ned under vandet og så svømme hun ellers hurtig, og det tog hende heller ikke længe og komme hen til det der plaske. hun kom op til overfladen lidt der fra, ganske rigtig en mand der klammer sig til noget tømmer, hun kunne ikke lige se om han var en pirat eller ej hans tøj var for skadet til og se det, hans hår var langt og han hade fuldskæg. hun svømme nærmer og kunne se manden forsøgt og sige noget men intet kom ud han var sikker hæs eller helt tør i munden da han jo nok næppe drak af saltvandt frivilligt. "holdt fast jeg hjælper dig ind" sag hun roligt oh svømme hen og tog i hans ben og begyndt ellers og 'trække' ham gennem vandet mens han stadig hade i driv tømmeret.
hun kunne godt se noget plaske noget længer ude men hvad det var, ja det var hun ikke sikker på mund det kunne være en fra et skibsforlis? en pirat! hun håbe det ikke vis det var ville hun bestemt ikke hjælpe! "jeg kigger" svar hun inden hun dykke ned under vandet og så svømme hun ellers hurtig, og det tog hende heller ikke længe og komme hen til det der plaske. hun kom op til overfladen lidt der fra, ganske rigtig en mand der klammer sig til noget tømmer, hun kunne ikke lige se om han var en pirat eller ej hans tøj var for skadet til og se det, hans hår var langt og han hade fuldskæg. hun svømme nærmer og kunne se manden forsøgt og sige noget men intet kom ud han var sikker hæs eller helt tør i munden da han jo nok næppe drak af saltvandt frivilligt. "holdt fast jeg hjælper dig ind" sag hun roligt oh svømme hen og tog i hans ben og begyndt ellers og 'trække' ham gennem vandet mens han stadig hade i driv tømmeret.
Mong 18.07.2020 20:58
Eliot så hvor hurtigt hun svømmede ned og op igen i vandet. det måtte være sjovt. han fik dog hendes opmærksomhed angående den plasken. da hun ville kigge prøvede han at se om der var flere men det så ikke sådan ud. han var nok bare heldig.Eliot svømmede mod dem da hun begyndte at trække ham. gad vide hvad der var sket. Eliot var ikke kommet langt da de mødte hinanden. "er han okey?" spurgte Eliot Rina og så mod manden der lignede en der havde brug for en ordenlig lur på land. han så ud til at være menneske. så han havde nok ikke meget energi tilbage.
Eliot tog fat i mandens ryg og masserede den på vej ind mod landet. da de kom så langt at Rina ikke kunne svømme mere så Eliot på hende. "jeg skal nok tage mig af ham op til land" sagde eliot og stilte sig på bunden og løftede mandens arm op over hans nakke og bar ham ind.
Eliot så mod sit tøj og løb hurtigt over. han havde en lommelærke med vand i. han skyndte sig tilbage og hældte forsigtigt lidt vand i manden. "her drik rolig så din krop ikke for et chok." sagde Eliot og så mod rina for at se om hun stadig var der. han holdte roligt lommelærken og mandens hoved så det ikke endte galt.
Eliot kunne nemt få ham over til healer teltet men måske han lige skulle komme til krafter så han ikke fik et chok. "Rina du er virkelig en fantastisk svømmer. det må jeg gi dig" sagde han med et smil til hende. han håbede ikke hun ville se det som nødsaget til at gøre noget hun ikke ville.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
Maria 18.07.2020 21:18
Det var ikke nemt og trække i mandens ben og svømme ham i land, men det gik selv om hun måtte baske med halen lidt mere ind normalt når bare det var hende der skulle rundt. hun kom dog tilbage til Eliot og så på ham som han snakke til hende "tror jeg han trækker vejre, så det vel kun en god ting" hun trak videre i manden med kurs mod stranden, ind til de nåde ind på så lavt vand hun ikke kunne trække ham længer hvor til hun slap manden og fik glededen sig forbi så eliot kunne tage over og få manden ind på land.
Mydall satte sig på bunden i det lave vand og kigge på som eliot løb hen og hente noget ved hans tøj, og kom tilbage og gav manden som begyndt og drikke af lommelærken. hun blev rolig siden hun kunne ikke rigtig gøre mere ind det, uden sin amulet kunne hun ikke få ben og hjælpe så hun var ret ubrugelig lige nu. hun lo lidt ved eliots ord "alle havfolk kan svømme utrolig godt, det er lidt vores ting" hun så på ham som hun lod ham tage sig af den fremme mand, "klar han sig?" spurt hun og trak halen lidt op under hagen mens hun bare så på eliot.
Mong 18.07.2020 21:29
Eliot var glad da rina sagde at at manden trak vejret. det var da en lettelse. han svømmede så hurtigt han kunne med ind til landet. han gjorde alt han kunne for manden. da han havde ligget lidt så Eliot på ham. "er De okey hr. har De brug for healer hjælp?" spurgte han. manden så på rina og elior. han virkede meget taknemmelig for at være reddet. "jeg kan hente en healer til Dem" Eliot så på manden der hev ham ned til sig. "sig.... tak.... til.... pigen" Manden hviskede da hans stemme ikke var helt okey endnu. han så mod rina og det samme gjorde Eliot. han smilte til manden og rejste sig og gik over til Rina. "manden siger tak. tror han er meget glad for du redede ham" Eliot rejste sig roligt og tænkte sig om. han så mod rina og smilte. "jeg henter en healer. holder du øje søde Rina med manden." han gik lidt frem af mod manden og vidste ikke om mandens krop ville klare en flyve tur til healer teltet så at hente en var måske.... nemmere?Eliot måtte virkelig tagge sig sammen vis han skulle vise sine vinger imens han var halvnøgen. han trak vejret dybt og ud af hans ryg voksede to pragtige vinger frem. hvide. strålende og store. han vendte sig om mod Rina og smilte venligt.

Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu
1 2
Chatboks
IC-chat▽